Vietnam
  • Rejsetid

    14 - 16 timer

  • Bedste årstid

    Hele året

  • Tidsforskel

    +5/+6 timer

Vietnam – autentisk kultur i hjertet af Asien

Se dig godt for, inden du krydser gaden i Hanois kaotiske gadebillede – her hersker et virvar af dyttende scootere, rustne cykler og farverige biler. Kvinder sælger dragefrugter iført spidse nón lá-hatte, og et par sidder på lave stole foran en af de mange caféer og drikker egg coffee. 

Om aftenen står den på friske forårsruller og senere underholdning i form af Hanois berømte vanddukketeater. Ude på landet kommer du for alvor tæt på befolkningen. Rismarkerne i nord indrammer landskabet i græsgrønne etager, og herude er det ikke usædvanligt at blive budt på te af det gæstfri folk. Her er alle velkomne, turister som lokale. Det ikoniske Halong Bay må du ikke gå glip af – sejl gennem det smukke landskab, tag en kajaktur og gå på opdagelse i skjulte grotter. 

Rejser til Vietnam

Det bedste af Vietnam

Langs vejene står vietnameserne og kokkererer i deres gadekøkkener. Din mund vil løbe i vand ved duften af den berømte nudelsuppe ’pho’, friske forårsruller og masser af ris og grønt. Tag på den klassiske tur ned gennem landet med afsæt i det autentiske Hanoi – her kan du udforske den gamle bydel i en dekoreret cykeltaxa og se hvordan kommunismen har sat sit præg på hovedstaden. Sæt kursen mod nord, hvor området Sapa venter med sine betagende rismarker. Her kan du cykle rundt i ro og mag i de små landsbyer langt fra storbyens larm. Den vietnamesiske gæstfrihed kommer for alvor til udtryk på landet, hvor alting foregår i et afslappet tempo. 

Hvad kan jeg opleve i Vietnam?  

Vietnam har masser af byde på, og det kan være svært at vælge, hvilke steder du vil se, og hvilke oplevelser, du prioriterer højest. Hvis du gerne vil opleve det mere ukendte Vietnam, så hop ombord på en træbåd i Mekong-deltaet, hvor du sejler forbi et flydende marked og udforsker de mindre floder, hvor de lokaler hilser og vinker. I det gamle fiskerleje Hoi An vil du også komme tæt på historien, og i den historiske millionby Ho Chi Minh City venter et hektisk storbyliv med shopping, særlige spisesteder og et rigt natteliv.

Vejret i Vietnam 

Hvornår er det bedst at besøge Vietnam? Hvornår er der regntid? Er der forskel på vejret fra nord til syd i det aflange land? Det er rart at vide noget om vejrforholdene, før du bestiller din drømmerejse. Der er forskel på vejr og temperaturer, hvis du vil tilbringe din ferie langs kysten eller oppe i bjergene. Få besvaret dine spørgsmål på vores side om vejret i Vietnam.  

Skal du til Vietnam i 2020?

Har du været i Vietnam før, eller er det første gang, du begiver dig mod landet med det fantastiske køkken og rige historie? Det gør ingen forskel, om det er et nyt rejsemål eller et kært gensyn, for hos Profil Rejser finder du masser af inspiration. Vietnam har noget for alle – om du er til motorcykelture i bjergene, kaotisk storbyliv med farverige markeder eller lange, uforstyrrede vandreture i de grønne rismarker. Hvis du ønsker at booke på egen hånd, kan du tage et kig på vores store udvalg af rejseforslag og faste tilbud med gode priser. 

Vores løfte til dig

Hos Profil Rejser kan vi langt mere end at ekspedere dig. Vi kan inspirere dig. Vi vil skræddersy dine oplevelser i Vietnam, så du får lige præcis den ferie, du har drømt om. Vi guider dig med omhu gennem tilvalg og fravalg. Som en skrædder tager vi mål og syr ruten med de hoteller, fly og priser, du ønsker.

Send en rejseforespørgsel

 

Din rejse - vores ansvar

Læs mere
Anbefalet til dig

Top oplevelser

Vietnam

Vil du til Vietnam?

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Send en rejseforespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Mark, Natascha, Lars, Nicoline

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.