Flodkrydstogt på Mekong-floden

Cambodia - Siem Reap, Phnom Penh, Mekong Deltaet, Ho Chi Minh City

  • 4-nætters krydstogt og den afslappede stemning
  • Livet og naturen langs Mekong-floden
  • Tempelkomplekset Angkor Wat 
  • Phnom Penhs pagoder og templer 
  • Vietnams største by – Saigon 
 

Rundrejse til Cambodia og Vietnam med højdepunkter som tempelkomplekset Angkor Wat og et skønt 4-nætters flodkrydstogt ned ad Mekong-floden til Vietnam og storbyen Saigon

Denne rundrejses helt store oplevelse vil helt sikkert være flodkrydstogtet fra Phnom Penh i Cambodia til Saigon – eller Ho Chi Minh City som den hedder i dag, i Vietnam. Undervejs vil der være god tid til at opleve livet på, og langs, den mægtige Mekong-flod, nyde udsigten til det frodige landskab, komme tæt på lokalbefolkningen og at tage med på guidede udflugter eller at søge dit helt eget eventyr på en af bådens mountainbike.

Men inden flodkrydstogtet, starter eventyret med nogle dage i Siem Reap hvor du finder endnu en af turens absolutte højdepunkter – Khmer-rigets tempelkompleks Angkor Wat, der giver en spændende indsigt i den magtfulde og rige khmerkultur. Nogle templer er restaurerede og står lige så majestætiske som oprindeligt, mens andre stadig er omgærdet af mystik og omgivet tæt jungle og tilgroet af rødder, lianer og buske. Udforsk de mystiske templer på en klassisk udflugt eller på cykel og besøg nogle af de flydende landsbyer på Tonle Sap søen.

Turen fortsætter til hovedstaden Phnom Penh, som byder på krigshistorie, guldbelagte templer og prangende pagoder langs byens brede boulevarder. Se evt. det hele fra en cykeltaxi eller udforsk landsbysamfundet på nogle af Mekongs øer på en skøn cykeltur. 

Fra Phnom Penh sejler du ad Mekong-floden ind i Vietnam og ned i det store delta hvor krydstogtet slutter. 

Eventyret slutter med et par nætter i Saigon, eller Ho Chi Minh City som den hedder i dag. Tag på byrundtur og måske kan en udflugt til de berømte Chu Chi tunneller friste – eller hvad at ”opleve det rigtige Saigon” på aftenudflugt bag på en Vespa.

Fysiske krav til rejsen
Udgangspunktet for alle vores rejser er, at man er fysisk selvhjulpen. Det vil sige, at man kan klare sig selv, komme ubesværet ind/ud af diverse transportmidler og bære sin egen bagage. Vores rejser er generelt ikke egnede for bevægelseshæmmede, da der oftest vil være trapper og længere gåafstande i lufthavne, skibshavne, ved udflugter og på selve rejsemålet (fx kan elevator ikke garanteres ved indkvartering). Har du spørgsmål til rejsens fysiske krav, beder vi dig venligst kontakte os.
Læs mere

Rejseoverblik

  • JUL
  • AUG
  • SEP
  • OKT
  • NOV
  • DEC
  • 2019
  • JAN
  • FEB
  • MAR
  • APR
  • MAJ
  • JUN

Cambodia

Siem Reap, Phnom Penh, Mekong Deltaet, Ho Chi Minh City

11 nætter / 14 dage

fra kr. 22.685

Dette er et rejseforslag, som du kan skræddersy efter dine ønsker.
Prisen er baseret ud fra kombinationen af billigste afrejsedato ved to personer, der rejser sammen.

Priser og forespørgsel
Lad drømmene begynde her

På de næste sider kan du frit og uforpligtende sammensætte din rejse, så den passer til dine behov.
Først vil vi gerne vide, hvornår du har lyst til at tage af sted - rejselængden på denne pakke er som udgangspunkt forudbestemt. Men husk på, at vi er til for at opfylde dine ønsker, så hvis noget ikke passer ind i dine rejseplaner, får du på de følgende sider rig mulighed for at tilpasse og kommentere, før du sender din uforpligtende rejseforespørgsel.

Rejsens Indhold

Rejsemål

Siem Reap Phnom Pehn

Rejser til Siem Reap

Cambodia er et af Asiens mest spændende rejsemål, hvilket byen Siem Reap blandt andet kan tage æren for. Oplev en kombination af historie, kultur og kulinariske specialiteter.

Læs mere
Siem Reap Phnom Pehn Mekong Deltaet

Rejser til Phnom Pehn

Oplev Cambodias blomstrende og summende hovedstad Phnom Penh, der bugner af guldbelagte templer og prangende pagoder. Udforsk kulturen på byens museer, gå på opdagelse i nationalparker og få skønne kulinariske oplevelser.

Læs mere
Phnom Pehn Mekong Deltaet Ho Chi Minh City

Rejser til Mekong Deltaet

Besøger du den sydlige del af Vietnam, bør du besøge Mekong Deltaet med de 4.000 km lange floder, som udspringer i det tibetanske højland. De fleste turister når kun ud til byen My Tho, men er du eventyrlysten, bør du tage endnu længere ud og sejle på de mange kanaler og bifloder.
Læs mere
Mekong Deltaet Ho Chi Minh City

Rejser til Ho Chi Minh City

I forhold til andre steder i Vietnam ses de største kontraster i Ho Chi Minh City. En blanding af nyt og gammelt og stort og småt. Smukke butikker kontra hektiske markeder, moderne skyskrabere og små lokale huse står side om side. Ét er dog sikkert - livet leves på gaden, der summer af liv. Det er her at du får de største oplevelser.

Læs mere

Overnatningsmuligheder

Rundrejse - 11 nætter

Overnatning på rundrejsen

Overnatning på rundrejsen

Beliggenhed: Cambodia, Rundrejse

Undervejs bor du på nedenstående hoteller på rundrejsen:

  • Siem Reap – Damrei Angkor Hotel
  • Phnom Penh – Villa Langka Hotel
  • Mekong-floden – Pandaw Cruise
  • Ho Chi Minh City – Sanouva Hotel 

Ønsker du at bo lidt bedre er der mulighed for at opgradere til flg. mod et tillæg:

  • Siem Reap – Angkor Village Resort
  • Phnom Penh – Aquarius Hotel
  • Mekong-floden – Pandaw Cruise
  • Ho Chi Minh City – Majestic Saigon Hotel 
 
Læs mere her

Dagsprogram

Dag 1 - 2
København - Siem Reap
Dag 2
Siem Reap
Dag 3 - 4
Siem Reap
Dag 5
Phnom Penh
Dag 6
Phnom Penh
Dag 7
Mekong flodkrydstogt
Dag 8
Mekong flodkrydstogt
Dag 9
Mekong flodkrydstogt
Dag 10
Mekong flodkrydstogt
Dag 11
Ho Chi Minh City
Dag 12
Ho Chi Minh City
Dag 13 - 14
Ho Chi Minh City - København

Dag 1 - 2

København - Siem Reap

Afrejse fra Danmark

I flyver mod Cambodia. Mellemlanding og flyskifte undervejs.

 
Læs mere

Dag 2

Siem Reap

M, F, A = Morgenmad, frokost, aftensmad


Ankomst til Cambodia, transport til hotellet og afslapning

Efter indrejseformaliteterne bliver du mødt af vores lokale repræsentant og chauffør som vil køre dig til hotellet. 

Siem Reap er ganske nem at finde rundt i. Byen er gennemskåret af Siem Reap-floden, hvis venstre bred daner rammen om de gamle franske kolonihuse, et stort overdækket marked, fine haver og parker samt et væld af caféer og restauranter. Her er en hyggelig stemning, og byen tiltrækker mange besøgende, der som jer skal ud at se de store templer lidt uden for byen.

 
Læs mere

Dag 3 - 4

Siem Reap

Tilkøb af udflugter eller eventyr og oplevelser på egen hånd (M)

De næste par dage er til eventyr og oplevelser på egen hånd. Tag evt. med på en af vores spændende udflugter til tempelkomplekset Angkor Wat og besøg nogle af de flydende landsbyer på Tonle Sap søen.

Fx en skøn cykeltur omkring Angkor templerne uden for byen. Dagens cykeldistance er 28-38 km. Sværhedsgrad: Middel, fortrinsvis på grusvej og asfalt. 

Og en sejltur i traditionel træbåd til landsbyen May Chrey, der ligger på søen Tonle Sap. 

Se evt. den fulde beskrivelse af udflugterne på vores hjemmeside under ”udflugter”.

 
Læs mere

Dag 5

Phnom Penh

Flytransport til Phnom Penh og tilkøb af udflugt eller tid på egen hånd (M)

I dag sættes kursen mod Cambodias hovedstad Phnom Penh. En flyvetur på lidt under en time.

Ved ankomst til Phnom Penh bliver du mødt af vores lokale repræsentant og chauffør som vil køre dig til hotellet. 

Byen blev engang betragtet som en af de smukkest i Orienten, og på trods af sin turbulente historie, har den stadig bevaret en kolonial charme. Bybilledet er præget af bygninger fra kolonitiden og vinkelrette gader gennemskåret af større boulevarder med masser af liv, navnligt nede ved floden, hvor de franske caféer og restauranter lokker mange til. 

Dagen er til egne oplevelser. Tag evt. med på vores udflugt ”Phnom Penh set fra en cykeltaxi” til nogle af byens største og mest interessante seværdigheder. 

Om aften er der mulighed for på egen hånd at nyde middagen nede ved floden. Havnefronten med den smukke promenade, der gradvist glider over i små parker og by-strand, er det livligste sted i Phnom Penh. Her slæber folk rundt med kurve og kasser for at sælge, hvad de nu har at tilbyde, og langs vejen findes et stort udvalg af restauranter i alle prisklasser. 

Middagen kan fx nydes på Foreign Correspondents' Club (FCC), der var de udenlandske krigskorrespondenters samlingssted i byen, indtil de i 1975 blev udvist af Pol Pot-styret. Restauranten ligger lige ud til floden i en af byens smukkeste bygninger fra den franske kolonitid. Ønsker du at spise her, anbefaler vi, at der bestilles bord nogle dage før.

 
Læs mere

Dag 6

Phnom Penh

Tilkøb af udflugter eller eventyr og oplevelser på egen hånd (M)

Dagen er til eventyr og oplevelser på egen hånd. Tag evt. med på vores udflugt ”Udforsk Mekong øer på to hjul”. En fire timers let cykeltur som tager dig med et af de små landsbysamfund på en af Mekong-flodens små øer. 

Tilbage på hotellet er resten af dagen til egne oplevelser. Ønsker du at stifte bekendtskab med den mere dystre side af landets historie, er der mulighed for at tage med på udflugten ”Killing Fields og Tuol Sleng”. Udflugten byder på et grumt minde om den terror og det folkemord, der fandt sted i sidste halvdel af 1970’erne under det bestialske Khmer Rouge-styre og regime. 

Den første del af udflugten er præget af en lidt trykket stemning, men er også vigtig for at forstå, hvad der senere skete i landet samt det meget langvarige forsøg på at stille bødlerne til ansvar.

 
Læs mere

Dag 7

Mekong flodkrydstogt

Transport til flodbåden, ombord stigning og tid på egen hånd (M, A)

Hen på formiddagen bliver du kørt fra hotellet til flodbåden, som skal være dit hjem de næste fire nætter. Efter check in formaliteterne er overstået og kahytten anvist er resten af dagen til egne oplevelser. Båden ligger i Phnom Penh natten over, så enten kan du slappe af på skibets dæk eller tage en tur ind til byen, som ligger i gåafstand.

 
Læs mere

Dag 8

Mekong flodkrydstogt

Afsejling og besøg i sølvsmedje landsby (M, F, A)

Efter morgenmad ombord byder formiddagen på en lille udflugt til en landsby som er kendt for sit sølvsmedje arbejde. Du besøger landsbyen og ser hvordan det ædle metal forarbejdes.

Landsbyen ligger ved Tonle Sap-flodens bred, så undervejs kan du nyde udsigten til de små landsbyer og livet langs floden.

OBS! Hvis vandstanden er for lav, bliver formiddagens udflugt gennemført med bus.

Tilbage på båden er der frokost og stævnen vendes mod Vietnam.

 
Læs mere

Dag 9

Mekong flodkrydstogt

Afslapning på flodbåden og grænsen til Vietnam krydses (M, F, A)

Dagen er afsat til sejlads og afslapning så sæt dig til rette i en af soldækkets liggestole og nyd udsigten til dagligdagen og landskabet der langsomt passerer.

I løbet af eftermiddagen er du fremme ved grænsen til Vietnam. Efter udfyldelse af visumpapirer og når indrejseformaliteterne er vel overstået, fortsætter sejlturen ned i det mægtige Mekong-delta. 

Mekong-floden, som udspringer i det tibetanske højland, er med sin længde på mere end 4.800 km, en af verdens længste floder. Floden har sin udmunding i det mægtige Mekong-delta i det sydlige Vietnam. Det vietnamesiske navn for Mekong er "Cuu Long", hvilket betyder "De 9 drager". Navnet hentyder til Deltaets hovedfloder, som deler sig i ni arme og hele området, der gennemskæres af utallige kanaler og små floder. 

 
Læs mere

Dag 10

Mekong flodkrydstogt

Besøg hos Cham-folket, fiskefarm, sejltur med sampan og flydende marked (M, F, A)

Denne morgen er byder på en udflugt i grænsebyen Chau Doc. Turen går til den etniske minoritetsgruppe cham-folket, som stammer fra Champa-riget der herskede over en stor del af det centrale Vietnam fra det 2. til det 15. århundrede. Cham-folket bor på nogle af deltaets små øer, hvor de lever af at fange og opdrætte maller. 

Ønsker du ikke at deltage i formiddagens udflugt, kan du evt. låne en af skibets cykler og søge dit helt eget eventyr i og omkring Chau Doc.

Mens frokosten nydes ombord sættes kursen mod Sa Dec. Her går du ombord på en sampan – en traditionel vietnamesisk båd – som tager dig med ind i nogle af de små menneskeskabet kanaler langs Mekong-floden. Undervejs besøges byens lokale marked og ser huset, som tilhørte Huyn Thu Le, kend fra den franske forfatter Marguerite Duras’ roman ”Elskeren”, som senere blev filmatiseret i filmen L’Indochine. 

Senere sejles der til det flydende marked i Cai Be. Den største aktivitet er i de tidlige morgentimer, men hele dagen vil der være handlende, som sejler rundt og sælger sine varer.

Efter et bad og omklædning i kahytten er der tid til at nyde solnedgangen over Mekong og et par drinks med de andre gæster ombord, inden afskedsmiddagen serveres. 

 
Læs mere

Dag 11

Ho Chi Minh City

Transport fra My Tho til Saigon og eventyr på egen hånd (M)

Tidlig morgen sejles der fra Cai Be til My Tho og efter nogle begivenhedsrige dage ombord på flodbåden er det ved at være tid til at sige farvel til personalet.

Fra My Tho er tranport til hotellet i Vietnams største by, Saigon – eller Ho Chi Minh City, som den hedder i dag. 

Saigon var hovedstad i Sydvietnam fra 1954 til 1975, hvor landet blev genforenet med Nordvietnam. Byen blev efter nordvietnamesernes sejr hovedstad for den provisoriske republik Sydvietnam, som styrede den sydlige del af landet, indtil nord og syd blev forenet den 2. juli 1976. Hanoi blev da hovedstad for hele landet. Byens navn blev straks ændret til Ho Chi Minh-byen til minde om Ho Chi Minh, som kommunisterne anser som den socialistiske republiks landsfader. 

I daglig tale bruger de fleste vietnamesere fortsat det gamle navn, og blandt modstandere af det kommunistiske regime holder man specielt hårdt på dette. HCMC, som den forkortes, er Vietnams største by og centrum for landets forretnings- og forlystelsesliv. 

Efter check in på hotellet er til egne oplevelser. 

 
Læs mere

Dag 12

Ho Chi Minh City

Tilkøb af udflugter eller eventyr og oplevelser på egen hånd (M)

Endnu en dag hvor du kan tage med på en af vores spændende udflugter, eller du kan søge dit helt eget eventyr.

Tilmeld dig evt. også vores udflugt ”Halvdagstur i Ho Chi Minh City” som bl.a. tager dig med til China Town, det tidligere præsidentpalads for den gamle republik Sydvietnam, Ben Than markedet og krigsmuseet. 

Om aftenen kan det varmt anbefales at tage med på vores Vespa tur hvor du vil opleve ”det rigtige” Saigon. Sæt dig til rette bag på Vespaen og din chauffør vil bringe dig til steder som turister nærmest ikke kender. 

 
Læs mere

Dag 13 - 14

Ho Chi Minh City - København

Hjemrejse eller forlængelse af rejsen (M)

Denne formiddag er der mulighed for at tage med på en udflugt til de berømte Cu Chi tunneller. 

Ellers nyd storbystemningen, få de sidste oplevelser og købt de sidste souvenir, for i dag starter hjemrejsen. Som på udrejsen er der mellemlanding og flyskifte undervejs. 

Ønsker du at forlænge rejsen, er dette naturligvis også muligt. Tag fx nogle dage til tropeøen Phu Quoc, som ligger kun en times flyvning fra Saigon.

 

Dag 14 København

Ankomst til Danmark

 
Læs mere

Afrejsedatoer, priser og forespørgsel

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Priser og forespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Natascha, Lars, Mark

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.