Hintok River Camp & Jungle Rafts - unikt og tæt på naturen

Oplevelsespakke i Thailand -

  • Uberørt natur og smukke omgivelser ved Kwai-floden
  • Bo i luksustelt på Hintok River Camp
  • Bo i flydende hytter på River Kwai Jungle Rafts
  • Udflugter, aktiviteter samt helpension inkluderet

< Alle oplevelsespakker i Thailand

En tur hvor du bor to helt unikke steder: charmerende Hin Tok River Camp med 38 luksuriøse telte og River Kwai Jungle Rafts som er flydende hytter på floden med adgang til bredden via en gangbro. Tilsammen udgør de to steder perfekte baser for oplevelser i det naturskønne område ved den legendariske Kwai-flod - et mindeværdig oplevelse.

Hintok River Camp @ Hellfire Pass er en unik oplevelse med overnatning i luksus safaritelt med mange faciliteter. På River Kwai Jungle Rafts bor du i flydende hytter på Kwai-floden, og fra din hængekøje kan du nyde stille stunder i idylliske omgivelser.

Både Hintok River Camp og River Kwai Jungle Rafts ligger i den naturskønne i Kanchanaburi-provins nogle timers kørsel fra Bangkok. Her danner de dramatiske limstensbjerge en frodig og smuk baggrund for turens mange og varierede oplevelser.

Fysiske krav til rejsen
Udgangspunktet for alle vores rejser er, at man er fysisk selvhjulpen. Det vil sige, at man kan klare sig selv, komme ubesværet ind/ud af diverse transportmidler og bære sin egen bagage. Vores rejser er generelt ikke egnede for bevægelseshæmmede, da der oftest vil være trapper og længere gåafstande i lufthavne, skibshavne, ved udflugter og på selve rejsemålet (fx kan elevator ikke garanteres ved indkvartering). Har du spørgsmål til rejsens fysiske krav, beder vi dig venligst kontakte os.
Læs mere

Rejseoverblik

  • AUG
  • SEP
  • OKT
  • NOV
  • DEC
  • 2019
  • JAN
  • FEB
  • MAR
  • APR
  • MAJ
  • JUN
  • JUL

Oplevelsespakke i Thailand

2 nætter / 3 dage

fra kr. 1.920

Dette er et rejseforslag, som du kan skræddersy efter dine ønsker.
Prisen er baseret ud fra kombinationen af billigste afrejsedato ved to personer, der rejser sammen.

Priser og forespørgsel
Lad drømmene begynde her

På de næste sider kan du frit og uforpligtende sammensætte din rejse, så den passer til dine behov.
Først vil vi gerne vide, hvornår du har lyst til at tage af sted - rejselængden på denne pakke er som udgangspunkt forudbestemt. Men husk på, at vi er til for at opfylde dine ønsker, så hvis noget ikke passer ind i dine rejseplaner, får du på de følgende sider rig mulighed for at tilpasse og kommentere, før du sender din uforpligtende rejseforespørgsel.

Rejsens Indhold

Dagsprogram

Dag 1
Bangkok - Hintok River Camp
Dag 2
Hintok River Camp - River Kwai Jungle Rafts
Dag 3
Bangkok

Dag 1

Bangkok - Hintok River Camp

Måltider: M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad

Dag 1: Bangkok - Hintok River Camp (-, F, A)
Du bliver hentet på dit hotel i Bangkok tidligt om morgenen og kørt til byen Kanchanaburi. Her besøges Thailand-Burma Sporvejsmuseet, Krigskirkegården og den legendariske bro over floden Kwai. Fortsæt til Hintok River Camp hvor du indkvarteres og spiser frokost i skønne omgivelser. Om eftermiddagen besøges Hellfire Pass Memorial*, og har du lyst, kan du vandre i cirka en time (2,5 km) langs jernbanen (husk gode vandresko). Tilbage i Hintok River Camp er det tid at slappe lidt af og nyde udsigten, før du cykler til en landsby, hvor du kan se de lokale væve bambuskurve. Returner til Hin Tok River Camp for aftensmad og overnatning

Læs mere

Dag 2

Hintok River Camp - River Kwai Jungle Rafts

Dag 2: Hintok River Camp - Floatel River Kwai Jungle Rafts (M, F, A)
De morgenfriske kan nyde en cykel- eller gåtur til et tempel på den anden side af Kwai-floden, hvor du, som de lokale, kan købe mad at give til munkene. Efter en dejlig morgenmad sejles i longtail-båd til Floatel River Kwai Jungle Rafts, hvor du skal møde det etniske Mon-folk af burmesisk oprindelse. Der er tid til en gåtur på egen hånd i landsbyen. 

Efter frokost på River Kwai Jungle Rafts er resten af dagen til egen disposition. Slap af i en hængekøje med uovertruffen udsigt over floden og klipperne, bad i floden, nyd en afslappende thai-massage eller sejl en tur i kano på Kwai Noi-floden (betales på stedet). Når mørket sænker sig og cikadernes sang sætter ind, tændes olielamperne og danner en romantisk stemning samtidig med, at stjernerne lyser klart på himlen. Efter aftensmaden, som indtages i skæret af olielampernes lys opfører Mon-folket nogle af deres traditionelle danse. 

Overnatning på River Kwai Jungle Rafts - bemærk at der kun er kold vand i bruseren, ingen elektricitet og ingen WiFi på Floatel River Kwai Jungle Rafts, men et ophold her vil være et minde for livet.

Læs mere

Dag 3

Bangkok

Dag 3: River Kwai Jungle Rafts - Bangkok (M, F, -)
Efter morgenmad er formiddagen indtil frokost til egen disposition til aktiviteter i det smukke naturområde. Frokosten indtages på en lokal restaurant efterfulgt af en togtur på den legendariske "Dødens Jernbane", før turen går tilbage til Bangkok eller mod tillæg til Hua Hin
Læs mere

Afrejsedatoer, priser og forespørgsel

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Priser og forespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Lars, Natascha, Mark, Martin, Jakup

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.

Relaterede rejser