Koh Yao består af to fredelige og uspolerede øer, Koh Yao Noi og Koh Yao Yai. Begge øer er hjemsted for maleriske naturscenerier, der kun ses få andre steder i Sydthailand, og det er let at komme hertil med båd fra Phuket eller Krabi. De lange, dejlige feriedage kan bruges til aktiviteter som vandring, mountainbiking, sejlads i kajak og udflugter til de omkringliggende øer.
Det samme uspolerede indtryk gør sig gældende på Koh Yao Yai, som ligger lige syd for Koh Yao Noi. Koh Yao Yai er cirka dobbelt så stor og har endnu mere vild natur. Det betyder, at også her er det oplagt at tage på trekkingture i det kuperede landskab, der er hjemsted for utallige fuglearter, aber, hjorte og varaner. Langs kysterne er der koralrev og et meget rigt fiskeliv, da det er forbudt for andre end små lokale fiskerbåde at fiske i øens bugter. Det er let at finde en stort set øde lille strand uden forstyrrende butikker og restauranter i nærheden
Transport: Båd fra Phuket eller Krabi ca. 1 time.