Luksus og strandferie på Koh Racha og Phuket

Thailand - Phuket, Koh Racha

  • Idyl og afslapning på øen Koh Racha
  • Phuket - bo fredfyldt i smukke, tropiske omgivelser 
  • Vælg mellem to luksushoteller på Phuket
  • Snorkling omkring øen Koh Racha

Forkæl jer selv med en afslappet strandferie på romantiske villa-resorts lige ved skønne strande. Har I ikke fortjent den luksus - bare I to?

Denne rejse kombinerer to vidt forskellige øer, Koh Racha og Phuket. I starter ferien med et ophold på den idylliske lille ø Koh Racha, der emmer af fred og ro. Her kan I slappe af og komme ned i gear, udforske øen til fods og snorkle i det klare, lune vand. Herefter fortsætter I til Thailands største ø Phuket, hvor I kan vælge mellem forskellige charmerende resorts ved skønne strande kantet af grøn vegetation.

På Koh Racha oplever I afslappet luksus på det romantiske hideaway, The Racha - medlem af prestigefulde Small Luxury Hotels of the World. Hotellet ligger ved en dejlig strand indrammet af forrevne klippeformationer, og de stilrene, hvide villaer danner en smuk kontrast til de frodige grønne palmelunde. I bugten lokker det turkisblå vand, og flere steder omkring øen er der fine snorkelmuligheder. Lad jer forkæle i det dejlige Anumba Spa eller slap af ved poolen og nyd udsigten over havet. Resortet har eget dykkercenter, som tilbyder dykkerture og leje af udstyr.

De sidste feriedage tilbringes på Phuket, hvor vi anbefaler, at I bor på et af følgende to eksklusive villa-resorts, The Surin eller Anantara Mai Khao Phuket Villas.

The Surin har en skøn og ugenert beliggenhed i tropiske omgivelser, og der er kun cirka 30 minuttes kørsel til Patong med et stort udbud af shoppingmuligheder, restauranter, barer mv. Resortet ligger direkte ved den 250 meter lange og smukke Pansea-strand, som er en af de smukkeste på øen. Stranden er afskærmet af maleriske klippeformationer, og kun gæster fra The Surin og ét andet hotel har adgang dertil, så det føles som en privat strand.

Anantara Mai Khao Phuket Villas oser ganske enkelt af Thailand. Her bor I i en en smuk pool-villa inspireret af gamle thai-huse. Haveanlægget er helt unikt med et væld af eksotiske planter og vandområder med åkander, springvand og fugle. Resortet ligger ved den lange Mai Khao-strand i nationalparken Sirinath.

 
Læs mere

Rejseoverblik

  • FEB
  • MAR
  • APR
  • MAJ
  • JUN
  • JUL
  • AUG
  • SEP
  • OKT
  • NOV
  • DEC
  • 2019
  • JAN

Thailand

Phuket, Koh Racha

13 nætter / 15 dage

fra kr. 17.660

Dette er et rejseforslag, som du kan skræddersy efter dine ønsker.
Prisen er baseret ud fra kombinationen af billigste afrejsedato ved to personer, der rejser sammen.

Priser og forespørgsel

Rejsens Indhold

Rejsemål

Phuket Koh Racha

Rejser til Phuket

Thailands største ø byder på 16 lange, dejlige strande, der ligger som perler på en snor langs vestkysten. Sammen med det brede udvalg af restauranter, barer, butikker og nogle steder et livligt natteliv, gør Phuket til et særdeles populært rejsemål.

Læs mere
Phuket Koh Racha

Rejser til Koh Racha

Koh Racha er en uspoleret og smuk lille ø beliggende syd for Phuket.
Læs mere

Overnatningsmuligheder

Koh Racha - 5 nætter

The Racha Resort
Se kort

The Racha Resort

Beliggenhed: Thailand, Koh Racha

The Racha er et romantisk hideaway på de lille ø Koh Racha Yai, der ligger cirka 40 minutters sejlads syd for Phuket. Transporten dertil sker med hotellets egen speedbåd direkte fra Phuket, og undervejs sejler I forbi pittoreske klipper og små øer. Det dejlige resort ligger ved en hvid strand i bunde af en turkisblå bugt indrammet af forrevne klippeformationer på begge sider. Bugten lokker med rigtig fine snorkelmuligheder og omkring øen findes flere gode snorkelsteder med fisk i alle regnbuens farver.

De 85 hvide og stilrene villaer har alle de moderne faciliteter I har behov for inklusive udendørs bruser og møbleret terrasse, og villaerne danner en smuk kontrast til de grønne palmelunde bag hotellet. Hotellet tilbyder hele tre swimmingpools, restauranter og café, snorkel- og dykkercenter, oplyst tennisbane, leje af mountain bikes og kajak og sidst men ikke mindst kan I blive forkælet med skønne behandlinger i Anumba Spa.

På Koh Racha går feriedagene med at tage på udflugter, udforske øen på egen hånd til fods eller på cykel, slappe af ved poolen, spise dejlig thai-mad og nyde den smukke udsigt over bugten.

Som det ultimative kvalitetstempel er The Racha medlem af prestigefulde Small Luxury Hotels of the World.

Læs mere her

Phuket - 8 nætter

The Surin Anantara Mai Khao Phuket Villas
Billigste hotelmulighed
Se kort

The Surin

Beliggenhed: Thailand, Phuket

The Surin er et eksklusivt, skønt bungalowresort, der tilbyder luksus i smukke, tropiske omgivelser. Unik og helt ugenert beliggenhed ved den 250 meter lange og smukke Pansea-strand lidt nord for Patong – en strand der af mange anses for at være en af de mest pittoreske på Phuket. Stranden er afgrænset af smukke klippeformationer med vajende palmer, og kun gæster fra The Surin og ét andet hotel har adgang dertil.

De 103 bungalower er eksklusivt og smagfuldt indrettet og tilbyder alle tænkelige faciliteter. Swimmingpoolen m/børnepool ligger direkte ved stranden, og i restauranten kan du nyde måltiderne, mens du har fødderne i det bløde sand. Desuden tilbydes bl.a. café ved stranden, bar med udsigt over bugten og til solnedgangen, dejlig spa og to tennisbaner. Der er omkring 30 min. kørsel til Patong, som har et stort udbud af shopping, restauranter og barer.

Læs mere her
The Surin Anantara Mai Khao Phuket Villas
Se kort

Anantara Mai Khao Phuket Villas

Beliggenhed: Thailand, Phuket

Anantara Mai Khao Phuket Villas er et aldeles charmerende resort bestående af 83 pool villaer opført og indrettet med inspiration fra gamle thai-huse. Naturen er et vigtigt element på Anantara Mai Khao Phuket Villas, så haveanlægget er helt unikt og frodigt med et væld af eksotiske blomster og vådområder med åkander, ænder og springvand - alt sammen med til at give stedet en helt special atmosfære. Her 'oser' ganske enkelt af Thailand. 

Resortet ligger direkte ved den lange Mai Khao strand i Sirinath nationalparken cirka 15 minutters kørsel nord for Phuket lufthavn. Det store poolområde ligger med udsigt til stranden og havet og her findes også en restaurant og bar. Af andre restauranter tilbydes The Tree House der serveres tapas i thai-stil, gourmet restauranten The Taste Room med egen vinkælder og sidst men ikke mindst tilbydes konceptet 'Dinner by design', hvor I kan få en skøn middag serveret i romantiske omgivelser. For de aktive tilbydes fitness og to tennisbaner og den skønne spa indbyder til selvforkælelse.

Villaerne er stemningsfulde med masser af træ, varme farver, smukke puder i fed thai-silke og mange fine detaljer. Her findes alle de faciliteter I har behov for, og ud over et skønt badeværelse er der også udendørs bruser. Alle villaer byder på 100% privatliv og har egen pool samt dejligt udendørs siddeområde og solstole.

Læs mere her

Praktisk info

Udfold alle punkter
  • Før du rejser til Thailand

    Tidszone
    Tidsforskellen mellem Danmark og Thailand er plus 6 timer. Ved dansk sommertid plus 5 timer.

    Vaccinationer
    Ved indrejse i Thailand kræves der ingen obligatoriske vaccinationer, men der er visse som anbefales. Inden din rejse til Thailand bør du holde dig informeret om aktuelle vaccinationsanbefalinger via Rejseklinikken.

    Rejseklinikken.dk

    Visum
    Der kræves ikke visum for danske statsborgere ved ophold op til 30 dage, men passet skal være gyldigt mindst 6 måneder efter opholdets ophør. Desuden skal børn have eget pas. Der er dog andre regler i forhold til forretningsrejser og ved indrejse over landegrænser og evt. for andre statsborgerskaber.

    Yderligere oplysninger kan hentes på Thailands Ambassade (Norgesmindevej 18, 2900 Hellerup, tlf. 39 62 50 10) eller på udenrigsministeriets hjemmeside.

  • Under din rejse i Thailand

    Drikkepenge
    Hvor drikkepenge ikke er inkluderet, vil ca. 10 % være passende. På større hoteller og restauranter tillægges drikkepengene dog regningen.

    Mad og drikke
    I Thailand er maden som bekendt en særlig oplevelse. Du vil finde god mad på alle prisniveauer fra boder og gadekøkkener til luksuriøse restauranter, hvor både service og kvalitet klart er på højde med niveauet i Europa. I gadekøkkenerne skal du dog holde øje med hygiejnen, der ikke alle steder er lige god.

    Valuta
    Thailands møntfod baht (THB) følger US-dollaren. Den mest fordelagtige måde at veksle på er at indføre amerikanske dollars eller euro og ikke at veksle hjemmefra. På Nationalbankens hjemmeside kan du se den seneste kurs på THB.

Afrejsedatoer, priser og forespørgsel

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Priser og forespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Peter, Natascha, Lars, Mark

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.