Udflugter

  • Rejsetid

    16 - 18 timer

  • Bedste årstid

    april - oktober

  • Tidsforskel

    +6/+7 timer

Udflugter på Bali og Lombok

Her finder du et udvalg af Profil Rejsers udflugter på Bali og Lombok. Kontakt en Asien-specialist, hvis du har andre ønsker, så hjælper vi dig med at finde vej til de største oplevelser!
Læs mere

Udflugter

Brug knapperne for at hoppe ned til et specifikt rejsemål

Bali

Essensens af Bali: Templer og guder | Bali

Størstedelen af Balis befolkning er hinduer. Religionen fylder meget og ses overalt – midt på fortovene, foran døren til hotelværelset, på restauranterne, i forretningerne osv. – lægges der hver dag små offergaver, der skal beskytte mod det onde og holde guderne i godt humør.
På denne udflugt får du et førstehånds indblik i balinesernes spiritualitet når du bl.a. besøger nogle af øens lokale landsbytempler, får mulighed for at bade i en hellig kilde, og når du får mulighed til selv at bringe nogle små offergaver. Dagens spirituelle oplevelse slutter med en skøn frokost på en lokal restaurant.

Bemærk: Transport, lokalguide, vand, entré og frokost er inkluderet.

Booking kode: DPS-PURIF


Varighed:
Afgang: Dagligt - morgen

Voksen fra kr. 419
Barn fra kr. 419

Essensen af Ubud: En tur gennem rismarkerne | Bali

Tag på et naturskønt eventyr ind i rismarkerne og Ubuds landskab, en malerisk destination i hjertet af Bali.
Fra hotellet tager du en bil til Payogen Village, et lille samfund, der er porten til Bukit Cinta Ridge. På dette betagende sted er der en skøn panoramaudsigt ud over smaragdgrønne rismarker og et endnu uberørt landbrugslandskab. Langs med højdedraget på turen skal du holde udkig efter de lokale, der arbejder i markerne. På turen kan du stoppe ved Sari Organic, som serverer lækre snacks og drikkevarer, 100 % økologiske. Det skulle give dig energi nok til at tage den sidste del af turen gennem rismarkerne til Kajengk. Denne brolagte rute, der anses for at være Balis ”walk of fame”, er dekoreret med forskellige navne og fører dig til det sidste stop hvor du skal nyde en lækker frokost på en lokal restaurant. Efter frokost er der transport tilbage til hotellet.

Bemærk: Transport, lokalguide, vand, entré, økologisk snack og frokost er inkluderet.

Booking kode: DPS-BKTCNT


Varighed:
Afgang: Dagligt - morgen

Voksen fra kr. 394
Barn fra kr. 394

Essensen af Munduk: Jungletrekking | Bali

Oplev det maleriske landskab i Bedugul, et stop ved ”The Twin Lakes” og en off-road trekking-oplevelse forbi nogle af de største og ældste træer på hele Bali.

Du tager afsted fra hotellet på Sydbali kl. 06.00 og kører gennem det centrale Bali og gennem det maleriske landskab i Bedugul. Turen inkluderer et stop ved ”The Twin Lakes”, en udkigspost i Munduk, som byder på fantastiske panoramaudsigter. Her kan du fx også nyde en kop traditionel balinesisk kaffe og prøve en lækker, traditionel snack: Stegt banan.

Når du ankommer til startpunktet for trekket lægger du ud med en 45 minutters gåtur langs en smal vej og gennem noget af Indonesiens mest vilde jungle. Turen fører dig til et lille tempel dybt inde i junglen, hvor din guide vil tilbyde dig en velsignelse til resten af turen.

Herfra skal du forberede dig på det virkelige eventyr – en off-road trekking-oplevelse, der fører dig forbi nogle af de største og ældste træer på hele Bali. Hold udkig efter aber, der svinger sig oppe i lianerne. Hvis du er heldig kan du måske få øje på et par stykker, førend de igen forsvinder ind mellem træerne.

Det næste stop er ved et tempel, der står på et lille bjerg, med udsigt til den mindste sø på Bali; Danau Buyan. Dernæst fortsætter turen med en 30 minutter lang kanotur over floden. På den anden side venter en bil, som tager dig til turens sidste stop – en restaurant med udsigt over det frodige Munduk. Efter en velfortjent frokost kører er der transport til hotellet.

Bemærk: Transport, lokalguide, vand, entré, frokost, kaffe/te, snacks er inkluderet.

Booking kode: DPS-MUNFD


Varighed:
Afgang: Dagligt - morgen

Voksen fra kr. 563
Barn fra kr. 563

Kutas gadekøkkener og lokalmiljø | Bali

Opdag en side af Kuta, der normalt er forbeholdt de lokale med en guidet tur ind i områdets ”warungs”.

De små familieejede forretninger, der spiller en vigtig rolle i den balinesiske befolknings liv. Spadser i deres boligområder, der ligger i baggårdene og prøv en af de lækre, lokale snacks, imens du går på opdagelse i hjertet af Kuta og ser den gennem de lokales øjne. Start aftenen på Kuta-stranden – kendt blandt både turister og lokale for det levende surfer-miljø. Læn dig tilbage med en forfriskende kokosnøddrink og nyd solnedgangen, inden du tager turen langs Poppies Lane, porten til Kutas område med ”warungs”. Disse frimærkestore hytter ser måske ud til at være lidt mere end et beskedent familiefirma, men de spiller en afgørende rolle i balinesernes livsstil. Fortsæt til et lokalt madmarked og få smagsprøver på nogle af de traditionelle, indonesiske retter, som er populære hos de familier, der bor i dette charmerende, skjulte samfund. Stem i sammen med Bataks surfere, når de begynder at synge, tag en sludder med de venlige indbyggere og nyd en friskpresset juice førend turen går til mindesmærket for Bali-bombningerne – det sidste stop på turen. 

Bemærk: Transport, lokalguide, vand, entré, udvalgte drinks og mad fra gadekøkken er inkluderet.

Booking kode: DPS-KTAWRG


Varighed: 4 timer
Afgang: Dagligt kl. 17.00

Voksen fra kr. 362
Barn fra kr. 362

Kayun madlavningskursus | Bali

Madlavningskursus i et traditionelt, balinesisk køkken med markedsbesøg, undervisning og madlavning.
I starter ud om morgenen med at tage hen til et traditionelt, balinesisk køkken hvor undervisningen vil foregå. Først skal I til det lokale marked, hvor I, under kyndig vejledning af kokken, skal udvælge friske ingredienser til madlavningskurset. Herefter er det tilbage til køkkenet for at lære om traditionel balinesisk madlavning, inden I selv prøver kræfter med at skabe de autentiske smage helt fra bunden. Madlavningskurset er sjov for hele familien og slutter med at I nyder frugten af arbejdet, førend turen går tilbage til hotellet.

Bemærk: Transport, lokalguide, vand, entré, frokost er inkluderet.

Booking kode: DPS-KAYUN


Varighed:
Afgang:

Voksen fra kr. 410
Barn fra kr. 410

Cykeltur og Kopi Luwak kaffe | Bali

Skøn cykeltur der bringer dig væk fra alfavej og ud i Balis maleriske landskaber.
Cykelturen starter et stykke uden for Ubud, så efter afgang fra hotellet er der afgang til startstedet for cykelturen. Undervejs besøger du en lille kaffeplantage hvor den eksklusive og meget dyre Kopi Luwak kaffe dyrkes. Efter smagsprøver af forskellige typer kaffe, og te, er der mulighed for at købe en kop Kopi Luwak kaffe og naturligvis at købe nogle bønner med hjem.

Cykelturen er for dig der gerne vil opleve Bali på en anderledes måde med et autentisk glimt af den balinesiske dagligdag. Turen går ad ganske små veje, gennem søvnige landsbyer, forbi smukke balinesiske templer og langs grønne rismarker. Tempoet er stille og roligt med mange stops undervejs. Bl.a. er der besøg hos en lokal familie, der er en lille gåtur i rismarkerne og er det skoledag besøges også en lille landsbyskole. Overalt vil du blive mødt med et smil og et ”halloooo” fra de vinkende børn.

En erfaren guide ledsager dig på turen, i et områder du aldrig havde fundet på egen hånd, og fortæller undervejs om området, historien og balinesernes levevis. Udflugten slutter med en skøn frokost i et privat hjem.

Efter frokost er der afgang tilbage til hotellet.

Cykelturen er på ca. 24 km hvor de fleste af dem er ned ad bakke. Så en ganske let cykeltur hvor alle, der kan cykle kan være med. Ja! selv børn som ikke kan cykle kan være med, for det er muligt at få en cykel med barnesæde eller sågar at cykle turen på tandem. Skulle cykelturen alligevel blive for lang, er det muligt at blive samlet op at ledsagerbussen som følger os på hele turen.

Bemærk: Transport, lokalguide, vand, entré, kaffesmagning og frokost er inkluderet. 

Booking kode: DPS-BLIBAIK 


Varighed: 6-7 timer
Afgang: Dagligt mellem 7.15-8.30

Voksen fra kr. 281
Barn fra kr. 281

Cykeltur i Sanurs solopgang | Bali

Udforsk Sanurs perler tidligt om morgenen på et solopgangs cykeleventyr igennem myldrende morgenmarkeder, forbi templer og lokale strande. Langs ruten vil du se de mindre kendte steder, hvor de lokale beder, shopper og hyggesludrer, imens resten af øen sover.
Start dit eventyr, på vores lokale samarbejdspartners kontor, førend solen står op og gør dig parat til en skøn cykeltur. Begiv dig afsted til stranden – det absolut bedste og smukkeste sted at se solen stå op over horisonten. Hop op på cyklen igen og sæt kursen mod Sindhu, et livligt morgenmarked, hvor de lokale køber ind til dagens måltider og gøremål. Tag en pause fra cykelsædet og prøv en chokoladepandekage med stegt banan eller gule ris – en populær, lokal snack. 

Herefter kører du til Mertasari-templet og ser, hvordan balineserne ofrer til guderne. Hvis du har mod på det, kan du, med instruks fra guiden, selv foretage en ofring, med snacks og nipsting fra markedet. 

Cykelturen går efterfølgende til det sidste stop – en lille udsigtspavillon i strandkanten. Hvil dine ben og nyd nogle ”nasi bunkus”, en traditionel ret med ris og kød serveret i indpakningspapir. Cykelturen slutter hvor den startede.

Bemærk: Transport, lokalguide, vand, entré og let morgenmad er inkluderet.

Booking kode: DPS-SSNCL


Varighed: 4 timer
Afgang: Dagligt kl. 07.00

Voksen fra kr. 378
Barn fra kr. 193

Solopgangstrek til vulkanen Mount Batur | Bali

Du påbegynder dette eventyr kl. 2 om natten, og starter i 1200 meters højde.
En lokal guide er med, når du går igennem vulkansk sand og op til kanten af Batur-bjergets krater, som befinder sig i 1717 meters højde. Her kan man ofte se ned til vulkanens blå røgsøjle. Det bedste tidspunkt at bestige Batur-bjerget er ved solopgang. Ved 6-tiden ser man himlen blive orange, når solen bryder igennem horisonten. Som regel kan man se toppen af Agung-bjerget – Balis højeste bjerg – der bryder frem gennem skyerne på en klar dag. Rinjani-bjerget på Lombok er helt tydeligt. Efter en lokal morgenmad og solopgang på toppen af vulkanen, kan du tage en tur rundt om vulkanens kant for at se krateret fra det sidste udbrud, som var i år 2000. Tegn fra et kæmpe udbrud i 1963 er stadigvæk tydelige på Bali den dag i dag. 

Bemærk: Transport, lokalguide, vand, entré og morgenmadsbuffet på lokal restaurant er inkluderet.

Booking kode: DPS-MTBTREK


Varighed: 9-10 timer
Afgang: Dagligt - kl. 01.00 (udenfor Ubud) og kl. 02.00 (Ubud-området)

Voksen fra kr. 604
Barn fra kr. 604

Katamaran krydstogt til paradisøen Nusa Lembongan | Bali

Stig ombord på katamaranbåden vil bringe dig til Nusa Lembongan og Mushroom Bay – en fredfyldt, tropisk ø perfekt til afslapning og eventyr.
Båden ligger til ved Bali Hai Beach Club, hvor der er et utal af aktiviteter at vælge imellem, lige fra en vovet ”Banana Boat” tur til en modig ”parasailing” lufttur. Du kan også vælge bare at slappe af på den gyldne strand eller i hængekøjerne i de rolige haver. Børnevenlige aktiviteter og et hold af dedikerede professionelle mennesker sørger for en sjov dag for hele familien. Nyd en lækker BBQ frokost, inklusiv friske fisk og tropiske frugter og solen og roen, førend stævnen atter sættes mod Bali.

Aktiviteter: Snorkling, landsbytur, ”Semi Submarine”, ”Banana Boat”, havkajak, swimmingpool, børneklub, volleyball, legeplads, frokost.

Bemærk: Transport, vand, entré, båd-cruise og frokost er inkluderet.

Booking kode: DPS-BHBCCI


Varighed: 8 timer
Afgang: Morgen

Voksen fra kr. 732
Barn fra kr. 491

Økologiske urteprodukter og indonesisk medicin | Bali

Få et førstehåndsindtryk af hvordan den traditionelle, indonesiske medicin, Jamu, kreeres i en dybdegående workshop med en lokal ekspert.
Du skal bl.a. undersøge de planter, grøntsager og krydderurter, der vokser i landsbyen Sigaran og lære, hvordan hver enkelt plante er vigtig i Jamu, førend du smøger ærmerne op for at lave din egen body scrub, maske og olie.

Start dagen med en gåtur igennem det smukke landskab tæt på landsbyen Sigaran. Spadser blandt frugt- og grønsagsfarme og rismarker og nyd den fantastiske udsigt over det åbne land. Hør din guide beskrive og forklare variationen af planter, krydderurter og grøntsager, der dyrkes i området. Derefter tager vi til en balinesisk landsby for at lave noget Jamu – traditionel indonesisk medicin. I denne balinesiske urteprodukt-klasse bruger du enkle og naturlige ingredienser til at lave din egen Jamu- body scrub, maske og olie. Efter dagens produktion er der frokost på den unikke og atmosfærefyldte D’star restaurant som afslutning på turen. 

Bemærk: Transport, lokalguide, vand, entré og frokost er inkluderet.

Booking kode: DPS-JMUKN


Varighed:
Afgang:

Voksen fra kr. 708
Barn fra kr. 708

Raftingtur på Ayung Floden | Bali

Eventyrlig rafting tur på Ayung-floden er en uforglemmelig oplevelse, som vi varmt kan anbefale. 
Så snart du stiger ombord på gummibåden, stiger pulsen, og du vil de næste 1½-2 timer sejle gennem Balis smukke natur. Langs floden i frodige omgivelser, sejler du gennem tropisk regnskov, tårnhøje forrevne klippeformationer og gennem smukke vandfald og dybe dale. Strømfaldene du passerer er af kategori I og II, hvor børn ned til 6 år må sejle med. Foruden den billedskønne natur vil du undervejs se de lokale arbejde i de smukke rismarker og flere hinduistiske helligdomme, som hverdag smukt bliver dekoreret. De veluddannede og hjælpsomme guider sørger en mindeværdig oplevelse. Det anbefales at bruge shorts og t-shirt eller badetøj, gummisko eller sandaler samt hat og solcreme.

Bemærk: Transport, lokalguide, vand, entré, er inkluderet.

Booking kode: DPS-WWRAF


Varighed: 5-6 timer
Afgang: Dagligt mellem kl. 07.30 og 8.45 (afhængigt af hvor du bor)

Voksen fra kr. 394
Barn fra kr. 394

MasterClass: Vinsmagning og frokost med en sommelier | Bali

Få et godt indblik produktionen af Hattens vine med smagsprøver som afsluttes med en skøn frokost.

Start udflugten med en rundvisning i ”The Cellardoor”, det nyeste tiltag i ”the Hatten Wine Experience”. Bemærk den særegne arkitektur og afslappede atmosfære på et sted, der er skabt specielt til at nyde vin. Vinsmagningskurset, der varer en time, foregår i lokalet med det rammende navn, vinklasseværelset. Her vil du komme til at smage fire af Hatten’s signaturvine og lære alt, hvad der er værd at vide om balinesiske vine og kunsten at smage vine. Lær at sammensætte vin og mad, før vi sætter os til bordet for at nyde en lækker toretters frokost i ”The Private Dining Room” med Hatten Wines egen sommelier, Nyoman Kertawidyawati, også kaldet Widya. Widya underviser med stor viden om og passion for balinesiske vine. 

Bemærk: Tranport, frokost og vinsmagning er inkluderet. Minimum 4 personer.


Varighed: 6 timer
Afgang: På forespørgsel

Voksen fra kr. 966

MasterClass: Middag med en mesterkok | Bali

Kan du forestille sig en bedre måde at udforske Indonesiens spektakulære, kulinariske scene end med din helt egen kendiskok.

Denne tur tager dig på en kulinarisk rejse med en af Indonesiens mest kendte kokke, Degan, som også er en af dommerne i programmet ”Indonesiens mesterkokke”! Følg Degan på en eksklusiv, kulinarisk rejse, hvor han tager dig med til to af sine favoritrestauranter for at smage deres bedste retter. Din middag inkluderer et insider kig i køkkenets tips og tricks, når kokkene kreerer deres kendte smage samt nogle af Degans egne kulinariske hemmeligheder!

Bemærk: Transport og middag er inkluderet (drikkevarer er ikke inkluderet). Minimum to personer.


Varighed:
Afgang: På forespørgsel

Voksen fra kr. 3.166

Lombok

Mød de lokale "orang sasak" | Lombok

På denne tur vil du møde de lokale "orang sasak" i deres egne vante omgivelser, og få indblik i hvordan deres dagligdag leves.
Du besøger Banyumulek og Sukarara, hvor indbyggerne lever af traditionelt håndværk som keramik og vævning. For at komme syd på til Kuta Lombok køres ad mindre veje gennem små Sasak landsbyer, og det er ikke unaturligt at høns, geder, køer, hunde, katte og gæs til tider vil gøre køreturen mere interessant, da de ofte krydser vejen, som det passer dem. Vel fremme ved den smukke hvide sandstrand Tanjung A'an kan du nyde en velfortjent dukkert i det krystal blå hav samt dase i solen. På hjemturen gøres der stop ved Mayura et smukt vandpalads inden turen går tilbage til Senggigi.

Varighed: 8 timer
Afgang: Dagligt kl. 8.30

Voksen fra kr. 290
Barn fra kr. 290

Paradisøen Gili Nanggu | Lombok

Drømmer du om at opleve en rigtig bounty ø? Så tag med til Gili Nanggu. Øen er omgivet af det smukkeste turkiskklare vand med kridhvidt sand, som smyger sig om tæerne.

Tiden på øen kan bruges til at snorkle og solbade. Det er også muligt at gå rundt om øen. Det tager ca. en ½ time. Vær dog opmærksom på at der er høj- og lavvande så det er ikke på alle tider af døgnet det kan lade sig gøre. Turen inkludere også et stop i Banyumulek hvor de lokale lever af traditionelt håndværk som vævning og keramik samt besøg i hindu templet Pura Meru.

Varighed: 9 timer
Afgang: Dagligt kl. 8.00

Voksen fra kr. 410
Barn fra kr. 410

Tetebatu Trek | Lombok

Udflugt til det smukke og frodige højland i central Lombok. Besøg de små lokale landsbyer hvor man lever af traditioenlt håndværk.
Tag på en let vandre tur gennem den tropiske regnskov, hvor de sorte aber også kaldes "Pitu" pusler rundt i trækronerne på de tårnhøje maghonitræer. Undervejs serveres der picnicfrokost. Om eftermiddagen går turen tilbage til hotellet men sidste stop gøres ved Lingsars unikke tempel Taman Narmada, der er godt besøgt af både hinduer, muslimer og buddhister.

Varighed: 9 timer
Afgang: Dagligt kl. 8.00

Voksen fra kr. 330
Barn fra kr. 330