Storby og barfodsluksus på tropeøen Phu Quoc

Vietnam - Ho Chi Minh City, Phu Quoc

  • Indkvartering på håndplukkede førsteklasses hoteller
  • Ho Chi Minh’s pulserende storbyliv
  • Mulighed for ”Saigon by Night” tur på Vespa
  • Daseliv og barfodsluksus på Phu Quoc
  • Privat rejse 

Nyd et par dage og storbylivet på et historisk kolonistilshotel i Ho Chi Minh City inden I fortsætter til tropeøen Phu Quoc hvor den står på daseferie og barfodsluksus ved de hvide palmestrande

Denne rejse starter i Vietnams tidligere hovedstad Saigon, eller Ho Chi Minh City som den hedder i dag. Denne spændende og interessante storby er en blanding af fortid og nutid og stort og småt. Moderne højhuse står side om side med små huse og bygninger fra den franske kolonitid, her er alt fra modebutikker til lokale markeder, samt dyre gourmet restauranter, hyggelige caféer og billige gadekøkkener. Livet leves på gaden og byens parker, der summer af liv. Noget I ved selvsyn kan opleve på en aftentur bag på en Vespa-scooter, til små caféer, barer og restauranter i områder, som turister nærmest ikke kender. Måske kan en udflugt til Mekong-deltaet eller Chu Chi tunnellerne også friste?

Efter tre nætter i storbyen, flyver I til tropeøen Phu Quoc, der byder på tæt tropisk jungle og et fantastisk paradis med skønne strande og masser af gode lokale spisesteder og restauranter. I bestemmer selv tempoet, for her her står den på daseferie, solbadning og oplevelser på egen hånd, på Vietnams største tropeø.


Læs mere

Rejseoverblik

  • MAJ
  • JUN
  • JUL
  • AUG
  • SEP
  • OKT
  • NOV
  • DEC
  • 2019
  • JAN
  • FEB
  • MAR
  • APR

Vietnam

Ho Chi Minh City, Phu Quoc

9 nætter / 12 dage

fra kr. 13.465

Dette er et rejseforslag, som du kan skræddersy efter dine ønsker.
Prisen er baseret ud fra kombinationen af billigste afrejsedato ved to personer, der rejser sammen.

Priser og forespørgsel
Lad drømmene begynde her

På de næste sider kan du frit og uforpligtende sammensætte din rejse, så den passer til dine behov.
Først vil vi gerne vide, hvornår du har lyst til at tage af sted - rejselængden på denne pakke er som udgangspunkt forudbestemt. Men husk på, at vi er til for at opfylde dine ønsker, så hvis noget ikke passer ind i dine rejseplaner, får du på de følgende sider rig mulighed for at tilpasse og kommentere, før du sender din uforpligtende rejseforespørgsel.

Rejsens Indhold

Rejsemål

Ho Chi Minh City Phu Quoc

Rejser til Ho Chi Minh City

I forhold til andre steder i Vietnam ses de største kontraster i Ho Chi Minh City. En blanding af nyt og gammelt og stort og småt. Smukke butikker kontra hektiske markeder, moderne skyskrabere og små lokale huse står side om side. Ét er dog sikkert - livet leves på gaden, der summer af liv. Det er her at du får de største oplevelser.

Læs mere
Ho Chi Minh City Phu Quoc

Rejser til Phu Quoc

Phu Quoc er den største ø i Vietnam, men er endnu et forholdsvist ukendt feriemål. Den er dog så småt ved at blive populær - ikke mindst på grund af øens utallige, kridhvide strande, seværdigheder der pirrer sanserne og udflugtsmuligheder i smuk og utæmmet natur.
Læs mere

Overnatningsmuligheder

Ho Chi Minh City - 3 nætter

Hotel Majestic Le Meridien Saigon
Billigste hotelmulighed
Se kort

Hotel Majestic

Beliggenhed: Vietnam, Ho Chi Minh City

Majestic Hotel slog første gang dørene op i 1925. Gennem årene har hotellet gennemgået flere forandringer og moderniseringer med respekt for bygningens historie og den franske kolonistil fra en svunden tid. Hotellet er centralt beliggende ved Saigon River med masser af butikker, restauranter og barer lige uden før døren, og i gåafstand til bl.a. Notre Dame Katedralen og Uafhængigheds Paladset.

Majestic Hotel byder på en hyggelig restaurant, café og tagterrasse med bar og flot udsigt ud over byen og floden. Her findes ligeledes et hyggeligt poolområde med liggestole og parasoller, spaområde, fitnesscenter og et Casino.

De store værelser og suiter er, som resten af hotellet, indrettet i elegant fransk kolonistil med et strejf af østens mystik og moderne faciliteter. Alle værelser indeholder bl.a. aircondition, minibar, kaffe-/te faciliteter, satellit-tv, telefon og safetyboks. Mulighed for værelser med balkon med udsigt over poolområdet, byen eller floden. Hotellet tilbyder syv forskellige værelseskategorier.

 
Læs mere her
Hotel Majestic Le Meridien Saigon
Se kort

Le Meridien Saigon

Beliggenhed: Vietnam, Ho Chi Minh City

Le Meridien Saigon er et stort og flot internationalt luksushotel beliggende med udsigt over Saigon River og i gåafstand til flere af byens store seværdigheder.

Hotellet er smagfuldt indrettet i lyse moderne farver og byder på flere restauranter og barer, spaområde, fitnesscenter og et lille poolområde med saltvandspool hvorfra der er udsigt over storbyen.

Hotellet består af 343 rummelige og smagfuldt indrettede værelser i lyse og moderne farver og stil. Alle med aircondition, minibar, kaffe-/te faciliteter, satellit-tv, telefon, safetyboks samt store panoramavinduer med udsigt over byen eller floden. Hotellet tilbyder syv forskellige værelseskategorier.

 
Læs mere her

Phu Quoc - 6 nætter

La Veranda Resort
Se kort

La Veranda Resort

Beliggenhed: Vietnam, Phu Quoc

La Veranda Resort er et smukt resort opført i en elegant og smagfuld fransk kolonistil. Hotellet ligger i en flot tropisk have direkte ned til en fin hvid privat sandstrand på Phu Quocs vestkyst. La Verands Resort er et ideelt ferieparadis for hele familien, som ønsker afslapning og forkælelse i smukke omgivelser.

Her er et skønt poolområde med swimmingpool og børnepool som ligger med udsigt til stranden og havet. Der findes liggestole og parasoller ved poolområdet og på stranden. Derudover er her to restauranter, bar, et spaområde og der tilbydes kokkeskole, forskellige vandsportsaktiviteter som fx kajak og snorkelture. Ligeledes er der mulighed for at spille bordtennis, beachvolley og badminton eller at låne en cykel. 

La Veranda Resort har 70 elegant indrettede værelser og suiter. Alle med gratis Wi-Fi, aircondition, loftvifte, minibar, kaffe-/te faciliteter, iPod docking station, satellit-tv, telefon, safetyboks, samt terrasse eller balkon med udsigt til haven eller havet. Hotellet tilbyder otte forskellige værelseskategorier.


Læs mere her

Afrejsedatoer, priser og forespørgsel

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Priser og forespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Natascha, Mark

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.