Regnskov, elefanter og autentiske strandområder

Thailand - Koh Yao, Khao Sok, Khao Lak

  • Uberørte omgivelser på Koh Yao Noi
  • Elephant Hills Jungle Lake Safari i luksustelte i junglen og på søen
  • Kilometerlang smuk sandstrand ved Khao Lak

Kombinationsrejse til Thailand, hvor afslapning krydres med oplevelser. Et par dage på den skønne uberørte ø, Koh Yao Yai eller Koh Yao Noi, bliver efterfulgt af en tredages Elephant Hills Jungle Lake Safari med overnatning i luksustelte i junglen og på søen. Til sidst badeferie i smukke Khao Lak lige ned til en kilometerlang smuk sandstrand.

En anderledes kombinationsrejse til Thailand, hvor afslapning krydres med oplevelser.

Godt halvanden time med bil og båd fra Phuket ligger den dejlige ø-gruppe, Koh Yao, der består af to øer: Koh Yao Noi og Koh Yao Yai. Begge  er smukke, uspolerede og indbyder til afslapning, og du bor her i fire nætter.

Næste stop er Elephant Hills Jungle Lake Safari, hvor du bor første nat i den luksuriøse teltlejr, Elephant Hills med 36 komfortable og rummelige safaritelte. Anden nat tilbringes på Cheow Larn-søen, nærmere bestemt i Elephant Hills Rainforest Camp. Her bor du i et af de 15 flydende luksustelte på pontoner på den smaragdgrønne sø omgivet af regnskov og uberørt natur, så langt øjet rækker. Bemærk: Børn skal være minimum syv år for at kunne deltage på en Lake Safari (hvis de er under syv år, sker indkvartering i telt på land - ellers er turen den samme). 

Rejsen afsluttes i Khao Lak, der ligger cirka en times kørsel nord for Phuket og er omgivet af storslået og uspoleret natur. Her bor du syv nætter på et hotel ned til en bred og flot gylden sandstrand, der fortsætter kilometer efter kilometer og indbyder til lange gåture i vandkanten.


Læs mere

Rejseoverblik

  • FEB
  • MAR
  • APR
  • MAJ
  • JUN
  • JUL
  • AUG
  • SEP
  • OKT
  • NOV
  • DEC
  • 2019
  • JAN

Rejs i april, maj og indtil 20. juni eller igen fra 20. august til 30. september - bestil inden 11. marts - spar kr. 1.200,- er fratrukket prisen

Thailand

Koh Yao, Khao Sok, Khao Lak

13 nætter / 15 dage

fra kr. 13.255

Dette er et rejseforslag, som du kan skræddersy efter dine ønsker.
Prisen er baseret ud fra kombinationen af billigste afrejsedato ved to personer, der rejser sammen.

Priser og forespørgsel

Rejsens Indhold

Rejsemål

Koh Yao Khao Sok

Rejser til Koh Yao

Koh Yao består af to fredelige og uspolerede øer, Koh Yao Noi og Koh Yao Yai. Begge øer er hjemsted for maleriske naturscenerier, der kun ses få andre steder i Sydthailand, og det er let at komme hertil med båd fra Phuket eller Krabi. De lange, dejlige feriedage kan bruges til aktiviteter som vandring, mountainbiking, sejlads i kajak og udflugter til de omkringliggende øer. 

Læs mere
Koh Yao Khao Sok Khao Lak

Rejser til Khao Sok

Khao Sok er en af Thailands fineste og ældste nationalparker.
Læs mere
Khao Sok Khao Lak

Rejser til Khao Lak

Khao Lak ligger cirka 1½ times kørsel nord for Phuket omgivet af storslået og frodig natur. En rejse til Khao Lak byder på fredfyldt afslapning, dejlige strande, blå laguner, mulighed for snorkeludflugter samt meget andet.

Læs mere

Overnatningsmuligheder

Koh Yao - 4 nætter

Santhiya Koh Yao Yai Resort & Spa Paradise@Koh Yao
Billigste hotelmulighed
Se kort

Santhiya Koh Yao Yai Resort & Spa

Beliggenhed: Thailand, Koh Yao

Santhiya Koh Yao Yai Resort & Spa ligger smukt ved Koh Yao Yais rolige vestkyst, og er perfekt integreret i de naturskønne omgivelser. Det er et stemningsfuldt ”hideaway”, og et ophold her byder på ro og fred i øko-luksuriøse omgivelser, der oser af thaikultur og gæstfrihed. Ved hotellet finder du en pragtfuld lang og uberørt sandstrand som indbyder til badning og lange gåture i vandkanten. 

De 24 store skønne deluxe værelser (60 m2) samt 34 villaer med privat pool (150 m2) er alle opført i traditionel thaistil og med udbredt brug af naturmaterialer af gedigen kvalitet. Teaktræ og fed silke i smukke farver præger indretningen, og her findes alle de faciliteter, du kan forvente på et luksushotel. Alle værelser og villaer har stor møbleret terrasse med badekar, og herfra er der fantastisk panoramaudsigt over ø-havet, og du kan nyde solen gå ned i horisonten. 

Til måltiderne kan vælges mellem to dejlige restauranter, men foretrækker du en romantiske middag på stranden eller på terrassen i villaen er det naturligvis også muligt. Desuden tilbydes bar direkte ved stranden, stort og indbydende poolområde med spektakulært vandfald og separat børnepool, skøn spa hvor du kan lade dig forkæle, motionsrum, bibliotek, lån af kajakker samt udflugter til de omkringliggende øer.

En 20 minutters sejltur i hotellets private speedbåd bringer dig fra Phuket direkte til resortets egen bådbro.

Læs mere her
Santhiya Koh Yao Yai Resort & Spa Paradise@Koh Yao
Se kort

Paradise@Koh Yao

Beliggenhed: Thailand, Koh Yao

Paradise@Koh Yao er et charmerende resort med en uovertruffen beliggenhed ved en 400 meter lang strand på øens nordligste spids. Al transport til og fra hotellet foregår med båd. Der er ingen restauranter eller butikker i nærheden, her er absolut fred og ro.

De 70 særdeles smagfuldt indrettede værelser og villaer ligger som hvide perler på en snor langs stranden og op ad bjergsiden. Alle har aircondition, tv, telefon, dvd/cd- afspiller, kaffe/te-faciliteter, minibar, værdiboks, hårtørrer, badekåber, delvis udendørs badeværelse og stor møbleret terrasse.

Hotellet har dejlig restaurant og bar på stranden, roomservice, swimmingpool, jacuzzi, spa, internetadgang, dvd-bibliotek, lille butik, vandsportsaktiviteter og udlejning af mountainbikes. Udflugter kan købes på hotellet.

Læs mere her

Khao Sok - 2 nætter

Elephant Hills Jungle Lake Safari

Elephant Hills Jungle Lake Safari

Beliggenhed: Thailand, Khao Sok

ELEPHANT HILLS JUNGLE LAKE SAFARI

Få unikke oplevelser i Sydthailands største nationalpark. Gå til ro i dit luksustelt i junglen og på søen, lyt til cikadernes sang og abernes kalden og vågn op til regnskovens eksotiske lyde og dufte, mens disen opløses og åbenbarer de fantastiske omgivelser. Udflugter og helpension er inkluderet.

Bo i regnskoven og få unikke oplevelser i Sydthailands største nationalpark, Khao Sok, hvor du er i tæt pagt med naturen. Her hæver jungleklædte kalkstensbjerge sig lodret fra landskabet og udgør et imponerende syn, og fra trækronerne i det fjerne lyder gibbonabernes karakteristiske kald. Gå til ro i dit luksustelt i mens du lytter til cikadernes sang og vågn op til regnskovens særegne lyde og dufte, mens nattens dis opløses og åbenbarer en fantastisk og uspoleret natur.

Dag-til-dag program:

Dag 1: Phuket/Krabi/Khao Lak - Elephant Hills, Khao Sok National Park (-, F, A)

Du bliver hentet på dit hotel og kørt til Khao Sok National Park. Undervejs får du et glimt af det landlige liv i det tropiske Sydthailand. Dagens første stop er en elefantlejr, hvor du kommer i nærkontakt med de pragtfulde dyr. Du kan se og røre de store dyr og være med til at fodre dem. Guiden fortæller også om "mahout'en", som er den person, der opdrætter og passer elefanten. Du får også mulighed for at hjælpe med at tilberede elefanternes mad, og bagefter plante nyt elefantgræs til erstatning for det dyrene fodres med. Samtidig lærer du om deres liv, hvad man gør for at sikre deres overlevelse og hvad mahoutens arbejde består i. Det er en lærerig og fantastisk oplevelse for både børn (over 7 år) og voksne.

Efter en dejlig frokost er det tid til en kanotur ned ad Sok-floden. Kanoerne er stabile og sikre, du får udleveret redningsvest, og din guide padler for dig. Fra floden har du udsigt til kalkstensbjerge og klipper dækket af tropisk vegetation. Er du heldig, kan du se næsehornsfugle, krybdyr der soler sig på flodbredden og aber der svinger sig i træerne. Efter dagens aktiviteter køres til Elephant Hills, hvor du indkvarteres i et luksustelt med rigtige senge, elektricitet, loftsvifte, elkedel, myggenet for vinduer og dør, samt badeværelse med toilet og bruser – lækker luksus i hjertet af regnskoven. Derefter er det tid til at slappe af og nyde den panoramiske udsigt over de omkringliggende bjerge. Middagen indtages til akkompagnement af naturens lyde og "The Jungle explorers club bar" er åben, hvis du vil nyde en drink senere på aftenen.

Dag 2: Khao Sok National Park – Cheow Larn Lake (M, F, A)

En ny, spændende dag venter! Du vågner til regnskovens særegne lyde, og imens solen står op og visker tågen væk over bjergene og junglen, giver gibbonabernes rituelle morgenskrig genlyd i dalen. Efter en dejlig morgenmad er det farvel til Elefant Hills og fast grund under fødderne. Forude venter et ophold på den billedskønne sø, Cheow Larn, og helt unik overnatning. Cheow Larn søen er ca. 60 km fra nord til syd, og overfladen brydes af mere end 100 kalkstensklipper og danner et fantastisk syn. Området sammenlignes med Quilin i Kina og Halong-bugten i Vietnam. Resten af dagen tilbringes her midt i regnskovens hjerte, bl.a. med sejltur på søen og udforskning grotter i området. Har du lyst indbyder søen også til forfriskende svømmeture.

Elephant Hills Rainforest Camp byder på overnatning i rummelige og komfortable telte med gode senge, privat bad og toilet mv. De 10 telte står på pontoner i søen med fast adgang til søbredden. Fra hvert telt fører en stige ned i vandet, så du kan dykke direkte fra dit telt og ned i det smaragdgrønne vand. Fra stigen kan du også entrere den gule havkajak, der ligger forankret ud for dit telt, og i den kan du udforske de små forgreninger af søen og opleve dyrelivet på nært hold. Her er du for alvor væk fra alfarvej og kan nyde den fantastiske natur og regnskovens lyde og dufte. Er du heldig, kan du se dyrene drikke fra søbredden og spotte aber i trætoppene – høres kan de under alle omstændigheder. Det er en 100 % ægte naturoplevelse. Middagen indtages på den flydende restaurant og herefter kan du nyde stilheden kun afbrudt af de nataktive dyr.

Dag 3: Cheow Larn Lake – Phuket/Krabi/Khao Lak/Koh Samui (M, F, -)

Vågn op til naturens fantastiske lyde og se disen langsomt opløses og åbenbare det unikke landskab af tæt jungle i alle nuancer af grøn. Her er intet andet end natur, så langt øjet rækker. Efter morgenmaden arrangeres en vandretur i området, hvor du passerer gennem tæt bambusskov, over små vandløb og forbi gigantiske træer med enorme rødder. Vær forberedt på at luftfugtigheden er høj og sveden pibler af panden, men det er en del af oplevelsen ved et ophold her. Sidst på formiddagen er du atter tilbage ved dit flydende telt og måske frister en sidste svømmetur i søens klare vand eller en tur i kano. Efter frokost er det tid til afsked med Cheow Larn søen og din unikke bolig. Efter en sejltur med longtailbåd holder minibussen klar til at bringe dig til hotellet eller lufthavnen.

Bemærk at børn under 7 år må ikke bo på søen - der findes en anden tur til mindre børn.

Læs mere her

Khao Lak - 7 nætter

Bangsak Village Moracea by Khao Lak Resort
Billigste hotelmulighed
Se kort

Bangsak Village

Beliggenhed: Thailand, Khao Lak

Bangsak Village er et charmerende boutiquehotel, der henvender sig til det voksne publikum*. Her får du en rolig og afslappende ferie i fredfyldte omgivelser direkte ved den langstrakte, gyldne Bangsak strand godt 20 km nord for Khao Lak by. 

De 50 værelser ligger i 1 og 2-etagers stråtækte bungalower spredt i en frodig have med vajende palmer. Værelserne er store (min. 45 m2), lyse og smagfuldt indrettede med charmerende detaljer. Her er naturligvis aircondition, tv, telefon, minibar, kaffe/te-faciliteter, værdiboks, hårtørrer, gratis internetadgang og møbleret terrasse/balkon. 

Hotellets restaurant og coffee shop ligger direkte ved stranden og har uhindret udsigt til havet, og her serveres naturligvis både thai specialiteter og internationale retter. Den hyggelige bar byder ligeledes på udsigt til stranden og havet, og herfra kan du nyde solnedgangen. Desuden tilbyder hotellet dejlig 40 meter lang swimmingpool med jacuzzi, spa og udendørs massage, lille bibliotek, gratis trådløst internet og udlejning af mountainbikes. 
Der er kun ganske få restauranter i nærheden, men hotellet tilbyder shuttle transport til Khao Lak by cirka 22 km derfra. 

* Børn under 12 år accepteres ikke på resortet.
Læs mere her
Bangsak Village Moracea by Khao Lak Resort Ramada Khao Lak Resort
Se kort

Moracea by Khao Lak Resort

Beliggenhed: Thailand, Khao Lak

Det populære og stemningsfulde Moreacea by Khao Lak Resort i autentisk thai-stil ligger i smukke omgivelser og i gåafstand til Khao Laks restauranter og butikker. Resort ligger på en frodig skråning ned mod stranden og foran frister den lange, gyldne Nang Thong strand og det blå Andamanerhav.

De 39 hyggelige værelser ligger i hoteldelen og er indrettet i varme farver og med gedigne træmøbler. De 56 bungalower er spredt ud i den tropiske vegetation og indretningen er smagfuld klassisk thailandsk stil. Både værelser og bungalower har som minimum aircondition, loftvifte, telefon, tv, værdiboks, minibar, kaffe/te-faciliteter, hårtørrer, badekåbe og balkon/terrasse.

Resortet tilbyder to restauranter: Malila serverer primært thairetter og ligger direkte ved stranden så du kan nyde solnedgangen mens The Kumpur har et internationalt inspireret menukort og ’alt godt fra havet’. Tre af hotellets swimmingpools ligger tæt ved stranden mens det fjerde poolområde med swim-up bar er placeret mere tilbagetrukket ved hoteldelen. Desuden tilbydes skøn strandbar, dejlig spa med skønhedssalon, motionscenter og gratis WiFi. 


Læs mere her
Moracea by Khao Lak Resort Ramada Khao Lak Resort The Sarojin
Se kort

Ramada Khao Lak Resort

Beliggenhed: Thailand, Khao Lak

Et stilrent og indbydende resort beliggende i skønt haveanlæg ved lang, dejlig strand. Hotellet ligger i grønne frodige omgivelser med lokale butikker, restauranter og barer tæt ved og centrum af Khao Lak er blot 3 km væk. 

Ramada Khao Lak tilbyder både ophold i værelser beliggende i 2-3 etagers bygninger med udsigt til den smukke have og poolen samt villaer. Såvel værelser som villaer er lyse og stilrene iindrettet i moderne thai-stil med hvide vægge og strejf af stærke farver. Alle har aircondition, telefon, TV, DVD-afspiller, minibar, kaffe/te-faciliteter, værdiboks, hårtørrer, badekåber, slippers og altan eller terrasse. 

Resortet har to restauranter samt café, hyggelig bar ved stranden, 24-timers roomservice, stort indbydende poolområde med børnesektion, fitness samt skøn spa med massage og skønhedsbehandlinger. Der er naturligvis gratis WiFi på hele hotellet.

Læs mere her
Ramada Khao Lak Resort The Sarojin
Se kort

The Sarojin

Beliggenhed: Thailand, Khao Lak

The Sarojin er ét af Thailands bedste boutique resorts og kendetegnes af en afslappet elegant stil og ypperlig service. Her sættes en ære i at levere unikke oplevelser og dedikeret service tilpasset de enkelte gæsters behov - f.eks. serveres der morgenmad hele dagen. romantiske middage arrangeres og spændende skræddersyede udflugter tilbydes. Ydermere ligger resortet ved en uendelig lang, hvid sandstrand flankeret af palmer og casaurina-træer, og stranden indbyder til dovne slentreture ligesom solnedgangen herfra er ubeskrivelig smuk.

Resortet tilbyder 56 smukt indrettede residences på mellem 95-215 m2, som ligger i 7 stk. 2-etagers bygninger spredt ud i den store tropiske have. Stilen er tidløs elegant indretningen holdt i lyse træsorter og lyse, varme nuancer. Her har I naturligvis alle de faciliteter, som kan forventes på et hotel af denne standard.

Den 25 x 25 meter store indbydende swimmingpool med romantiske salaer udgør det naturlige centrum i haven, og her kan I slappe af i de smukkeste omgivelser.

I restauranterne Edge og Ficus (sidstnævnte navngivet efter det smukke gamle figentræ i centrum af restauranten) serveres thai gourmet retter samt skønne middelhavsretter og vinene kan vælges fra resortets prisvindende vinkælder. I kan naturligvis også få serveret romantiske middage på f.eks. stranden, ved poolen, i et stille højrne af haven eller på jeres private terrasse - for på The Sarojin gør alle deres yderste for, at jeres ferie bliver en helt særlig og uforglemmelig oplevelse.

På The Sarojin er gæster sikret absolut fred og ro samt luksus og forkælelse i de smukkeste, tropiske omgivelser. Lej eventuelt den luksuriøse speedbåd Lady Sarojin med personale for en dag og tag på jeres helt egen skræddersyede udflugt.

Læs mere her

Dagsprogram

Dag 1 - 4
Koh Yao Yai
Dag 5 - 6
Elephant Hills
Dag 7 - 14
Khao Lak

Dag 1 - 4

Koh Yao Yai

Dag 1-4 - Koh Yao Yai

Blot 1½ times kørsel og sejlads fra Phuket ligger den smukke ø - Koh Yao Yai. Der indgyder til afslapning i smukke og uspolerede omgivelser.


Læs mere

Dag 5 - 6

Elephant Hills

Dag 5-6 - Elephant Hills Jungle Lake Safari

Første nat overnattes i den luksuriøse teltlejr, Elephant Hills, med 36 komfortable og rummelige safaritelte. Anden nat tilbringes på Cheow Larn søen, nærmere bestemt i Elephant Hills Rainforest Camp. Her bor du i flydende luksustelte på pontoner på den smaragdgrønne sø omgivet af regnskov og uberørt natur, så langt øjet rækker.

Læs mere

Dag 7 - 14

Khao Lak

Dag 7-14 - Khao Lak

Ca. en times kørsel nord for Phuket ligger Khao Lak, der er omgivet af storslået og uspoleret natur. Her bor du på fine hoteller ned til en bred og flot gylden sandstrand, der fortsætter kilometer efter kilometer og indbyder til lange gåture i vandkanten.  


Læs mere

Praktisk info

Udfold alle punkter
  • Før du rejser til Thailand

    Tidszone
    Tidsforskellen mellem Danmark og Thailand er plus 6 timer. Ved dansk sommertid plus 5 timer.

    Vaccinationer
    Ved indrejse i Thailand kræves der ingen obligatoriske vaccinationer, men der er visse som anbefales. Inden din rejse til Thailand bør du holde dig informeret om aktuelle vaccinationsanbefalinger via Rejseklinikken.

    Rejseklinikken.dk

    Visum
    Der kræves ikke visum for danske statsborgere ved ophold op til 30 dage, men passet skal være gyldigt mindst 6 måneder efter opholdets ophør. Desuden skal børn have eget pas. Der er dog andre regler i forhold til forretningsrejser og ved indrejse over landegrænser og evt. for andre statsborgerskaber.

    Yderligere oplysninger kan hentes på Thailands Ambassade (Norgesmindevej 18, 2900 Hellerup, tlf. 39 62 50 10) eller på udenrigsministeriets hjemmeside.

  • Under din rejse i Thailand

    Drikkepenge
    Hvor drikkepenge ikke er inkluderet, vil ca. 10 % være passende. På større hoteller og restauranter tillægges drikkepengene dog regningen.

    Mad og drikke
    I Thailand er maden som bekendt en særlig oplevelse. Du vil finde god mad på alle prisniveauer fra boder og gadekøkkener til luksuriøse restauranter, hvor både service og kvalitet klart er på højde med niveauet i Europa. I gadekøkkenerne skal du dog holde øje med hygiejnen, der ikke alle steder er lige god.

    Valuta
    Thailands møntfod baht (THB) følger US-dollaren. Den mest fordelagtige måde at veksle på er at indføre amerikanske dollars eller euro og ikke at veksle hjemmefra. På Nationalbankens hjemmeside kan du se den seneste kurs på THB.

Video

Afrejsedatoer, priser og forespørgsel

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Priser og forespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Natascha, Peter

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.