Singapore og Bali på førsteklasseshoteller

Singapore - Singapore, Bali, Ubud, Lovina, Munduk

  • Singapores seværdigheder og kontraster 
  • Ubuds afslappede atmosfære og grønne bjerge 
  • Lovinas smukke kyst og Sanak Retreats fredfyldte omgivelser
  • Balis mange udflugtsmuligheder
 

En rejse for dig, som holder af førsteklasseshoteller, storbyoplevelser, strande, fredfyldte omgivelser, kulturelle oplevelser samt smuk natur og landlig idyl.

Rejsen starter med et par dage i lilleputstaten Singapore – en pulserende storby, som er et kulturelt kalejdoskop. Her findes høje kontorbygninger, religiøse monumenter, kirker, templer og moskéer, duftende madboder og gourmetrestauranter, små hyggelige handelsgader og moderne indkøbscentre. Alt sammen omgivet af frodig regnskov, smukke strande og grønne parker.

Efter et par dages storbyoplevelser sættes kursen mod Indonesien og paradisøen Bali. 

Bali er en utroligt smuk og frodig ø. Der er høje bjerge, aktive vulkaner, smukke dale og floder, grønne ris-terrasser og uberørt regnskov. Langs kysten finder du eksotiske palmestrande og i landdistrikterne små, hyggelige landsbyer. Men Bali er ikke kun kendt for sit smukke landskab, men også for sit dejlige, tropiske klima, den venlige befolkning og blomstrende kunst og kultur. 

Du starter Baliopholdet med nogle dage i kunstnerbyen Ubud, som ligger i de mest fortryllende omgivelser blandt smukke bjerge og rislende floder. Ubud er også et godt udgangspunkt for mange spændende udflugter og er kendt for at tilbyde aktiviteter af enhver art. 

Tag f.eks. på en guidet cykeltur væk fra alfarvej og ud i Balis maleriske landskaber, bestig vulkanen Mount Batur, oplev det vestlige Bali på en dagsudflugt, eller slap af på hotellet og nyd stemningen i Ubud.

Næste stop er i Lovina der er mest kendt for sine sorte strande og de mange delfiner ud for kysten. Lovina ligger på Balis nordkyst og omgivelserne minder langt fra om det hektiske liv på den sydlige ende af Bali. Turen til Lovina er det hele værd, og byder bl.a. på rismarker, grønne bjerge og imponerende vulkaner. 

Rejsen slutter i Munduk på det vidunderlige Sanak Retreat – en skøn lille oase omgivet af rismarker og grønne bjerge, som sammen med personalets gæstfrihed og hjertevarme, kan få selv den mest rastløse sjæl ned i gear. 

Ønsker du at forlænge rejsen er der naturligvis mulighed for dette. Ring og hør nærmere.

Fysiske krav til rejsen
Udgangspunktet for alle vores rejser er, at man er fysisk selvhjulpen. Det vil sige, at man kan klare sig selv, komme ubesværet ind/ud af diverse transportmidler og bære sin egen bagage. Vores rejser er generelt ikke egnede for bevægelseshæmmede, da der oftest vil være trapper og længere gåafstande i lufthavne, skibshavne, ved udflugter og på selve rejsemålet (fx kan elevator ikke garanteres ved indkvartering). Har du spørgsmål til rejsens fysiske krav, beder vi dig venligst kontakte os.
Læs mere

Rejseoverblik

  • SEP
  • OKT
  • NOV
  • DEC
  • 2019
  • JAN
  • FEB
  • MAR
  • APR
  • MAJ
  • JUN
  • JUL
  • AUG

Singapore

Singapore, Bali, Ubud, Lovina, Munduk

11 nætter / 14 dage

fra kr. 15.075

Dette er et rejseforslag, som du kan skræddersy efter dine ønsker.
Prisen er baseret ud fra kombinationen af billigste afrejsedato ved to personer, der rejser sammen.

Priser og forespørgsel
Lad drømmene begynde her

På de næste sider kan du frit og uforpligtende sammensætte din rejse, så den passer til dine behov.
Først vil vi gerne vide, hvornår du har lyst til at tage af sted - rejselængden på denne pakke er som udgangspunkt forudbestemt. Men husk på, at vi er til for at opfylde dine ønsker, så hvis noget ikke passer ind i dine rejseplaner, får du på de følgende sider rig mulighed for at tilpasse og kommentere, før du sender din uforpligtende rejseforespørgsel.

Rejsens Indhold

Rejsemål

Bali Bali

Rejser til Bali

Bali kaldes gudernes ø, og der er noget om snakken. Her tror man på, at alt har en sjæl; træer, sten, dyr, klæder og afgrøder – ja, selv børn betragtes som små guder indtil deres 7. år. 

Læs mere
Bali Bali

Golfrejser til Bali

Det er sagt mange gange før: ”Bali er anderledes”. Ikke alene fordi øen er usædvanligt smuk, men især fordi befolkningens attitude er så åbenhjertig og varm, at du straks føler dig velkommen.
Læs mere

Overnatningsmuligheder

Singapore - 2 nætter

Park Regis Grand Copthorne Waterfront
Billigste hotelmulighed
Se kort

Park Regis

Beliggenhed: Singapore, Singapore

MRT-stationen Clarke Quay ligger 250 meter fra hotellet og Changi internationale lufthavn 25 minutters kørsel væk.

Hotellet byder på 202 moderne og velindrettede værelser i studio-stil. Vælg mellem fire forskellige værelsestyper. Værelserne har et fint og naturligt lysindfald fra de store vinduer, og der er bl.a. gratis Wi-Fi, aircondition, kabel-tv og værdiboks.

Tag en forfriskende dukkert i hotellets lækre pool eller træn i det veludstyrede fitnesscenter. I hotellets restauranter serveres bl.a. moderne kantonesiske specialiteter og internationale retter. Hotellet tilbyder vaskeriservice samt udlejning af cykler.

Læs mere her
Park Regis Grand Copthorne Waterfront
Se kort

Grand Copthorne Waterfront

Beliggenhed: Singapore, Singapore

Med en placering i hjertet af byen, lige ved Singapore-floden og tæt på shopping, restauranter og den legendariske Zouk Club, er det flotte Grand Copthorne et fremragende udgangspunkt for et ophold i Singapore. Changi internationale lufthavn ligger ca. 30 minutters kørsel fra hotellet.

Grand Copthorne byder på 574 smagfuldt indrettede og komfortable værelser med gulv-til-loft-vinduer og udsigt til floden eller byen. Vil I selv kokkerere, er det muligt i en af de små studios, der har fuldt udstyret køkken og egen balkon. Alle værelser har fladskærms-tv med internationale kabelkanaler, Wi-Fi, sikkerhedsboks og te- og kaffefaciliteter.

Gæster kan tage en dukkert i hotellets udendørs pool, spille på de to udendørs tennisbaner og træne i fitnesscentret. Der er mulighed for at nyde en velgørende behandling i spa’en, og i de tre restauranter serveres en bred vifte af lækre kinesiske og vestlige retter.  Der tilbydes desuden tøjvask og -rens.


Læs mere her

Ubud - 3 nætter

Alaya Resort Alila Ubud
Billigste hotelmulighed
Se kort

Alaya Resort

Beliggenhed: Indonesien, Ubud

Alaya Resort er et virkeligt flot og lækkert hotel, der rummer design og kunst af nogle Balis mest respekterede kunstnere og designere. Her er du tæt på den livlige bys spændende udbud af kulturelle seværdigheder, restauranter, shopping og tæt på den hellige abeskov. 

Hotellet har et stort hyggeligt poolområde med swimmingpool og børnepool samt liggestole og parasoller. Derudover findes her en god og hyggelig restaurant der serverer et varieret udbud af indonesiske og internationale retter. Der er mulighed for at dyrke yoga og at få en velgørende kropsbehandlinger i hotellets smagfulde spa indrettet i marokkansk/fransk stil.

Resortet byder på 105 rummelige og smukt indrettede værelser. Alle værelser har bl.a. aircondition, minibar, kaffe-/te faciliteter, satellit-tv, telefon, safetyboks, samt terrasse eller balkon. Hotellet tilbyder tre forskellige værelseskategorier.

Officiel hotelkategori: 4*

Læs mere her
Alaya Resort Alila Ubud
Se kort

Alila Ubud

Beliggenhed: Indonesien, Ubud

Et dejligt luksus resort med en uovertruffen beliggenhed på en bjergside ca. 10 min. uden for kunstnerbyen Ubud. Hoteller ligger mellem risterrasser og med floden Ayung River flydende nede i dalen og med udsigt mod trætoppe og bjergskråninger så langt øjet rækker. 

Hotellet har en dejlig restaurant, samt en i særklasse lækker infinity-pool med udsigt ud over bjergene. Vi kan varmt anbefale behandlinger i deres Mandara Spa – et par timer her og du vil føle dig som et helt nyt menneske. Der tilbydes også mountainbike og trekkingture.

De 56 værelser er fordelt på to niveauer, hvor superior værelser ligger på øverste etage med balkon og frit udsyn til den fantastiske natur, og deluxe værelser som ligger i underetagen med egen terrasse samt udendørs badeværelse.

Desuden er her otte elegante poolvillaer og fire Tree Villas som er særdeles smagfuldt indrettet og naturligvis med alle tænkelige faciliteter, som et luksusressort ellers byder på. 

Alle værelser indeholder som minimum aircondition, minibar, kaffe-/te faciliteter, satellit-tv, telefon, safetyboks, samt terrasse eller balkon. Hotellet tilbyder seks forskellige værelsestyper.

Officiel hotelkategori: 4*

Læs mere her

Lovina - 3 nætter

The Lovina
Se kort

The Lovina

Beliggenhed: Indonesien, Lovina

The Lovina er et skønt resort beliggende på den karakteristiske sorte Lovina strand, mellem Balihavet og bjergkæden Bedugul. 

Resortet har to gode restauranter, en hyggelig strandbar samt to swimmingpools – den ene direkte på stranden og børnepool. Ved poolområderne findes der liggestole og parasoller. 

Derudover tilbydes der et væld af aktiviteter og udflugtsmuligheder, bl.a.: yoga, fitness center, spa & wellness, paddle board, snorkelture, cykelture, kokkeskole osv. Nogle aktiviteter er gratis men der skal betales for andre.

De store værelser og villaer er alle smagfuldt indrettet og indeholder bl.a. aircondition, minibar, kaffe-/te faciliteter, satellit-tv, telefon safetyboks samt terrasse eller balkon. Hotellet tilbyder fire værelseskategorier og fire typer villaer hvoraf de tre typer er med privat pool.

Officiel hotelkategori: TBA

Læs mere her

Munduk - 3 nætter

Sanak Retreat
Se kort

Sanak Retreat

Beliggenhed: Indonesien, Munduk

Sanak Retreat ligger i Balis frodige højland i landsbyen Kayputih, nær den mere kendte landsby Munduk. En skøn lille oase omgivet af rismarker og grønne bjerge som, sammen med personalets gæstfrihed og hjertevarme, kan få selv den mest rastløse sjæl ned i gear. 

Her kan du hænge over kanten infinity-poolen i timevis og nyde udsigten. Du kan dyrke yoga og meditation eller måske en gang selvforkælelse i den lille spa kan friste. Derudover kan du nyde den lækre mad som oftest består af friske økologiske råvarer fra nærområdet i restauranten. 

Det er dog ikke kun maden som kommer fra nærområdet. Faktisk er hotellets franske ejer og den lokale forpagters filosofi, at alle skal have gavn af Sanak – både gæster, medarbejdere og naboer.

Derfor støtter man bl.a. den lokale skole, de fleste medarbejdere er fra lokalområdet og man samarbejder med flere af de omkringliggende bønder.

Forpagteren Pak Gusti har også selv håndplukket de bedste oplevelser i området – fra besøg i kaffeplantager til trekking og cykelture gennem rismarker og jungle til landsbyer og smukke vandfald.

Hans mission er, at gæsterne skal opleve det ægte og uspolerede Bali.

Hotellet har 11 værelser, og indkvarteringen er i rummelige træbungalows med et eller to soveværelser og privat balkon eller terrasse med ”daybed”. Indretningen er enkel og æstetisk med antikviteter og luksuslinned. Alle værelser indeholder fan, minibar, safetyboks og terrasse eller balkon. Er I en større gruppe, kan I vælge at bo i en villa med tre soveværelser som ligeledes indeholder kaffe-/te faciliteter, satellit-tv og privat pool. Hotellet tilbyder tre forskellige værelseskategorier.  

Officiel hotelkategori: TBA

Læs mere her

Afrejsedatoer, priser og forespørgsel

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Priser og forespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Natascha, Lars, Mark

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.