Fra det øjeblik færgen stævner ud fra fastlandet, starter et sandt eventyr. Koh Changs kyst nærmer sig hastigt, og i løbet af ingen tid er du på tropeøen. Den nordlige kyst, hvor færgelejet ligger, er klippefyldt, og de fleste steder forsvinder klipperne direkte ned i havet.
Kombiner strandferie og afslapning på de to naturskønne men vidt forskellige tropeøer, Koh Chang og Koh Kood med et par dage fulde af oplevelser i fascinerende Bangkok.
Ferien begynder på den smukke Koh Chang, som er Thailands tredjestørste ø og ligger i den østlige del af landet tæt på grænsen til Cambodia. Koh Chang er en tropisk ferieø med smukke bjerge, frodig regnskov, brusende vandfald, hvide sandstrande og slanke kokospalmer, der vajer i vinden. Når du ikke daser i vandkanten, er der populære aktiviteter som snorkling, vandreture og andre oplevelser på den naturskønne ø. Gennem de senere år har rejsende for alvor opdaget øens mange attraktioner, men den oprindelige charme og gæstfrie thailandske atmosfære er stadig intakt.
Koh Chang er bare én af cirka 50 øer i Koh Chang National Marine Park, og efter dejlige dage på Koh Chang fortsættes til den lille tropeø, Koh Kood, som også ligger i den maritime nationalpark. Koh Kood er Thailands fjerdestørste ø, men til trods herfor bor her knap 5000 indbyggere. Øen er et paradis hvis du søger fred og ro, for den er ikke rigtig blevet 'opdaget' endnu. Her går dagene med afslapning blandt høje, vajende palmer på hvide strande, og det klare turkisblå vand med et rigt undervandsliv indbyder til snorkling og dykning.
Afslut ferien med et par dage i Thailands pulserende hovedstad, Bangkok. Bangkok er en charmerende storby, og når du færdes i gaderne, mødes du af et utal af sanseindtryk: Dyttende tuk-tuk’er, den fugtige tropeluft, lyden af de lokales klip-klap-sandaler, duften fra de små gadekøkkener, billige plastikvarer og bløde tekstiler i alle regnbuens farver, de mest fantastiske blomster-, frugt-, grøntsags- og krydderimarkeder og imponerende shoppingcentre med alt, hvad hjertet kan begære.
Din rejse - vores ansvar
Koh Chang, Koh Kood, Bangkok
Dette er et rejseforslag, som du kan skræddersy efter dine ønsker.
Prisen er baseret ud fra kombinationen af billigste afrejsedato ved to personer, der rejser sammen.
Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.
Kontakt os på
ferie@profilrejser.dkRejsekonsulenter, Profil Rejser
Vi kan hjælpe dig
Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.