Bjerge, kultur, storby og afslapning ved skønne strande

Thailand - Chiang Mai, Bangkok, Koh Samui, Nordthailand
  • Bjerge, farverige folkeslag og kultur i Chiang Mai
  • Bangkoks byliv med shopping og cykeltaxier
  • Tropiske omgivelser på paradis-øen, Koh Samui
  • Indbydende sandstrande, frodig natur og masser af restauranter

Begynd din Thailandsrejse i Chiang Mai i det bjergrige Nordthailand med frodig natur, farverige folkeslag og kulturelle seværdigheder. Oplev herefter pulserende Bangkok og afslut ferien med en uge i tropiske omgivelser på paradis-øen, Koh Samui, med indbydende sandstrande, frodig natur og masser af restauranter og shopping.

Begynd din Thailandsrejse med fire dage i det bjergrige Nordthailand. Du har base i Chiang Mai, som ligger i en frodig dal smukt omkranset af skovklædte bjerge. Herfra kan du tage på spændende udflugter og for eksempel opleve farverige, etniske folkeslag, smukke gyldne templer og pagoder, besøge en elefantlejr eller tage på cykeltur i den smukke natur. Besøg også natmarkedet i Chiang Mai, se nogle af de mere end 300 templer, spis dejlig thaimad på de små, gode restauranter og tag dig tid til at spadsere rundt i den hyggelige by. 

Herefter flyver du til Bangkok, en pulserende metropol med mange facetter, hvor du har fire dage til at opleve den charmerende by. Se prangende pagoder og skinnende templer, spis måske på de små gadekøkkener, tag på sejltur på de smalle kanaler (klongerne), se de lokale dyrke morgenmotion i Lumpini-parken og shop på lokale markeder eller i super moderne shoppingcentre - det er blot et lille udpluk af, hvad du kan opleve i Bangkok.

Afslut med en skøn syv-nætters badeferie på tropeøen, Koh Samui. Mange kalder Koh Samui for Thailands paradis-ø, og det skyldes ikke mindst de dejlige, hvide strande, svajende kokospalmer, den overdådige frodighed og de mange gode restauranter og livlige barer.

Læs mere

Rejseoverblik

  • JUL
  • AUG
  • SEP
  • OKT
  • NOV
  • DEC
  • 2020
  • JAN
  • FEB
  • MAR
  • APR
  • MAJ
  • JUN

Thailand

Chiang Mai, Bangkok, Koh Samui, Nordthailand

16 dage

fra kr. 13.090

Dette er et rejseforslag, som du kan skræddersy efter dine ønsker.
Prisen er baseret ud fra kombinationen af billigste afrejsedato ved to personer, der rejser sammen.

Priser og forespørgsel
Hvornår vil du rejse?

Vælg en af de forslåede afrejsedatoer i kalenderen. Vil du rejse en anden dato, så brug knappen nedenfor.

Vælg en anden dato
Se kalender med foreslåede rejsedatoer

Fandt du ikke, hvad du søger i kalenderen?

Fortæl os, hvornår du ønsker at rejse og hvor længe, så undersøger vores rejsekonsulenter det nærmere.

Rejsens Indhold
Rejsemål
Bangkok Koh Samui

Rejser til Bangkok

"One night in Bangkok" er titlen på en kendt musicalklassiker, men også i virkelighedens verden er en nat i Bangkok en intens oplevelse. 
Læs mere
Bangkok Koh Samui Nordthailand

Rejser til Koh Samui

Koh Samui ligger i den thailandske bugt og er landets tredjestørste ø - ofte kaldt Thailands paradis-ø.
Læs mere
Koh Samui Nordthailand

Rejser til Nordthailand

Tag på en rejse til skønne Chiang Mai - Nordthailands største by og porten til Den Gyldne Trekant

Læs mere
Overnatningsmuligheder

Chiang Mai - 3 nætter

Chiang Mai Plaza Hotel Shewe Wana Boutique Resort & Spa
Billigste hotelmulighed
Se kort

Chiang Mai Plaza Hotel

Beliggenhed: Thailand, Chiang Mai

Et nydeligt førsteklasseshotel beliggende i centrum, lige ved natmarkedet og den gamle bymur. Indretningen er i traditionel lanna-stil. De 198 pæne værelser har aircondition, telefon, tv, radio, minibar, kaffe/te-faciliteter, værdiboks, hårtørrer og badekåber.

Hotellet har to restauranter, lobby- og kaffebar, 24-timers roomservice, swimmingpool, natklub, helsecenter, massage og internetadgang. Central beliggenhed i gåafstand til shopping, restauranter og seværdigheder.

Officiel hotelkategori: 4*

Læs mere her
Chiang Mai Plaza Hotel Shewe Wana Boutique Resort & Spa Dusit Princess Chiang Mai
Se kort

Shewe Wana Boutique Resort & Spa

Beliggenhed: Thailand, Chiang Mai

Shewe Wana Boutique Resort centrerer sig omkring en hundred år gammel bygning i kinesisk kolonistil, som tidligere har huset små butikker men i dag udgør hotellets reception og lounge område. Her bor du på et atmosfærefyldt, lille boutiquehotel der har fokus på personlig service og oser af thai-stemning.

Værelserne ligger i 3-etagers bygninger der omkranser den frodige, tropiske have og swimmingpoolen med solstole. De hyggelige Superior, Deluxe og Familieværelser er rummelige og indrettet med mørke træmøbler, træ- og klinkegulve og strejf af farverige tekstiler, som afspejler de lokale design traditioner. 

I den hyggelige restaurant og café serveres smagfulde måltider tilberedt af økologiske råvarer leveret af lokale producenter. Efter en oplevelsesrig dag kan du forkæle dig selv med en afslappende massage i hotellets dejlige spa. 

Officiel hotelkategori: 4*

 
Læs mere her
Shewe Wana Boutique Resort & Spa Dusit Princess Chiang Mai Tamarind Village
Se kort

Dusit Princess Chiang Mai

Beliggenhed: Thailand, Chiang Mai

Et nydeligt førsteklasseshotel beliggende i centrum, lige ved natmarkedet og den gamle bymur. Indretningen er traditionel lanna-stil. De 198 pæne værelser har aircondition, telefon, tv, radio, minibar, kaffe/te-faciliteter, værdiboks, hårtørrer og badekåbe.

Hotellet har to restauranter, lobby- og kaffebar, 24-timers roomservice, swimmingpool, natklub, helsecenter, massage og internetadgang. Central beliggenhed i gåafstand til shopping, restauranter og seværdigheder.

Officiel hotelkategori: 4*


Læs mere her
Dusit Princess Chiang Mai Tamarind Village Anantara Chiang Mai Resort
Se kort

Tamarind Village

Beliggenhed: Thailand, Chiang Mai

Et meget charmerende og pittoresk boutique hotel perfekt beliggende i den gamle bydel. Hotellet er opført i traditionel rustik nordthailandsk lanna-stil med åbne terrasser, smukke møbler og karakteristiske, store krukker. De 40 værelser er smagfuldt indrettet i lyse, varme farver og med enkle, elegante træmøbler.

Alle værelser har aircondition, telefon, tv, minibar, kaffe/te-faciliteter, værdiboks og hårtørrer. På resortet findes dejlig restaurant, bar, swimmingpool, lille bibliotek samt massage. En pragtfuld og efterspurgt oase i Chiang Mai med rigtig god og central beliggenhed.

Officiel hotelkategori: 4*

Læs mere her
Tamarind Village Anantara Chiang Mai Resort
Se kort

Anantara Chiang Mai Resort

Beliggenhed: Thailand, Chiang Mai

Elegant, lyst og stilrent luksushotel med uovertruffen beliggenhed ved bredden af Ping-floden og få minutters gang fra natmarkedet og byens øvrige attraktioner. Fra resortet er der en storslået udsigt til de smukke bjerge, som omkranser byen. Indretningen er moderne asiatisk stil med gedigne, eksklusive materialer afstemt efter naturens nuancer.

De 84 smukke og rummelige værelser stor balkon, aircondition, telefon, tv, WiFi, minibar, kaffe/te-faciliteter, værdiboks, hårtørrer samt badekåber og slippers. Resortets fantastiske restaurant ligger i en træbygning opført i kolonistil og var tidligere bolig for det engelske konsulat. Derudover har hotellet to barer og lounge, 24-timers roomservice, flot poolområde ved floden, fitnesscenter, bibliotek, spa, massage og butik.

Officiel hotelkategori: 5*

Læs mere her

Bangkok - 3 nætter

Narai Hotel Rembrandt Hotel & Suites
Billigste hotelmulighed
Se kort

Narai Hotel

Beliggenhed: Thailand, Bangkok

Narai ligger super centralt ved den travle Silom Road med restauranter, forretninger og underholdning lige udenfor døren. Der er kun få minutters gang til nærmeste Skytrain station, Chong Nonsi og 10 minutters kørsel til Lumpini parken. Her får du et populært og prisvenligt hotel af pæn standard med god beliggenhed i forhold til shopping og seværdigheder.

De 474 pæne værelser er pænt indrettede og har aircondition, tv, radio, køleskab, værdiboks, hårtørrer og gratis WiFi.

Hotellet tilbyder flere a la carte restauranter. Der er et pænt lille poolområde med poolbar på tagetagen samt fitness center. Lige ved siden af hotellet ligger et skønt spa, hvor du kan få afslappende behandlinger efter en travl dag i Bangkok. Narai er et populært og prisvenligt hotel.

Officiel hotelkategori: TBA

Læs mere her
Narai Hotel Rembrandt Hotel & Suites GLOW Pratunam
Se kort

Rembrandt Hotel & Suites

Beliggenhed: Thailand, Bangkok

Rembrandt Hotel & Suites er et eftertragtet og populært hotel med gode restauranter og en tagterrasse med solrigt poolområde. Hotellet har desuden en rigtig god beliggenhed blot 200 meter fra shoppinggaden Sukhumvit og med et stort og bredt udbud af butikker, restauranter og barer lige uden for døren.

De 407 lyse værelser har aircondition, telefon, tv m/filmkanal, gratis WiFi, minibar, kaffe/te-faciliteter, værdiboks, strygebræt og -jern samt hårtørrer.

Hotellet har fire restauranter, bar, kaffebar, 24-timers roomservice, massage, spa, dampbad, skønhedssalon, fitnesscenter, butik og åbent solrigt poolområde med poolbar.

Officiel hotelkategori: 4*

Læs mere her
Rembrandt Hotel & Suites GLOW Pratunam Anantara Sathorn Bangkok
Se kort

GLOW Pratunam

Beliggenhed: Thailand, Bangkok

Det trendy hotel, GLOW Pratunam, ligger på 7. til 20. etage af shopping centret, Shibuya 19 Fashion Mall på Petchburi Road. Med hotellet som base har du let adgang til Bangkoks bedste shopping områder og shopping centre, som f.eks. Central World (Asiens største shopping mall), Siam Paragon, Gaysorn, Siam Centre, Siam Square, Platinium Mall samt et rigt udbud af hyggelige markeder og gadeboder. Med BTS Skytrain stationen Ratchathewi indenfor gåafstand er du let og hurtigt i Bangkoks mange andre spændende områder.

Hotellets 169 lyse og velindrettede værelser har smukke vægdekorationer i friske farver inspireret af de fire årstider. Værelsernes har aircondition, gratis WiFi, fladskærms TV, Ipod docking station, minibar, værdiboks, hårtørrer, kaffe/te-faciliteter og de store gulv-til-loft vinduer giver dejlig udsigt over byen.

I Luna Sky Garden Café, som byder på både indendørs og udendørs servering, kan du nyde morgenmaden og få et hurtigt og godt måltid i løbet af dagen. Desuden tilbydes room service, en trendy lobby bar og charmerende wine lounge. Det hyggelige poolområde har gode solstole og en mindre swimmingpool. Desuden tilbydes gratis WiFi på hele hotellet og fitness center ligeledes med gulv-til-loftvinder der giver fantastisk udsigt over byen.

Officiel hotelkategori: TBA

Læs mere her
GLOW Pratunam Anantara Sathorn Bangkok Siam@Siam Design Hotel Bangkok
Se kort

Anantara Sathorn Bangkok

Beliggenhed: Thailand, Bangkok

Et dejligt 37-etagers luksushotel beliggende i Sathorn-området med mange gode lokale og internationale restauranter. Der tilbydes gratis shuttle transport til den nærmeste Skytrain station, Chong Nonsi og undergrundsstation, Lumpini.

De 310 værelser og suiter er smagfuldt indrettede og har gulv til loft vinduer, der giver fantastisk udsigt til Bangkoks skyline. Alle værelser er rummelige og smagfuldt indrettede og har bl.a. aircondition, tv, telefon, værdiboks, kaffe/te-faciliteter, hårtørrer, WiFI og balkon. 

Hotellet har fire gode restauranter og to barer, bl.a. Zoom at Sathorn Sky Bar & Restaurant, der med en beliggenhed på 40. etage byder på fantastisk 360 graders udsigt over Bangkok. Desuden tilbydes 24-timers roomservice, dejligt poolområde med i 32-meter swimmingpool samt børnepool, 24-timers fitness center, spa, tennisbane og gratis WiFi overalt på hotellet.

Officiel hotelkategori: 5*

Læs mere her
Anantara Sathorn Bangkok Siam@Siam Design Hotel Bangkok
Se kort

Siam@Siam Design Hotel Bangkok

Beliggenhed: Thailand, Bangkok

Siam@Saim Design Hotel udmærker sig ved et enkelt og minimalistisk design med en succesfuld blanding af rå beton og en farveskala, der spænder fra neutrale jordnuancer til stærk orange. Desuden ligger hotellet fint og centralt i forhold til de store shopping centre med internationale brands ved Siam Square, det prisvenlige shopping center MBK samt Skytrain station og dermed let adgang til Bangkoks seværdigheder.

De 203 moderne og smagfulde værelser byder på mange faciliteter og store panoramavinduer, der giver masser af lys og udsigt til den travle by.Hotellets delige poolområde ligger på 16. etage og fra den unikke infinity-pool, kan du nyde udsigten til byens tage og det hektiske gadeliv.

Nyd et måltid i trendy @PH1, The Roof Gastro med et varieret menukort og fantastisk udsigt over byeneller @La Vue med et klassisk fransk køkken. Om aftenen anbefaler vi varmt en drink i The Roof Champagne & Wine Bar på 25. etage med 360 graders panoramaudsigt over byens skyline.

Officiel hotelkategori: 4*
 

Læs mere her

Koh Samui - 7 nætter

The Fair House Beach Resort Baan Chaweng Beach Resort & Spa
Billigste hotelmulighed
Se kort

The Fair House Beach Resort

Beliggenhed: Thailand, Koh Samui

Fair House Beach Resort ligger i en stor tropiske have, der skråner ned mod den dejlige Chaweng Noi strand, og danner de perfekte rammer om en rolig strandferie i smukke naturomgivelser. Søger du ind imellem mere liv og et stort udvalg af restauranter og shopping, så er livlige Chaweng by og strand indenfor gåafstand.

Hotellet tilbyder i alt 172 rummelige værelser og bungalower indrettet i traditionel thai-stil. Både værelser og bungalower har som minimum aircondition, telefon, tv, gratis WiFi, værdiboks, mini køleskab, hårtørrer, kaffe/te-faciliteter samt balkon eller terrasse. De store værelser ligger to hovedbygninger mens 54 bungalower ligger tæt ved stranden.

Vælg mellem de to fine poolområdet - det ene beliggende i rolige omgivelser tæt ved hovedbygningen mens den største pool med børneafdeling er placeret tæt ved stranden.

The Sea Paint restaurant og bar ligger direkte ved stranden  så du kan nyde dine måltider med fødderne i sandet og udsigt til de grønne omgivelser, den hvide strand og det blå hav. Restauranten byder på et alsidigt menukort med alt fra thairetter til internationale klassikere og 'alt godt fra havet' og i strandbaren tilbydes eksotiske drinks.

Officiel hotelkategori: 4*

Læs mere her
The Fair House Beach Resort Baan Chaweng Beach Resort & Spa Baan Samui Resort
Se kort

Baan Chaweng Beach Resort & Spa

Beliggenhed: Thailand, Koh Samui

Et rigtig hyggeligt turistklasseresort med god atmosfære, der ligger centralt på Chaweng-stranden og med shopping, restauranter og barer lige uden for døren. Resortet har 80 værelser og bungalower i en stor, velplejet tropisk have med svajende palmer. Både værelser (som ligger i 2-etages bygninger) og bungalower er store, lyse og smagfuldt indrettet i traditionel thailandsk stil. Her er aircondition, telefon, tv, internetstik, værdiboks, minibar, hårtørrer, kaffe/te-faciliteter og balkon/terrasse.

I restauranten ved stranden kan du spise morgenmad og frokost med dejlig udsigt til havet, og om aftenen kan du nyde middagen med fødderne i sandet og til lyden af bølgernes sagte skvulpen. Hotellet tilbyder også en hyggelig bar, roomservice, swimmingpool få meter fra stranden, dejlig spa og massage på stranden.

Officiel hotelkategori: 3*

Læs mere her
Baan Chaweng Beach Resort & Spa Baan Samui Resort New Star Beach Resort
Se kort

Baan Samui Resort

Beliggenhed: Thailand, Koh Samui

Baan Samui Resort er et populært og afslappet hotel med en rustik og meget farverig indretning. Hotellet har en rigtig god beliggenhed direkte ved stranden i den centrale del af Chaweng, og der et bredt udbud af restauranter og butikker i området. De 80 værelser ligger i 3-etagers bygninger og alle værelser har aircondition, tv, telefon, værdiboks, hårtørrer, lille køleskab, kaffe/te-faciliteter, badekåbe og slippers samt balkon eller terrasse med udsigt til haven.

Hotellet tilbyder to restauranter, bar, roomservice mellem kl. 07.00 – 24.00, swimmingpool med integreret børnepool og massage ved stranden.

Officiel hotelkategori: 4*

Læs mere her
Baan Samui Resort New Star Beach Resort
Se kort

New Star Beach Resort

Beliggenhed: Thailand, Koh Samui

New Star Beach Resort er et skønt og trendy sted beliggende i rolige og smukke, tropiske omgivelser ved en af Koh Samuis bedste og mest børnevenlige strande, Chaweng Noi. Pulserende Chaweng med masser af butikker, restauranter og barer ligger kun cirka 10 minutter derfra. De 74 værelser og villaer ligger spredt på det store, frodige hotelområde, hvor der er god plads til alle. Værelser og villaer.er rummelige, indbydende med strejf af friske farver og tilbyder alle de faciliteter, der kan forventes af et hotel af denne standard og naturligvis stor møbleret terrasse.

Hotellet har flere gode restauranter med hvert sit tema, og fra baren "9 Degrees North" kan du nyde eksotiske cocktails med udsigt til vajende palmer og havet. Ved den lange strand indbyder den store swimmingpool med separat børneafdeling til både afslapning og aktiviteter. Hotellets dejlige spa tilbyder en bred vifte af afslappende behandlinger.

Officiel hotelkategori: 4*

Læs mere her

Udflugtsmuligheder

Chauffør på din egen Tuk Tuk i Nordthailand Hmong-stammen og Doi Suthep templet

Chauffør på din egen Tuk Tuk i Nordthailand

Udflugt fra: Chiang Mai

  • Varighed:
    9 timer
  • Afgang:
    Dagligt kl. 08.00
  • Pris pr. person fra kr. 1.246
  • Pris for børn 2-11 år fra kr. 1.246
Chauffør på din egen Tuk Tuk i Nordthailand Hmong-stammen og Doi Suthep templet Flight of the Gibbon - en dag fuld af adventure

Hmong-stammen og Doi Suthep templet

Udflugt fra: Chiang Mai

  • Varighed:
    4,5 time
  • Afgang:
    Dagligt kl. 8.30
  • Pris pr. person fra kr. 535
  • Pris for børn 2-11 år fra kr. 535
Hmong-stammen og Doi Suthep templet Flight of the Gibbon - en dag fuld af adventure Grand Palace - Kongernes palads

Flight of the Gibbon - en dag fuld af adventure

Udflugt fra: Chiang Mai

  • Varighed:
    7 timer
  • Afgang:
    Dagligt
  • Pris pr. person fra kr. 950
  • Pris for børn 2-11 år fra kr. 950
Flight of the Gibbon - en dag fuld af adventure Grand Palace - Kongernes palads Bangkok bag facaden - autentisk og fascinerende cykeltur

Grand Palace - Kongernes palads

Udflugt fra: Bangkok

  • Varighed:
    3 timer
  • Afgang:
    Dagligt kl. 8.30 og 13.30
  • Pris pr. person fra kr. 626
  • Pris for børn 2-11 år fra kr. 489
Grand Palace - Kongernes palads Bangkok bag facaden - autentisk og fascinerende cykeltur Street Food tur i Bangkok

Bangkok bag facaden - autentisk og fascinerende cykeltur

Udflugt fra: Bangkok

  • Varighed:
    3½ - 4 timer
  • Afgang:
    Dagligt kl. 8.30
  • Pris pr. person fra kr. 324
  • Pris for børn 2-11 år fra kr. 226
Bangkok bag facaden - autentisk og fascinerende cykeltur Street Food tur i Bangkok

Street Food tur i Bangkok

Udflugt fra: Bangkok

  • Varighed:
    5 timer
  • Afgang:
    Dagligt med undtagelse af mandag
  • Pris pr. person fra kr. 629
  • Pris for børn 2-11 år fra kr. 590
Afrejsedatoer, priser og forespørgsel

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Priser og forespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Lars, Natascha, Mark, Rikke, Nicoline

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.