Khao Lak ligger cirka halvanden times kørsel nord for Phuket omgivet af storslået og frodig natur.
En rejse til Khao Lak byder på fredfyldt afslapning, dejlige strande, blå laguner, mulighed for snorkling samt udflugter og dagsture til naturparker og mangrover. I Khao Lak finder du et bredt udvalg af gode hoteller og resorts i forskellige prisklasser.
Hvordan kommer man til Khao Lak?
Man flyver til Phuket, og herfra er der cirka halvanden times kørsel med bil.
Khao Lak - hvor skal man bo?
I Khao Lak kan du bo på dejlige hoteller ned til en bred og flot gylden sandstrand, der fortsætter kilometer efter kilometer og indbyder til lange gåture i vandkanten eller badeferie for familien med børn. Området er kendetegnet ved sin rolige og tilbagelænede atmosfære og er et godt valg, hvis du søger fred og ro på ferien. Se vores udvalgte hoteller i Khao Lak her
Khao Lak - hvad skal man se?
På din rejse til Khao Lak har du mulighed for en af dagene at besøge mindesmærket for tsunamien i 2004. Det befinder sig på Khao Lak-kysten i Ban Nam Khem Tsunami Memorial Park. Få også et fint indblik i den lokale kultur ved at besøge et af templerne i området eller oplev Khao Laks bevaringsindsats for at redde havskildpadderne.
Mangrover med mange dyrearter
I mangrove-habitatet kan du opleve forskellige dyrearter som fugle, flagermus og aber. Man kan komme med en lokal fisker i en traditionel longtail båd og samle krabber, muslinger og fisk. Undervejs får du rig mulighed for at udforske den smukke natur nær flodmundingen.
Snorkling ved Surin- og Similan-øerne
Er du til snorkling og dykning kan I tage en udflugt til Surin- eller Similan-øerne. Det tager cirka 1½ time at sejle derud, og der er både mulighed for at snorkle og se de smukke øer til fods.
Khao Sok National Park - hvad skal man opleve?
Det er også oplagt at besøge Khao Sok National Park, der er en af Thailands fineste og ældste regnskove. Generelt byder den smukke regnskov på spændende udflugter med sejltur på Cheow Lan-søen eller vandreture i naturskønne omgivelser. Det er også muligt at besøge en elefantlejr, hvor du kan komme helt tæt på de store dyr, fodre dem og måske også være heldig at se en vild gibbonabe. Læs mere om udflugten til Cheow Lan-søen her
Off-road safari gennem regnskoven
Du kan også prøve en helt unik og eksklusiv off-road safari gennem Khao Lak-regnskoven, hvor du blandt andet kommer med på en fascinerende kanotur i mangroverne. Dette er en særoplevelse langt fra alfarvej, hvor du kan få et glimt af de vilde aber i den uspolerede regnskov. Et særligt højdepunkt på jungleturen er, at alle får mulighed for at sidde oven på jeepen. Undervejs er der stop ved et tempel senere ved et spektakulært vandfald. Her kan du slappe af og svømme lidt.
Hvornår skal man rejse til Khao Lak?
Vi anbefaler at besøge Khao Lak fra november til april.
Læs mere om vejret året rundt i Thailand
Skal vi hjælpe dig?
Ønsker du at opleve smukke Khao Lak på din næste badeferie eller måske kombinere et ophold Khao Lak med en junglesafari i Khao Sok Nationalpark og et ophold i Elephant Hills, kan du lade dig inspirere af vores rejseforslag til Khao Lak eller sende en rejseforespørgsel. Så vil en af vores dygtige rejsekonsulenter hjælpe dig med at skræddersy din rejse helt efter dine ønsker og behov.
Se rejseforslag til Khao Lak Send en rejseforespørgsel
Din rejse - vores ansvar