Sommereventyr i Cambodia og Vietnam

Cambodia - Phnom Penh, Siem Reap, Hoi An
  • Oplev Phnom Penh fra sædet af en tuk tuk
  • Udforsk Angkor Wat og fiskersamfundet på Tonle Sap søen  
  • Gå en tur gennem Hoi Ans gamle bydel
  • Grønne rismarker og kun få turister i Cambodia
 
Rejs til Cambodia i den årstid, hvor landet kun har få turister. Dyk ned i den spændende historie og oplev med egne øjne det storslåede tempelkompleks Angkor Wat. Du slutter af med strandferie ved Hoi An i det centrale Vietnam

Perioden fra april til oktober kaldes også Cambodias grønne sæson. Det er uden tvivl det tidspunkt af året, hvor landet er smukkest. Rismarkerne er grønne og frodige, vandhuller og damme nær templerne er fyldt med vand og vandstanden på Tonle Sap Søen er høj, så man for alvor fornemmer, hvordan dagligdagen er for de mange familier, som bor i pælehuse ved søens bred.

Paradoksalt nok har denne årstid oftest langt færre turister end resten af året, hvilket gør, at landets storslåede tempelkompleks Angkor Wat og andre seværdigheder føles mere rolige og fredfyldte. 

Dette eventyr starter med nogle dage i hovedstaden Phnom Penh, hvor du kan opleve landets krigshistorie, guldbelagte templer og prangende pagoder langs byens brede boulevarder fra sædet af en tuk tuk.

Cykeltur til øer på Mekong-floden

På rundrejsen får du mulighed for udforske nogle af Mekong-flodens øer på en skøn cykeltur, inden du sætter kursen mod Siem Reap og en af turens absolutte højdepunkter – Khmerrigets tempelkompleks Angkor Wat, der giver en spændende indsigt i den magtfulde og rige khmerkultur. 

Oplev fiskersamfundet på Tonle Sap Søen

Ud over den imponerende ruinby Angkor, må du ikke snyde dig selv for skøn sejltur og et besøg hos et af de mange fiskersamfund på Tonle Sap Søen.

Hoi An - en by med strand og historie

Eventyret slutter ved det charmerende fiskerleje Hoi An i det centrale Vietnam. Denne historiske, farverige by gemmer på nogle af landet ældste og bedst bevarede huse, lokale markeder, gode restauranter, lange sandstrande og en hyggelig, gammel bydel. Alt sammen skal selvfølgelig opleves på skønne udflugter.

Din rejse - vores ansvar
Læs mere

Rejseoverblik

  • APR
  • MAJ
  • JUN
  • JUL
  • AUG
  • SEP
  • OKT
  • NOV
  • DEC
  • 2021
  • JAN
  • FEB
  • MAR

Cambodia

Phnom Penh, Siem Reap, Hoi An

15 dage

fra kr. 12.935

Dette er et rejseforslag, som du kan skræddersy efter dine ønsker.
Prisen er baseret ud fra kombinationen af billigste afrejsedato ved to personer, der rejser sammen.

Priser og forespørgsel
Hvornår vil du rejse?

Vælg en af de forslåede afrejsedatoer i kalenderen. Vil du rejse en anden dato, så brug knappen nedenfor.

Vælg en anden dato
Se kalender med foreslåede rejsedatoer

Fandt du ikke, hvad du søger i kalenderen?

Fortæl os, hvornår du ønsker at rejse og hvor længe, så undersøger vores rejsekonsulenter det nærmere.

Rejsens Indhold
Rejsemål
Phnom Pehn Siem Reap

Rejser til Phnom Pehn

Oplev Cambodias blomstrende og summende hovedstad Phnom Penh, der bugner af guldbelagte templer og prangende pagoder. Udforsk kulturen på byens museer, gå på opdagelse i nationalparker og få skønne kulinariske oplevelser.

Læs mere
Phnom Pehn Siem Reap Hoi An

Rejser til Siem Reap

Cambodia er et af Asiens mest spændende rejsemål, hvilket byen Siem Reap blandt andet kan tage æren for. Oplev en kombination af historie, kultur og kulinariske specialiteter.

Læs mere
Siem Reap Hoi An

Rejser til Hoi An

Hoi An er et charmende lille fiskerleje med nogle af de ældste og bedst bevarede huse i Vietnam. Havnen var, indtil den sandede til, en vigtig havneby, hvor kinesiske, japanske og portugisiske søfarende og købmænd rejste til. De mange tilrejsende har sat deres præg på byen, som særligt kan ses på arkitekturen. Den gamle bydel er på listen over UNESCOs verdens kulturarv.
Læs mere
Overnatningsmuligheder

Phnom Penh - 3 nætter

Tea House Urban Resort Aquarius Hotel & Urban Resort
Billigste hotelmulighed
Se kort

Tea House Urban Resort

Beliggenhed: Cambodia, Phnom Penh

Tea House Urban Resort ligger tæt på Phnom Penhs historiske centrum, hvor man bl.a. finder kongepaladset, den kongelige pagode samt floden og det livlige og stilfulde område Street 240 med restauranter og butikker.

 
På værelserne er der fladskærms-tv, minibar, køleskab, aircondition og gratis Wi-Fi.

Hotellets restaurant serverer et udvalg af lokale, cambodjanske og vestlige retter og drinks kan nydes ved pool-baren. Som navnet antyder, har Tea House Urban Resort ladet sig inspirere af teens glæder og gæster kan vælge mellem et stort udvalg af te, der kan nydes i haven og i ”tea loungen”.

Receptionen er åben døgnet rundt og ved udflugtsskranken er personalet er behjælpelig med at arrangere dagsture. Der tilbydes transport til lufthaven.

Officiel hotelkategori: TBA 

Læs mere her
Tea House Urban Resort Aquarius Hotel & Urban Resort Villa Langka
Se kort

Aquarius Hotel & Urban Resort

Beliggenhed: Cambodia, Phnom Penh

Floden Tonle Sap og nationalmuseet ligger ca. 800 meter fra hotellet og Phnom Penhs internationale lufthavn ligger 9 km væk.

Samtlige 66 værelser er moderne indrettet og omfatter aircondition, gratis Wi-Fi, minibar, fladskærms-tv, te- og kaffefaciliteter. Alle værelser har eget badeværelse, med toiletartikler og hårtørrer.

Hotellets infinity pool ligger øverst på tagterrassen med udsigt over byen. Her finder man også hotellets restaurant, der serverer et udvalg af asiatiske og vestlige retter. På hotellets vægge udstiller skiftende lokale kunstnere deres billeder.

Gæster kan henvende sig i den døgnåbne reception, for sightseeing, billetbestilling og transport service. Personalet kan også arrangere biludlejning.

Officiel hotelkategori: TBA 

 
Læs mere her
Aquarius Hotel & Urban Resort Villa Langka Raffles Hotel Le Royal
Se kort

Villa Langka

Beliggenhed: Cambodia, Phnom Penh

Værelserne er indrettet i klassisk cambodjansk stil, dog med moderne faciliteter som fladskærms-tv, minibar, sikkerhedsboks, te / kaffe faciliteter og Wi-Fi, som er gratis.

Villa Langka ligger i grønne omgivelser blandt palmer og andre tropiske planter. Du kan slappe af ved poolen eller tage på en udflugt i Phnom Penh, som receptionen står klar til at hjælpe med.

Hotellets restaurant byder på diverse egnsspecialiteter, men også vestlige retter, som kan nydes i restauranten eller på værelset i ro og mag.

Villa Langka ligger centralt i Cambodias hovedstad, Phnom Penh, i gåafstand fra uafhængighedsmonumentet. 

Officiel hotelkategori: TBA 

Læs mere her
Villa Langka Raffles Hotel Le Royal Sofitel Phnom Penh
Se kort

Raffles Hotel Le Royal

Beliggenhed: Cambodia, Phnom Penh

Samtlige værelser på hotellet har aircondition, kabel-tv og minibar. De har eget badeværelse med hårtørrer.

 
Hotellets gæster kan tage sig en dukkert i den udendørs swimmingpool, slappe af i en af spaens saunaer eller træne i fitnesscentret. Receptionen har døgnåbent, og der tilbydes roomservice døgnet rundt. Derudover tilbydes der udflugter fra receptionen, så du kan planlægge oplevelserne direkte på hotellet. Der er gratis WiFi på hele hotelområdet.

Raffles Hotel Le Royals restaurant serverer moderne, franske retter og traditionelle Khmer-retter til levende klassisk musik. På Cafe Monivong serveres morgenmaden (continental) og forskellige tema-menuer fra hele verden om aftenen.  

Officiel hotelkategori: 5*
Læs mere her
Raffles Hotel Le Royal Sofitel Phnom Penh
Se kort

Sofitel Phnom Penh

Beliggenhed: Cambodia, Phnom Penh

Hotellet ligger i gåafstand til kongepaladset, shopping og floden og 13 km fra Phnom Penhs internationale lufthavn.

 
Værelserne er indrettet med store vinduer, der giver masser af lyse og en fin udsigt over floden eller byen. værelserne har aircondition, fladskærms-tv, sikkerhedsboks og gratis toiletartikler. Der er gratis internetadgang på hele hotellet.

 
Sofitel Phnom Penh har 5 restauranter, hvor der servereres et bredt udvalg af lokale og internationale gourmetretter og i de 4 barer kan der nydes forfriskende drikkevarer. Slap af ved hotellets swimmingpool og for de aktive er der også mulighed for at træne i Phokeetra Sports Club, der byder på tennis og squashbaner samt et fitness center. I spaen kan man få velgørende kropsbehandlinger.

Der tilbydes 24-timers roomservice og i receptionen er der døgnåbent. Personalet er behjælpelig med at arrangere sightseeingture.

Officiel hotelkategori: 5*

Læs mere her

Siem Reap - 3 nætter

Damrei Angkor Hotel Angkor Village Resort
Billigste hotelmulighed
Se kort

Damrei Angkor Hotel

Beliggenhed: Cambodia, Siem Reap

På Khmer betyder Damrei, Elefant. Elefanten spillede en vigtig rolle i det gamle Khmer-rige og over alt på hotellet vil du støde på figurer af dette prægtige dyr. I receptionen, haven, restauranten, værelset osv.

Saltvandspool og tæt på centrum

Uden for hotellet findes et stort udvalg af restauranter, men der er kun ca. 10 minutters gang eller en 5 minutters tuk tuk tur til centrum og byens populære Pub Street.
Efter en varm dag med sightseeing kan du tage en kølende dukkert i saltvandspoolen, slappe af under parasollen og nyde en køling drink fra poolbaren. Middagen kan du spise i restauranten hvor der serveres retter fra det vestlige, asiatiske og cambodianske køkken. Trænger du til lidt selvforkælelse er der mulighed for at få massage og spabehandlinger i spa & wellness området. 

Værelser med terrasse eller balkon

Alle værelser og suiter er moderne indrettet og holdt i lyse farver. Værelserne er møbleret og udstyret med moderne faciliteter som fx aircondition, tv, telefon, Wi-Fi, minibar, kaffe/te-faciliteter, hårtørre, værdiboks samt terrasse eller balkon. 

Officiel hotelkategori: 4*

 
Læs mere her
Damrei Angkor Hotel Angkor Village Resort Anantara Angkor Resort & Spa
Se kort

Angkor Village Resort

Beliggenhed: Cambodia, Siem Reap

Kun ca. 5 minutter væk fra Siem Reaps livlige bymidte, finder du denne oase hvor den rolige stemning og de frodige omgivelser for dig helt sikkert til at føle dig meget længere væk.

Sejlende bar og byens længste swimmingpool

Angkor Village Resort er et virkeligt hyggeligt resort hvor bygningerne er spredt ud i en stor botanisk have med masser af høje palmer, grønne buske, smukke eksotiske blomster og en 250 meter lang swimmingpool der snor sig som en stille flod gennem den frodige have. Her kan du nyde en svalende dukkert, slappe af på en solseng ved ”flodens bred” og bestille en kølig drink fra den lille båd, som sejler rundt på ”floden”.

Resortet har to restauranter, der tilbyder et bredt udvalg af Khmer fine dining og mere vestligt præget retter. Derudover findes her et wellnessområde med sauna og fitness og hvor der tilbydes spabehandlinger.

Himmelsenge og direkte udgang til poolen

Resortets 80 værelser og suiter er holdt i eksklusiv Khmer-stil hvor de fleste har himmelsenge og direkte udgang til poolen. Alle værelser er smagfuldt møbleret og udstyret med moderne faciliteter som fx aircondition, tv, telefon, Wi-Fi, minibar, kaffe/te-faciliteter samt værdiboks og privat terrasse.

Officiel hotelkategori: TBA

 
Læs mere her
Angkor Village Resort Anantara Angkor Resort & Spa Raffles Grand Hotel d’Angkor
Se kort

Anantara Angkor Resort & Spa

Beliggenhed: Cambodia, Siem Reap

Anantara Angkor Resort er et all-suite boutique resort omgivet af frodig have, beliggende i udkanten af Siem Reap. Med kun 10 minutters kørsel til centrum og 15 minutter til det UNESCO-beskyttede Angkor er det et perfekt udgangspunkt for at udforske byen og templerne på cykel, med tuk tuk eller bag på en Vespa.

Økologiske produkter fra lokale landmænd

På Anantara finder du nogle af byens fineste restauranter, hvor høj gastronomi og friske økologiske råvarer, som hovedsageligt stammer fra lokale landmænd, vil glæde dine smagsløg. Vælg mellem fire forskellige restauranter, der serverer alt fra små snacks til en delikat high tea med champagne og gastronomiske retter med inspiration fra det store verdenskøkken.

Hyggelig gårdhave og prisbelønnet spa

Mellem værelsesbygningerne ligger en hyggelig gårdhave med saltvands swimmingpool, som omkranses af grønne træer og buske. Nyd solen og varmen fra liggestolen, eller træk dig tilbage og slap af med en salig spabehandling i Anantaras prisvindende spa, som kan skræddersy behandlingen, så den passer til lige netop dine behov og dit humør.

Gratis minibar og Nespresso kaffemaskine

Anantara Angkor Resort er et all-suite boutique resort med blot 39 suiter, som er elegant indrettet med fin Khmer-silke og inspiration fra Cambodias rige kulturarv i kombination med en række moderne bekvemmeligheder. Der tilbydes butlerservice og alle suiter har teaktræsgulve og tilbyder moderne luksus som in-suite smartphone, Nespresso-maskine, kaffe/te-faciliteter og gratis minibar. Derudover findes her aircondition, tv, telefon, Wi-Fi og værdiboks samt terrasse eller balkon.

Læs mere her
Anantara Angkor Resort & Spa Raffles Grand Hotel d’Angkor
Se kort

Raffles Grand Hotel d’Angkor

Beliggenhed: Cambodia, Siem Reap

Raffles Grand Hotel d’Angkor er i sig selv en kulturel oplevelse, der med sin beliggenhed i den 15 hektar smukt anlagte have, emmer af charme og kolonihistorie fra Cambodias storhedstid i det tidligere Franske Indokina. Hotellet åbnede sine døre første gang i 1932, men historien lever videre efter en omhyggelig restaurering – og en smilende elevatorfører, opererer stolt den originale elevator, som pryder lobbyen.

Udsøgt gastronomi og prisbelønnet forkælelse

Hotellet har fire restauranter og barer, hvor kan nyde god vin, champagne og cocktails og blive forkælet med smagfulde gastronomiske retter fra det eksotiske Khmer- og elegante franske køkken.
Efter en dag med sightseeing kan du slappe af ved hotellets swimmingpool eller nyde luksus og forkælelses i hotellets prisbelønnede Raffles Spa. 

Moderne værelser og historiske artefakter

De 119 rummelige værelser, suiter og villaer er smagfuldt indrettet med cambodianske møbler og historiske artefakter, hvoraf nogle stammer fra dengang hotellet første gang åbnede sine døre i 1932. Alle værelse har en fantastisk udsigt over poolen eller den flotte have og indeholder bl.a. moderne faciliteter som aircondition, loftvifte, tv, telefon, Wi-Fi, minibar, kaffe/te-faciliteter og værdiboks. Nogle værelser har balkon mens andre har fransk altan.

Officiel hotelkategori: 5*

 
Læs mere her

Hoi An - 6 nætter

Belle Maison Hadana Hoi An Trail Resort
Billigste hotelmulighed
Se kort

Belle Maison Hadana

Beliggenhed: Vietnam, Hoi An

Belle Maison Hadana er et populært hotel beliggende ca. 700 meter fra Hoi An’s gamle bydel. Hotellet er elegant opført i en blanding af lokal charme, naturmaterialer samt moderne og smagfuld indretning.

Her er et hyggelig poolområde med liggestole og parasoller. Derudover findes her en restaurant, bar og poolbar, café, spaområde og fitness center. Hotellet tilbyder gratis udlån af cykler, og der er gratis shuttle bus til stranden ved An Bang Beach. 

De 95 værelser og suiter er alle smagfuldt indrettet og holdt i varme neutrale farver. Alle med aircondition, minibar, kaffe-/te faciliteter, satellit-tv, telefon, safetyboks samt balkon med udsigt til enten byen eller poolområdet. Hotellet tilbyder fem forskellige værelseskategorier. 

Officiel hotelkategori: TBA

 
Læs mere her
Belle Maison Hadana Hoi An Trail Resort The Beach - Little Boutique Hotel & Spa
Se kort

Hoi An Trail Resort

Beliggenhed: Vietnam, Hoi An

Hoi An Trails Resort ligger i rolige omgivelser midt imellem Hoi Ans gamle bydel og stranden. Et skønt resort hvor du kan slappe af mellem de mange oplevelser det centrale Vietnam byder på.

Hotellets hyggelige poolområde med liggestole og parsoller er omgivet af mere end 100 år gamle frangipanitræer. Derudover findes her restaurant, bar, spaområde og lille fitness center. Hotellet tilbyder gratis udlån af cykler og gratis shuttle bus til den gamle bydel og stranden.

Alle værelser er smagfuldt indrettet i moderne vietnamesisk stil og indeholder bl.a. aircondition, kaffe-/te faciliteter, satellit-tv, telefon, safetyboks samt terrasse eller balkon. Hotellet tilbyder fem forskellige værelseskategorier.

Officiel hotelkategori: 4*

Læs mere her
Hoi An Trail Resort The Beach - Little Boutique Hotel & Spa Boutique Resort Hoi An
Se kort

The Beach - Little Boutique Hotel & Spa

Beliggenhed: Vietnam, Hoi An

The Beach Little Boutique Hotel & Spa er beliggende direkte ud til Cua Dai Beach ca. 5 km fra Hoi An’s charmerende gamle bydel. Et populært hotel for hele familien, der mellem udflugter og sightseeing kan slappe af ved poolen eller på stranden.

Her er swimmingpool med liggestole og parasoller. Derudover byder hotellet på restaurant, bar, lobby lounge, souvenirbutik, fitnesscenter samt Spa & Wellness område. Ligeledes er det muligt at leje cykler på hotellet og der tilbydes gratis transport til Hoi An’s gamle bydel.

Det 106 rummelige værelser og suiter er smagfuldt indrette med en fusion af traditionel vietnamesisk arkitektur og moderne bekvemmeligheder. Alle med aircondition, minibar, kaffe-/te faciliteter, satellit-tv, telefon, safetyboks samt terrasse eller balkon. Hotellet tilbyder seks forskellige værelsestyper.

Officiel hotelkategori: TBA
 
Læs mere her
The Beach - Little Boutique Hotel & Spa Boutique Resort Hoi An Four Seasons Resort The Nam Hai
Se kort

Boutique Resort Hoi An

Beliggenhed: Vietnam, Hoi An

Hoi An Boutique Resort er et hyggeligt og charmerende hotel beliggende lidt uden for byen på en privat bred sandstrand med udsigt over det Sydkinesiske Hav og de nærliggende Cham øer.

Resortet byder på et skønt poolområde med swimmingpool og børnepool. Der findes liggestole og parasoller ved poolområdet og på den private strand. Her er ligeledes restaurant og flere barer, et hyggeligt spaområde og fitness center. Derudover tilbydes der gratis shuttle bus til Hoi Ans gamle bydel, cykeludlejning og forskellige dagsudflugter.

Hoi An Boutique Resort består af 112 værelser og villaer som alle er smagfuldt indrettet i lyse farver og moderne vietnamesisk stil. Alle værelser og villaer indeholder bl.a. aircondition, minibar, kaffe-/te faciliteter, satellit-tv, telefon, safetyboks samt terrasse eller balkon. Hotellet tilbyder syv forskellige værelses og villa kategorier.

Officiel hotelkategori: 4*
 

Læs mere her
Boutique Resort Hoi An Four Seasons Resort The Nam Hai
Se kort

Four Seasons Resort The Nam Hai

Beliggenhed: Vietnam, Hoi An

The Nam Hai Hotel er en del af Four Seasons hotel kæden som emmer af kvalitet og luksus. Resortet er beliggende ved China Beach tæt på Hoi An by og med udsigt over det Sydkinesiske Hav og de nærliggende Cham øer.

The Nam Hai er alt i alt et fantastisk resort, som på enhver måde forkæler alle sanserne med masser af faciliteter og aktiviteter for store og små.

Her er flere swimmingpools og børnepool med liggestole og parasoller. Her er ligeledes et lækkert Spa & Wellness område samt flere barer og restauranter. 

Derudover findes her et stort udbud af sportsfaciliteter til lands og til vands. Fx mindre sejlbåde, kanoer, fitnesscenter, tennis, badminton, basketball, bordtennis og pool. For de golf interesserede er der mulighed for at forbedre handicappet på en af de nærliggende 18-hullers mesterskabsbaner designet af Colin Montgomerie og Greg Norman.   

The Nam Hai Hotel består af 100 villaer, hvoraf de 40 har egen pool. Villaerne er rummelige og smagfuldt indrettet med alle tænkelige moderne faciliteter som fx aircondition, minibar, kaffe-/te faciliteter, satellit-tv, telefon, safetyboks samt terrasse. Hotellet tilbyder fire forskellige typer villaer uden pool og syv forskellige typer villaer med privat pool. Nogle har udsigt til stranden og havet mens andre har udsigt til haven.

Officiel hotelkategori: 5*

 

Læs mere her
Dagsprogram
Dag 1
Danmark - Phnom Penh
Dag 2
Phnom Penh
Dag 3 - 4
Phnom Penh
Dag 5 - 7
Siem Reap
Dag 8
Hoi An
Dag 9 - 13
Hoi An
Dag 14 - 15
Hoi An - København

Dag 1

Danmark - Phnom Penh

Afrejse fra Danmark

Du flyver mod Cambodia. Mellemlanding og flyskifte undervejs.

Læs mere

Dag 2

Phnom Penh

M, F, A = Morgenmad, frokost, aftensmad

Ankomst til Cambodia og transport til hotellet

Efter indrejseformaliteterne bliver du mødt af vores lokale repræsentant og chauffør kører dig til hotellet. 

Phnom Penh blev engang betragtet som en af de smukkeste byer i Orienten, og på trods af sin turbulente historie, har den stadig bevaret en kolonial charme. Bybilledet er præget af bygninger fra kolonitiden og vinkelrette gader gennemskåret af større boulevarder med masser af liv, navnligt nede ved floden, hvor de franske caféer og restauranter lokker mange til. 

Dagen er til afslapning og egne oplevelser. Om aftenen er der mulighed for på egen hånd at nyde middagen nede ved floden. Havnefronten med den smukke promenade, der gradvist glider over i små parker og by-strand, er det livligste sted i Phnom Penh. Her sælger folk fra kurve og kasser, hvad de nu har at tilbyde, og langs vejen findes et stort udvalg af restauranter i alle prisklasser. 

Middagen kan fx nydes på Foreign Correspondents' Club (FCC), der var de udenlandske krigskorrespondenters samlingssted i byen, indtil de i 1975 blev udvist af Pol Pot-styret. Restauranten ligger lige ud til floden i en af byens smukkeste bygninger fra den franske kolonitid. Ønsker du at spise her en af dagene, anbefaler vi, at der bestilles bord nogle dage før.

 
Læs mere

Dag 3 - 4

Phnom Penh

Tilkøb af udflugter eller tid på egen hånd (M)

Dagene er til eventyr og oplevelser på egen hånd. Tag evt. med på vores udflugt ”Phnom Penh set fra en tuk tuk” til nogle af byens største og mest interessante seværdigheder eller ”Udforsk Mekongs øer på to hjul”. Det er en fire timers let cykeltur, som tager dig med til et af de små landsbysamfund på en af Mekong-flodens små øer. 

Ønsker du at stifte bekendtskab med den mere dystre side af landets historie, er der mulighed for at tage med på udflugten ”Killing Fields og Tuol Sleng”. Udflugten byder på et grumt minde om den terror og det folkemord, der fandt sted i sidste halvdel af 1970’erne under det bestialske Khmer Rouge-styre og regime. Den første del af udflugten er præget af en lidt trykket stemning, men er også vigtig for at forstå, hvad der senere skete i landet samt det årelange forsøg på at stille bødlerne til ansvar.

I den noget mere hyggelige ende af skalaen er der også udflugten ”En dag som dyrepasser”. Det er en heldagsudflugt, hvor du kommer med bag kulisserne og bliver dyrepasser for nogle af Cambodias truede sol- og månebjørne for en dag.

 
Læs mere

Dag 5 - 7

Siem Reap

Flytransport til Siem Reap og tilkøb af udflugter eller tid på egen hånd (M)

I dag sættes kursen mod Cambodias kulturelle centrum, Siem Reap. Det indebærer en flyvetur på lidt under en time. Hvis du hellere vil køre, er dette også en mulighed. Undervejs er der med bil mulighed for at for at besøge ”Spiderville” – eller Sukon, som er byens rigtige navn. Byen er nemlig blevet verdenskendt for sit marked, hvor der serveres friturestegte, behårede edderkopper og andre insekter, som du naturligvis kan smage. Ønsker du lidt mindre eksotiske smagsprøver, kan du nøjes med at smage på nogle af de lokal frugter.

Hvis du vælger at flyve, vil vores lokale repræsentant møde dig ved ankomst til Reap og sørge for transporten til hotellet. 

Siem Reap er ganske nem at finde rundt i. Byen er gennemskåret af Siem Reap-floden, hvis venstre bred danner rammen om de gamle franske kolonihuse, et stort overdækket marked, fine haver og parker samt et væld af caféer og restauranter. Her er en hyggelig stemning, og byen tiltrækker mange besøgende, der som dig, helt sikkert skal ud at se de store templer lidt uden for byen.

Du kan vælge at gøre det på egen hånd, eller du kan tilmelde dig en af vores to populære udflugter: ”Udforsk Angkor templerne på cykel” eller ”Heldagsudflugt til tempelbyen Angkor”. På begge udflugter kommer du til at opleve verdens største religiøse bygningsværk, som er på UNESCO’s verdensarvsliste. Den første udflugt foregår på cykel, mens du på den anden kan vælge at udforske jungletemplerne med tuk tuk, på el-cykel, i bil eller jeep.

Snyd heller ikke dig selv for udflugten ”Sejltur og flydende landsbyer”, en udflugt til en af de flydende landsbyer, der ligger på søen Tonle Sap. 

Måske har du også lyst til ”Smagen af Cambodia”, en aftenudflugt, hvor din tuk tuk-chauffør tager dig med på ’en rejse’ gennem det cambodianske køkken som bl.a. vil byde på kulinariske godbidder, moderne og traditionelle cambodianske retter, en afslappet atmosfære samt lokale delikatesser på Bugs Café.

 
Læs mere

Dag 8

Hoi An

Flytransport til Vietnam og transport til Hué (M)

Efter morgenmad på hotellet kører du i lufthavnen og flyver til Danang i Vietnam. Efter indrejseformaliteterne møder du vores lokale repræsentant, som sørger for transporten til den charmerende fiskerlandsby Hoi An.

Hoi An er en historisk perle med nogle af landets ældste og bedst bevarede huse. Byen var i det 16. til 18. århundrede et vigtigt handelscentrum i Sydøstasien, hvor kinesiske, japanske og portugisiske søfarende og købmænd rejste til. Købmænd fra forskellige kulturer slog sig ned og byggede huse, hvilket resulterede i en unik arkitektonisk stil med vietnamesisk, kinesisk og japansk indflydelse. Den gamle bydel er på listen over UNESCOs verdensarvsliste. Bydelen er bilfri og har stadig sin oprindelige og charmerende karakter med de smalle gader, gamle huse, templer og træbroer, hvor man i ro og mag kan slentre rundt og iagttage de smukke huse, som er dekoreret med paneler, indgraveret med kinesiske tegn og udskårne ornamenter. 

Efter check-in på hotellet er resten af dagen til fri disposition. Gå fx en tur i den gamle bydel hvor du finder et farverigt marked, skræddere, den gamle købmandsgård, den 400 år gamle japanske bro, hyggelige caféer og gode restauranter.

 
Læs mere

Dag 9 - 13

Hoi An

Oplevelser og eventyr på egen hånd (M)

Oven på nogle begivenhedsrige dage, er de næste par dage afsat til, at du rigtigt kan fordøje de mange nye og spændende indtryk. 

Du vælger selv, om du ønsker at bo ved den gamle bydel eller stranden og Det Sydkinesiske Hav.

Det er nemt at finde rundt i byen, hvor du kan gå på opdagelse i de spændende butikker, som sælger alt mellem himmel og jord, eller nyde en kop te eller kaffe i en af de hyggelige caféer. I bybilledet finder du også kunstgallerier, templer, pagoder, små restauranter og skræddere, som hurtigt kan forsyne dig med et nyt sæt tøj til meget favorable priser.

Du kan også leje cykel og tage en tur ud til Cua Dai og den smukke hvide sandstrand, som ligger ca. fem kilometer fra byen. Du kan selvfølgelig også sejle derud med en af bådene fra byen. Hvis du cykler derud, byder turen på smukke rismarker, små laguner og pælehuse. Fra stranden er der udsigt til de nærliggende øer, og i skyggen af en kokospalme kan du nyde et fantastisk måltid med alt godt fra havet. 

 
Læs mere

Dag 14 - 15

Hoi An - København

Hjemrejse eller forlængelse af rejsen (M)

I dag er der tid til af få gjort de sidste indkøb og få den sidste sol. Omkring aftenstid er der transport til lufthavnen i Danang, hvor hjemrejsen for alvor begynder. Ønsker du at forlænge rejsen med nogle dage i Ho Chi Minh City eller et helt andet sted er dette også en mulighed.

Dag 15 København

Ankomst til Danmark

 
Læs mere
Afrejsedatoer, priser og forespørgsel

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Priser og forespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Natascha, Nicoline, Rikke, Mark, Lars

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.