I den centrale del af Myanmar, højt oppe i bjergene, i den sydvestlige ende af Shan staten og syd for byen Taunggyi, finder vi Inle-søen. Inle er Myanmars næststørste sø, 22 km lang, 11 km bred og beliggende hele 1000 meter over vandoverfladen. Søen er en ferskvandssø, fuld af fisk, og landskaberne omkring søen er som hentet ud af et vidunderligt maleri - et synsmekka for enhver som søger det perfekte billede på nethinden. Mange anser netop Inle-søen som værende det mest spændende og seværdige område af Myanmar. 

Intha-folket lever af Inle-søen

Det helt særlige ved Inle-søen er Intha-folket, som gennem tiderne har tilpasset deres levevis til søens vilkår. Langs søens bred ligger de små landsbyer som perler på snor, nogle steder er huse og hytter endda bygget på pæle ude i søen, som små pælelandsbyer. Her lever man af søens frugter, og en lille båd er derfor det vigtigste redskab i husstanden. Der fiskes, dyrkes frugt og grønt i de flydende haver og handles på de flydende markeder. Inle-søen er også et mekka af lokalt håndværk, hvor alt lige fra lertøj, kobber- og sølvsmedearbejde til silke- og bomuldsvævning kan købes i små værksteder og butikker i søens landsbyer eller på et af de mange markeder. Området er også kendt for en særlig vævningsteknik, hvor der væves med tråden fra en lotusblomst. 

Paungdawoo Pagoda ved Inle-søen

Tæt ved Inle-søen kan du også besøge et af Myanmars vigtigste templer, Paungdawoo Pagoda. Templet kan spores helt tilbage til år 1500 og er kendt for sine fem Buddha-statuer, som er bygget i træ, men som er blevet tilført så meget bladguld, at statuerne i dag ligner tykke guldklumper. 

Ben-roere med særlig fisketeknik

Inle-søen er specielt berømt for sine ben-roere, som har udviklet en speciel og traditionsrig fisketeknik. Det er noget af en oplevelse at se fiskerne arbejde på søen, stående på ét ben på bådkanten, mens de, med det andet ben viklet om åren, roer og styrer bådretningen. Med arme og hænder holdes de store kegleformede fiskenet, som de kaster i vandet, når de spotter en fangst. 

Flydende haver af flettede vandhyacinter

Ud over fiskeri, er landbrug også et vigtigt erhverv på Inle-søen. Her dyrkes masser af frugt og grønt i de mange flydende have. Haverne er flettet af vandhyacinter, hvori der lagres mudder og kompost. Efter en årrække skaber denne blanding en rig jordbund, hvor mere eller mindre alt kan vokse. Tomater, hvidløg, papya, bananer, meloner, blomster og meget andet er at finde i Inle-søens haver. Haverne er løse og flydende, altså ikke fastgjort til søens bund. Dette betyder, at de kan flyttes, og det er derfor heller ikke unormalt at se en haveejer sejle afsted med sin urtehave flydende efter båden.

Højsæson er fra november til marts. Tingene bliver endnu mere stille i regntiden (medio maj til medio september).