Bahamas – 700 koraløer i det klareste hav
Det ligner et fatamorgana, men den er god nok. Ude i det krystalklare vand svømmer en gruppe plettede grise rundt og grynter. Grisene er meget selskabelige, og du hopper i bølgen blå med dem. Det er et skægt syn, men husk at respektere dyrene og holde dig på afstand. Bagefter er det tid til en kold øl på stranden.
Orkanen Dorian passerede gennem Bahamas den 2. og 3. september 2019 og forårsagede massive oversvømmelser i den nordlige del af ø-gruppen, hvor især Grand Bahamas og Abaco-øerne blev hårdt ramt. I øjeblikket er det derfor ikke muligt at arrangere rejser dertil. Derimod er hovedstaden Naussau og de fleste andre øer ikke påvirket af orkanen, og her er hotellerne fortsat åbne til at byde gæster velkomne. Kontakt Profil Rejser for nærmere information.
Bahamas ligger mellem Florida og Cuba, lige hvor Atlanterhavet møder Det Caribiske Hav og består af intet mindre end 700 øer, så det er langtfra dem alle, du kan nå at besøge. 30 af dem er beboede, og de mest populære øer er Grand Bahama og New Providence, hvor du finder de største byer Freeport og hovedstaden Nassau.
Dyk under overfladen og smag stegt konkylie
Bahamas er en fantastisk dykkerdestination, og det skyldes primært det utroligt klare vand med en sigtbarhed på over 60 meter – det finder du ikke mange andre steder på kloden. Og så kan øerne desuden prale med verdens tredjestørste koralrev. Det marine økosystem er højt prioriteret, og Bahamas gør dermed meget for at bevare et af de bedste miljøer for dykning og snorkling i verden. Maden er et kapitel for sig, for Bahamas har et spændende køkken, og en af specialiteterne er konkylien. Derfor må du ikke gå glip af at smage friturestegte konkylier med fiskesuppe, som er en forret, du ser mange steder på menukortet på Nassaus restauranter.
Hvad kan jeg opleve på Bahamas?
Hvis du er en garvet dykker, må du ikke snyde dig selv for undervandshuler og de berømte blå huller, som er labyrintiske tunneller, der kan gå flere hundrede meter ned i dybet. Ved øen Long Island finder du verdens dybeste blå hul at dykke i. Under vandet er der andre uforglemmelige dykkeroplevelser som de to historiske skibsvrag, Santa Maria Teresa og Tears of Allah.
Hajer, delfiner og svømmende grise
Bahamas er også kendt for dykning med hajer og delfiner. Hvis hajdykning er lidt for vildt, kan du prøve specialiteten; nemlig at svømme med grise langs stranden. Fra øen Great Exuma går der udflugter til den ubeboede ø Big Major Cay og stranden Pig Beach, hvor de svømmende grise lever vildt.
De fleste af øerne er ideelle til udendørs aktiviteter, og der findes nationalparker med underjordiske huler og udfordrende vandreruter. Efter en dag med strand, vand og andre naturoplevelser, kan du slå dig løs i det farverige byliv i form af dutyfree-shopping, kasinoer i Las Vegas-stil og festlige diskoteker. De fleste af disse finder du på Paradise Island tæt på hovedstaden Nassau.
Vejret på Bahamas
Hvornår er det bedst at besøge Bahamas? Regner det nogensinde? Hvornår er der orkansæson? Det er rart at vide noget om vejrforholdene, før du bestiller din drømmerejse. Der er sjældent ændringer i vejret og temperaturen, da destinationen er behageligt varm året rundt. Få besvaret dine spørgsmål på vores side om vejret på Bahamas.
Krydstogt til Florida og Bahamas
På et krydstogt i Caribien har du mulighed for at vælge en rejse med stop på Bahamas undervejs. Flere krydstogter fra Florida og Miami lægger vejen forbi Bahamas Øerne. Læs mere om krydstogter til Bahamas her
Skal du til Bahamas i 2020?
Har du været på Bahamas før, eller er det første gang, du begiver dig mod det caribiske paradis? Det gør ingen forskel, om det er et nyt rejsemål eller et kært gensyn, for hos Profil Rejser finder du masser af inspiration. Bahamas har masser at byde på for både par, grupper og børnefamilier, og vi holder dig naturligvis opdateret på de nyeste tendenser. Tag et kig på vores store udvalg af rejseforslag og tilbud med gode priser.
Vores løfte til dig
Hos Profil Rejser kan vi langt mere end at ekspedere dig. Vi kan inspirere dig. Vi vil skræddersy dine oplevelser på Bahamas, så du får lige præcis den ferie, du har drømt om. Vi guider dig med omhu gennem tilvalg og fravalg. Som en skrædder tager vi mål og syr ruten med de hoteller, fly og priser, du ønsker.
Din rejse - vores ansvar