Du bor bl.a. i et flydende luksustelt på den smaragdgrønne Cheow Larn-sø omgivet af regnskov og uberørt natur, så langt øjet rækker. I eftermiddag skal du på kanotur på søen. Måske du er heldig at komme helt tæt på aber og sjældne fugle.
Har du overvejet en kombinationsrejse, hvor du krydrer tiltrængt afslapning med store natur- og dyreoplevelser? Prøv nogle dage på én af de to skønne og uberørte ø, Koh Yao Yai eller Koh Yao Noi, efterfulgt af en tre-dages Elephant Hills Jungle Lake Safari med overnatning i luksustelte i junglen og på søen. Afslut med en uges strandferie i skønne Khao Lak lige ned til en kilometerlang gylden sandstrand med udsigt til det blå Andamanerhav.
Godt en halv times sejlads fra Phuket ligger ø-gruppen, Koh Yao, der består af to øer: Koh Yao Noi og Koh Yao Yai. Begge øer er smukke, uspolerede og indbyder til afslapning i skønne omgivelser. Her, langt fra hverdagens stress og jag, starter du ferien på ét af de dejlige hoteller.
Næste stop er Elephant Hills Jungle Lake Safari, hvor du bor første nat i et stort luksuriøst safaritelt på Elephant Hills. Anden nat tilbringes på Cheow Larn-søen, nærmere bestemt i Elephant Hills Rainforest Camp. Her bor du i et af de 20 flydende luksustelte på pontoner på den smaragdgrønne sø omgivet af regnskov og uberørt natur, så langt øjet rækker.
Forestil dig at vågne til regnskovens eksotiske lyde, hvor cikadernes sang og gibbonabernes karakteristiske kald blander sig med hinanden. I de tidlige morgentimer kan du se og nærmest dufte disen, der ligger som en tung dyne over de høje trækroner og bjergene – en dis, der stille brændes væk af solen og afslører nationalparkens forunderlige natur.
Elephant Hills giver dig mulighed for at opleve Sydthailands uberørte natur på tæt hånd, så forbered dig på fire dage med enestående eventyr og uberørt natur så langt øjet rækker. Oplevelserne står i kø, og et etisk møde med elefanterne på Elephant Hills bliver måske et af højdepunkterne. Elephant Hills har modtaget flere priser for deres utrættelige arbejde med og omsorg for de mægtige dyr. Her gøres en stor indsats for at skabe de absolut bedste forhold for de majestætiske elefanter.
Du skal naturligvis også på kanotur på Sok-floden med udsigt til jungleklædte kalkstensklipper, og under opholdet på Cheow Larn-søen har du en kano til rådighed, hvis du vil udforske det unikke landskab på egen hånd.
NB! Af sikkerhedsmæssige grunde accepteres børn under 7 år ikke på den flydende teltlejr. Rejser du med børn under 7 år, anbefaler vi i stedet at bo begge nætter på Elephant Hills, hvor børn over 4 år er velkomne, og så besøge Cheow Larn-søen på en dagstur, som er inkluderet i prisen.
Rejsen afsluttes i Khao Lak, der ligger cirka en times kørsel nord for Phuket og er omgivet af storslået og uspoleret natur. Her bor du på et hotel ned til en bred og flot gylden sandstrand, der fortsætter kilometer efter kilometer og indbyder til lange gåture i vandkanten.
Din rejse - vores ansvar
Koh Yao, Khao Sok, Khao Lak
Dette er et rejseforslag, som du kan skræddersy efter dine ønsker.
Prisen er baseret ud fra kombinationen af billigste afrejsedato ved to personer, der rejser sammen.
Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.
Kontakt os på
ferie@profilrejser.dkRejsekonsulenter, Profil Rejser
Vi kan hjælpe dig
Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.