Kolonistemning og barfodsluksus

Malaysia - Kuala Lumpur, Penang, Langkawi

  • Boutique hotellet Villa Samadhi i Kuala Lumpur
  • Charmerende og hyggelig Clans Kongsi på Penang
  • Luksuriøse The St. Regis på Langkawi
  • Storby, kolonihistorie og palmestrande
  • Private udflugter og transport inkluderet
 

Bo på unikke og luksuriøse hoteller og oplev storbyen Kuala Lumpur, historiens vingesus og kolonitidshistorie på Penang samt farverige koralrev og palmestrande på tropeøen Langkawi

Dette malaysiske eventyr byder på tre af Malaysias perler – Kuala Lumpur, Penang og Langkawi.

I den pulserende hovedstad Kuala Lumpur skal du på opdagelse i byens gader, besøger duftende madmarkeder, lokale markeder, historiske mindesmærker og seværdigheder og nyder udsigten fra toppen af verdens højeste tvillingetårne, Petrona Towers. 

Fra storbyen flyver du til ”Orientens Perle”, Penang – et multietnisk samfund med en blanding af østerlandsk mystik og den vestlige verdens indflydelse. En indflydelse som også kan opleves på den kulinariske side, og Georgetown kaldes derfor også for Malaysias kulinariske hovedstad. 

På Penang vil nogle af højdepunkterne være at opleve pælehusene og fiskersamfundet Chew Jetty, de små gadekøkkener og hverdagen i Little India og China Town, Georgetowns smalle gader og UNESCO bevarede gamle bydel, det imponerende gamle kinesiske handelshus Khoo Kongsi, udsigten fra Penang Hill og et af de største buddhistiske templer i Sydøstasien, Kek Lok Si. 

Eventyret slutter på Langkawi, en af Malaysias smukkeste øer med høje kokospalmer, mangrove, vandfald, frodig natur, hvide sandstrande og barfodsluksus. Og under havets overflade kan du møde en verden af tropiske fisk, farver og koraller.

 
Læs mere

Rejseoverblik

  • APR
  • MAJ
  • JUN
  • JUL
  • AUG
  • SEP
  • OKT
  • NOV
  • DEC
  • 2019
  • JAN
  • FEB
  • MAR

Malaysia

Kuala Lumpur, Penang, Langkawi

11 nætter / 14 dage

fra kr. 29.420

Dette er et rejseforslag, som du kan skræddersy efter dine ønsker.
Prisen er baseret ud fra kombinationen af billigste afrejsedato ved to personer, der rejser sammen.

Priser og forespørgsel
Lad drømmene begynde her

På de næste sider kan du frit og uforpligtende sammensætte din rejse, så den passer til dine behov.
Først vil vi gerne vide, hvornår du har lyst til at tage af sted - rejselængden på denne pakke er som udgangspunkt forudbestemt. Men husk på, at vi er til for at opfylde dine ønsker, så hvis noget ikke passer ind i dine rejseplaner, får du på de følgende sider rig mulighed for at tilpasse og kommentere, før du sender din uforpligtende rejseforespørgsel.

Rejsens Indhold

Rejsemål

Kuala Lumpur Penang

Rejser til Kuala Lumpur

Hovedstaden i Malaysia er Kuala Lumpur. En spændende blanding af historisk og moderne arkitektur og hjemby for verdens højeste tvillingetårne, Petronas Towers.
Læs mere
Kuala Lumpur Penang Langkawi

Rejser til Penang

På en rejse til Penang oplever du et charmerende miks af nyt og gammelt, en fascinerende fusion af øst og vest.
Læs mere
Penang Langkawi

Rejser til Langkawi

Længst nordpå ud for Malaysias vestkyst, blot få kilometer fra den thailandske grænse, ligger en af Malaysias smukkeste øer, Langkawi. Her kan du slappe af på de smukke hvide sandstrande under svajende palmer, mens du nyder udsigten til de små, ubeboede øer, der ligger rundt om Langkawi.
Læs mere

Overnatningsmuligheder

- 11 nætter

Overnatning på rejsen

Overnatning på rejsen

Beliggenhed: Malaysia,

Hotellerne på denne rejser er alle specielt håndplukket, og vil på hver sin måde, give dig nogle unikke og luksuriøse oplevelser med på rejsen.

  • Kuala Lumpur – Villa Samadhi (Luxe Crib Room)
  • Penang – Clans Kongsi (Clans Master Room)
  • Langkawi – The St. Regis (St. Regis Suite)
 
Læs mere her

Dagsprogram

Dag 1 - 2
København - Kuala Lumpur
Dag 2 - 4
Kuala Lumpur
Dag 5 - 7
Penang
Dag 8 - 12
Langkawi
Dag 13 - 14
Langkawi - København

Dag 1 - 2

København - Kuala Lumpur

Afrejse fra Danmark

Du flyver fra Københavns Lufthavn med kursen mod Malaysia. Mellemlanding og flyskifte undervejs.

 
Læs mere

Dag 2 - 4

Kuala Lumpur

M, F, A = Morgenmad, frokost, aftensmad

Ankomst til Malaysia og transport til hotellet

I dag ankommer du til Malaysias hovedstad Kuala Lumpur, som ligeledes er konge- og parlamentsbyen for hele Malaysia. 

Efter indrejseformaliteterne kører du til hotellet og resten af dagen er til afslapning og egne oplevelser. Normalt er det først muligt at tjekke ind efter frokost så for ligesom at få gang i kroppen igen efter den lange flyvetur kan du evt. tage på en lille udflugt til byens ”grønne hjerte” Lake Gardes. 

Her går du en tur og nyder de smukke omgivelser i den 104 hektar store, botaniske have med søer, små kanaler, springvand, grønne træer og buske, farvestrålende blomster og smukke orkidéer. Turen inkluderer også et besøg i sommerfugle- og fugleparken hvor du oplever et stort antal tropiske fugle og smukke sommerfugle (udflugt ikke inkl.).

 

Dag 3 Udforsk storbyen til fods og nyd udsigten fra Petrona Towers (M, F)

Efter en god nattesøvn og morgenmad står deltage på en guidet gåtur til nogle af byens mest interessante seværdigheder. Bl.a. vil du komme forbi Masjid Jamek moskéen – et stykke storslået mellemøstlig arkitektur, opleve nogle af byens farverige og travle gader med duftende madboder og lokale markeder. Du vil se templer, gå en tur gennem China Town og besøge et gammelt kinesisk klan hus.  

Efter frokost på en lokal restaurant fortsætter du til byens vartegn Petrona Towers, der med en højde på 452 meter engang var verdens højeste bygning, men som i dag må nøjes med titlen som verdens højeste tvillingetårne. Her skal du se det hele lidt fra oven, fra 86. etage hvor du har et fantastisk vue ud over storbyen.

Tilbage på hotellet er resten af eftermiddagen og aftenen til egne oplevelser. 

 

Dag 4 Eventyr og oplevelser på egen hånd (M)

Endnu en dag i storbyen hvor du, på egen hånd, kan søge dit helt eget eventyr. Ønsker du en lidt længere udflugt kan vi anbefale en heldagstur til den gamle handelsby Malacca ca. 130 kilometer syd for hovedstaden. Turen anbefales ikke til gangbesværede. 

 
Læs mere

Dag 5 - 7

Penang

Flytransport til ”Orientens Perle” (M)

Efter morgenmaden forlader du hotellet og kører i lufthavnen. Herfra sættes kursen sættes mod Georgetown på Malaysias største ø Penang.

Georgetown er en gammel historisk by, der er opkaldt efter King George III af Storbritannien og var sammen med Malacca i syd en strategisk vigtig mellemstation for de europæiske købmænd på deres sejlruter fra Madras i Indien til Canton i Kina. I dag er det et af de mest farverige multietniske samfund i hele Asien, hvor muslimske malajer, hinduistiske indere og buddhistiske kinesere lever i fred og fordragelighed. Byen domineres dog af kineserne, og i bybilledet finder man også masser af skilte med kinesiske skrifttegn.

Ved ankomst til Penang kører du direkte til hotellet og efter check-in er resten af dagen til fri disposition.

 

Dag 6 Oplevelser på egen hånd (M)

Dagen i dag er til egne oplevelser. Tag fx på en spadseretur i den gamle bydel. Rundt om hvert et gadehjørne venter en spændende kulturel og religiøs historie, og en tur gennem de små gader og stræder i Little India og China Town er nærmest en tur, som minder om en lille rejse gennem Kina og Indien. Her er smukke gamle bygninger, eksotiske butikker, spåkoner, madboder og Bollywood-musik, der reflekterer den farverige arv fra byens mange kulturer. 

Eller hvad med en cykeltur, en tur med cykeltaxi eller en dag på kokkeskole. Mulighederne er mange og for enhver smag.

 

Dag 7 Tid til egne oplevelser og aftentur til Penang Hill (M, picnic kurv)

Frem til midt på eftermiddagen er tiden til egne oplevelser. Senere hentes du på hotellet hvorefter turen går til Penang Hill.

Ud over stranden og den rige kulturarv, du finder i Penangs gader, kan byen også prale af at have et lille, smukt bjerg. Bjerget hedder Penang Hill med en højde på 838 meter, og er det ældste bjerg-resort i landet. En kabelbane fra 1923 bringer dig op til toppen hvor kolonimagten i sin tid kunne nyde de kølige omgivelser. Fra toppen er der en skøn udsigt over Georgetown og mens du nyder den medbragte Hi-Tea picnickurv går solen ned over Malacca-strædet.

 
Læs mere

Dag 8 - 12

Langkawi

Flytransport til tropeøen Langkawi (M)

Du forlader de historiske omgivelser og sætter kursen mod tropeøen Langkawi. Straks ved ankomst fornemmer du forskellen mellem det hektiske liv på Penang og den afslappede atmos-fære på Malaysias nordligste ø, Langkawi. 

Ved ankomst til Langkawi kører du direkte til hotellet og efter check-in er resten af dagen til afslapning og egne oplevelser.

 

Dag 9 En dag med grotter, mangrove, junglestier og strande (M, F)

For mange år siden var Langkawi et berygtet tilholdssted for pirater, men med sine flotte sandstrande, azurblå vand, dramatiske klippeformationer, små landsbyer og tropiske regnskove er øen nu et ferieparadis, der siden 1987 er udviklet til at være en af Malaysias største turistdestinationer. 

Et ferieparadis du i dag skal se nærmere på, på en oplevelsesrig udflugt til nogle af øens grotter, mangrove, regnskov og palmestrande. Turen byder bl.a. på en gåtur gennem en af øens mange kalkstensgrotter – Bat Cave der menes at være end 400 millioner år gammel. Andre højdepunkter vil være en gåtur gennem mangrove junglen, besøg i fiskerlandsby, ørnefodring og en svalende svømmetur fra en af Langkawis øde strande. 

 

Dag 10 – 12 Afslapning og selvforkælelse på hotellet eller tilkøb af udflugter (M)

De næste dage kan du, på egen hånd, søge dit helt eget eventyr, eller tage med på nogle af vores udflugter med engelsktalende lokalguide.

Ellers nyd opholdet i de smukke og luksuriøse omgivelser og lad dig forkæle af hotellet personale, som vil gør sit til at du får et uforglemmeligt og mindeværdigt ophold på tropeøen Langkawi.

 
Læs mere

Dag 13 - 14

Langkawi - København

Tid til den sidste sol og hjemrejse (M)

Oven på en begivenhedsrig rejse er det meste af dagen til afslapning og til at få den sidste sol inden hjemrejsen begynder. 

Der er transport til lufthavnen. Herfra flyver du tilbage til Danmark. Undervejs er der mellemlanding og flyskifte.

 

Dag 14 København

Ankomst til Danmark

 
Læs mere

Afrejsedatoer, priser og forespørgsel

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Priser og forespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Natascha, Birgitte, Mark, Lars

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.