Mekong flodcruise til skønne Laos

Laos - Chiang Rai, Luang Prabang

  • Bo på en flodbåd og udforsk Asien fra Mekong-floden
  • Oplev Den Gyldne Trekant og Kuang Si vandfaldet
  • Kom helt tæt på den storslåede natur
  • Besøg byerne Chiang Rai & Luang Prabang

Flodkrydstogt gennem det nordlige Thailand og Laos – en rejse fra Chiang Rai til Luang Prabang

Tag med på et skønt flodkrydstogt ad den mægtige flod, der snor sig mere end 4.000 kilometer fra sit udspring i det tibetanske højland til Mekong-deltaet i det sydlige Vietnam.

På et Mekong Cruise i Laos får du en spændende og fascinerende oplevelse i nogle områder, som er meget lidt besøgt af turister. Mens båden driver langsomt ned ad floden, kan du nyde det smukke landskab, som passerer forbi. Undervejs er der udflugter i land til små afsidesliggende landsbyer og nogle af Laos’ øvrige seværdigheder. Ombord på den hyggelige træbåd vil du opleve en afslappet og uformel atmosfære samt en bred vifte af oplevelser og kontraster, du sent vil glemme.

Kom med helt tæt på den lokale befolkning, som lever langs floden og få et inblik i deres daglige liv og gøren. Her, i de små afsidesliggende landsbyer, får du følelsen af, at tiden nærmest har stået stille de sidste mange år. Bliv fascineret af de farverige og flydende markeder, de gamle templer og pagoder. Nyd desuden den fantastiske og uspolerede natur langs floden kombineret med et besøg i den stemningsfulde by Luang Prabang, som er på UNESCO’s Verdensarvslise, hvor man nærmest føler sig hensat til fortiden under den franske kolonisering. Forlæng evt. eventyret med nogle dage ved strande i Thailand eller Vietnam.

Ruten: Den Gyldne Trekant, Huay Xai, Pak Tha, pakbeng, Pak Ou, Luang Prabang, Kuang Si, Luang Prabang.

Turen gennemføres i omvendt rute med flg. afrejsedatoer i 2018: 17-aug, 05-okt, 29-okt, 23-nov, 17-dec 

Venligst bemærk: Af sikkerhedsmæssige grunde og i henhold til navigationsbetingelserne kan programmet ændres uden forudgående varsel.

Ikke to flodkrydstogter på den øvre Mekong-flod er ens, da flodforholdene konstant ændrer sig fx ved højvande og lavvande. Vi håber på forståelse, og krydstogtselskabet forbeholder sig derfor retten til at ændre i rejseplanen, hvis dette bliver nødvendigt. Små afvigelser i rejseprogrammet er nogle gange nødvendige, afhængigt af vejr- og flodforhold.

Læs mere

Rejseoverblik

  • JUN
  • JUL
  • AUG
  • SEP
  • OKT
  • NOV
  • DEC
  • 2019
  • JAN
  • FEB
  • MAR
  • APR
  • MAJ

Laos

Chiang Rai, Luang Prabang

8 nætter / 11 dage

fra kr. 22.275

Dette er et rejseforslag, som du kan skræddersy efter dine ønsker.
Prisen er baseret ud fra kombinationen af billigste afrejsedato ved to personer, der rejser sammen.

Priser og forespørgsel
Lad drømmene begynde her

På de næste sider kan du frit og uforpligtende sammensætte din rejse, så den passer til dine behov.
Først vil vi gerne vide, hvornår du har lyst til at tage af sted - rejselængden på denne pakke er som udgangspunkt forudbestemt. Men husk på, at vi er til for at opfylde dine ønsker, så hvis noget ikke passer ind i dine rejseplaner, får du på de følgende sider rig mulighed for at tilpasse og kommentere, før du sender din uforpligtende rejseforespørgsel.

Rejsens Indhold

Rejsemål

Chiang Rai

Rejser til Chiang Rai

Ved Mae Kok flodens bred ligger den charmerende lille by, Chiang Rai, der er et perfekt udgangspunkt for udflugter og oplevelser i det bjergrige område.
Læs mere

Overnatningsmuligheder

Chiang Rai - 1 nætter

Wiang Inn Hotel The Legend Chiang Rai Boutique River Resort & Spa
Billigste hotelmulighed
Se kort

Wiang Inn Hotel

Beliggenhed: Thailand, Chiang Rai

Hotellet er kendt for sin nordthailandske gæstfrihed, centralt beliggende i Chiang Rai og i gåafstand til restauranter og natmarkedet samt tæt på shoppinggader og weekendmarkedet. De 260 velindrettede værelser har aircondition, telefon, tv, minibar, kaffe/te-faciliteter, værdiboks og hårtørrer.

Hotellet har restaurant, lobby- og kaffebar, roomservice, swimmingpool, massage og butik.

Læs mere her
Wiang Inn Hotel The Legend Chiang Rai Boutique River Resort & Spa
Se kort

The Legend Chiang Rai Boutique River Resort & Spa

Beliggenhed: Thailand, Chiang Rai

Et tiltalende førsteklasses boutiqueresort med dejlig beliggenhed ved Mae Kok-floden et par kilometer uden for Chiang Rai. Et resort med frodig natur og rig mulighed for at opleve lanna-kulturen på nærmeste hold. Her møder du bl.a. den særlige gæstfrihed, charme og venlighed, hvor service hele tiden er i centrum.

Værelserne ligger i villaer eller toetages bygninger, og er alle store, lyse og smukt indrettet med terrasse/balkon, aircondition, loftvifte, telefon, tv, dvd/cd-afspiller, radio, internetstik, minibar, kaffe/te-faciliteter, værdiboks, hårtørrer og badekåber. Tre dejlige restauranter, den ene ved flodbredden, bar, 24-timers roomservice, swimmingpool ved floden, spa, internetcafe og udflugtsprogram.
Læs mere her

Mekong-floden - 7 nætter

Mekong flodbåd

Mekong flodbåd

Beliggenhed: Laos, Mekong-floden

Turen ned ad Mekong-floden er enten med Mekong Pearl eller Mekong Sun. Begge er hyggelige træbåde med en afslappet og uformel atmosfære, hvor alle ombord, gæster som personale, enten går barfodet eller i strømpesokker. Flodbådene er bygget i teaktræ med træ- og kurvemøbler på soldækket og med blot 15 kahytter fordelt på to dæk.

Alle kahytter er indrettet med twin-beds, som kan laves til dobbeltseng. Her er aircondition, myggenet, et lille skrivebord med stol, sikkerhedsboks og et lille privat badeværelse med toilet og bruser samt hårtørrer. To af kahytterne har en lille møbleret balkon, mens resten har fransk altan.

Læs mere her

Dagsprogram

Dag 1
Danmark – Thailand
Dag 2
Chiang Rai
Dag 3
Chiang Rai
Dag 4
Mekong-floden
Dag 5
Mekong-floden
Dag 6 - 7
Mekong-floden
Dag 6 - 7
Luang Prabang
Dag 8
Mekong-floden
Dag 9
Luang Prabang
Dag 10
Laos – Danmark

Dag 1

Danmark – Thailand

Afrejse fra Københavns lufthavn med kurs mod Thailand

M, F, A = Morgenmad, frokost, aftensmad.

Læs mere

Dag 2

Chiang Rai

Ankomst til Thailand og transport til hotellet

Efter indrejseformaliteterne bliver du mødt at vores lokale samarbejdspartner, som vil sørge for transport til dit hotel. Efter check in er resten af dagen til afslapning og oplevelser på hotellet og i Chiang Rai.

Læs mere

Dag 3

Chiang Rai

Udflugt til Den Gyldne Trekant og velkommen ombord (M, F, A)

Sidst på formiddagen mødes du med de øvrige krydstogtsgæster, og sammen sætter I kursen mod Den Gyldne Trekant ved Chiang Saen.

Her spiser I frokost og nyder udsigten over Mekong-floden. Senere besøges Opium Museet, som giver et godt indblik i et område, der især fra 1960’erne til 1990’erne var ekstremt belastet af opiumsproduktion og heroinhandel.

Hen på eftermiddagen går vi ombord på flodbåden, som skal være dit hjem de næste syv nætter. Flodbåden er en hyggelig og komfortabel træbåd med en afslappet og uformel atmosfære.

Om aftenen er der velkomstreception, og skibspersonalet bliver præsenteret for gæsterne.

Læs mere

Dag 4

Mekong-floden

Afsejling, ankomst til Laos og udflugt til landsby (M, F, A)

Laos, Cambodia og Vietnam deler samme fortid og skæbne med krige og fransk kolonistyre. Det er Mekong-floden, der både binder dem sammen og mange steder skiller dem geografisk under sit lange løb langs en stor del af Laos’ grænse til Myanmar og Thailand, gennem Laos, Cambodia og Vietnam og ud i det Sydkinesiske Hav. Floden var førhen Angkorrigets hovedfærdselsåre, hvor store byer og blomstrende handelsstationer blev opført langs bredden. I dag ligger storbyerne her stadig sammen med interessante seværdigheder, khmertempler, glemte landsbyer og hektiske markeder langs den mægtige flods bredder og frodige landskab omkring dem. Så sæt dig til rette og nyd sejlturen ned ad den mægtige Mekong-flod, som først for alvor starter idag.

Mens morgenmaden nydes stævner båden ud og sætter kursen mod grænsen til Laos. Efter visumformaliteterne er overstået (visum kan fås ved ankomst og betales i US-dollars – husk to pasbilleder).

Fra grænsebyen Huay Xay sejler vi ind i det smukke nordlige Laos, og ved den lille landsby Pak Tha går vi ombord i en longtail-båd og tager på udflugt op af den mindre Nam Tha-flod. Her skal vi besøge en fjerntliggende landsby, og er det skoledag, besøger vi også landsbyskolen.

Læs mere

Dag 5

Mekong-floden

Oplevelser langs floden og landsbybesøg (M, F, A)

Vi er kommet længere ned ad floden, og du vil straks kunne se, at trafikken på floden øges, og at vi passerer en „tætbebefolket“ region, som kun kan nås via vandvejen.

I dag er der god tid til at slappe af og nyde det smukke landskab, vi passerer, så sæt dig godt til rette i en liggestol og nyd udsigten fra soldækket.

I løbet af dagen ankommer vi til landsbyen Pakbeng, hvor vi går en lille tur, inden vi returneret til båd.

Læs mere

Dag 6 - 7

Mekong-floden

Landsbybesøg, junglevandring, grotter og grillmiddag på stranden (M, F, A)

Efter en afslappende morgen ombord på båden lægger vi til ved flodbredden. Her besøger vi en lille landsby og ser bl.a. et lille destilleri, hvor den lokale Lao-Lao likør fremstilles. Der er naturligvis smagsprøver og mulighed for at købe en flaske med hjem.

Fra landsbyen kan du vælge at tage med på en nem junglevandring til Pak Ou grotterne, som er berømte for sine tusindvis af små og større Buddha-statuer, eller du kan vælge at gå tilbage til båden og sejle til grotterne. Vandreturen tager ca. 45 minutter ad små stier i et forholdsvist fladt terræn.

Hvis vejret tillader det, bydes der denne aften på en skøn grillmiddag på flodbredden.

Læs mere

Dag 6 - 7

Luang Prabang

På eventyr i UNESCO’s verdensarvsby (M, F)

I dag når vi byen Luang Prabang, den tidligere formelle hovedstad i Laos, der er optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste.

Efter morgenmad tager vi hul på dagens udflugtsprogram, som inkluderer en vandretur op ad bjerget Phou Si. Fra toppen har du en smuk udsigt over Mekong- og Khan-floden samt de omkringliggende bjerge. Udflugten gennem Luang Prabang er til fods og vil også inkluderer et besøg i det berømte Wat Xieng Thong-tempel og en tur gennem de fredfyldte og idylliske gader.

Om aftenen er der mulighed for at slentre en tur langs Mekong-promenaden eller besøge det lokale og farverige marked. Luang Prabang har et stort udvalg af spisesteder, og derfor foreslår vi, at du vælger en af byens mange gode restauranter til aftensmaden.

Læs mere

Dag 8

Mekong-floden

Almisse-ceremoni og videre ned af mægtige Mekong (M, F, A)

Tidlig morgen, inden solen endnu er stået op, er der mulighed for at se den traditionelle laotiske almisse-ceremoni i Luang Prabangs gader. Her vil vi opleve byens munke i deres safranfarvede dragter gå gennem byens gader for at indsamle mad fra de lokale.

Tilbage på skibet er der morgenmad, hvorefter der er tid til egne oplevelser i Luang Prabang.

Hele den gamle bydel er på UNESCO‘s liste over bevaringsværdig kulturarv og fremstår som en rigtig hyggelig og stemningsfuldt by, hvor man nærmest føler sig hensat til fortiden under den franske kolonisering. Selv om Luang Prabang er Laos’ næststørste, og nok den mest besøgte i Laos, er her kun få turister.

I de fredfyldte gader vil du opleve børnene lege, templer, hønsene som piler omkring og baggårde med små restauranter og butikker. På hovedgaden finder du smukke og charmerende franske bygninger fra kolonitider, som er blevet renoveret med respekt for sin oprindelige fransk/laotiske stil med et tvist af moderne faciliteter.

Efter frokost ombord fortsætter sejlturen ned at mægtige Mekong, så sæt dig til rette på soldækket og nyd sceneriet, som langsom glider forbi.

Læs mere

Dag 9

Luang Prabang

Udflugt til Kuang Si-vandfaldene og oplevelser på egen hånd (M, F, A)

Ca. 30 kilometer syd for Luang Prabang ligger det billedskønne og naturskabte vandfald Kuang-Si, som falder fra 30 meter og ned over klipper i flere niveauer til små pools. Vi ligger til ved flodbredden og kører med den lokale „bus“ det sidste stykke vej til vandfaldet, som er omgivet af grøn og frodig jungle. 

Det er muligt at få en forfriskende dukkert i de små turkis og smaragdgrønne pools, så husk badetøj og et håndklæde (der er et par rum til omklædning).

Ved vandfaldet ligger også et lille redningscenter for asiatiske sortbjørne, som er reddet i forbindelse med illegal handel.

Efter besøget sejler vi retur til Luang Prabang. Denne eftermiddag har du mulighed for at udforske den smukke by i dit eget tempo; lej evt. en cykel (ikke inkl.), køb souvenirs, få en gang massage eller nyd en kop friskbrygget kaffe og en konditorkage på en af byens mange hyggelige caféer.

Om aftenen er der farvelmiddag og traditionel Lao Baci danseceremoni ombord på flodbåden.

Læs mere

Dag 10

Laos – Danmark

Hjemrejse eller forlængelse af rejsen (M)

Efter morgenmad ombord er det tid til at tage afsked med besætningen og begynde hjemrejsen eller fortsætte til næste destination. Forlæng evt. eventyret med nogle dage i Cambodia eller slut af med nogle afslappende dage på en af Thailands mange skønne strande. Efter check ud er der transport til lufthavnen.

Læs mere

Afrejsedatoer, priser og forespørgsel

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Priser og forespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Natascha, Birgitte, Mark, Jakup, Martin, Lars

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.