Fin beliggenhed tæt på strand, butikker og restauranter. Børnevenligt poolområde.
Det dejlige Centara Anda Dhevi Resort & Spa ligger blot 100 meter fra den rolige Nopparat Thara strand og ikke langt fra butikker og restauranter i det lidt mere livlige Ao Nang område.
Resortet byder på 135 store og lyse værelser, der omkranser den tropiske have og det store poolområde. Alle værelser har aircondition, fladskærms TV, internet adgang, værdiboks, minibar, hårtørrer, kaffe/te-faciliteter, siddeafdeling samt naturligvis møbleret balkon/terrasse med udsigt til haven. Vælg mellem Deluxe værelser på 34-38 m2 eller Pool Acces værelse på samme størrelse men med direkte adgang via terrassen til swimmingpoolen. Til den store familie tilbydes Family Pool View Suite på 78 m2 med plads til 2 voksne og 3 børn i eget værelse.
Restaurant Palm Court byder på inden- og udendørs servering og på menukortet er både klassiske thai-retter og internationale favoritter, men du kan naturligvis også bestille room service. I den store og indbydende swimmingpool er der en swim-up bar, og for de små er der børnepool og en lille vandrutsjebane. Hotellet tilbyder desuden børneklub, fitnesscenter og skøn spa med massage og skønhedsbehandlinger.
Centara Anda Dhevi Resort & Spa er EarthCheck Silver certificeret og lever dermed op til en lang række globalt fastsatte standarder inden for beskyttelse af miljø samt bæredygtig turisme. Herunder bl.a. begrænsning af CO2, spare på energi og vand, beskytte lokale økosystemer, sortering/genbrug af affald og meget mere. EarthCheck er anerkendt af GSTC (Global Sustainable Tourism Council). Med et ophold her har du truffet et grønnere valg.
Officiel hotelkategori: 4*
Kontakt os på
ferie@profilrejser.dkRejsekonsulenter, Profil Rejser
Vi kan hjælpe dig
Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.