Singapore og Bali - Storby og gyldne strande

Singapore - Singapore, Bali

  • Singapore Airlines service og komfort
  • Singapores seværdigheder og kontraster 
  • Balis mange udflugtsmuligheder
  • Gyldne strande og skønne strandhoteller
  • Storbyoplevelser og Balis smukke natur
 

Rejs til Bali og kombiner eventyret med et par nætter i Singapore, hvor du samtidig får et hav af ”gratis” oplevelser med i prisen, når du rejser med Singapore Airlines

Denne rejse starter med et par dage i lilleputstaten Singapore. Der er inkluderet gratis adgang eller rabatter til en række af byens mest populære seværdigheder og aktiviteter. Der er bl.a. gratis transport rundt i byen med SIA Hop-On bussen og op til 50 % rabat på dit hotels á la carte menu. 

Singapore er en pulserende storby, som er et kulturelt kalejdoskop. Her findes høje kontorbygninger, religiøse monumenter, kirker, templer og moskéer, duftende madboder og gourmetrestauranter, små hyggelige handelsgader og moderne indkøbscentre. Alt sammen omgivet af frodig regnskov, smukke strande og grønne parker. 

Ved bestilling af rejsen får du en brochure med oversigt over alle rabatter, ture osv., som opholdet i Singapore inkluderer.  

Efter et par dages storbyoplevelser sættes kursen mod Indonesien og paradisøen Bali. 

Bali er en utroligt smuk og frodig ø. Der er høje bjerge, aktive vulkaner, smukke dale og floder, grønne ris-terrasser og uberørt regnskov. Langs kysten finder du eksotiske palmestrande og i landdistrikterne små, hyggelige landsbyer. Men Bali er ikke kun kendt for sit smukke landskab, men også for sit dejlige, tropiske klima, den venlige befolkning og blomstrende kunst og kultur. 

På Bali kan du vælge mellem vores strandhoteller i Sanur, Jimbaran, Seminyak eller Nusa Dua. Ønsker du at kombinere med nogle nætter forskellige steder, er dette naturligvis også muligt. Ring og hør nærmere.

 
Læs mere

Rejseoverblik

  • JUN
  • JUL
  • AUG
  • SEP
  • OKT
  • NOV
  • DEC
  • 2019
  • JAN
  • FEB
  • MAR
  • APR
  • MAJ

Singapore

Singapore, Bali

10 nætter / 13 dage

fra kr. 10.940

Dette er et rejseforslag, som du kan skræddersy efter dine ønsker.
Prisen er baseret ud fra kombinationen af billigste afrejsedato ved to personer, der rejser sammen.

Priser og forespørgsel
Lad drømmene begynde her

På de næste sider kan du frit og uforpligtende sammensætte din rejse, så den passer til dine behov.
Først vil vi gerne vide, hvornår du har lyst til at tage af sted - rejselængden på denne pakke er som udgangspunkt forudbestemt. Men husk på, at vi er til for at opfylde dine ønsker, så hvis noget ikke passer ind i dine rejseplaner, får du på de følgende sider rig mulighed for at tilpasse og kommentere, før du sender din uforpligtende rejseforespørgsel.

Rejsens Indhold

Rejsemål

Bali Bali

Rejser til Bali

Bali kaldes gudernes ø, og der er noget om snakken. Her tror man på, at alt har en sjæl; træer, sten, dyr, klæder og afgrøder – ja, selv børn betragtes som små guder indtil deres 7. år. 

Læs mere
Bali Bali

Golfrejser til Bali

Det er sagt mange gange før: ”Bali er anderledes”. Ikke alene fordi øen er usædvanligt smuk, men især fordi befolkningens attitude er så åbenhjertig og varm, at du straks føler dig velkommen.
Læs mere

Overnatningsmuligheder

Singapore - 2 nætter

Singapore stop-over hotel
Se kort

Singapore stop-over hotel

Beliggenhed: Singapore, Singapore

Mellemlander du i Singapore er en stop-over pakke en nem og god måde til at få nogle ekstra oplevelser med hjem i bagagen. Singapore stop-over pakken indeholder nemlig en blanding af hotelophold, lufthavnstransfer, rabat på udvalgte restauranter samt gratis adgang, eller rabatter, til en række af byens bedste og mest populære seværdigheder og aktiviteter.

Singapore stop-over kan købes af alle som flyer med Singapore Airlines, og som mellemlander i Singapore inden der flyves videre til næste destination. 

Nedenfor finder du en top 10-liste over nogle af de mest populære udflugter og aktiviteter, som er med i Singapore stop-over pakken. 

  • Lufthavnstransfer tur/retur
  • SIA Hop-on sightseeing bus
  • Gardens by the Bay
  • Jurong Bird Park
  • Universal Studios Singapore
  • Singapore Zoo
  • Night Safari
  • River Safari
  • Singapore Flyer
  • Singapore River Cruise

Derudover inkluderer stop-over pakken rabatter til de fleste af byens mange museer, flere butikker og shopping centre samt et bredt udvalg af restauranter.

Brochure med alle tilbud udleveres ved bestilling. 


Læs mere her

Sanur - 8 nætter

Taksu Sanur Mercure Resort Sanur
Billigste hotelmulighed
Se kort

Taksu Sanur

Beliggenhed: Indonesien, Sanur

Taksu Hotel er centralt beliggende kun 10 minutters gang fra Sanur stranden og med masser af restauranter og butikker lige uden for døren.

På fællesområderne findes swimmingpool, børnepool, restaurant og balinesisk spa. 

De 75 værelser er store og indrettet i en lys og moderne stil. Hotellet tilbyder fire forskellige værelseskategorier. Alle er udstyret med aircondition, minibar, kaffe-/te faciliteter, satellit-tv, telefon og safetyboks. Der findes både værelser med og uden balkon. På vores rejser har vi valgt at inkludere værelser med balkon. 

 

Læs mere her
Taksu Sanur Mercure Resort Sanur Respati Beach Hotel
Se kort

Mercure Resort Sanur

Beliggenhed: Indonesien, Sanur

Et dejligt atmosfærefyldt hotel med en fin beliggenhed i den sydlige del af Sanur omkranset af en stor tropisk blomsterhave helt ned til stranden, havet og svajende palmetræer. Lige uden for døren finder der masser af restauranter, butikker og caféer og langs stranden løber en 5 km lang smal strandpromenade som er forbeholdt gående og cykler. 

Hotellet har to swimmingpools og børnepool samt liggestole og parasoller ved poolområdet og på stranden. På hotellets område findes ligeledes en bar, restaurant, egen spa og der er mulighed for flere forskellige vandsportsaktiviteter samt tennis og volleyball. Nogle af hotellets aktiviteter er gratis mens andre er mod ekstra betaling.

De 189 værelser er fordelt i 41 charmende stråtækte bungalower beliggende i den store have. Værelserne er indrettet med et strøg af balinesisk stil og har alle aircondition, minibar, kaffe-/te faciliteter, satellit-tv, telefon, safetyboks, samt terrasse eller balkon. Hotellet tilbyder tre forskellige værelseskategorier.


Læs mere her
Mercure Resort Sanur Respati Beach Hotel Keraton Jimbaran Beach Resort
Se kort

Respati Beach Hotel

Beliggenhed: Indonesien, Sanur

Respati Beach Hotel er et godt hotel, beliggende direkte ned til stranden og i centrum af Sanur, tæt på butikker, caféer og restauranter. Lige uden for døren finder der masser af restauranter, butikker og caféer og langs stranden løber en 5 km lang smal strandpromenade som er forbeholdt gående og cykler. 

Slap af ved det lille poolområde og forkæl dig selv med en velgørende massage. Middagen kan evt. nydes på hotellets restaurant, der serverer frisk fisk og skaldyr samt indonesiske og vestlige retter.

Hotellet er ligeledes behjælpelig med udlejning af cykler og kajakker.

Hotellet er designet i en stil, der blander det moderne og det traditionelle. De 35 rummelige og lyse værelser har aircondition, minibar, satellit-tv, telefon, safetyboks samt terrasse eller balkon. Hotellet tilbyder fire forskellige værelseskategorier.


Læs mere her
Respati Beach Hotel Keraton Jimbaran Beach Resort Puri Santrian
Se kort

Keraton Jimbaran Beach Resort

Beliggenhed: Indonesien, Jimbaran

Særdeles godt hotel med en hyggelig, uformel atmosfære og fantastisk beliggenhed ned til den smukke brede sandstrand. Kun et stenkast hen ad stranden ligger de populære fiske- og skaldyrsrestauranter. 

Hotellet har en stor dejlig swimmingpool og børnepool samt liggestole og parasoller ved poolområdet og på stranden. Her er ligeledes spa og wellness center, bar og en god restaurant. Fra restauranten og poolområdet er der udsigt til den gyldne sandstrand hvorfra den smukke solnedgang kan nydes.

Hotellet er opført som et balinesisk palads, og de 102 rummelige værelser er smukke og smagfuldt indrette. Alle med aircondition, minibar, kaffe-/te faciliteter, satellit-tv, telefon, safetyboks samt terrasse eller balkon. 

Ønsker du at bo ekstra godt og med mere plads, kan vi varmt anbefale deres villaer. De er opført som de gamle javanesiske jogle-huse, super charmende og med egen swimmingpool. Hotellet tilbyder seks forskellige værelseskategorier.


Læs mere her
Keraton Jimbaran Beach Resort Puri Santrian Nusa Dua Beach Hotel & Spa
Se kort

Puri Santrian

Beliggenhed: Indonesien, Sanur

Puri Santrian er et eftertragtet og populært familiehotel beliggende centralt i Sanur med masser af restauranter og butikker lige uden for døren, og direkte ned til en bred sandstrand. Langs stranden løber en 5 km lang smal strandpromenade som er forbeholdt gående og cykler. 

Hotellet har tre swimmingpools og børnepool samt liggestole og parasoller ved poolområdet og på stranden. Det ene poolområde er forbeholdt The Santrian Club gæster hvor børn ikke har adgang, samt børnepool. På hotellets område findes ligeledes en bar, flere restauranter, egen spa og der er mulighed for flere forskellige vandsportsaktiviteter samt tennis, yogatimer med instruktør og kokkeskole.

Nogle af hotellets aktiviteter er gratis mens andre er mod ekstra betaling.

De 182 værelser er smagfuldt indrettet og alle med aircondition, minibar, kaffe-/te faciliteter, satellit-tv, telefon, safetyboks, samt terrasse eller balkon. Hotellet tilbyder fem forskellige værelseskategorier.


Læs mere her
Puri Santrian Nusa Dua Beach Hotel & Spa Alila Seminyak
Se kort

Nusa Dua Beach Hotel & Spa

Beliggenhed: Indonesien, Nusa Dua

Nusa Dua Beach Hotel er et stort elegant resort beliggende på Nusa Dua halvøen med direkte adgang til en flot sandstrand. Hotellet er opført i stil med et balinesisk palads og har gennem tiderne også budt velkommen til både præsidenter og royale.

Midt i den tropiske have ligger to store swimmingpools og børnepool. Både ved poolområdet og på stranden findes der liggestole og parasoller. Her er en bar, fem restauranter som servere alt fra pizza til internationale og balinesiske retter, butikker, fitness og spa. 

For både børn og voksne tilbydes en bred vifte af vand- og sportsaktiviteter, madlavningskurser, frugt udskæring, balinesisk dans osv. Nogle af hotellets aktiviteter er gratis mens andre er mod ekstra betaling. Er du til golf, er der flere baner i området.

De 382 store værelser og suiter er smagfuldt indrettet i moderne balinesisk stil med udsigt til haven, poolen eller havet. Alle værelser indeholder bl.a. aircondition, minibar, kaffe-/te faciliteter, satellit-tv, telefon, safetyboks samt terrasse eller balkon. Hotellet tilbyder fire forskellige værelseskategorier.


Læs mere her
Nusa Dua Beach Hotel & Spa Alila Seminyak
Se kort

Alila Seminyak

Beliggenhed: Indonesien, Seminyak

Alila Seminyak ligger ved stranden og er tegnet af prisvindende arkitekter, der æstetisk og smukt har skabt et moderne hotel med grønne områder i perfekt harmoni med beliggenheden ved havet. 

Hotellet består af tre bygninger. Hovedbygningen ligger lidt tilbagetrukket fra Seminyak by, men med under fem minutters gang har du et stort udvalg af en masse gode restauranter, hyggelige og trendy caféer og moderne butikker. De to øvrige bygninger ligger tættere på byen og med et par minutters gang til hovedbygningen.

Dette skønne resort byder på fire swimmingpools og børnepool. Ved alle poolområder findes der liggestole og parasoller. Fra det åbne køkken, så du kan følge med i selve tilberedningen af maden, serveres kreative, kulinariske og velsmagende asiatiske og vestlige retter. Fra restauranten er der udsigt over stranden og havet.

Der er børneklub for de mindste med mange aktiviteter, og forældrene kan nyde en afslappende spa-behandling, låne en cykel eller tage en time med fitness eller yoga.

De 240 elegant indrettede værelser og suiter varierer i størrelse fra 46 m2 til den store penthouse på 811 m2 med egen pool. Alle værelser indeholder bl.a. Alle med aircondition, minibar, kaffe-/te faciliteter, satellit-tv, telefon, safetyboks samt terrasse eller balkon. Hotellet tilbyder seks forskellige værelseskategorier.


Læs mere her

Afrejsedatoer, priser og forespørgsel

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Priser og forespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Birgitte, Natascha, Lars, Mark

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.