Ø-hop til Koh Samui, Koh Tao og Koh Phangan

Thailand - Koh Samui, Koh Phangan, Koh Tao

  • Tre naturskønne øer i Sydthailand med hver sin charme
  • Flotte strande, shopping og mange restauranter på Koh Samui
  • Snorkel- og dykkerparadiset Koh Tao
  • Roligt liv og dejlige strande på trope-øen Koh Phangan

Koh Samui, Koh Tao og Koh Phangan er tre naturskønne tropeøer i Sydthailand med hver sin charme. Koh Samui har flotte strande, shopping, mange restauranter, natteliv og fine udflugter. Koh Tao er et snorkel og dykkerparadis – et af Thailands bedste, og Koh Phangan er en paradis-ø med et roligt liv og dejlige strande.

Oplev Koh Samui, Koh Tao og Koh Phangan - tre naturskønne tropeøer i Sydthailand med hver deres specielle charme og skønhed. Fordi det er så nemt og relativt hurtigt at bevæge sig mellem øerne, overraskes mange besøgende over, hvor forskellige de rent faktisk er.

Koh Samui kaldes ofte for Thailands paradis-ø, hvilket ikke mindst skyldes naturens overdådige frodighed, men også den afslappede stemning og det varierede udbud af restauranter, butikker og natteliv. Her har du mulighed for at få det bedste af begge verdener.

På Koh Tao er naturoplevelserne ikke mindre spektakulære. Øens kendetegn er de små idylliske strande og ikke mindst det farverige og mangfoldige liv under havets overflade, så Koh Tao er et rent paradis, hvis du holder af at snorkle eller dykke. Børn kan få store naturoplevelser på Koh Tao, for selv på lavt vand vrimler det klare vand med farvestrålende fisk i forskellige størrelser og former.

Lidt syd for Koh Tao ligger den bjergrige ø, Koh Phangan. Det skovklædte og bjergrige indre omkranses af øens skønne sandstrande. Den siges at ligne Koh Samui, som den så ud for 20 år siden, for strandene på Koh Phangan er relativt uberørte, og livet går sin stille gang her. For snorkel- og dykkerinteresserede er der flere gode muligheder omkring øen. Koh Phangan er også kendt for sine "Full Moon"-fester, der tiltrækker hundredvis af unge mennesker i tiden omkring hver fuldmåne, men vores foretrukne hoteller ligger langt fra dette område.

På denne ø-hoprundrejse har du fem overnatninger på Koh Samui, tre nætter Koh Tao og fem nætter på Koh Phangan, så der er masser af tid til både at udforske, opleve og slappe af.

Fysiske krav til rejsen
Udgangspunktet for alle vores rejser er, at man er fysisk selvhjulpen. Det vil sige, at man kan klare sig selv, komme ubesværet ind/ud af diverse transportmidler og bære sin egen bagage. Vores rejser er generelt ikke egnede for bevægelseshæmmede, da der oftest vil være trapper og længere gåafstande i lufthavne, skibshavne, ved udflugter og på selve rejsemålet (fx kan elevator ikke garanteres ved indkvartering). Har du spørgsmål til rejsens fysiske krav, beder vi dig venligst kontakte os.
Læs mere

Rejseoverblik

  • JUL
  • AUG
  • SEP
  • OKT
  • NOV
  • DEC
  • 2019
  • JAN
  • FEB
  • MAR
  • APR
  • MAJ
  • JUN

Efteråret på tilbud (1. aug. t.o.m 30. nov.) bestil inden 23. juli - Priserne vist er nedsat med mere end Kr. 1000,- 

Thailand

Koh Samui, Koh Phangan, Koh Tao

13 nætter / 13 dage

fra kr. 12.325

Dette er et rejseforslag, som du kan skræddersy efter dine ønsker.
Prisen er baseret ud fra kombinationen af billigste afrejsedato ved to personer, der rejser sammen.

Priser og forespørgsel
Lad drømmene begynde her

På de næste sider kan du frit og uforpligtende sammensætte din rejse, så den passer til dine behov.
Først vil vi gerne vide, hvornår du har lyst til at tage af sted - rejselængden på denne pakke er som udgangspunkt forudbestemt. Men husk på, at vi er til for at opfylde dine ønsker, så hvis noget ikke passer ind i dine rejseplaner, får du på de følgende sider rig mulighed for at tilpasse og kommentere, før du sender din uforpligtende rejseforespørgsel.

Rejsens Indhold

Rejsemål

Koh Samui Koh Phangan

Rejser til Koh Samui

Koh Samui ligger i den thailandske bugt og er landets tredjestørste ø - ofte kaldt Thailands paradis-ø.
Læs mere
Koh Samui Koh Phangan Koh Tao

Rejser til Koh Phangan

Lidt nord for Koh Samui ligger den bjergrige ø, Koh Phangan.
Læs mere
Koh Phangan Koh Tao

Rejser til Koh Tao

Når du rejser til Koh Tao vil du opleve en charmerende lille ø nordvest for Koh Samui og Koh Phangan i Siambugten.
Læs mere

Overnatningsmuligheder

Koh Samui - 5 nætter

The Fair House Beach Resort White House Beach Resort
Billigste hotelmulighed
Se kort

The Fair House Beach Resort

Beliggenhed: Thailand, Koh Samui

Fair House Beach Resort ligger i en stor tropiske have, der skråner ned mod den dejlige Chaweng Noi strand, og danner de perfekte rammer om en rolig strandferie i smukke naturomgivelser. Søger du ind imellem mere liv og et stort udvalg af restauranter og shopping, så er livlige Chaweng by og strand indenfor gåafstand.

Hotellet tilbyder i alt 172 rummelige værelser og bungalower indrettet i traditionel thai-stil. Både værelser og bungalower har som minimum aircondition, telefon, tv, gratis WiFi, værdiboks, mini køleskab, hårtørrer, kaffe/te-faciliteter samt balkon eller terrasse. De store værelser ligger to hovedbygninger mens 54 bungalower ligger tæt ved stranden.

Vælg mellem de to fine poolområdet - det ene beliggende i rolige omgivelser tæt ved hovedbygningen mens den største pool med børneafdeling er placeret tæt ved stranden.

The Sea Paint restaurant og bar ligger direkte ved stranden  så du kan nyde dine måltider med fødderne i sandet og udsigt til de grønne omgivelser, den hvide strand og det blå hav. Restauranten byder på et alsidigt menukort med alt fra thairetter til internationale klassikere og 'alt godt fra havet' og i strandbaren tilbydes eksotiske drinks.

Officiel hotelkategori: 4*

Læs mere her
The Fair House Beach Resort White House Beach Resort Baan Samui Resort
Se kort

White House Beach Resort

Beliggenhed: Thailand, Koh Samui

Et lille resort beliggende på Choeng Mon stranden, den måske mest romantiske strand på Koh Samui. Hotellet er beliggende i en stor frodig og tæt bevokset have og har swimmingpool, spa og en god restaurant på den flotte hvide strand. På hotellet findes desuden et fitnesscenter.

Resortet har 43 værelser: 3 thai suiter, 8 junior suiter, 15 deluxe værelser og 16 superior værelser. Superior værelserne er beliggende i stueetagen og deluxe på første sal i Thai-style huse. Bemærk at deluxe værelser ikke har balkon, men de fremstår lysere end Superior værelser. Alle værelser er rummelige, individuelt men enkelt indrettet og har aircondition, kaffe/te-faciliteter, telefon, satellit TV, minibar og værdiboks men ikke alle værelser har altan. For lidt større familier er det muligt at bo på to værelser med dør imellem.

Officiel hotelkategori: TBA
 

Læs mere her
White House Beach Resort Baan Samui Resort Nora Beach Resort & Spa
Se kort

Baan Samui Resort

Beliggenhed: Thailand, Koh Samui

Baan Samui Resort er et populært og afslappet hotel med en rustik og meget farverig indretning. Hotellet har en rigtig god beliggenhed direkte ved stranden i den centrale del af Chaweng, og der et bredt udbud af restauranter og butikker i området. De 80 værelser ligger i 3-etagers bygninger og alle værelser har aircondition, tv, telefon, værdiboks, hårtørrer, lille køleskab, kaffe/te-faciliteter, badekåbe og slippers samt balkon eller terrasse med udsigt til haven.

Hotellet tilbyder to restauranter, bar, roomservice mellem kl. 07.00 – 24.00, swimmingpool med integreret børnepool og massage ved stranden.

Officiel hotelkategori: 4*

Læs mere her
Baan Samui Resort Nora Beach Resort & Spa Baan Chaweng Beach Resort & Spa
Se kort

Nora Beach Resort & Spa

Beliggenhed: Thailand, Koh Samui

Et rigtig dejligt og hyggeligt førsteklasses strandresort ved den fredfyldte Noi Yai bugt, ca.10 minutters kørsel nord for Chaweng. Stilen er afslappet elegant og omgivelserne eksotiske med rindende vandløb, der udmunder i et lille vandfald nær swimmingpoolen ved stranden. De 42 værelser og 71 villaer er rummelige og smukt indrettet i thailandsk stil, alle med aircondition, fladskærms-tv, telefon, hårtørrer, værdiboks, minibar, kaffe/te-faciliteter og møbleret balkon/ terrasse. Villaerne har desuden dvd-afspiller.

Resortet har to restauranter, bar, poolområde ved stranden med swim-up-bar, børnepool, spa, massage, fitnesscenter og gratis transport til Chaweng med restauranter, barer og butikker.

Officiel hotelkategori: 4*

Læs mere her
Nora Beach Resort & Spa Baan Chaweng Beach Resort & Spa Thai House Beach Resort
Se kort

Baan Chaweng Beach Resort & Spa

Beliggenhed: Thailand, Koh Samui

Et rigtig hyggeligt turistklasseresort med god atmosfære, der ligger centralt på Chaweng-stranden og med shopping, restauranter og barer lige uden for døren. Resortet har 80 værelser og bungalower i en stor, velplejet tropisk have med svajende palmer. Både værelser (som ligger i 2-etages bygninger) og bungalower er store, lyse og smagfuldt indrettet i traditionel thailandsk stil. Her er aircondition, telefon, tv, internetstik, værdiboks, minibar, hårtørrer, kaffe/te-faciliteter og balkon/terrasse.

I restauranten ved stranden kan du spise morgenmad og frokost med dejlig udsigt til havet, og om aftenen kan du nyde middagen med fødderne i sandet og til lyden af bølgernes sagte skvulpen. Hotellet tilbyder også en hyggelig bar, roomservice, swimmingpool få meter fra stranden, dejlig spa og massage på stranden.

Officiel hotelkategori: 3*

Læs mere her
Baan Chaweng Beach Resort & Spa Thai House Beach Resort New Star Beach Resort
Se kort

Thai House Beach Resort

Beliggenhed: Thailand, Koh Samui

Et rigtig charmerende turistklasseresort i tropisk have omgivet af høje palmer, og beliggende ved den lange, smukke Lamai-strand. Hotellets arkitektur og indretning oser af den klassiske thailandske stil med trægulve og gedigne træmøbler. Du kan vælge at bo i de smukke og rummelige bungalower i den tropiske have eller i de store værelser i hovedbygningen.

Fra hotellets hyggelige restaurant og bar har du en uovertruffen udsigt over stranden og havet. Derudover tilbydes gratis internetadgang, swimmingpool og børnepool ved stranden, fitness, lille spa og massage-service ved stranden. Fra hotellet er der kun få minutters gang til butikker, restauranter og barer.

Officiel hotelkategori: 4*

Læs mere her
Thai House Beach Resort New Star Beach Resort
Se kort

New Star Beach Resort

Beliggenhed: Thailand, Koh Samui

New Star Beach Resort er et skønt og trendy sted beliggende i rolige og smukke, tropiske omgivelser ved en af Koh Samuis bedste og mest børnevenlige strande, Chaweng Noi. Pulserende Chaweng med masser af butikker, restauranter og barer ligger kun cirka 10 minutter derfra. De 74 værelser og villaer ligger spredt på det store, frodige hotelområde, hvor der er god plads til alle. Værelser og villaer.er rummelige, indbydende med strejf af friske farver og tilbyder alle de faciliteter, der kan forventes af et hotel af denne standard og naturligvis stor møbleret terrasse.

Hotellet har flere gode restauranter med hvert sit tema, og fra baren "9 Degrees North" kan du nyde eksotiske cocktails med udsigt til vajende palmer og havet. Ved den lange strand indbyder den store swimmingpool med separat børneafdeling til både afslapning og aktiviteter. Hotellets dejlige spa tilbyder en bred vifte af afslappende behandlinger.

Officiel hotelkategori: 4*

Læs mere her

Koh Tao - 3 nætter

Sensi Paradise Beach Resort The Beach Club Haad Tien
Billigste hotelmulighed
Se kort

Sensi Paradise Beach Resort

Beliggenhed: Thailand, Koh Tao

Med en idyllisk beliggenhed for enden af Mae Haad stranden og 5-10 minutters gang fra den lille by af samme navn med butikker og restauranter, ligger Sensi Paradise Beach Resort i et kuperet terræn direkte ved stranden. Fra resortet er der gode snorkelmuligheder, og en kajaktur langs kysten er en flot oplevelse.

Resortet, der har stor fokus på bæredygtighed, består af rustikke bungalower opført af lokalt træ og individuelt indrettet med traditionelle thailandske detaljer og farverige, håndlavede tekstiler. Bungalowerne er af varierende størrelse, så visse er velegnet til par og andre til børnefamilier, som har brug for to separate soveværelser. Alle bungalower har faciliteter som aircondition, TV, minibar, kaffe/te-faciliteter, gratis WiFi og møbleret terrasse med udsigt til haven eller havet.

Resortets swimmingpool med børnepool ligger i den tropiske have, mens restauranten ligger ved stranden. Her byder menukortet på såvel smagfuld thai mad, internationale retter samt 'alt godt fra havet'.

Officiel hotelkategori: 3*

Læs mere her
Sensi Paradise Beach Resort The Beach Club Haad Tien Haad Tien Beach Resort
Se kort

The Beach Club Haad Tien

Beliggenhed: Thailand, Koh Tao

Barfodsparadiset The Beach Club Haad Tien ligger på den sydlige spids af den tropiske ø, direkte ved en 380 meter hvid sandstrand. Resortet er omkranset af en stor palmelund, der åbner op til stranden og en krystalklar lagune perfekt til snorkling. Der er et par kilometer til Mae Haad-området med restauranter og lokal shopping.

The Beach Club Haad Tien er opført med respekt for de smukke omgivelser, og naturen reflekteres i byggestilen og indretningen, hvor der er benyttet naturlige materialer: Hotellet dyrker også egne økologiske frugter og grøntsager, som gæsterne nyder godt af.

Værelserne ligger i  stråtækte bygninger, der vender ud mod havet. Værelserne varierer i størrelse men er alle rustikt indrettede, lyse og indbydende med faciliteter som aircondition, TV, gratis WiFi, minibar og balkon med skøn udsigt over bugten og de frodige omgivelser.

På The Beach Bar, hvor du sidder med fødderne i sandet, kan du få lette retter i løbet af dagen og en kold drink mens du nyder den smukke udsigt. I Capri Italian Restaurant serveres pizzas og traditionelle retter fra det italienske køkken, mens thailandske og internationale retter samt frisk fisk kan nydes på inSea Bar & Grill,

Hotellet har flere poolområder, spa, samt eget PADI-dykkercenter og af andre aktiviteter arrangeres bl.a. yogaundervisning, thai madlavningskurser, thai boxing, rapelling, samt vandre-, mountainbike- og kanoture.

Officiel hotelkategori: 4*

Læs mere her
The Beach Club Haad Tien Haad Tien Beach Resort
Se kort

Haad Tien Beach Resort

Beliggenhed: Thailand, Koh Tao

Barfodsparadiset Haad Tien Beach Resort ligger på den sydlige spids af den tropiske ø, direkte ved en 380 meter hvid sandstrand. Resortet er omkranset af en stor palmelund, der åbner op til stranden og en krystalklar lagune perfekt til snorkling. Der er et par kilometer til Mae Haad-området med restauranter og lokal shopping.

På Haad Tien afspejles respekten for den omkringliggende natur i resortets stil og brugen af naturlige materialer, og hotellet dyrker egne økologiske frugter og grøntsager, som gæsterne nyder godt af

De i alt 70 store villaer er fordelt på 7 forskellige kategorier, hvoraf nogle har egen pool. Villaerne ligger med god afstand hinanden imellem og er indrettet lyst og indbydende med faciliteter som aircondition, TV, dvd-afspiller, gratis WiFi, badekåber, tøfler og privat terrasse med dejlig udsigt til haven, poolen eller stranden.

Lækre thailandske og internationale retter samt frisk fisk kan nydes på inSea Beach Bar & Grill, og både den store indbydende swimmingpool og hyggelige bar ligger ved stranden. Hotellet har naturligvis et PADI-dykkercenter, og der tilbydes også traditionel thai-massage. Af andre aktiviteter arrangeres bl.a. yogaundervisning, thai madlavningskurser, thai boxing, rapelling, samt vandre-, mountainbike- og kanoture.

Officiel hotelkategori: 4*

Læs mere her

Koh Phangan - 5 nætter

Havana Beach Resort Buri Rasa Village Koh Phangan
Billigste hotelmulighed
Se kort

Havana Beach Resort

Beliggenhed: Thailand, Koh Phangan

Havana Beach Resort er beliggende i naturskønne omgivelser ved den dejlige strand, Thong Nai Pan Yai i Koh Phangans nordøstlige hjørne. Foran resortet ligger den 1 kilometer lange indbydende strand og turkisblå bugt mens bølgende grønklædte bakker rejser sig i baggrunden. Der omkring 10 minutters gang til den lokale landsby med restauranter og butikker, ligesom der ligger flere hyggelige restauranter langs stranden.

Hotellets 50 værelser af forskellig standard ligger i 2-etagers bygninger, og alle værelser har som minimum aircondition, værdiboks, tv, lille køleskab, kaffe/te-faciliteter samt dejlig terrasse eller altan. Swimmingpoolen, som udgør centrum af resortet, ligger kun få skridt fra stranden. Desuden tilbydes to restauranter, den ene beliggende ved stranden, to barer, traditionel thai-massage og WiFi adgang på hele hotellet. For de aktive er der udlejning af kajakker ved siden af hotellet, lige som der også kan købes snorkelture og fisketure tæt ved. 

Hotellet er perfekt for børnefamilier, men også par der ønsker rolige, lokale omgivelser vil trives her.

Officiel hotelkategori: TBA

Læs mere her
Havana Beach Resort Buri Rasa Village Koh Phangan Santhiya Koh Phangan Resort & Spa
Se kort

Buri Rasa Village Koh Phangan

Beliggenhed: Thailand, Koh Phangan

Buri Rasa er et super hyggeligt boutique resort med en uovertruffen beliggende ved en lang, smuk sandstrand i øens nordøstlige hjørne. Bag hotellet ligger en lille landsby med et par butikker, og langs stranden byder små restauranter på velsmagende, traditionelle thai-retter.
  
Hotellets værelser ligger i 2- og 3-etagers huse og er holdt i lyse nuancer med strejf af forfriskende blå med havet som tema. Alle værelser har aircondition, loftsvifte, telefon, fladskærms-tv, dvd-afspiller, minibar, hårtørrer, badekåber og møbleret balkon/terrasse. Du kan forkæle dig selv og bo i et Ocean Front værelse, hvorfra du træder direkte ud på stranden.

Buri Rasa Village er opbygget som en traditionel landsby omkring et lille torv med butik og café, hvor du bl.a. kan nyde et glas vin eller friskpresset frugt juice. I hotellets indbydende strandrestaurant, The Beach Club@Buri Rasa, kan du spise dine måltider med fødderne i sandet, og lige ved siden af ligger den hyggelige strandbar. Desuden tilbydes lille swimmingpool, fitnesscenter, spa, thai-massage på stranden samt udlån af kajakker. Der er gratis WiFi på hele hotelområdet.

Officiel hotelkategori: 5*

Læs mere her
Buri Rasa Village Koh Phangan Santhiya Koh Phangan Resort & Spa Panviman Resort
Se kort

Santhiya Koh Phangan Resort & Spa

Beliggenhed: Thailand, Koh Phangan

Et stemningsfuldt "hideaway" med smuk beliggenhed i øens nordøstlige hjørne. Bag resortet breder skoven sig, og foran ligger den lille private strand, som sammen med to længere strande omkranser den turkisblå bugt. Et ophold på det øko-venlige Santhiya byder på ro og fred i særdeles naturskønne omgivelser, et højt serviceniveau og gastronomiske oplevelser.

De 76 værelser og villaer er smukt integreret i den frodige natur, og sammen med den udbredte brug af naturmaterialer symboliserer det den miljøvenlige holdning bag Santhiya. Værelser og villaer er smukt indrettet i traditionel thailandsk stil med bl.a. teaktræ og silke og har alle tænkelige faciliteter. Deluxe-værelser med panoramaudsigt over bugten, og nogle villaer har egen pool afskærmet af frodig beplantning. Alle poolvillaer er unikke og individuelt indrettet under hensyntagen til træer, klipper og den oprindelige natur.

Der er restauranter, bar, roomservice, dejligt poolområde med vandfald, fantastisk spa, hvor du kan forkæle dig selv, bibliotek, internetadgang, aktiviteter og udflugter. Resortet er medlem af Small Luxury Hotels of the World.

Officiel hotelkategori: 5*

Læs mere her
Santhiya Koh Phangan Resort & Spa Panviman Resort
Se kort

Panviman Resort

Beliggenhed: Thailand, Koh Phangan

I øens nordøstlige hjørne ligger dette charmerende resort i et kuperet og roligt område. Nogle værelser ligger på klippetoppen i hovedbygningen, de øvrige værelser og villaer ligger spredt ned ad klippesiden mod hotellets lille private strand. Alle værelser og villaer har aircondition, tv, minibar, kaffe/te-faciliteter, værdiboks, hårtørrer og balkon/terrasse.

Hotellet har to restauranter, den ene på klippetoppen med en fantastisk udsigt og den anden helt ned til den smukke lange strand. Desuden har hotellet swimmingpool med poolbar, billard, lille bibliotek og gratis WiFi.

Officiel hotelkategori: 5*

Læs mere her

Dagsprogram

Dag 1 - 5
Koh Samui
Dag 6 - 8
Koh Tao
Dag 9 - 14
Koh Phangan

Dag 1 - 5

Koh Samui

Dag 1 - Ankomst till Koh Samui

Transport fra Koh Samui lufthavn til hotellet. Resten af dagen er til fri disposition. 

Koh Samui er Thailands tredje største ø og mange kalder den for Thailands paradis-ø. Det skyldes ikke mindst de dejlige hvide sandstrande, vajende kokospalmer, den overdådige frodighed og de gode restauranter og barer. Faktisk har Koh Samui komplette turistfaciliteter og byder på alle moderne bekvemmeligheder. Naturen er frodig og smuk og en udflugt til øens indre byder på bjerge og regnskov, der skjuler idylliske små vandfald. Samtidig afsløres hvorfor Koh Samui er Thailands hovedproducent af kokosnødder, for store områder er dækket af slanke palmestammer, og de heldige får måske at se, hvordan aber er trænet til at høste kokosnødderne. 

Dag 2-5 - Koh Samui

Dagene er til fri disposition. Overnatning: på Koh Samui.

Læs mere

Dag 6 - 8

Koh Tao

Dag 6 - Koh Samui - Koh Tao

Transport med bil og færge fra Koh Samui til molen på Koh Tao - her bliver I hentet af hotellernes transporter.. Resten af dagen er til fri disposition.

På Koh Tao er naturoplevelserne i centrum, for øen byder på kuperet, smuk natur med spektakulære afrundede klippeformationer og frodig grøn jungle. Øens unikke kendetegn er dog de små idylliske strande og ikke mindst det farverige og mangfoldige liv under havets overflade – hvor der er gode muligheder for at se havskildpadder. Koh Tao er et rent paradis hvis du holder af at snorkle eller dykke.

Dag 7-8 - Koh Tao

Dagene til fri disposition. Overnatning: På Koh Tao.

Læs mere

Dag 9 - 14

Koh Phangan

Dag 9 - Koh Tao - Koh Phangan

Transport med færge og lokalbåd til hotellet på Koh Phangan. Resten af dagen til fri disposition. Overnatning: På Koh Tao.

Den rolige og charmerende ø, Koh Phangan ligger ca. 20 km og blot en halv times sejlads nord for Koh Samui. Arealmæssigt er Koh Phangan lidt mindre end Samui, men her er langt færre hoteller og besøgende. Naturmæssigt har Koh Phangan meget at byde på med et skovklædt og bjergrigt indre omkranset af skønne og relativt uberørte sandstrande, der indbyder til dovne feriedage i vandkanten. Her leves livet i et tilbagelænet tempo, og der er masser af tid til at slappe af og nyde solen, dase i vandkanten, gå ture langs stranden og tage en drink på en hyggelig strandbar mens solen går ned. Lej evt. en longtail-båd for en dag og sejl på opdagelse til små isolerede strande på øen. For snorkelinteresserede er der fine muligheder med koralrev tæt på land ved nord- og vestkysten, og der findes også flere gode dykkersteder. 

Dag 10-13 - Koh Phangan

Dagene til fri disposition. Overnatning: På Koh Phantan.

Dag 14 - Koh Phangan - Koh Samui

Afhentning på hotellet på Koh Phangan og transport til Koh Samui lufthavn.

Læs mere

Afrejsedatoer, priser og forespørgsel

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Priser og forespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Lars, Natascha, Mark, Jakup, Martin

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.