Bali for livsnydere

Indonesien - Bali, Munduk, Pemuteran, Ubud

  • Håndplukkede hoteller med sjæl og charme
  • Balis bedste snorkling ved Menjangan Island 
  • Det frodige højland og kunstnerbyen Ubud
  • Gode udflugtsmuligheder
 

Kom tæt på det ægte og uspolerede Bali hvor I både har tid afslapning og forkælelse samt mulighed for at opleve en farverig undervandsverden, vandre i den frodige junge og langs de grønne rismarker, tage med på en let cykeltur og besøge autentiske landsbyer   

Dette Bali eventyr starter i højlandet i den lille landsby Munduk. Her skal I bo på det vidunderlige Sanak Retreat – en skøn lille oase omgivet af rismarker og grønne bjerge, som sammen med personalets gæstfrihed og hjertevarme, kan få selv den mest rastløse sjæl ned i gear. Her kan I hænge over kanten på infinity-poolen i timevis og nyde udsigten. I kan dyrke yoga og meditation eller måske en gang selvforkælelse i den lille spa kan friste. Derudover kan I nyde den lækre mad som oftest består af friske økologiske råvarer fra nærområdet i restauranten. Forpagteren Pak Gusti har også selv håndplukket de bedste oplevelser i området – fra besøg i kaffeplantager til trekking og cykelture gennem rismarker og jungle til landsbyer og smukke vandfald. Hans mission er, at gæsterne skal opleve det ægte og uspolerede Bali.

Fra det frodige højland sættes kursen mod det nordvestlige hjørne af Bali. Her kan I vælge at bo på det lille hyggelige Sun Suko Retreat, der er beliggende ved foden af Pemuterans grønklædte bakker, eller I kan bo på det luksuriøse Menjangan Dynasty Resort, der er beliggende direkte på stranden og med udsigt til Menjangan Island – Balis bedste dykker og snorkelsted. Uanset hvor I bor, er der mulighed for vandre- og cykelture samt snorkel- og dykkerture til koralrevet ved Menjangan Island.

Eventyret slutter med nogle dage i kunstnerbyen Ubud, som ligger i de mest fortryllende omgivelser blandt smukke bjerge og rislende floder. Ubud er også et godt udgangspunkt for mange spændende udflugter og er kendt for at tilbyde aktiviteter af enhver art. Tag f.eks. på en guidet cykeltur væk fra alfarvej og ud i Balis maleriske landskaber, bestig vulkanen Mount Batur, eller slap af på hotellet og nyd stemningen i Ubud.

 
Læs mere

Rejseoverblik

  • SEP
  • OKT
  • NOV
  • DEC
  • 2019
  • JAN
  • FEB
  • MAR
  • APR
  • MAJ
  • JUN
  • JUL
  • AUG

Indonesien

Bali, Munduk, Pemuteran, Ubud

10 nætter / 13 dage

fra kr. 13.055

Dette er et rejseforslag, som du kan skræddersy efter dine ønsker.
Prisen er baseret ud fra kombinationen af billigste afrejsedato ved to personer, der rejser sammen.

Priser og forespørgsel
Lad drømmene begynde her

På de næste sider kan du frit og uforpligtende sammensætte din rejse, så den passer til dine behov.
Først vil vi gerne vide, hvornår du har lyst til at tage af sted - rejselængden på denne pakke er som udgangspunkt forudbestemt. Men husk på, at vi er til for at opfylde dine ønsker, så hvis noget ikke passer ind i dine rejseplaner, får du på de følgende sider rig mulighed for at tilpasse og kommentere, før du sender din uforpligtende rejseforespørgsel.

Rejsens Indhold

Rejsemål

Bali Bali

Rejser til Bali

Bali kaldes gudernes ø, og der er noget om snakken. Her tror man på, at alt har en sjæl; træer, sten, dyr, klæder og afgrøder – ja, selv børn betragtes som små guder indtil deres 7. år. 

Læs mere
Bali Bali

Golfrejser til Bali

Det er sagt mange gange før: ”Bali er anderledes”. Ikke alene fordi øen er usædvanligt smuk, men især fordi befolkningens attitude er så åbenhjertig og varm, at du straks føler dig velkommen.
Læs mere

Overnatningsmuligheder

Munduk - 3 nætter

Sanak Retreat
Se kort

Sanak Retreat

Beliggenhed: Indonesien, Munduk

Sanak Retreat ligger i Balis frodige højland i landsbyen Kayputih, nær den mere kendte landsby Munduk. En skøn lille oase omgivet af rismarker og grønne bjerge som, sammen med personalets gæstfrihed og hjertevarme, kan få selv den mest rastløse sjæl ned i gear. 

Her kan du hænge over kanten infinity-poolen i timevis og nyde udsigten. Du kan dyrke yoga og meditation eller måske en gang selvforkælelse i den lille spa kan friste. Derudover kan du nyde den lækre mad som oftest består af friske økologiske råvarer fra nærområdet i restauranten. 

Det er dog ikke kun maden som kommer fra nærområdet. Faktisk er hotellets franske ejer og den lokale forpagters filosofi, at alle skal have gavn af Sanak – både gæster, medarbejdere og naboer.

Derfor støtter man bl.a. den lokale skole, de fleste medarbejdere er fra lokalområdet og man samarbejder med flere af de omkringliggende bønder.

Forpagteren Pak Gusti har også selv håndplukket de bedste oplevelser i området – fra besøg i kaffeplantager til trekking og cykelture gennem rismarker og jungle til landsbyer og smukke vandfald.

Hans mission er, at gæsterne skal opleve det ægte og uspolerede Bali.

Hotellet har 11 værelser, og indkvarteringen er i rummelige træbungalows med et eller to soveværelser og privat balkon eller terrasse med ”daybed”. Indretningen er enkel og æstetisk med antikviteter og luksuslinned. Alle værelser indeholder fan, minibar, safetyboks og terrasse eller balkon. Er I en større gruppe, kan I vælge at bo i en villa med tre soveværelser som ligeledes indeholder kaffe-/te faciliteter, satellit-tv og privat pool. Hotellet tilbyder tre forskellige værelseskategorier.  

Officiel hotelkategori: TBA

Læs mere her

Pemuteran - 4 nætter

Sun Suko Boutique Retreat Menjangan Dynasty Resort
Billigste hotelmulighed
Se kort

Sun Suko Boutique Retreat

Beliggenhed: Indonesien, Pemuteran

På det nordvestlige Bali ligger det smagfulde Sun Suko Boutique Retreat. Her i den uberørte natur har den schweiziske kunstner Anja Braendli fundet sit personlige paradis, og driver i dag et lille hyggeligt retreat med kun 10 værelser beliggende ved foden af landsbyen Pemuterans grønklædte bakker.

Sun Suko ligger i gåafstand til byen, standen og det krystalklare hav. Udforsk den uberørte natur og den autentiske atmosfære i det nordvestlige Bali. Her er et hyggeligt poolområde med liggestole, restaurant og et spaområde. Derudover tilbyder hotellet yoga timer og undervisning og der er mulighed for at tage på snorkel- eller dykkertur, besøge nogle af områdets templer, leje en cykel eller at tage på vandreture.

Hvert af de 10 værelser er smagfulde og fortæller hver sin historie, og deres individuelle design afspejler lidenskab og opmærksomhed for detaljer. Aller er bygget i stil med gamle, traditionelle javanesiske træhuse og der er brugt en unik blanding af genanvendt teak og natursten.

Officiel hotelkategori: TBA

 
Læs mere her
Sun Suko Boutique Retreat Menjangan Dynasty Resort
Se kort

Menjangan Dynasty Resort

Beliggenhed: Indonesien, Pemuteran

På de i alt 16 hektar jord ligger det luksuriøse Menjangan Dynasty Resort. Omgivet af det blå vand i Banyuwedang Bay befinder resortet sig i Balis mest storslåede og uberørte natur i The West Bali National Park. Mens stemningen er idyllisk, er udsigten storslået, og resortet helt igennem eksklusivt.

Menjangan Dynasty Resort er skabt med øje for miljøet og harmoni med omgivelserne, hvilket giver dig mulighed for virkelig at opleve naturen. Værelserne er skabt i stil med et afrikansk safaritelt og et twist af luksus. Med en eksklusiv indretning tilbyder værelserne toilet/bad, fladskærms-tv med dvd-afspillere, wi-fi, minibar/køleskab, te- og kaffefaciliteter, sikkerhedsboks, aircondition, hårtørrer og toiletartikler. Du har mulighed for at vælge mellem tre forskellige værelsestyper.

Blandt resortets faciliteter er deres helt hvide, uberørte sandstrande, der ligger ud til det blå krystalklare vand. Nyd solen på stranden eller tag en dukkert i bølgerne. Du kan også bruge dagen på en liggestol langs resortets Beach Plunge-pool eller infinity-poolen, der også gemmer på et prøvedyk-område til dem, der skulle have interesse for at tage på dykning i det åbne hav. Derudover har resortet blandt andet træningsfaciliteter, spa, room-service, bibliotek, kiosk samt mulighed for tøjvask. Når sulten melder sig, er der dagen lang mulighed for få den stillet i Pasir Putih Beach Club & Bar, der byder på delikate retter.

Er du til vandaktiviteter, tilbyder Menjangan Dynasty Resort både dykning og snorkling foruden muligheden for leje af kajakker, kanoer og paddle boards. I nærområdet kan du tage på vandring, cykelture, fuglesafari og ridning. Besøg også vandfald, varme kilder eller tag på udflugt til Menjangan Island.

Officiel hotelkategori: 5*
Læs mere her

Ubud - 3 nætter

Alaya Resort Alila Ubud
Billigste hotelmulighed
Se kort

Alaya Resort

Beliggenhed: Indonesien, Ubud

Alaya Resort er et virkeligt flot og lækkert hotel, der rummer design og kunst af nogle Balis mest respekterede kunstnere og designere. Her er du tæt på den livlige bys spændende udbud af kulturelle seværdigheder, restauranter, shopping og tæt på den hellige abeskov. 

Hotellet har et stort hyggeligt poolområde med swimmingpool og børnepool samt liggestole og parasoller. Derudover findes her en god og hyggelig restaurant der serverer et varieret udbud af indonesiske og internationale retter. Der er mulighed for at dyrke yoga og at få en velgørende kropsbehandlinger i hotellets smagfulde spa indrettet i marokkansk/fransk stil.

Resortet byder på 105 rummelige og smukt indrettede værelser. Alle værelser har bl.a. aircondition, minibar, kaffe-/te faciliteter, satellit-tv, telefon, safetyboks, samt terrasse eller balkon. Hotellet tilbyder tre forskellige værelseskategorier.

Officiel hotelkategori: 4*

Læs mere her
Alaya Resort Alila Ubud Maya Ubud Resort & Spa
Se kort

Alila Ubud

Beliggenhed: Indonesien, Ubud

Et dejligt luksus resort med en uovertruffen beliggenhed på en bjergside ca. 10 min. uden for kunstnerbyen Ubud. Hoteller ligger mellem risterrasser og med floden Ayung River flydende nede i dalen og med udsigt mod trætoppe og bjergskråninger så langt øjet rækker. 

Hotellet har en dejlig restaurant, samt en i særklasse lækker infinity-pool med udsigt ud over bjergene. Vi kan varmt anbefale behandlinger i deres Mandara Spa – et par timer her og du vil føle dig som et helt nyt menneske. Der tilbydes også mountainbike og trekkingture.

De 56 værelser er fordelt på to niveauer, hvor superior værelser ligger på øverste etage med balkon og frit udsyn til den fantastiske natur, og deluxe værelser som ligger i underetagen med egen terrasse samt udendørs badeværelse.

Desuden er her otte elegante poolvillaer og fire Tree Villas som er særdeles smagfuldt indrettet og naturligvis med alle tænkelige faciliteter, som et luksusressort ellers byder på. 

Alle værelser indeholder som minimum aircondition, minibar, kaffe-/te faciliteter, satellit-tv, telefon, safetyboks, samt terrasse eller balkon. Hotellet tilbyder seks forskellige værelsestyper.

Officiel hotelkategori: 4*

Læs mere her
Alila Ubud Maya Ubud Resort & Spa
Se kort

Maya Ubud Resort & Spa

Beliggenhed: Indonesien, Ubud

Lige uden for Ubud ligger dette vidunderligt smukke resort i overordentlig naturskønne omgivelser mellem rismarker og bjerge, samt Petanu floden flydende dybt nede i dalen. 

Kulinarisk kan der vælges mellem to dejlige restauranter og en café. Caféen ligger nede ved floden, hvor også den ene af hotellets to swimmingpools ligger samt deres spa. Restauranten Maya Sari Mas ligger oppe ved hovedbygningen, hvor også hotellets anden swimmingpool ligger. Hotellet har flere aktiviteter som gæsterne kan benytte sig af, så som trekking, cykelture, tennis og yoga. Gratis shuttlebus flere gange dagligt til centrum.

De 108 dejlige værelser og villaer har aircondition, minibar, kaffe-/te faciliteter, satellit-tv, telefon, safetyboks, samt terrasse eller balkon. De fleste villaer på nær Superior Garden Villa har desuden cd/dvd afspiller og egen privat pool. Hotellet tilbyder seks forskellige værelsestyper.

Officiel hotelkategori: 5*

Læs mere her

Afrejsedatoer, priser og forespørgsel

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Priser og forespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Natascha, Mark, Jakup, Lars

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.

Relaterede rejser