Islanda Hideaway er det eneste hotel på øen Koh Klang - en ø som stort set er uberørt af turisme. Du skal primært tage Islanda Hideaway for at bruge det dejlige resort som base for oplevelser og aktiviteter på øen og i den resterende tid slappe af og nyde hotellets fine faciliteter.
De 29 rummelige bungalower er hævet på pæle cirka en meter over jorden og afspejler hermed den lokale byggestil. Soveværelset har aircondition, TV, telefon og åbner op til et stor møbleret terrasse. Fra mellemgangen er der adgang til et mindre værelse der har håndvask, kaffe/te-faciliteter, minibar, garderobeplads, bord og stole mens bruser og toilet er udendørs men naturligvis afskærmet og overdækket.
Fra den hyggelige restaurant og bar har er der udsigt mod den velplejede have og havet i baggrunden. Det dejlige poolområde byder på udsigt til de maleriske øer i området, og har du brug for at bevæge kan du benytte fitness centret, låne en kajak og eller leje cykel og begive dig på opdagelse. Hotellet arrangerer forskellige udflugter og vi anbefaler helt sikkert, at du tager på en eller to af disse og får en større indsigt i livet på øen. Vær opmærksom på, at man grundet det lave vand ikke kan bade fra stranden, men ved lavvande er det spændende at gå ud til de fiskenet, der er opsat af de lokale.
Officiel hotelkategori: 4*
Kontakt os på
ferie@profilrejser.dkRejsekonsulenter, Profil Rejser
Vi kan hjælpe dig
Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.