Eleuthera, der er en smal og lang ø opdelt i en nordlig og sydlig del med mange små, hyggelige fiskerlejer. Øens navn Eleuthera betyder frihed på græsk, hvilket ikke er tilfældigt– livet på øen foregår nemlig i et meget roligt og tilbagelænet tempo.
Når du befinder dig her, indbyder den smukke kystlinje med det turkise og klare havvand til at blive udforsket, og uanset om du er til dykning, snorkling eller dybhavsfiskeri er der gode muligheder for at opleve det. Eleuthera er kendt for de pink og hvide strande og de mange ananasplantager, der leverer ananas til de lokales yndlingsspise ananastærte samt til den årlige ananas-festival i juni.