Puri Sebali Resort er et perfekt valg hvis du ønsker at bo både stilfuldt og luksuriøst midt i den grønne og frodige natur der er så kendetegnet ved Ubud. Resortet ligger i fredelige omgivelser kun 15 minutters kørsel fra Ubuds centrum, eller ca. 20 minutters gang hvis du tager turen til fods langs rismarkerne.
Fra poolområdet og restauranten er der udsigt til rismarker og junglelignende skov. Ved poolområdet findes der både liggestole og parasoller. I restauranten kan du få stillet sulten med kulinariske smagsoplevelser fra både det indonesiske og internationale køkken. Her findes ligeledes et hyggeligt spaområde, og der tilbydes flere gratis aktiviteter så som, shuttlebus til og fra Ubud centrum, cykeludlejning, morgenvandring i nærområdet, yoga timer (to gange om ugen) og Afternoon High Tea hver eftermiddag.
Alle værelser, suiter og poolvillaer er smagfuldt indrettet i en moderne balinesisk stil og indeholder som minimum aircondition, minibar, kaffe-/te faciliteter, satellit-tv, Wi-Fi, telefon, safetyboks, samt terrasse eller balkon. Hotellet tilbyder seks forskellige værelsestyper.
Kontakt os på
ferie@profilrejser.dkRejsekonsulenter, Profil Rejser
Vi kan hjælpe dig
Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.