Rejsemål i Thailand

Rejsemål i Thailand

Thailand er det mest populære rejsemål i Sydøstasien og lever fuldt ud op til sine tilnavne som Smilenes Land og Østens Perle.

Thailand byder på fantastiske naturoplevelser. Tag for eksempel på tur i den frodige jungle, hvor du kan møde et fascinerende dyreliv og ride på elefanter. Mulighederne er mange i Thailand - om du er til afslapning på tropiske bountyøer ved Phuket, vil på en fantastisk shoppingtur i alt fra storcentre i Bangkok til små lokale markeder i hyggelige landsbyer, eller om du vil på udflugt og opdagelse i dette skønne land med den venlige og gæstfrie befolkning - det er helt op til dig. Her kan du læse om de forskellige rejsemål i Thailand, som overordnet opdeles i 3 områder. 

Det nordlige Thailand med de store jungler

Det nordlige Thailand er præget af takkede bjerge og gyldne dale. Imellem dem løber floderne Mekong og Ruak som en skillelinje mellem bjergbønder og byfolk og Thailands nabolande, Laos og Myanmar. 

Du vil opleve, at Nordthailand har meget at byde på. Her er stolte templer, frodig jungle, smukt kunsthåndværk, bjergstammelandsbyer, Den Gyldne Trekant, og grænselandets naturskønne kuperede landskab er oplagt til udflugter og trekkingture. 
Enestående kulturoplevelser finder du i Chiang Mai og Chiang Rai, som i høj grad har været med til at præge Thailands historie. I Chiang Saen, den tidligere hovedstad i det første Thai Lanna kongerige, er der masser af lokal atmosfære og grænsehandel.

Det centrale Thailand hvor storby og strand mødes

I det centrale Thailand kommer du tættest på det oprindelige Thailand, og det er samtidig her, det er billigst at bo og leve. Omkring de antikke templer vil du opleve en historisk atmosfære, her er masser af storslået natur, imponerende nationalparker, ægte thaikultur, små uberørte landsbyer og dramatiske bjergområder. I metropolen Bangkok kan du gå på livlige markeder og sejle gennem kanalernes labyrinter, power-shoppe og nyde et udsøgt thaikøkken. På østkysten i Hua Hin, Thailands ældste feriested, finder du en charmerende by med masser af lokalkolorit, hvor du kan besøge templer eller slentre i vandkanten på de lange, gyldne strande.

Det sydlige Thailand med paradisøerne og hvide strande

I det sydlige Thailand rejser eroderede kalkstenssøjler sig lodret i landskabet. Her er jungle, mangroveskove og en fantastisk undervandsverden. Du kan komme tæt på elefanter og aber i deres naturlige omgivelser, se templer med dragehoveder og guldbuddhaer. 
På Koh Samui, kokosnøddernes ø, finder du bountystrande, palmer, et blågrønt hav og gode snorkle- og dykkersteder. 
Phuket er Andamanerhavets perle og et tag-selv-bord af 16 kilometer flotte sandstrande, der snor sig langs vestkysten med klippefyldte og grønklædte bjerge i baggrunden. Du kan tage på eventyrlige udflugter til paradisøerne omkring Phuket og dykke ved koralrevene. Du kan slappe af og nyde livet i liggestolen på én af de mange skønne feriestrande og få thaimassage, shoppe eller feste under blinkende neonlys. Her er oplevelser for alle. Tropeparadiset Krabi kaldes med rette den smukkeste af de sydthailandske provinser og er især kendt for sin smukke skærgård af små, grønne kalkstensøer og pulversandstrande på øerne.

Vil du på rejse til Thailand og opleve en sand ferieperle med masser af fornøjelser, aktiviteter og hjertevarme smil? Så sidder vores engagerede rejsekonsulenter klar ved telefonen og kan skræddersy din drømmeferie fra start til slut.

Vælg et rejsemål på kortet herunder eller brug knapperne længere nede.

Vælg område

Mød vores rejseeksperter

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Send en rejseforespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Vi har rejseeksperter med speciale i hvert deres område

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.