Sommereventyr i Vietnam for hele familien

Vietnam - Hanoi, Halong-bugten, Hue, Hoi An

  • Hanois gamle bydel og gadekøkkener
  • Sejltur og overnatning i den smukke Halong-bugt
  • Kejserbyen Hué og charmerende Hoi An
  • Privat rundrejse med egen chauffør

Vietnamrejse for hele familien hvor der er lagt vægt på en kombination af oplevelser med lokalguide og tid til at søge jeres helt eget eventyr. Rejsen slutter på et skønt strandhotel i charmerende Hoi An

Den bedste årstid at rejse til det nordlige og centrale Vietnam er i perioden januar – august. I de måneder undgår I normalt regnsæsonen, luftfugtigheden er lavest og temperaturerne omkring de 30 grader. Derfor har vi valgt at koncentrere os om disse områder for denne sommer rejse.

Efter et par nætter i Hanoi, i nord, sættes kursen mod Halong-bugtens uforglemmelige natur. Her skal I på et mini-krydstogt blandt bugtens mere end 3000 grønklædte kalkstensklipper. 

Senere flyver I til det centrale Vietnam hvor den står på oplevelser i den gamle kejserby Hué. Fra Hué kører I over Hai Van Passet og via Danang til den lille hyggelige fiskerby Hoi An. Her bor I på et hyggeligt strandhotel og har god tid til at opleve den gamle bydel, slappe af ved poolen eller på stranden, søge jeres eget eventyr eller at tage med på nogle af vores ekstraudflugter. 

Overalt har vi valgt hoteller, som enten kan tilbyde familieværelser eller to værelser ved siden af hinanden med en dør imellem.  


Læs mere

Rejseoverblik

  • APR
  • MAJ
  • JUN
  • JUL
  • AUG
  • SEP
  • OKT
  • NOV
  • DEC
  • 2019
  • JAN
  • FEB
  • MAR

Vietnam

Hanoi, Halong-bugten, Hue, Hoi An

13 nætter / 16 dage

fra kr. 13.365

Dette er et rejseforslag, som du kan skræddersy efter dine ønsker.
Prisen er baseret ud fra kombinationen af billigste afrejsedato ved to personer, der rejser sammen.

Priser og forespørgsel
Lad drømmene begynde her

På de næste sider kan du frit og uforpligtende sammensætte din rejse, så den passer til dine behov.
Først vil vi gerne vide, hvornår du har lyst til at tage af sted - rejselængden på denne pakke er som udgangspunkt forudbestemt. Men husk på, at vi er til for at opfylde dine ønsker, så hvis noget ikke passer ind i dine rejseplaner, får du på de følgende sider rig mulighed for at tilpasse og kommentere, før du sender din uforpligtende rejseforespørgsel.

Rejsens Indhold

Rejsemål

Hanoi Hue

Rejser til Hanoi

Vietnams hovedstad Hanoi er en charmende by med brede boulevarder og skønne akacie træer. Byens grønne parker og søer, udgør et dejligt åndehul fra bytrafikken.
Læs mere
Hanoi Hue Hoi An

Rejser til Hue

Den gamle kejserby, der var hovedstad fra 1802-1945, ligger ved Parfumefloden som deler Hue i to. På den ene side ligger Kongebyen, og på den anden side ligger den nyere, franske bydel.
Læs mere
Hue Hoi An

Rejser til Hoi An

Hoi An er et charmende lille fiskerleje med nogle af de ældste og bedst bevarede huse i Vietnam. Havnen var, indtil den sandede til, en vigtig havneby, hvor kinesiske, japanske og portugisiske søfarende og købmænd rejste til. De mange tilrejsende har sat deres præg på byen, som særligt kan ses på arkitekturen. Den gamle bydel er på listen over UNESCOs verdens kulturarv.
Læs mere

Overnatningsmuligheder

- 13 nætter

Overnatning på rundrejsen

Overnatning på rundrejsen

Beliggenhed: Vietnam,

Overalt har vi valgt hoteller, som enten kan tilbyde familieværelser eller to værelser ved siden af hinanden med en dør imellem. 

3-stjernet hoteller

Hanoi - Golden Lotus Luxery Hotel (Deluxe connecting room)
Halong-bugten - V’Spirit Classic Cruise (Deluxe cabin connecting room)
Hué - Century Riverside Hotel (Family connecting room)
Hoi An - River Beach Resort (Family Suite)

Ønsker I at opgradere hotellerne er dette også muligt mod et tillæg.

4-stjernet hoteller

Hanoi - Thien Thai Hotel (Classic connecting room)
Halong-bugten - Emeraude Classic Cruise (Superior connecting cabin)
Hué - Moonlight Hotel (Deluxr connecting room)
Hoi An - Hoi An Coco River Resort (Coco Family room)


Læs mere her

Dagsprogram

Dag 1 - 2
København - Hanoi
Dag 2
Hanoi
Dag 3
Hanoi
Dag 4
Halong-bugten
Dag 5
Hué
Dag 6
Hué
Dag 7
Hoi An
Dag 8 - 14
Hoi An
Dag 15 - 16
Hoi An - København

Dag 1 - 2

København - Hanoi

Afrejse fra Københavns lufthavn med kurs mod Hanoi i det nordlige Vietnam. Mellemlanding og flyskifte undervejs. 

Læs mere

Dag 2

Hanoi

M, F, A = Morgenmad, frokost, aftensmad
  

Ankomst til Vietnam og transport til hotellet

Efter ankomst til Hanoi, og når indrejseformaliteterne er klaret møder I vores lokale repræsentant, der sørger for transport og indkvartering på hotellet. Hvis værelset er klart er der check in, men ellers er der mulighed for at tage på en tur rundt i byens gamle kvarter med cykeltaxi eller til fods.

De lokale kalder kvarteret Pho Puong, ”De 36 Gader”. Her er der små butikker, hyggelige huse, og gaderne har stadig de gamle, oprindelige navne fra dengang, en gade var opkaldt efter, hvad der blev forhandlet i den. Fx skogade, stenhuggergade, smedegade, falsknerigade, tandhjulgade, silkegade osv. osv.


Læs mere

Dag 3

Hanoi

Eventyr og oplevelser på egen hånd eller tilkøb af udflugt (M)

Efter en god nats søvn og morgenmad er dagen til egne oplevelser i Hanoi gader.

Hanoi betragtes som Vietnams kulturelle centrum, og som hovedstad gennem næsten 1000 år har hvert dynasti sat sit præg på byens arkitektur. Storbyen, med et indbyggertal på 6,2 millioner mennesker, ligger i centrum af det nordlige delta. Dele af byen har ikke overlevet de hårde tider med krig og den almindelige tidens tand, men Hanoi kan stadig byde på mange interessante kulturelle og historiske monumenter. Hanoi er en charmende by med brede boulevarder og skønne akacie træer. Byens grønne parker og søer, udgør et dejligt åndehul fra bytrafikken. Engang var byen fuld af cykler, men de fleste er nu skiftet ud med scootere, motorcykler og knallerter, for Hanoi er en by i rivende udvikling. Hanoi betragtes dog stadig som en af de smukkeste og mest romantiske storbyer i Asien. Byen emmer af atmosfære og specielt den gamle bydel med snævre gader, gadehandel og gamle huse i fransk kolonistil, er en overvældende oplevelse. 

I kan enten søge jeres helt eget eventyr på egen hånd, eller I kan tage med på en af vores tilkøbsudflugter. Fx cykeltur ved Westlake, en halvdags byrundtur til byens største og mest interessante seværdigheder, eller måske en tur til Parfume Pagoden uden for storbyen kan friste.


Læs mere

Dag 4

Halong-bugten

Minicruise i Halong-bugten (M, F, A)

Efter morgenmad på hotellet kører I gennem byens morgentrafik til Halong-bugten. Køreturen tager lidt over tre timer og bringer jer gennem området omkring den Røde Flod, der pga. sine mange rismarker, er kendt for at været det ene af Vietnams to ris kamre. Det andet ligger i Mekong-deltaet. 

Ved ankomst til Halong-bugten går I ombord i en traditionel vietnamesisk junke som skal være jeres hjem det næste døgns tid. 

I fantastiske omgivelser sejler I ud mod nye eventyr blandt bugtens mere end 3000 kalkstensbjerge, grotter og huler, som danner kulisse for sejlturen. Undervejs bliver I forkælet af besætningen, mens I nyder den fantastiske udsigt samt måltider tilberedt med alt godt fra havet. Der gøres ophold på nogle af de små øer, og du får tid til at udforske de underjordiske grotter. 

Halong betyder ”hvor dragen stiger ned i havet”, og en myte fortæller, at bugten blev skabt af en drage, som levede i bjergene. Da den en dag løb mod havet, gravede dens hale jorden op og efterlod kun små områder (kalkstens-øerne) synlige – resten blev fyldt op med vand. Den billedskønne bugt blev i 1994 erklæret bevaringsværdig af UNESCO.


Læs mere

Dag 5

Hué

Sejlads i Halong-bugten, transport til Hanoi og flytransport til Hué (M)

I vågner til lyden af bølgernes sagte klukken mod skibets skrog, og inden der lettes anker er der mulighed for at få en forfriskende dukkert i det smaragdgrønne vand. 
Igen i dag sejler I rundt bland de smukke kalkstensformationer, og mens I spiser brunch sættes kursen mod land.

Når I atter har fast grund under fødderne sættes kursen mod lufthavnen i Hanoi. Herfra flyver I først på aftenen til Hué i det centrale Vietnam ca. 700 kilometer syd for Hanoi. Der er ankomst til hotellet i Hué hen på aftenen.


Læs mere

Dag 6

Hué

Udflugt til kejserpaladset og kejsergrave (M)

Dagens udflugtsprogram starter med en tur til kejserpaladset, der også er kendt som ”Den Forbudte Lilla By”. Engang var det et pragtfuldt kejserpalads, der kunne måle sig med Den Forbudte By i Beijing. I dag er det kun få af bygningerne, der er stadig er intakte. 

Turen fortsætter til Kejser Tu Ducs gravmæle der er kejserligt omgivet at fyrretræslunde. Tu Duc regerede fra 1847 til 1883 – det længste tidsrum for en Nguyen-hersker.

Eftermiddagen er til egne oplevelser. Tag fx på en sejltur ad Duftenes flod til Thien Mu-pagoden. Her får I mulighed for at se livet fra ”søsiden” og vi besøger den 21 meter høje Thien Mu-pagode. Det var her munken Thich Quang Duc satte ild til sig selv i 1963 og døde i protest mod præsident Diems politik.


Læs mere

Dag 7

Hoi An

Smukke naturscenerier, Hai Van passet, Cham Museet og fiskerlandsbyen Hoi An (M)

Efter morgenmad på hotellet sættes kursen mod den charmerende fiskerlandsby Hoi An. Turen går gennem et bjergrigt område og Hai Van passet ”Skyernes Pas” der tidligere har fungeret som det foretrukne bjergpas på den nord-sydgående hovedvej i Vietnam. Turen går ligeledes gennem Danang, Vietnams fjerde største by hvor I besøger Cham Museet, som har verdens fineste samling af Champa skulpturer.

I fortsætter over Marmorbjerget og ad snoede veje som bugter sig ind og ud af de blå laguner langs kysten til Det Sydkinesiske Hav. 
Ankomst til Hoi An hen på eftermiddagen. 

Hoi An er en historisk perle med nogle af landets ældste og bedst bevarede huse. Byen var i det 16. til 18. århundrede et vigtigt handelscentrum i Sydøstasien hvor kinesiske, japanske og portugisiske søfarende og købmænd rejste til. Den gamle bydel er på listen over UNESCO’s verdens kulturarv. Bydelen er bilfri og har stadig sin oprindelige og charmerende karakter med de smalle gader, gamle huse, templer og træbroer hvor man i ro og mag kan slentre rundt og iagttage de smukke huse, som er dekoreret med paneler, der er indgraveret med kinesiske tegn og med udskårne ornamenter. 


Læs mere

Dag 8 - 14

Hoi An

Oplevelser på egen hånd eller tilkøb af udflugter (M)

Den næste uge er til egne oplevelser i det gamle fiskerleje. I bestemmer selv tempoet, for her her står den på daseferie, solbadning og oplevelser på egen hånd.

Det er nemt at finde rundt i byen, hvor I kan gå på opdagelse i de spændende butikker, som sælger alt mellem himmel og jord, eller nyde en kop te i en af de hyggelige caféer. I bybilledet finder du også kunstgallerier, templer, pagoder, små restauranter og skræddere, som hurtigt kan forsyne dig med et nyt sæt tøj til meget favorable priser (ønsker I at få syet tøj vil det være en god idé at besøge en skrædder en af de første dage).

Tag med på en af vores spændende udflugter og brug en halv eller hel dag i den gamle bydel. Her kan I besøge det lokale marked samt den gamle købmandsgård, Tan Ky, som har bevaret det gamle træskelet og de udskårne døre og vinduer, trods flere ombygninger. Derudover kommer I forbi Fukien-Kinesisk forsamlingshus og den 400 år gamle japanske bro, som blev bygget for at dele byen i henholdsvis en japansk og en kinesisk del, tilbage i 1593. Som en afslutning på turen kan I se hvordan de lokale opdrætter silkeorme og producerer silke til den store tekstilindustri i byen.

Det er også muligt at leje cykel og tage en tur ud til Cua Dai og den smukke hvide sandstrand, som ligger 5 km fra byen. I kan også sejle derud med en af bådene fra byen. Cykler I derud, byder turen på smukke rismarker, små laguner og pælehuse. Fra stranden er der udsigt til de nærliggende øer, og i skyggen af en kokospalme kan I nyde et fantastisk måltid med alt godt fra havet. 


Læs mere

Dag 15 - 16

Hoi An - København

Hjemrejse eller forlængelse af rejsen (M)

Det er tid til at få den sidste sol og købt de sidste souvenir, for i dag starter hjemrejsen. Som på udrejsen er der mellemlanding og flyskifte undervejs. Ønsker I at forlænge rejsen, er dette naturligvis også muligt.

Dag 16 København

Ankomst til Danmark


Læs mere

Afrejsedatoer, priser og forespørgsel

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Priser og forespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Natascha, Mark

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.

Relaterede rejser