Find dit paradis på Bahamas-øerne

Bahamas - Nassau - New Providence, Grand Bahama Island
  • 4 nætter på Nassau Paradise Island
  • Nyd strande, natteliv, shopping og kultur
  • 4 nætter på Grand Bahama Island
  • Udforsk undersøiske landskaber og skøn natur

Nassau Paradise Island har det hele lige fra afslappede strande til et livligt natteliv og en sund dosis Bahamas-kultur. Grand Bahamas Island har en spændende fortid, og er et fristed for dem, der elsker aktiviteter såvel som dem, der foretrækker at slappe af.

Med storbycharme og tropisk eufori betragtes Nassau & Paradise Island af mange som værende et sandt paradis på jord. Nassau, hovedstaden i Bahamas, er en travl storby fuld af kultur og moderne bekvemmeligheder, beliggende på den godt 34 km lange ø, New Providence. Mod nord ligger den lille ø, Paradise Island. Navnet fortæller dig alt. Det er et ferie-eldorado med afslappede strande, et vibrerende natteliv og en sund dosis af Bahamas-kultur. Øen har en bred vifte af muligheder med restauranter, butikker, golfbane, akvarium og kasino. Området kaldes under ét for Nassau Paradise Island.

Grand Bahamas – tilbagelænet stemning og skønne strande

På trods af navnet har Grand Bahamas altid været andenstørst i forhold til det mere glamourøse Nassau på Paradise Island. Men hvis du søger en tilbagelænet, afslappet ferie er dette helt sikkert stedet for dig. Gaderne i Freeport, Grand Bahamas' hovedby, er brede og rolige. De gyldne strande og turkisblå vande er sjældent overfyldte, selv i højsæsonen. De hyppige krydstogtsgæster sikrer alle faciliteterne til den perfekte ferie - dykkerbutikker, restauranter og pubber. 

Grand Bahamas' spændende fortid

Øen har en interessant historie, og arkæologiske fund tyder på, at de første beboere flyttede dertil for 7000 år siden. Spanien erobrede øen i 1492 og slavebandt den lokale Lucaya-stamme, før Storbritannien tog kontrol over øen i 1670. Herefter fulgte en tid med pirater, og det siges at Sortskæg, Kaptajn Kidd og Henry Morgan alle lagde vejen forbi øen.

Bahamas – dybblå snorklingoplevelser

Uden for byen Freeport er den 85 kilometer lange ø en uudforsket legeplads med mangrove sump, havgrotter og sandede bugte. Der er fantastiske muligheder for dykning og snorkling, kajaksejlads og fiskeri i det smukke, dybblå hav. 

Kombiner din rejse til Nassau og Grand Bahamas med et besøg på en af de andre øer, med et krydstogt eller en kør-selv ferie i USA - mulighederne er mange.

Fysiske krav til rejsen
Udgangspunktet for alle vores rejser er, at man er fysisk selvhjulpen. Det vil sige, at man kan klare sig selv, komme ubesværet ind/ud af diverse transportmidler og bære sin egen bagage. Vores rejser er generelt ikke egnede for bevægelseshæmmede, da der oftest vil være trapper og længere gåafstande i lufthavne, skibshavne, ved udflugter og på selve rejsemålet (fx kan elevator ikke garanteres ved indkvartering). Har du spørgsmål til rejsens fysiske krav, beder vi dig venligst kontakte os.

Læs mere

Rejseoverblik

  • NOV
  • DEC
  • 2019
  • JAN
  • FEB
  • MAR
  • APR
  • MAJ
  • JUN
  • JUL
  • AUG
  • SEP
  • OKT

Bahamas

Nassau - New Providence, Grand Bahama Island

8 nætter / 9 dage

fra kr. 18.355

Dette er et rejseforslag, som du kan skræddersy efter dine ønsker.
Prisen er baseret ud fra kombinationen af billigste afrejsedato ved to personer, der rejser sammen.

Priser og forespørgsel
Lad drømmene begynde her

På de næste sider kan du frit og uforpligtende sammensætte din rejse, så den passer til dine behov.
Først vil vi gerne vide, hvornår du har lyst til at tage af sted - rejselængden på denne pakke er som udgangspunkt forudbestemt. Men husk på, at vi er til for at opfylde dine ønsker, så hvis noget ikke passer ind i dine rejseplaner, får du på de følgende sider rig mulighed for at tilpasse og kommentere, før du sender din uforpligtende rejseforespørgsel.

Rejsens Indhold

Rejsemål

Nassau, New Providence Grand Bahama

Nassau, New Providence

Nassau er Bahamas’ hovedstad og ligger på øen New Providence.
Læs mere
Nassau, New Providence Grand Bahama

Grand Bahama

Grand Bahama er den nordligst beliggende ø i Bahamas øgruppen blot 86 km fra Floridas kyst.

Læs mere

Overnatningsmuligheder

Nassau - New Providence - 4 nætter

Graycliff Hotel, Nassau
Se kort

Graycliff Hotel, Nassau

Beliggenhed: Bahamas, Nassau - New Providence

Som nabo til regeringsbygningen i Nassaus gamle bydel og kun få minutters gang fra hvide sandstrande, ligger det lille og unikke Graycliff Hotel med sine kun 20 værelser. Alle værelser er historisk navngivet og indrettet med både smukke antikviteter og moderne faciliteter.

Graycliff Hotel er roligt beliggende i Old Nassau, tilbagetrukket fra kasinoer og byens larm. Det er særligt velegnet til par og romantisk ferie. 

På hotellet findes den internationalt anerkendte restaurant Graycliff Restaurant som har egen stor prisvindende vinkælder. Desuden er det muligt at spise på Giotto Pizzaria og Humidor Churrascaria, som også er beliggende på hotellet. Og selvfølgelig nyde en drink i en af barene. Desuden er der 2 swimmingpools og lille fitness center. Vær opmærksom på at der er dress code, at når der spises i restauranterne til både frokost og aften.

Og er du til en god cigar, så har hotellet sin egen cigarproduktion, og der er mulighed for både en rundvisning samt en lektion i cigar-rulning!
Til dem med en sød tand, så har hotellet egen chocolatier, og også her er der mulighed for en rundvisning og smagning.

Alle værelser har aircondition og er udstyret med kabel-TV, minibar og værdiboks, og nogen værelser har egen jacuzzi. Deluxe værelserne befinder sig i hotellets hovedbygning med udsigt til verandaen eller haven. Luxury værelserne befinder sig i hovedbygningen eller i haven, begge steder med udsigt til haven eller poolområdet. Suiterne er at finde i hovedbygningen eller haven med udsigt til have og poolområde. 

Officiel hotelkategori: 4*

Læs mere her

Grand Bahama Island - 4 nætter

Pelican Bay Resort at Lucaya
Se kort

Pelican Bay Resort at Lucaya

Beliggenhed: Bahamas, Grand Bahama Island

Hotellet er en tropisk oase, opført i en fin blanding af dansk og caribisk arkitektur. De 182 værelser og suiter har alle enten balkon eller terrasse. Hotellet har tre pools og de hvide sandstrande, Taino Beach og Lucaya Beach ligger begge lige på den anden side af vejen.

I nærheden ligger to gode 18-hullers golfbaner, og skulle man ikke ønske at spise på hotellets gourmetrestaurant, er det let at komme til et stort udvalg af attraktioner og aktiviteter som f.eks. den livlige markedsplads ved Port Lucayan med dens mange restauranter og butikker. 

Hotellet egner sig både til par og familier.

Officiel hotelkategori: TBA
Læs mere her

Dagsprogram

Dag 1 - 4
Nassau
Dag 5 - 8
Grand Bahamas

Dag 1 - 4

Nassau

Velkommen til Bahamas hovedstad, Nassau, hvor de næste 4 dage kan nydes i både byen og ved en af de mange skønne strande.

Den gamle bydel i Nassau har masser af historiske huse og monumenter. Et besøg på det lokale romdestilleri, John Watling's Rum, er en fin oplevelse, med mulighed for en rundvisning kan blive klogere på rommens vej fra sukkerrør til de fine flasker. Tag også en tur på The Queen's Staircase - de 65 berømte trappetrin, som det tog 600 slaver 16 år at hugge ud i sten ved håndkraft tilbage i 1700-tallet. Ved havnefronten findes det berømte Straw Market, hvor der kan købes alt mellem himmel og jord udført i strå, og på shoppinggaden Bay Street er det muligt at gå på besøg i de mange juvelbutikker og parfumerier.

Og er det stranden der kalder, er der utallige muligheder på både New Providence og Paradise Island, den lille ø, som er forbundet med to broer. Der er strande for en hver smag, fra de små og uforstyrrede til dem med masser af aktiviteter. 

Læs mere

Dag 5 - 8

Grand Bahamas

Nyd de næste dage på Grand Bahamas Island, med masser af muligheder for afslapning, aktiviteter til lands og til vands - det siges er dette sted er "diver's paradise"

Her kan du nyde strandlivet på en af de kridhvide strande og bade i det krystalklare vand. Og skal havet udforskes, er der masser af muligheder for både at gøre det på egen hånd, eller at tage med på en af de mange ture, som udbydes lokalt.

Tag også på oplevelse i Lucayan National Park, hvor øens seks økosystemer kan opleves på samme sted. Her vil du også se et væld ef pinjetræer, mangrove og sjældne blomster som vilde orkideer.

Og er der en golfspiller med på ferien, så er der to 18-hullers baner på øen.

Læs mere

Video

Afrejsedatoer, priser og forespørgsel

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Priser og forespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Martin, Marianne, Karina

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.