Lidt nord for Koh Samui ligger den bjergrige ø, Koh Phangan.
Smuk natur og skønne strande
Naturmæssigt har Koh Phangan meget at byde på. Det skovklædte og bjergrige indre omkranser øens skønne sandstrande, der indbyder til dovne feriedage ved vandkanten. For snorkel- og dykker interesserede er der flere smukke koralrev at udforske omkring øen. De fleste hoteller ligger på den sydøstlige spids ved Hat Rin-stranden, som også er kendt for sine "full Moon" - fester, der tiltrækker hundredvis af unge mennesker i tiden omkring hver fuldmåne. Lidt afsides mod nordøst ligger de smukke tvillingebugter Thong Naay Paan Noi og Thong Naay Paan Yao omkranset af skovklædte bjerge og flankeret af brede indbydende strande.