Rejser til Nordthailand

  • Rejsetid

    ca. 13 timer

  • Bedste årstid

    november - april

  • Tidsforskel

    +5/+6 timer

Tag på en rejse til skønne Chiang Mai - Nordthailands største by og porten til Den Gyldne Trekant

Blot en times flyrejse fra Bangkok finder du Thailands kulturelle center, Den Gyldne Trekant og grønne bjergskråninger og floddale, oplagte til vandreture og andre aktiviteter i naturen.

Landskabet i det nordlige Thailand er præget af takkede bjerge og gyldne dale. Imellem dem løber floderne Mekong og Ruak som en skillelinje mellem bjergbønder og byfolk og Thailands nabolande Laos og Myanmar. Her er imponerende bjerglandskaber, frodig og uberørt natur, frugtbare sletter, den mægtige Mekongflod, gæstfrie bjergstammefolk og historiske byer. Så hvis du er på ferie i Thailands nordlige del, kan du ikke komme uden om en tur til Den Gyldne Trekant. Her finder du en skøn blanding af forskellige kulturer på tværs af grænser og kulturer og oplever både driftige handels- og grænsebyer og naturskønne landskaber.

Historien om Den Gyldne Trekant

År tilbage var Den Gyldne Trekant centrum for Asiens opiumsproduktion og -handel, hvoraf navnet kommer, og er den dag i dag stadig påvirket af illegal handel. På opiumsmuseet, Hall of Opium, i Sop Ruak kan du få et indblik i hele historien om produktion og handel med opium.

Seværdigheder i Chiang Mai og Chiang Rai 

Chiang Mai og Chiang Rai er to byer, der i den grad har været med til at præge Thailands historie og steder, hvor du finder enestående kulturoplevelser. Det var blandt andet i dette område, at det berømte Lanna-rige opstod, og den unikke kultur og arkitektur herfra er ét af højdepunkterne i det gamle Siam.
Se vores udflugter til Nordthailand her

Chiang Mai – Nordthailands største by

Chiang Mai er Nordthailands største by og porten til Den Gyldne Trekant. Chiang Mai ligger i en frodig dal, smukt omkranset af skovklædte bjerge. Her finder du et bredt udvalg af gode spisesteder, et stort natmarkedet og et utal af imponerende, gyldne templer og pagoder. Der er også masser af muligheder for udflugter i Chiang Mais skønne og vilde natur. Prøv riverrafting eller kajak og besøg de smukke bjerge. De største seværdigheder i Chiang Mai er templet Wat Phra Singh med den berømte buddhafigur, bjergstammemuseet og Nordthailands helligste tempel Wat Doi Suthep, der ligger skjult i bjergene i 1.056 meters højde.

Thailands bedste kunsthåndværk

Samtidig er Chiang Mai kendt for at være Thailands bedste kunsthåndværksby. I byens udkant, i Sankamphaeng-distriktet, finder du sølvsmedjer, silkevæverier, papir- og paraplymagere samt træskærere. Tag derud og få et indblik i produktionen af silke og sølvsmykker, du bliver uden tvivl fristet til at købe nogle af de smukke varer.

Chiang Rai – jungle, minoritetsstammer og templer

Ved Mae Kok-flodens bred ligger den charmerende lille by, Chiang Rai, der er et perfekt udgangspunkt for udflugter og endagsture i det bjergrige område. Oplev junglen, besøg de etniske minoritetsstammer i området eller nyd en frokost på den mægtige Mekong-flod, som danner grænsen mellem Thailand og Laos. I selve byen ligger regionens flotteste templer og pagoder. Templet Wat Phra Kaew er Chiang Rais stolthed og byens historiske forbindelse til resten af Thailand. I hovedgaden ligger små butikker, restauranter og barer. Husk også at besøge den lille natbazar og det livlige morgenmarked.

Historien om Thailands nationalmaskot

Efter sigende begyndte Thailands nationalmaskot, Phra Kaew, smaragdbuddhaen, sine dage i Chiang Rai, da lynet i 1434 slog ned og den ottekantede chedi åbnede sig og lod den grønne smaragdbuddha komme til syne. Siden blev buddhaen forflyttet og først i 1991 fik templet sin jadebuddha tilbage, en næsten tro kopi af Bangkoks Phra Kaew. I Chang Rai finder du også templet Wat Rongkun, kendt som Det Hvide Tempel.

Den tidligere hovedstad i det første Thai Lanna kongerige, Chiang Saen, ligger ved Mekong-floden ved grænsen mellem Thailand og Laos. Her er dejlig uspoleret, lokal atmosfære og grænsehandel, og i udkanten af byen stikker hvide tempelspir op som stolte fortidsminder.

Læs mere

Top oplevelser

Nordthailand

  1. 1

    Chauffør på din egen Tuk Tuk i Nordthailand

    Øde landområder, lokalbefolkningen, badende elefanter og sejltur på bambus tømmerflåde er blot nogle af de oplevelser som venter på denne unikke udflugt i Nordthailand. De fleste der rejser til Thailand vil på et eller andet tidspunkt køre med en af de karakteristiske trehjulede Tuk Tuk taxier. Men hvorfor ikke blive chauffør for en dag på din egen Tuk Tuk? Ja du læste rigtigt! - og vi tør næsten godt garantere, at denne unikke udflugt vil være højdepunktet på enhver thailandsrejse og en oplevelse du sent vil glemme.

  2. 2

    Hmong-stammen og Doi Suthep templet

    Den hvide Hmong stammelandsby, Khun Chang Kien, ligger for foden af Doi Suthep og kan kun nås med et pick-up køretøj.
  3. 3

    Cykling, rafting, rismarker og tedyrkning

    Kom på eventyr i Nordthailand. Cykel i det frodige grønne landskab, besøg en te-plantage, kom på river rafting ned ad Mae Taeng floden og gå gennem rismarkerne.

  4. 4

    En eventyrlig vandretur

    Oplev det bedste af Nordthailands smukke natur i Mae Wang National Park. Her skal I vandre gennem uberørt jungle og forbi rismarker, bade i små vandfald og besøge en Karen bjerstammelandsby – en perfekt udflugt for hele familien.

  5. 5

    Togtur gennem den gamle by Lamphun

    Tag det lokale tog gennem maleriske landskaber til byen Lamphun, den gamle hovedstad i Haripunchai kongedømmet.
Rejseforslag til Nordthailand

Kultur og natur i nord og strandferie i syd

Thailand - Nordthailand, Chiang Mai, Krabi

    • Etniske bjergfolk, rismarker og elefanter i Nordthailand
    • Små landsbyer, lokale markeder og natmarked
    • Cykelture i grønklædte bjerglandskaber 
    • Badeferie i Krabi med fine strande og grønne kalkstens-øer
  • APR
  • MAJ
  • JUN
  • JUL
  • AUG
  • SEP
  • OKT
  • NOV
  • DEC
  • 2020
  • JAN
  • FEB
  • MAR

13 nætter fra kr. 9.150

Bangkok, Chiang Mai og Hua Hin

Thailand - Hua Hin, Chiang Mai, Bangkok, Nordthailand

    • Templer, klonger og indtryk i pulserende Bangkok
    • Nordthailands rismarker, bjerge, elefanter og stammefolk
    • Chiang Mais charme og rolige tempo
    • Kongebyen Hua Hins lange, gyldne strande
  • APR
  • MAJ
  • JUN
  • JUL
  • AUG
  • SEP
  • OKT
  • NOV
  • DEC
  • 2020
  • JAN
  • FEB
  • MAR

13 nætter fra kr. 9.795

Bjerge, kultur, storby og afslapning ved skønne strande

Thailand - Chiang Mai, Bangkok, Koh Samui, Nordthailand

    • Bjerge, farverige folkeslag og kultur i Chiang Mai
    • Bangkoks byliv med shopping og cykeltaxier
    • Tropiske omgivelser på paradis-øen, Koh Samui
    • Indbydende sandstrande, frodig natur og masser af restauranter
  • APR
  • MAJ
  • JUN
  • JUL
  • AUG
  • SEP
  • OKT
  • NOV
  • DEC
  • 2020
  • JAN
  • FEB
  • MAR

13 nætter fra kr. 11.765

Vil du til Nordthailand?

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Send en rejseforespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Lars, Natascha, Rikke, Nicoline, Mark

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.