Denne aften venter der dig en helt speciel oplevelse. Du bliver hentet på hotellet, og i ægte vietnamesisk stil sætter du dig til rette bag på en Vespa scooter, hvorefter chaufføren bringer dig ud i gadebilledet for at opleve aftenen, som den typiske lokale vietnameser gør det. Turen går til områder, som turister nærmest ikke kender, og hvor de derfor aldrig kommer, så der bliver rig mulighed for at opleve ”det rigtige” Saigon sammen med de lokale. Undervejs besøges flere restauranter, barer og caféer hvor sulten og tørsten stilles med drinks, appetizers og skønne vietnamesiske retter. Turen slutter på en typisk vietnamesisk kaffebar med livemusik, inden du vender hjem til hotellet efter en begivenhedsrig aften.
Bemærk: Transport, lokalguide, scooterchauffør, styrthjelm, kaffe/te/vand, drinks og snacks/appetizers hvert sted og middag er inkluderet.
Booking kode: EXSEVVSA
Varighed: 4 timer
Afgang: Dagligt kl. 18.30
Voksen fra kr.
878
Barn fra kr. 660
I løbet af de sidste par århundreder er storbyen blevet kaldt for "Fjernøstens Perle". Gennem årtier var byen et vigtigt handelscenter for kinesiske, japanske og vestlige købmænd, der rejste langs Saigon-floden. På denne byrundtur får du et indblik i historien kombineret med besøg i China town, i Thien Hau Pagoda, som en af de ældste kinesiske pagoder i området samt det farverige og attraktive Ben Thanh Marked. Du besøger også Notre Dame Katedralen, det gamle posthus og krigsmuseet, Vietnam War Remnats Museum. Der er fotostop ved det tidligere præsidentpalads, kendt for dets symbolske rolle i Saigons fald i 1975 og fortsætter derefter med et besøg på krigsmuseet, Vietnam War Remnats Museum. Byrundturen slutter med et galleribesøg hvor den kendte franske fotograf Réhahn udstiller billeder taget rundt om i Vietnam.
Bemærk: Transport, lokalguide og entréer er inkluderet.
Booking kode: EXSHHCTB
Varighed: 4 timer
Afgang: Dagligt kl. 08.00 og 13.30
Voksen fra kr.
224
Barn fra kr. 172
Oplev de berømte Cu Chi tunneller, som var medvirkende til, at Vietnam besejrede de amerikanske tropper.
Under Vietnam krigen gravede Viet Cong soldaterne de ca. 250 km. lange tunneler. Der levede ca. 16.000 mennesker i tunnelerne, og man mener, at ca. 3/4 af dem døde. I dag er kun nogle få hundrede meter af tunnellerne åbne, og de er både gjort højere og bredere af hensyn til de mange turister. Det er stadig en stor oplevelse at besøge de historiske tunneller.
OBS! Udflugten kan også gøres med speedbåd sammen med andre gæster. Tillæg ca. kr. 300 pr. person. Morgenturen inkluderer en let morgenmad og frokost mens eftermiddagsturen inkluderer frokost og lidt snacks (booking kode: EXSHCCIA).
Bemærk: Transport, lokalguide og entré er inkluderet.
Booking kode: EXSHCCIB
Varighed: 4 timer
Afgang: Dagligt kl. 08.00 og 13.30
Voksen fra kr.
345
Barn fra kr. 262
Frokost er inkluderet i prisen.
Varighed: 8,5 time
Afgang: Dagligt kl. 8.00
Voksen fra kr.
592
Barn fra kr. 197
Frokost er inkluderet i prisen.
Varighed: 11 timer
Afgang: Dagligt kl. 8.00
Voksen fra kr.
1.178
Barn fra kr. 577
Udflugten tager dig til My Tho - i hjertet af Mekong-deltaet, der er berømt for sine enorme rismarker og smukke landskaber. Du oplever Vinh Trang pagoden undervejs og bredden af Tien Giang floden.
Efterfølgende får du en sejltur på Mekong-floden til et lokalt værksted, hvor forskelligt håndarbejde og slik fra kokosnødder bliver produceret. Du kommer med på en kort hestevognstur til en af de mange frugtplantager for at smage vietnamesisk hjemmelavet honning-te, årstidens friske frugter og nyde den traditionelle levende musik og underholdning. Du fortsætter med sampanbåde gennem de små kanaler for at observere det daglige liv langs floden. Frokosten vil blive serveret på en lokal restaurant, inden turen går tilbage mod storbyen.
Bemærk: Transport, lokalguide, entréer, bådtur og frokost er inkluderet.
Booking kode: EXSFBENB
Varighed: 9 timer
Afgang: Dagligt kl. 08.00
Voksen fra kr.
675
Barn fra kr. 510
Frokost er inkluderet i prisen.
Varighed: 8,5 time
Afgang: Dagligt kl. 8.00
Voksen fra kr.
675
Barn fra kr. 202