Unikke oplevelser i Chiang Mai og strandferie i Khao Lak

Thailand - Chiang Mai, Khao Lak

  • Natur, kultur, thai-mad og shopping i Nordthailand
  • Chauffør på din egen tuk-tuk i Nordhailand
  • Udflugter, madlavningskursus og middag i Chiang Mai
  • Badeferie ved dejlige strande i Khao Lak

Nyd tre oplevelsesrige dage med udflugter i Nordthailand efterfulgt af ti dages afslapning ved Khao Laks dejlige strande. 

Begynd din thailandsrejse med tre dage fulde af oplevelser i smukke og frodige Nordthailand. Du har base på det dejlige boutique-hotel Tamarind Village i byen Chiang Mai. Trods sin størrelse har Chiang Mai bevaret sin charme og rolige livsstil, hvor grønklædte bjerge og søvnige landsbyer venter lige udenfor byen.

Under opholdet i Chiang Mai skal du på en heldagsudflugt og være chauffør på din egen tuk-tuk, mens du kører ad små veje gennem landsbyer og smuk natur - men naturligvis først efter at du har fået 'tuk-tuk kørekort'. Tuk-tuk-turen inkluderer også et besøg i en elefant-lejr, hvor du lærer om elefanternes levevis og snitter mad til dem. Eftermiddagen byder på tømmerflådesejlads gennem det fredfyldte landskab.

Dagene i Chiang Mai byder også på thai-madlavningskursus, hvor du handler ind på lokale markeder og tilbereder din egen thai-frokost. Chiang Mai har mere end 300 templer, og en udflugt bringer dig rundt til en lille håndfuld af de smukkeste og mest traditionelle, mens din private guide fortæller om buddhismen og dens forskellige ritualer.

Om aftenen anbefaler vi at du besøger det spændende natmarked eller nogle af de byens håndværkere som papir-paraplymagere, træskærere, silkevæverier og sølvsmedjer, hvor du kan købe lokal kunsthåndværk. 

Fra Chiang Mai flyver du direkte til Sydthailand, hvor Khao Laks lange, dejlige strande venter. Her kan du vælge mellem en vifte af hoteller - nogle familievenlige og andre mere egnet til par.

Læs mere

Rejseoverblik

  • MAJ
  • JUN
  • JUL
  • AUG
  • SEP
  • OKT
  • NOV
  • DEC
  • 2019
  • JAN
  • FEB
  • MAR
  • APR

Thailand

Chiang Mai, Khao Lak

13 nætter / 15 dage

fra kr. 0

Dette er et rejseforslag, som du kan skræddersy efter dine ønsker.
Prisen er baseret ud fra kombinationen af billigste afrejsedato ved to personer, der rejser sammen.

Priser og forespørgsel
Lad drømmene begynde her

På de næste sider kan du frit og uforpligtende sammensætte din rejse, så den passer til dine behov.
Først vil vi gerne vide, hvornår du har lyst til at tage af sted - rejselængden på denne pakke er som udgangspunkt forudbestemt. Men husk på, at vi er til for at opfylde dine ønsker, så hvis noget ikke passer ind i dine rejseplaner, får du på de følgende sider rig mulighed for at tilpasse og kommentere, før du sender din uforpligtende rejseforespørgsel.

Rejsens Indhold

Rejsemål

Chiang Mai Khao Lak

Rejser til Chiang Mai

Tag på en rejse til skønne Chiang Mai - Nordthailands største by og porten til Den Gyldne Trekant.
Læs mere
Chiang Mai Khao Lak

Rejser til Khao Lak

Khao Lak ligger cirka 1½ times kørsel nord for Phuket omgivet af storslået og frodig natur. En rejse til Khao Lak byder på fredfyldt afslapning, dejlige strande, blå laguner, mulighed for snorkeludflugter samt meget andet.

Læs mere

Overnatningsmuligheder

Chiang Mai - 3 nætter

Chiang Mai Plaza Hotel Banthai Village
Billigste hotelmulighed
Se kort

Chiang Mai Plaza Hotel

Beliggenhed: Thailand, Chiang Mai

Et nydeligt førsteklasseshotel beliggende i centrum, lige ved natmarkedet og den gamle bymur. Indretningen er i traditionel lanna-stil. De 198 pæne værelser har aircondition, telefon, tv, radio, minibar, kaffe/te-faciliteter, værdiboks, hårtørrer og badekåber.

Hotellet har to restauranter, lobby- og kaffebar, 24-timers roomservice, swimmingpool, natklub, helsecenter, massage og internetadgang. Central beliggenhed i gåafstand til shopping, restauranter og seværdigheder.

Læs mere her
Chiang Mai Plaza Hotel Banthai Village Khum Phaya Resort & Spa, Centara Boutique Collection
Se kort

Banthai Village

Beliggenhed: Thailand, Chiang Mai

Banthai Village er et super hyggeligt boutique hotel centralt placeret i forhold til både natmarkedet, den historiske bykerne og flere af byens smukke templer. Hotellet ligger i en lille sidegade, så selvom du bor midt i byen er her absolut fred og ro. Bygningerne er opført i autentisk nordthailandsk Lanna-stil, og overalt på hotellet oser det af lokal kultur. 

Hovedparten af de 44 værelser ligger i 2-etagers bygninger omkring den dejlige gårdhave med swimmingpool, bistro og bar. De hyggelige værelser er indrettet i moderne thai-stil og har faciliteter som aircondition, tv, minibar, værdiboks, hårtørrer, kaffe/te-faciliteter samt lille terrasse eller balkon. 

Morgenmaden serveres udendørs i den lille bistro, og efter dagens oplevelser indbyder poolen til en afkølende dukkert og den lille bar til afslapning og en drink. Der er gratis WiFi overalt på hotellet.


Læs mere her
Banthai Village Khum Phaya Resort & Spa, Centara Boutique Collection Tamarind Village
Se kort

Khum Phaya Resort & Spa, Centara Boutique Collection

Beliggenhed: Thailand, Chiang Mai

Khum Phaya Resort & Spa er et stemningsfuldt hotel opført i traditionel nordthailandsk Lanna arkitektur og indrettet med brug af gedigne materialer som f.eks. teaktræ, silke og spændende lokal kunst. Hotellet er omkranset af en stor frodig have – en oase lidt uden for centrum af Chiang Mai.

De 85 dejlige værelser er store og indrettet med bl.a. gyldne teaktræsgulve og gedigne møbler. Alle værelser har aircondition, telefon, fladskærms tv, værdiboks, minibar, kaffe/te-faciliteter, hårtørrer, internet adgang og møbleret balkon.

Restaurant Kham Saen har et menukort med både internationale og kendte thai klassikere, mens Khum Khantoke serverer autentiske nordthailandske retter og specialiteter. Hotellet tilbyder swimmingpool med børnepool, poolbar, fitness center og dejlig spa. Der er gratis WiFi overalt på hotellet.

Læs mere her
Khum Phaya Resort & Spa, Centara Boutique Collection Tamarind Village
Se kort

Tamarind Village

Beliggenhed: Thailand, Chiang Mai

Et meget charmerende og pittoresk boutique hotel perfekt beliggende i den gamle bydel. Hotellet er opført i traditionel rustik nordthailandsk lanna-stil med åbne terrasser, smukke møbler og karakteristiske, store krukker. De 40 værelser er smagfuldt indrettet i lyse, varme farver og med enkle, elegante træmøbler.

Alle værelser har aircondition, telefon, tv, minibar, kaffe/te-faciliteter, værdiboks og hårtørrer. På resortet findes dejlig restaurant, bar, swimmingpool, lille bibliotek samt massage. En pragtfuld og efterspurgt oase i Chiang Mai med rigtig god og central beliggenhed.

Læs mere her

Khao Lak - 10 nætter

The Leaf Oceanside by Katathani Manathai Khao Lak
Billigste hotelmulighed
Se kort

The Leaf Oceanside by Katathani

Beliggenhed: Thailand, Khao Lak

The Leaf Oceanside et et populært turistklassehotel for gæster, der ikke nødvendigvis behøver at have stranden lige foran hoteller, men som i stedet foretrækker et mindre resort med charme og autencitet.

Hotellet er centralt beliggende, blot cirka 500 meter fra Khao Lak centrum med lokale restauranter og butikker og godt 100 meter fra den indbydende, finkornede Nang Thong strand - dog skal man passere en vej for at komme til stranden.

I den store tropiske have med blomster og træer ligger de i alt 124 bungalows og værelser i 2- og 3-bygninger. Værelserne er rummelige og pænt indrettet i behagelige farver og byder på faciliteter som aircondition, tv, værdiboks, køleskab, kaffe- og tefaciliteter, hårtørrer og balkon eller terrasse. Værelserne har enten udsigt til haven eller swimmingpoolen. 

Hotellet tilbyder to swimmingpools, børnepool og poolbar samt restaurant, der serveres traditionelle thai retter og en international menu. Der er naturligvis gratis WiFi overalt på hotellet, lille motionsrum, udendørs massage og et lille minimarket.

Læs mere her
The Leaf Oceanside by Katathani Manathai Khao Lak Bangsak Village
Se kort

Manathai Khao Lak

Beliggenhed: Thailand, Khao Lak

Dette skønne hotel ligger i en stor frodig have med ranke, vajende palmer - her får I en ferie i fredfyldt, smukke omgivelser. Bag resortet strækker Khao Lak National Parks frodige grønne trætoppe sig så langt øjet rækker, og foran hotellet lokker den lange, hvide Bangsak strand til afslapning og gåture i vandkanten. Der er blot 10-15 minutters kørsel til centrum af Khao Lak, hvis I skulle få lyst til et besøg her.

De 158 værelser og villaer er lyse og moderne men dog stadig med et thai-twist. Alle værelser er rummelige (minimum 46 m2), har siddeområde og alle nødvendige faciliteter som aircondition, TV, telefon, minibar, el-kedel, badekåber, slippers, hårtørrer, gratis WiFi samt møbleret balkon eller terrasse med udsigt til de frodige omgivelser.

Det store indbydende poolområde med børnepool ligger få meter fra stranden med udsigt til det blå Andamaner hav. Her finder du også den dejlige poolbar og thai restauranten, Pad Tha, som serverer autentiske thai-retter med udsigt til stranden og havet. I restaurant Colours serveres morgenmaden tillige med a la carte menuer til frokost og middag.

Tilbring lange dovne feriedag ved poolen, gå tur i vandkanten og forkæl dig selv med afslappende behandlinger i den indbydende spa. Hvis du har brug for motion på ferien, så tilbydes naturligvis også fitness center, ligesom der er et ugentligt aktivitetsprogram med blandt andet beach jogging, yoga, thai madlavningskursus, kunstnerisk udskæring af eksotiske frugter, strand volleyball, strand fodbold og introduktion til thai boxing.

 

 
Læs mere her
Manathai Khao Lak Bangsak Village Centara Seaview Resort Khao Lak
Se kort

Bangsak Village

Beliggenhed: Thailand, Khao Lak

Bangsak Village er et charmerende boutiquehotel, der henvender sig til det voksne publikum*. Her får du en rolig og afslappende ferie i fredfyldte omgivelser direkte ved den langstrakte, gyldne Bangsak strand godt 20 km nord for Khao Lak by. 

De 50 værelser ligger i 1 og 2-etagers stråtækte bungalower spredt i en frodig have med vajende palmer. Værelserne er store (min. 45 m2), lyse og smagfuldt indrettede med charmerende detaljer. Her er naturligvis aircondition, tv, telefon, minibar, kaffe/te-faciliteter, værdiboks, hårtørrer, gratis internetadgang og møbleret terrasse/balkon. 

Hotellets restaurant og coffee shop ligger direkte ved stranden og har uhindret udsigt til havet, og her serveres naturligvis både thai specialiteter og internationale retter. Den hyggelige bar byder ligeledes på udsigt til stranden og havet, og herfra kan du nyde solnedgangen. Desuden tilbyder hotellet dejlig 40 meter lang swimmingpool med jacuzzi, spa og udendørs massage, lille bibliotek, gratis trådløst internet og udlejning af mountainbikes. 
Der er kun ganske få restauranter i nærheden, men hotellet tilbyder shuttle transport til Khao Lak by cirka 22 km derfra. 

* Børn under 12 år accepteres ikke på resortet.
Læs mere her
Bangsak Village Centara Seaview Resort Khao Lak Moracea by Khao Lak Resort
Se kort

Centara Seaview Resort Khao Lak

Beliggenhed: Thailand, Khao Lak

Et populært familievenligt resort beliggende direkte ud til Nang Thong stranden i Khao Lak. Resortet ligger i gåafstand til et godt udvalg af restauranter, butikker og barer. 

De 250 værelser og villaer har alle aircondition, TV, telefon, WiFi, minibar, værdiboks, kaffe/te-faciliteter og balkon eller terrasse. Deluxe værelser er på 51 m2 med plads til 2 voksne og 3 mindre børn, Deluxe Villa er 86 m2 med plads til 2 voksne og 2 børn, Premium Deluxe Villa er på 119 m2 med plads til 2 voksne og 2 børn og Family Residences på 107 m2 med plads til 4 voksne og 3 børn på værelset.

Hotellet tilbyder hele fire swimmingpools inkl. to børnepools, vandrutsjebane og poolbar. Desuden findes tre restauranter (thai, italiensk og international), room service, tennis, squash, putting green, fitnesscenter, børneklub, spa og jacuzzi.

Læs mere her
Centara Seaview Resort Khao Lak Moracea by Khao Lak Resort The Sands Khao Lak by Katathani
Se kort

Moracea by Khao Lak Resort

Beliggenhed: Thailand, Khao Lak

Det populære og stemningsfulde Moreacea by Khao Lak Resort i autentisk thai-stil ligger i smukke omgivelser og i gåafstand til Khao Laks restauranter og butikker. Resort ligger på en frodig skråning ned mod stranden og foran frister den lange, gyldne Nang Thong strand og det blå Andamanerhav.

De 39 hyggelige værelser ligger i hoteldelen og er indrettet i varme farver og med gedigne træmøbler. De 56 bungalower er spredt ud i den tropiske vegetation og indretningen er smagfuld klassisk thailandsk stil. Både værelser og bungalower har som minimum aircondition, loftvifte, telefon, tv, værdiboks, minibar, kaffe/te-faciliteter, hårtørrer, badekåbe og balkon/terrasse.

Resortet tilbyder to restauranter: Malila serverer primært thairetter og ligger direkte ved stranden så du kan nyde solnedgangen mens The Kumpur har et internationalt inspireret menukort og ’alt godt fra havet’. Tre af hotellets swimmingpools ligger tæt ved stranden mens det fjerde poolområde med swim-up bar er placeret mere tilbagetrukket ved hoteldelen. Desuden tilbydes skøn strandbar, dejlig spa med skønhedssalon, motionscenter og gratis WiFi. 


Læs mere her
Moracea by Khao Lak Resort The Sands Khao Lak by Katathani Ramada Khao Lak Resort
Se kort

The Sands Khao Lak by Katathani

Beliggenhed: Thailand, Khao Lak

The Sands Khao Lak by Katathani er et dejligt design hotel ved den 1,5 km lange Nang Thong strand. Her bor du i smukke omgivelser direkte ved stranden og i gåafstand til Khao Lak by med lokale restauranter og butikker.
 
Hotellets 316 værelser ligger i 3-etagers bygninger udformet som en hestesko med to store og indbydende poolområder i midten. Værelserne er store (mindst 45 m2), lyse og stilrene med strejf af friske farver og balkonen/terrassen er møbleret således, at den fungerer som en naturlig forlængelse af værelset. For en familie er det oplagte valg et familieværelse (55 m2), som med en skydedør kan deles i to og give privatliv. Værelserne har alle de faciliteter, man kan forvente af et godt førsteklassehotel, inkl. gratis WiFi.
 
De to indbydende poolområder har i alt 5 swimmingpools. Det ene poolområde består af en stor familiepool med børnepool og lille rutsjebane, og det anden ligger ved stranden og har swim-up bar, en roligere atmosfære og udsigt til havet. Hotellet tilbyder to vidt forskellige spiseoplevelser: Ved lagunen i centrum af hotellet ligger The Floating Market, som serverer internationale og traditionelle thai-retter, og på strandrestauranten Talay kan du få ”alt godt fra havet”. Desuden tilbyder hotellet børneklub, tennisbane, fitness center, strand volley, forskellige spil f.eks. stort skakspil og pentaque, vandsport samt spa med udendørs massage pavillon ved stranden.
Læs mere her
The Sands Khao Lak by Katathani Ramada Khao Lak Resort Apsara Beachfront Resort & Villa
Se kort

Ramada Khao Lak Resort

Beliggenhed: Thailand, Khao Lak

Et stilrent og indbydende resort beliggende i skønt haveanlæg ved lang, dejlig strand. Hotellet ligger i grønne frodige omgivelser med lokale butikker, restauranter og barer tæt ved og centrum af Khao Lak er blot 3 km væk. 

Ramada Khao Lak tilbyder både ophold i værelser beliggende i 2-3 etagers bygninger med udsigt til den smukke have og poolen samt villaer. Såvel værelser som villaer er lyse og stilrene iindrettet i moderne thai-stil med hvide vægge og strejf af stærke farver. Alle har aircondition, telefon, TV, DVD-afspiller, minibar, kaffe/te-faciliteter, værdiboks, hårtørrer, badekåber, slippers og altan eller terrasse. 

Resortet har to restauranter samt café, hyggelig bar ved stranden, 24-timers roomservice, stort indbydende poolområde med børnesektion, fitness samt skøn spa med massage og skønhedsbehandlinger. Der er naturligvis gratis WiFi på hele hotellet.

Læs mere her
Ramada Khao Lak Resort Apsara Beachfront Resort & Villa
Se kort

Apsara Beachfront Resort & Villa

Beliggenhed: Thailand, Khao Lak

Apsara Beachfront Resort & Villa ligger direkte ved den lange, smukke Pakarang strand i et fredfyldt og naturskønt område. 

Hotellets 195 værelser er fordelt i 3-etagers bygninger og alle værelser er rummelige med mange faciliteter samt balkon eller terrasse med udsigt til haven, poolen eller stranden. Desuden tilbydes 60 store og smagfuldt indrettede villaer på 180 m2, hvoraf de 40 er med egen pool på 4 x 6 meter. 

De to swimmingpools samt børnepoolen ligger mellem høje vajende palmer og smukke skulpturer og har udsigt til stranden og havet. Desuden tilbyder resortet blandt andet dejlig spa, fitness rum, to restauranter samt hyggelig strandbar hvor du med fødderne i sandet kan nyde lette måltider og ikke mindst eksotiske drinks til den smukke solnedgang.

Læs mere her

Afrejsedatoer, priser og forespørgsel

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Priser og forespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Birgitte, Mark, Natascha, Lars, Jakup, Martin

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.

Relaterede rejser