Mini-rundrejse: Bangkok, River Kwai og Hua Hin

Thailand - Hua Hin, Bangkok, River Kwai
  • Bangkoks klonger og pulserende byliv
  • Tre dage ved River Kwai med masser af oplevelser 
  • Overnat en nat i luksustelt og en nat på rafts på floden
  • Strandferie i Hua Hin - vælg mellem forskellige resorts
  • Afrejse 17. & 24. januar samt 21. februar 2019

Bo tre nætter i pulserende Bangkok op oplev byens mange facetter. Fortsæt til Kwai-floden med masser af aktiviteter og helpension inkluderet - her bor I en nat i luksustelt på Hintok River Camp og en nat på floden River Kwai. Slut af med en uges badeferie i Hua Hin, som byder på lange, gyldne strande, lokalt byliv med markeder og restauranter i enhver prisklasse samt nogle af Thailands bedste golfbaner.

På små 11 dager får du kombineret alt det, der gør Thailand til et af verdens bedste rejselande.

Først bor du 2 nætter i Bangkok, en storby, hvor tiden aldrig står stille, og som byder på én lang sanseoplevelse. Gå på opdagelse i de mange templer, sejl på klongerne og gå amok i shopping. Der findes ikke den ting, du ikke kan købe; fra billige souvenirs til elektroniske artikler, silke, briller, kunsthåndværk, lædervarer, møbler, fodtøj og designervarer. Siam Square er kendt som det mest populære shoppingområde, men også på Silom Road og Sukhumvit Road finder du indkøbscentre og markeder.

Efter et par dage i Bangkok venter en stor kontrast i form af blandt andet en sejltur på den sagnomspundne flod, River Kwai, og masser af naturoplevelser. Turen tager tre dage, og den første nat er der overnatning i luksustelt på Hintok River Camp, som ligger i en nationalpark, og den anden nat bor du på selve Kwai-floden på rafts. Turen har masser af aktiviteter og forplejning inkluderet.

Rejsen slutter med badeferie. Hua Hin er kendt for sin afslappede atmosfære, så nyd livet på den lange, gyldne strand, spis på de gode restauranter, hvoraf nogle er bygget på pæle over havet, og gå på indkøb på spændende markeder. Da badebyen også er et populært feriested for Bangkoks indbyggere, hersker der en autentisk thailandsk stemning i Hua Hin.

Fysiske krav til rejsen
Udgangspunktet for alle vores rejser er, at man er fysisk selvhjulpen. Det vil sige, at man kan klare sig selv, komme ubesværet ind/ud af diverse transportmidler og bære sin egen bagage. Vores rejser er generelt ikke egnede for bevægelseshæmmede, da der oftest vil være trapper og længere gåafstande i lufthavne, skibshavne, ved udflugter og på selve rejsemålet (fx kan elevator ikke garanteres ved indkvartering). Har du spørgsmål til rejsens fysiske krav, beder vi dig venligst kontakte os.
Læs mere

Rejseoverblik

  • NOV
  • DEC
  • 2019
  • JAN
  • FEB
  • MAR
  • APR
  • MAJ
  • JUN
  • JUL
  • AUG
  • SEP
  • OKT

Thailand

Hua Hin, Bangkok, River Kwai

9 nætter / 11 dage

fra kr. 9.810

Dette er et rejseforslag, som du kan skræddersy efter dine ønsker.
Prisen er baseret ud fra kombinationen af billigste afrejsedato ved to personer, der rejser sammen.

Priser og forespørgsel
Lad drømmene begynde her

På de næste sider kan du frit og uforpligtende sammensætte din rejse, så den passer til dine behov.
Først vil vi gerne vide, hvornår du har lyst til at tage af sted - rejselængden på denne pakke er som udgangspunkt forudbestemt. Men husk på, at vi er til for at opfylde dine ønsker, så hvis noget ikke passer ind i dine rejseplaner, får du på de følgende sider rig mulighed for at tilpasse og kommentere, før du sender din uforpligtende rejseforespørgsel.

Rejsens Indhold

Rejsemål

Hua Hin Bangkok

Rejser til Hua Hin

Hua Hin har det hele. Det var Thailands første feriemål og har desuden altid været den thailandske komgefamilies foretrukne feriested.
Læs mere
Hua Hin Bangkok

Rejser til Bangkok

"One night in Bangkok" er titlen på en kendt musicalklassiker, men også i virkelighedens verden er en nat i Bangkok en intens oplevelse. Og hvorfor nøjes med en enkelt nat, når nu byen rummer eventyr nok til mange dages oplevelser? Bangkok står aldrig stille, og det er én lang sanseoplevelse at holde ferie i den kontrastfyldte hovedstad.
Læs mere

Overnatningsmuligheder

Bangkok - 2 nætter

Narai Hotel Rembrandt Hotel & Towers
Billigste hotelmulighed
Se kort

Narai Hotel

Beliggenhed: Thailand, Bangkok

Narai ligger super centralt ved den travle Silom Road med restauranter, forretninger og underholdning lige udenfor døren. Der er kun få minutters gang til nærmeste Skytrain station, Chong Nonsi og 10 minutters kørsel til Lumpini parken. Her får du et populært og prisvenligt hotel af pæn standard med god beliggenhed i forhold til shopping og seværdigheder.

De 474 pæne værelser er pænt indrettede og har aircondition, tv, radio, køleskab, værdiboks, hårtørrer og gratis WiFi.

Hotellet tilbyder flere a la carte restauranter. Der er et pænt lille poolområde med poolbar på tagetagen samt fitness center. Lige ved siden af hotellet ligger et skønt spa, hvor du kan få afslappende behandlinger efter en travl dag i Bangkok. Narai er et populært og prisvenligt hotel.

Officiel hotelkategori: TBA

Læs mere her
Narai Hotel Rembrandt Hotel & Towers Novotel Bangkok Sukhumvit 20
Se kort

Rembrandt Hotel & Towers

Beliggenhed: Thailand, Bangkok

Et eftertragtet og populært hotel med gode restauranter og tagterrasse med solrigt poolområde. Ydermere en god beliggenhed blot 200 meter fra shoppinggaden Sukhumvit, og hotellets tuk-tur kører gerne gæsterne derop. De 407 lyse værelser har aircondition, telefon, tv m/filmkanal, gratis WiFi, minibar, kaffe/te-faciliteter, værdiboks, strygebræt og -jern samt hårtørrer.

Hotellet har fire restauranter, bar, kaffebar, 24-timers roomservice, massage, spa, dampbad, skønhedssalon, fitnesscenter, butik og åbent solrigt poolområde med poolbar.

Officiel hotelkategori: TBA

Læs mere her
Rembrandt Hotel & Towers Novotel Bangkok Sukhumvit 20
Se kort

Novotel Bangkok Sukhumvit 20

Beliggenhed: Thailand, Bangkok

Novotel Bangkok Sukhumvit 20 ligger centralt i Bangkok tæt ved gode shoppingsteder, en bred vifte af restauranter samt Sky Train stationen BTS Asoke og undergrundstationen MRT Sukhumvit, som begge byder på let og hurtig transport rundt i byen.

De 244 værelser er store og smagfuldt indrettet og som minimum har de følgende faciliteter: aircondition, gratis wi-fi, TV, minibar, værdiboks, kaffe/te- og strygefaciliteter. 

Du finder hotellets store udendørs infinity-pool med børneafdeling samt poolbar på 9. etage. Den prisvindende udendørs bar på 26. etage, Sky on 20 Rooftop Bar, byder på eksotiske drinks, fantastisk udsigt over byen både dag og aften samt DJ eller levende musik hver aften fra kl. 19. Den unikke restaurant Food Exchange er inspireret af Thailands traditionelle 'street food' og markeder, og her kan du vælge smagfulde retter som tilberedes på stedet, mens du ser på. Af andre faciliteter tilbydes barer, fitnesscenter for de aktive gæster samt indbydende spa.

Officiel hotelkategori: 4*

Læs mere her

River Kwai - 2 nætter

Hintok River Camp & Jungle Rafts, 3 dage/2 nætter

Hintok River Camp & Jungle Rafts, 3 dage/2 nætter

Beliggenhed: Thailand, River Kwai

Hintok River Camp @ Hellfire Pass

Afgang: Dagligt
Måltider: M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad

Dag 1: Bangkok - Hintok River Camp (-, F, A)
Du bliver hentet på dit hotel i Bangkok tidligt om morgenen. Herfra går turen til byen Kanchanaburi, hvor Thailand-Burma Sporvejsmuseet, Krigskirkegården og den legendariske bro over floden Kwai besøges. Her igennem får du et lille indblik i  2. verdenskrigs påvirkning af området og de allierede krigsfangers forfærdelig forhold under opførelsen af jernbanen mellem Thailand og Burma. Turen fortsætter til Hintok River Camp, hvor du indkvarteres og spiser en dejlig frokost. Om eftermiddagen besøges Hellfire Pass Memorial, og har du lyst, kan du gå en tur på cirka en time langs jernbanen gennem den smukke natur (husk gode vandresko). Tilbage på Hin Tok River Camp er der tid at slappe af og nyde de skønne omgivelser inden aftensmad og overnatning.

Dag 2: Hintok River Camp - Floatel River Kwai Jungle Rafts (M, F, A)
De morgenfriske kan nyde en cykel- eller gåtur til et tempel på Kwai-flodens modsatte side, hvor du, som de lokale, kan købe mad at give til munkene. Efter morgenmaden sejles i longtail-båd til River Kwai Jungle Rafts hvor du spiser en dejlig frokost på floden i naturskønne omgivelser. Om eftermiddagen kan du møde det etniske Mon-folk af burmesisk oprindelse og gå en tur i deres landsby  Herefter er resten af dagen til egen disposition. Slap af i en hængekøje med uovertruffen udsigt over floden og klipperne, nyd en afslappende thai-massage, sejl en tur i kano eller tag en kølende dukkert i floden. Aftensmaden indtages i skæret af olielampernes lys, og derefter opfører Mon-folket deres traditionelle danse. Overnatning på River Kwai Jungle Rafts - bemærk at der ikke er vamt vand eller elektricitet på River Kwai Jungle Rafts.

Dag 3: River Kwai Jungle Rafts - Bangkok (M, F, -)

Efter morgenmad er formiddagen indtil frokost til egen disposition til aktiviteter i det smukke naturområde. Frokosten indtages på en lokal restaurant efterfulgt af en en lille times togtur på "Dødens Jernbane", før turen atter går tilbage til Bangkok eller mod tillæg til Hua Hin.

Læs mere her

Hua Hin - 5 nætter

Baan Talay Dao Resort Loligo Resort Hua Hin
Billigste hotelmulighed
Se kort

Baan Talay Dao Resort

Beliggenhed: Thailand, Hua Hin

Dette lille, familieejede boutique resort er opført rundt om det oprindelige og smukke 90 år gamle teaktræshus på pæle, nu indrettet som hyggelig bar og restaurant. Stedet oser af charme, atmosfære og thailandsk gæstfrihed, og er beliggende direkte ved stranden ca. 4 km syd for centrum af Hua Hin.

Der er 32 rummelige værelser og bungalower med balkon/terrasse indrettet i et spændende miks af moderne og traditionel thailandsk stil med aircondition, tv, dvd, minibar, kaffe/te-faciliteter, værdiboks og hårtørrer. 

Fra swimmingpoolen med jacuzzi er der uhindret udsigt ud over stranden og havet. Desuden tilbyder Baan Talay Dao som tidligere nævnt restaurant og bar samt roomservice, spa, massage og forskellige typer vandsport.

Officiel hotelkategori: 3*

Læs mere her
Baan Talay Dao Resort Loligo Resort Hua Hin Hilton Hua Hin Resort & Spa
Se kort

Loligo Resort Hua Hin

Beliggenhed: Thailand, Hua Hin

Loligo Resort er et hyggeligt lille boutique resort til en særdeles favorabel pris. Her bor du i store, lyse værelser på min. 40 m2 med plads til 4-5 personer og faciliteter som f.eks. gratis Wi-Fi, gratis vand og sodavand fra minibaren, kaffe/te faciliteter, stor fladskærms TV og møbleret altan.

Hotellet har swimmingpool med integreret jacuzzi , børnepool og bar. Desuden tilbydes restaurant og deli med bl.a. sandwich, salater, drikkevarer mv. til attraktive priser, 24-timers room service, fitness center, lounge og spa. Hotellet stiller cykler til rådighed for gæsterne under opholdet.

På Loligo Resort er du kun ca. 80 meter fra Hua Hins lange strand. Gæster på Loligo får 10% rabat i restauranten på søsterhotellet Let's Sea Hua Hin Al Fresco Resort, som ligger lige ved siden af, ligesom de kan benytte solstole ved stranden foran Let's Sea Hua Hin Al Fresco, som er specielt reserverede til Loligos gæster.

Officiel hotelkategori: 4*

 
Læs mere her
Loligo Resort Hua Hin Hilton Hua Hin Resort & Spa Centara Grand Beach Resort & Villas, Hua Hin
Se kort

Hilton Hua Hin Resort & Spa

Beliggenhed: Thailand, Hua Hin

Et attraktivt og populært resort med alle tænkelige faciliteter. Super central beliggenhed i Hua Hin by helt ned til stranden. De 296 værelser er store og smagfuldt indrettet i moderne thailandsk stil, alle med stor balkon og flot udsigt ud over havet og kysten, aircondition, telefon, tv m/film- og musikkanal, minibar, kaffe/te-faciliteter, værdiboks, hårtørrer og badekåber.

Hotellet har flere gode restauranter, barer, lounge samt 24-timers roomservice. Helt ud til stranden ligger et dejligt stort poolområde med vandrutsjebane, børnepool og poolbar. Der er desuden spa, skønhedssalon, fitnesscenter, jacuzzi, sauna, tennis- og squashbaner, butik, natklub samt børneklub.

Officiel hotelkategori: TBA

Læs mere her
Hilton Hua Hin Resort & Spa Centara Grand Beach Resort & Villas, Hua Hin Let’s Sea Hua Hin Al Fresco Resort
Se kort

Centara Grand Beach Resort & Villas, Hua Hin

Beliggenhed: Thailand, Hua Hin

Et elegant og stemningsfuldt luksusresort i klassisk kolonistil, der oser af atmosfære og historie. Bygningen er oprindeligt den gamle jernbanestation i Hua Hin fra 1923, som efter nænsom renovering fremstår som et utroligt smukt og indbydende resort. Beliggenheden direkte ved stranden i centrum af Hua Hin er uovertruffen, og hotellet ligger i en velplejet tropisk og parkagtig have med fantasifulde figurklippede buske udformet som dyr og fugle.

De 207 luksuriøst indrettede værelser og 42 villaer reflekterer kolonitidens stil med smukke, gedigne møbler, højt til loftet og fed silke i varme farver, og her findes naturligvis alle nødvendige faciliteter.

Hotellet har en storslået lobby med fint, gammelt inventar i teak og marmor samt smukke prismelysekroner. Her tilbydes fem dejlige restauranter med hvert sit tema, tre barer, traditionel engelsk afternoon tea samt naturligvis 24-timers roomservice. Af faciliteter tilbydes bl.a. fire store swimmingpools med børnepools, to tennisbaner, bordtennis, fitness, skønt spa, strandvolley, dart, kæmpe skakspil, pentaque, børneklub og forskellige daglige aktiviteter.

Officiel hotelkategori: 5*

Læs mere her
Centara Grand Beach Resort & Villas, Hua Hin Let’s Sea Hua Hin Al Fresco Resort
Se kort

Let’s Sea Hua Hin Al Fresco Resort

Beliggenhed: Thailand, Hua Hin

Let's Sea Hua Hin Al Fresco Resort er et chik "adults only" boutique resort med blot 40 værelser beliggende direkte ved 5 km lange strand, ca. 10 minutters kørsel syd for Hua Hin by. Det perfekte 'hideaway' for voksne, som vil forkæles i romantiske omgivelser med afslappet atmosfære og udsøgt service. Bemærk at kun gæster over 18 år accepteres på hotellet.

Suiterne er store og trendy indrettede og har naturligvis alle tænkelige og moderne faciliteter, f.eks. fladskærms-tv, kaffe/te-faciliteter, værdiboks og skønt badeværelse med stort badekar. Du kan enten bo i 48 m2 stort Pool Access Jacuzzi Suite med terrasse og trappe til den 120 meter lange swimmingpool, eller i 68 m2 stor Moondeck Jacuzzi Suite med solsenge på egen stor og ugeneret tagterrasse.

I hotellets fantastiske restaurant, Let's Sea Hua Hin's Beach Restaurant, kan du indtage måltiderne med smuk udsigt til stranden og havet. Nyd en drink i lobbybaren, Breeze Bar eller med udsigt over havet i Sand Lounge. Få energidepoterne opladet og bliv som født på ny med en blid og næsten mediterende massage i Gaia Spa's stemningsfulde og luksuriøse omgivelser. Har du behov for motion under opholdet, så tilbydes Fitness Studio ligesom hotellet stiller cykler til rådighed for gæsterne.  

Tilkøb Z-Luxe Club
Tilkøb hotellets Z-Luxe Club pakke og få mange ekstra ydelser og fordele - kontakt os for mere information herom.

Officiel hotelkategori: 5*
Læs mere her

Dagsprogram

Dag 1 - 2
Bangkok
Dag 3 - 5
River Kwai
Dag 5 - 11
Hua Hin

Dag 1 - 2

Bangkok

Dag 1-2 - Bangkok

Besøg byen, der aldrig står stille, og er én lang sanseoplevelse med masser af kontrastfyldte by.

Bangkok er et sandt shoppingparadis! Der findes ikke den ting, du ikke kan købe her; fra billige souvenirs til elektroniske artikler, silke, briller, kunsthåndværk, lædervarer, møbler, fodtøj og designervarer. Siam Square er kendt som det mest populære shoppingområde. Men på Silom Road og Sukhumvit Road finder du også flere shoppingcentre og markeder.

Læs mere

Dag 3 - 5

River Kwai

Dag 3-5 - Hintok River Camp

Hintok River Camp @ Hell Fire og River Kwai Jungle Raft. En kæmpe mænge oplevelser af kultur og natur - I bor 1 nat i Luksus telte i den fantatiske Hintok River Camp der ligger i en national park anden nat bor I på rafts på River Kwai. Masser af aktiviter og mad inkluderet.

Læs mere

Dag 5 - 11

Hua Hin

Dag 5-11 - Hua hin

Kongebyen, der er kendt for sin afslappede atmosfære. Lang strand, gode restauranter, gode shoppingmuligheder, et aktivt natteliv samt spændende markeder.

Læs mere

Afrejsedatoer, priser og forespørgsel

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Priser og forespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Lars, Natascha, Mark, Jakup, Rikke

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.

Relaterede rejser