Smag på Vietnam

Smag på Vietnam

Vietnams mad er frisk og velsmagende. Som mange andre steder i verden er den blevet til i samspil med de omkringliggende landes madtraditioner. Derfor kan du især i Nordvietnam smage noter af det kinesiske køkken, og længere sydpå finder du spor af den thailandske madkultur, både når det kommer til råvarer og smagskombinationer.

Samtidig har den franske kolonitid også sat sine spor, og derfor finder du i Vietnam både bedre kaffe og lækrere bagværk end mange andre steder i Asien. Fx er den berømte Banh Mi-sandwich blevet til, fordi de lokale tog den franske baguette til sig og fyldte den med alverdens aromatiske lækkerier, blandt andet gris, syltede grøntsager og krydderruter.

Den bedst kendte ret fra det vietnamesiske køkken er måske pho (som udtales føø) – en nærende suppe med nudler, oksekød og bunkevis af sprøde, grønne toppings. Pho stammer fra Hanoi, hvor den serveres ved lave plasticborde på gaden til sultne turister og lokale døgnet rundt.

Vi elsker maden i Vietnam for:

  • De mange gadekøkkener i Hanoi og Ho Chi Minh City, som serverer pho-suppe, forårsruller og andre frisklavede lækkerier tilberedt over en grill eller et enkelt gasblus
  • De aromatiske smagsgivere, som går igen i næsten alle måltider – koriander, thaibasilikum, chili, lime, forårsløg og fiskesauce
  • Den gode kaffe og de friske croissanter, som vietnameserne kan takke den franske indflydelse for, og som gør morgenmaden til et af dagens tidlige højdepunkter

De bedste madsteder i Vietnam

Her har vi udvalgt nogle af de rejser til Vietnam, hvor du kan komme tæt på landets madkultur og smage nogle af de mange lækre specialiteter, som landet har at byde på. Læs mere herunder, og tøv ikke med at skrive eller ringe til os, hvis du har spørgsmål eller gerne vil vide mere.

Vi anbefaler

Rangali Finolhu Island Drone Shot

Få inspiration i din indbakke

Skriv dig op til nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om at vinde et rejsegavekort på 5.000 kr. Læs vores konkurrencebetingelser.