Rejser til Dolphin Bay og Prachuap Khiri Khan

  • Rejsetid

    ca. 13 timer

  • Bedste årstid

    november - april

  • Tidsforskel

    +5/+6 timer

Søger du naturoplevelser, uberørte strande og charmerende landsbyer - krydret med et drys af eventyr og mystik?

Så vil du helt sikkert falde pladask for den søvnige og charmerende, lille fiskerlandsby, Huay Yangi, der ligger ved en stor bugt, hvor de smukke omgivelser er perfekte til et ophold i fred og ro.

Der er knap 100 kilometer til storbyen Hua Hin, men de ekstra kilometers rejse kan godt betale sig, hvis du er til uberørt natur, små charmerende templer, klart vand og vajende palmer langs kilometervis af næsten mennesketomme strande. Dolphin Bay og Prachuap Khiri Khan-provinsen ligger syd for Hua Hin langs Thailands østlige kyst.Transporttiden fra Bangkok er 4-4½ timers kørsel og fra Hua Hin cirka en times kørsel.

Drypstenshuler og vandfald

Der er blot få hoteller i området, der til gengæld byder på masser af fine udflugtsmuligheder. Tag for eksempel på en dagstur til den nærliggende Sam Roi Yod-nationalpark med smukke drypstenshuler og Pala-U vandfaldet, Huay Yang Waterfall National Park. Du kan også vælge at hoppe på en cykel og begive dig ud på eventyr gennem små landsbyer og langs strandene med små, farverige fiskerbåde. Cirka seks kilometer fra kysten ligger øen Koh Jaan med en smuk hvid sandtange og en lagune, der indbyder til snorkling og svømning. Du kan også tage med de lokale ud og fiske efter blæksprutter.

Hvor skal man bo i Dolphin Bay?

Langs den store, smukke bugt kan vi anbefale et par skønne resorts på rolige, naturskønne beliggenheder. Vores rejsekonsulenter har været der og kan vejlede dig. Se provinsens hoteller her

Phraya Nakhon-grotten og den gyldne pavillion

Hvis du er til eventyrlige ekspeditioner og elsker Indiana Jones-filmene, vil du helt sikkert lade dig friste af et besøg i Phraya Nakhon-grotten, som kun er de mest dedikerede rejsende forundt. 

Den storslåede Phraya Nakhon Cave er et af Thailands mest mystiske og hemmelighedsfulde landemærker, som kun få rejsende får en chance for at tage et billede af det. Årsagen er ganske enkel: Denne guldbelagte og grønne pavillon er skjult inde i en svært tilgængelig grotte, og du skal gøre en indsats for at besøge den. De, der gør, belønnes med en fantastisk vision, der ser ud, som om den er hentet lige ud af en Indiana Jones-film.

Phraya Nakhon Cave er beliggende i Khao Sam Roi Yot National Park i Prachuap Khiri Khan-provinsen, en 45-minutters køretur syd for Hua Hin. Første skridt til at nå grotten er at køre til den lille landsby Bang Pu, der ligger ved stranden, og dernæst afgøre, om du helst vil leje en båd til at tage dig rundt om kajen til Laem Sala-stranden eller gå en 30 minutters vandretur over bakken, der fører til samme strand. Da bådturen ikke koster alverden, og i betragtning af, at du stadig skal klatre op af 430 meters ujævne og stejle trin, anbefaler vi, at du sparer din energi og tager denne korte tur til grotten. 

Skal vi hjælpe dig?

Ønsker du et tilbud på en rejse til Prachuap Khiri Khan-provinsen og den smukke Dolphin Bay, kan du sende en rejseforespørgsel til en af vores dygtige rejsekonsulenter, og de vil hurtigt vende tilbage, så I sammen kan skræddersy din drømmerejse, præcis som du ønsker den.

Send en rejseforespørgsel

Rejsen er din, ansvaret er vores

Læs mere
Vil du til Dolphin Bay & Prachuap Khiri Khan?

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Send en rejseforespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Lars, Mark, Rikke, Natascha

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.