Cambodias højdepunkter og strandferie i Vietnam

Cambodia - Siem Reap, Phnom Penh, Ho Chi Minh City
  • Cykeltur ved Angkor Wat 
  • Sejltur på Tonle Sap søen 
  • Phnom Penhs pagoder og templer 
  • Vietnams største by – Saigon 
  • Strandferie i Vietnam
 

Rundrejse til Cambodia og Vietnam som bl.a. byder på tempelkomplekset Angkor Wat, sejltur på Tonle Sap søen, templer og pagoder i Phnom Penh samt storbyen Saigon og strandferie i Vietnam

Eventyret starter i Siem Reap med en af turens absolutte højdepunkter – Khmer-rigets tempelkompleks Angkor Wat, der giver en spændende indsigt i den magtfulde og rige khmerkultur. Nogle templer er restaurerede og står lige så majestætiske som oprindeligt, mens andre stadig er omgærdet af mystik og omgivet tæt jungle og tilgroet af rødder, lianer og buske.

Udforsk de mystiske templer på en klassisk udflugt eller på cykel og besøg nogle af de flydende landsbyer på Tonle Sap søen.

Turen fortsætter til hovedstaden Phnom Penh, som byder på krigshistorie, guldbelagte templer og prangende pagoder langs byens brede boulevarder. Se evt. det hele fra en cykeltaxi eller udforsk landsbysamfundet på nogle af Mekongs øer på en skøn cykeltur. 

Vietnam (rejser fra oktober til april)

Fra Cambodia sættes kursen mod Vietnam. Første stop er i Saigon, eller Ho Chi Minh City som den hedder i dag. Den spændende og interessante storby er en blanding af fortid og nutid og stort og småt. Moderne højhuse står side om side med små huse og bygninger fra den franske kolonitid, her er alt fra modebutikker til lokale markeder, samt dyre gourmet restauranter, hyggelige caféer og billige gadekøkkener. Livet leves på gaden og byens parker, der summer af liv. Noget I ved selvsyn kan opleve på en aftentur bag på en Vespa-scooter, til små caféer, barer og restauranter i områder, som turister nærmest ikke kender. Måske kan en udflugt til Mekong-deltaet eller Chu Chi tunnellerne også friste?

Herefter står den på daseferie ved en af Vietnams skønne strande. Nyd evt. dagene på tropeøen Phu Quoc, der byder på tæt tropisk jungle og et fantastisk paradis med skønne strande og masser af gode lokale spisesteder og restauranter. Eller sæt kursen mod strandbyerne Phan Thiet og Mui Ne der er beliggende på ca. fire timers kørsel fra Saigon. 

Vietnam (rejser fra maj til september)

Rejser du i sommerperioden anbefaler vi, pga. regntid i det sydlige Vietnam, at rejsen slutter i det centrale Vietnam ved stranden i den lille hyggelige fiskerby Hoi An, som er på UNESCO’s Verdensarvsliste. Tiden i Hoi An er til egne eventyr eller der er mulighed for at tage med på nogle af vores udflugter. Der flyves direkte fra Cambodia til Danang ca. 30 km fra Hoi An og rejsen slutter derfor med et par dage i Saigon inden den endelige hjemrejse.

 
Læs mere

Rejseoverblik

  • AUG
  • SEP
  • OKT
  • NOV
  • DEC
  • 2020
  • JAN
  • FEB
  • MAR
  • APR
  • MAJ
  • JUN
  • JUL

Cambodia

Siem Reap, Phnom Penh, Ho Chi Minh City

16 dage

fra kr. 14.780

Dette er et rejseforslag, som du kan skræddersy efter dine ønsker.
Prisen er baseret ud fra kombinationen af billigste afrejsedato ved to personer, der rejser sammen.

Priser og forespørgsel
Hvornår vil du rejse?

Vælg en af de forslåede afrejsedatoer i kalenderen. Vil du rejse en anden dato, så brug knappen nedenfor.

Vælg en anden dato
Se kalender med foreslåede rejsedatoer

Fandt du ikke, hvad du søger i kalenderen?

Fortæl os, hvornår du ønsker at rejse og hvor længe, så undersøger vores rejsekonsulenter det nærmere.

Rejsens Indhold
Rejsemål
Siem Reap Phnom Pehn

Rejser til Siem Reap

Cambodia er et af Asiens mest spændende rejsemål, hvilket byen Siem Reap blandt andet kan tage æren for. Oplev en kombination af historie, kultur og kulinariske specialiteter.

Læs mere
Siem Reap Phnom Pehn Ho Chi Minh City

Rejser til Phnom Pehn

Oplev Cambodias blomstrende og summende hovedstad Phnom Penh, der bugner af guldbelagte templer og prangende pagoder. Udforsk kulturen på byens museer, gå på opdagelse i nationalparker og få skønne kulinariske oplevelser.

Læs mere
Phnom Pehn Ho Chi Minh City

Rejser til Ho Chi Minh City

I forhold til andre steder i Vietnam ses de største kontraster i Ho Chi Minh City. En blanding af nyt og gammelt og stort og småt. Smukke butikker kontra hektiske markeder, moderne skyskrabere og små lokale huse står side om side. Ét er dog sikkert - livet leves på gaden, der summer af liv. Det er her at du får de største oplevelser.

Læs mere
Overnatningsmuligheder

Rundrejse - 7 nætter

Overnatning på rundrejsen

Overnatning på rundrejsen

Beliggenhed: Cambodia, Rundrejse

Undervejs bor du på nedenstående hoteller på rundrejsen:

Nætter  By/Sted  Hotel
3  Siem Reap  Damrei Angkor Hotel
2  Phnom Penh  Vill Langka Boutique
2  Ho Chi Minh City  Sanouva Hotel
6  Strandferie i Vietnam  Valgte hotel og destination 

Ønsker du at bo lidt bedre er der mulighed for at opgradere til flg. mod et tillæg:

Nætter  By/Sted  Hotel
3  Siem Reap  Angkor Village Resort
2  Phnom Penh  Aquarius Hotel
2  Ho Chi Minh City  Majestic Saigon Hotel
6  Strandferie i Vietnam  Valgte hotel og destination

OBS!

Oktober til april
Rejser du i perioden oktober til april, kan du vælge om strandferien i Vietnam enten skal være på tropeøen Phu Quoc eller i Phan Thiet/Mui Ne, som ligger på fastlandet ca. fire timers kørsel fra Ho Chi Minh City.

Maj til september
Rejser du i perioden maj til september anbefaler vi, pga. regntid i det sydlige Vietnam, at strandopholdet er ved stranden i den lille hyggelige fiskerby Hoi An, som er på UNESCO’s Verdensarvsliste. Der flyves direkte fra Cambodia til Danang ca. 30 km fra Hoi An. Rejsen slutter derfor med et par dage i Ho Chi Minh city inden den endelig hjemrejse.

 


 
Læs mere her

Phu Quoc - 6 nætter

Bamboo Village Beach Resort Phu Quoc Eco Beach Resort
Billigste hotelmulighed
Se kort

Bamboo Village Beach Resort

Beliggenhed: Vietnam, Mui Ne

Dette hyggelige lille resort er beliggende i Mui Ne området direkte ud til en privat strand med liggestole og parasoller. Der er ca. 100 meter til lokalt centrum og ca. 15 km til Phan Thiet. Her kan du slappe af under de mange palmer

Her er to poolområder med liggestole og parasoller. Den ene ligger ned til strandbaren og med direkte adgang til den fine sandstrand, mens den anden ligger omkranset af den tropiske have. Derudover findes her restaurant, bar, billard, kiosk, Spa & Wellness samt fitness center og yoga. 

De 147 værelser og bungalows ligger fordelt i en tropisk have med små stisystemer, skyggefulde palmer, blomster, træer og buske samt små bassiner med åkander.

Alle værelser er enkelt og elegant indrettet og holdt i lyse farver, og med moderne faciliteter som fx aircondition, minibar, Wi-Fi, satellit-tv, safetyboks samt terrasse eller balkon. Resortet tilbyder tre værelsestyper som ligger i hovedbygningen og tre typer bungalows som ligger i haven eller med front mod stranden (ikke direkte havudsigt).

Officiel hotelkategori: 4*

 
Læs mere her
Bamboo Village Beach Resort Phu Quoc Eco Beach Resort Peppercorn Beach Resort
Se kort

Phu Quoc Eco Beach Resort

Beliggenhed: Vietnam, Phu Quoc

Phu Quoc Eco Resort ligger ved Ong Lang stranden på Phu Quocs vestkyst med den frodige jungle på den ene side og hvid palmestrand med udsigt over Siam Bugten på den anden. 

Hotellets poolområde med børnepool ligger med udsigt over stranden og havet. Der findes liggestole og parasoller ved poolområdet og på stranden. Derudover findes her restaurant, bar og spaområde.

Ligeledes tilbydes der gratis brug af fitnesscenter samt gratis lån af kajak og cykler.

Hotellets deluxe værelser ligger i hotelbygningen og har begrænset havudsigt. Resten af værelserne er fordelt i de hyggelige bungalows rundt i den store have. Nogle med begrænset havudsigt eller udsigt til haven. Alle værelser indeholder fx Wi-Fi, aircondition, satellit-tv, telefon, safetyboks og balkon. Hotellet tilbyder syv forskellige værelseskategorier.

Officiel hotelkategori: TBA

Læs mere her
Phu Quoc Eco Beach Resort Peppercorn Beach Resort Pandanus Resort
Se kort

Peppercorn Beach Resort

Beliggenhed: Vietnam, Phu Quoc

I den fredelige nordvestlige del af tropeøen Phu Quoc finder du Peppercorn Beach Resort hvis nærmeste nabo er en lille fiskerlandsby. Et lille familiedrevet strandhotel, som har stor fokus at drive stedet med ansvarlighed og bæredygtighed. Plastik bliver indsamlet og sendt til genbrug, personalet har gode arbejdsforhold og værtsparret donerer årligt en del af overskuddet til fattige landsbyer i det centrale Vietnam.

Straks ved ankomst mærker du den afslappede atmosfære og personalets glæde ved at arbejde her. De taler ikke alle lige godt engelsk, men de har hjertet med.

Peppercorn Beach Resort ligger direkte ned til en fin hvid sandstrand med skyggefulde palmer. Vandet er klart og stranden fin og børnevenlig. Slap af med en god bog og lad batterierne op i en af havens hængekøjer eller havestole. Her findes et åbent køkken hvor kokkene omdanner friske råvarer til rene smagsoplevelser og et hyggeligt poolområde med udsigt over vandet. Derudover tilbydes der dagligt gratis transport til og fra hovedbyen Duong Dong’s bycentrum, gratis udlån af kajak og mountainbike. Mod betaling kan der arrangeres snorkel og dykkerture og udflugter. 

Alle værelser er fordelt i bungalows som ligger i den tropiske have eller ved få meter fra stranden. Alle værelser er store, smagfuldt indrettet og holdt i lyse farver med klinkegulve moderne faciliteter som fx gratis Wi-Fi, aircondition, loftvifte, kaffe-/te faciliteter og møbleret terrasse. Hotellet tilbyder syv forskellige bungalowkategorier, herunder også store familiebungalows.

Officiel hotelkategori: TBA

 
Læs mere her
Peppercorn Beach Resort Pandanus Resort Cassia Cottage Resort
Se kort

Pandanus Resort

Beliggenhed: Vietnam, Mui Ne

Flot resort som ligger nord for Phan Thiet med direkte adgang til Mui Ne stranden. Resortet inviterer til ren afslapning og forkælelse i de smukke og farverige omgivelser.

Alle 134 værelser, suites og bungalows har aircondition, tv, telefon, minibar, hårtørrer og balkon/terasse. Resortet har mange faciliteter såsom swimming pool, jacuzzi, spa, sauna, dampbad, massage, skønhedssalon, fitnesscenter, tennisbaner, restaurant, bar, lounge, café, roomservice, souvernirshop og valutaveksling.

Officiel hotelkategori: 4*

Læs mere her
Pandanus Resort Cassia Cottage Resort Dusit Princess Moonrise Beach Resort
Se kort

Cassia Cottage Resort

Beliggenhed: Vietnam, Phu Quoc

Cassia Cottage er et virkeligt charmerende boutiquehotel, som ligger ved den populære hvide sandstrand Long Beach og i gåafstand til byliv.

Resortet blev oprindeligt opført som et privat hjem for en lokal erhvervsdrivende som handlede med krydderier. Cassia Cottage er stadig i familiens eje men drives i dag som et hyggeligt boutiquehotel hvor mottoet er: ”du kommer som gæst men vender tilbage som en gammel ven”. Her er en ægte varme og gæstfrihed hvor du for alvor kan komme ned i gear og slappe af med din ynglings drink i en day-bed i haven, ved poolen eller på stranden. 

Her er to lækre poolområder, hvoraf det ene kun er for voksne, og en privat strand med liggestole og parasoller. Og når sulten melder sig kan du nyde en af restaurantens kulinariske retter og udsigten over havet og stranden. Derudover er der mulighed for at bestille en gang selvforkælelse i hotellets spaafdeling og komme ned i gear med yogaklasser på stranden.

Cassia Cottage er stærkt engageret i miljøsager og bruger, så vidt muligt, naturlige og lokale produkter, de opfordre gæster til at genbruge håndklæder og sengetøj, benytter ikke blegemidler, kemikalier eller sprøjtemidler og spildevand genbruges til at vande haven.

På Cassia Cottage kan du vælge at bo i nye og moderne værelser eller i charmerende rustikke bungalows med egen terrasse og udsigt til grønne omgivelser eller havudsigt. De store og moderne værelser ligger i den nyere del af resortet. Her kan du vælge mellem værelser med balkon eller terrasse. Værelser med terrasse har ligeledes privat udendørs bruseniche. 

Fælles for alle værelser og bungalows er, at de er smagfuldt indrettet og som minimum indeholder gratis Wi-Fi, airconditions, loftvifte, minibar, kaffe-/te faciliteter og safetyboks. Hotellet tilbyder to forskellige værelseskategorier og fire forskellige bungalowkategorier.

Officiel hotelkategori: TBA
Læs mere her
Cassia Cottage Resort Dusit Princess Moonrise Beach Resort Sailing club Resort Mui Ne
Se kort

Dusit Princess Moonrise Beach Resort

Beliggenhed: Vietnam, Phu Quoc

Dusit Princess Moonrise Beach ligger direkte ved den fine sandstrand Long Beach og er omgivet af tropisk vegetation og høje kokospalmer. Her er det bare om at sænke skuldrene og nyde den rolige og afslappende atmosfære og kombinationen af et moderne resort med masser af faciliteter og en charmerende vietnamesiske gæstfrihed.

Her er et hyggeligt poolområde med infinitypool og udsigt over havet. Ved poolområdet er der liggestole og parasoller og en nedsænket poolbar hvor du kan nyde en kold forfriskning.

Derudover findes her en lobbybar, flere restauranter, der serverer traditionelle retter fra det vietnamesiske, thailandske og vestlige køkken. Ligeledes findes her et veludstyret fitness område og skøn spa, hvor du kan bestille forskellige afslappende behandlinger. 

Resortets værelser og suiter vender enten mod havet eller haven. Direkte havudsigt kan ikke garanteres. Alle værelser er store og lyse moderne indrettet med bl.a. gratis Wi-Fi, aircondition, minibar, kaffe-/te faciliteter, satellit-tv, telefon, safetyboks, samt terrasse eller balkon med udsigt til havet eller haven. Hotellet tilbyder fem forskellige værelseskategorier.

 
Læs mere her
Dusit Princess Moonrise Beach Resort Sailing club Resort Mui Ne La Veranda Resort
Se kort

Sailing club Resort Mui Ne

Beliggenhed: Vietnam, Mui Ne

Mia Resort er et virkeligt charmerende og skønt lille boutique resort beliggende direkte ned til Mui Ne stranden. Denne lille oase er indbegrebet af et ægte strandresort, med åbne bygninger opført i et skønt mix af naturmaterialer og med stråtag. Hele herligheden omkranses af en velplejet grøn og frodig have med høje palmetræer og små stier.

Oven på dagens oplevelser eller efter en dag ved poolen og stranden kan du forkæle krop og sjæl i hotellets spaafdeling og smagsløgene i hotellets restaurant. Her byder kokken både på traditionelle og nyskabende retter fra det vietnamesiske og internationale køkken, som hovedsageligt er tilberedt af lokale råvarer. 

De 31 værelser og bungalows er smagfuldt indrettet og holdt i lyse farver. Alle med moderne faciliteter som fx aircondition, minibar, Wi-Fi, satellit-tv, safetyboks samt terrasse eller balkon. Resortet tilbyder to værelsestyper som ligger i hovedbygningen og tre typer bungalows som ligger i haven eller med front mod stranden (ikke direkte havudsigt).

Officiel hotelkategori: Boutique resort

 
Læs mere her
Sailing club Resort Mui Ne La Veranda Resort Chen Sea Resort & Spa
Se kort

La Veranda Resort

Beliggenhed: Vietnam, Phu Quoc

La Veranda Resort er et smukt resort opført i en elegant og smagfuld fransk kolonistil. Hotellet ligger i en flot tropisk have direkte ned til en fin hvid privat sandstrand på Phu Quocs vestkyst. La Verands Resort er et ideelt ferieparadis for hele familien, som ønsker afslapning og forkælelse i smukke omgivelser.

Her er et skønt poolområde med swimmingpool og børnepool som ligger med udsigt til stranden og havet. Der findes liggestole og parasoller ved poolområdet og på stranden. Derudover er her to restauranter, bar, et spaområde og der tilbydes kokkeskole, forskellige vandsportsaktiviteter som fx kajak og snorkelture. Ligeledes er der mulighed for at spille bordtennis, beachvolley og badminton eller at låne en cykel. 

La Veranda Resort har 70 elegant indrettede værelser og suiter. Alle med gratis Wi-Fi, aircondition, loftvifte, minibar, kaffe-/te faciliteter, iPod docking station, satellit-tv, telefon, safetyboks, samt terrasse eller balkon med udsigt til haven eller havet. Hotellet tilbyder otte forskellige værelseskategorier.

Officiel hotelkategori: 5*

Læs mere her
La Veranda Resort Chen Sea Resort & Spa
Se kort

Chen Sea Resort & Spa

Beliggenhed: Vietnam, Phu Quoc

Med en placering i en rolig bugt med privat strand og panoramaudsigt over den Thailandske Golf, en betagende arkitektur og omfattende spa-behandlinger, går velbehag og smukke omgivelser hos Chen Sea Resort op i en højere enhed. Ideelt for familien eller til et romantisk ophold for livsnydere, der holder af wellness, vandsportsaktiviteter og smagfuld komfort. 

Resortet har et stort poolområde med swimmingpool, børnepool og jacuzzi, som ligger med udsigt til stranden og havet. Der findes liggestole og parasoller ved poolområdet og på stranden. Derudover er her restaurant, bar, et spaområde og der tilbydes kokkeskole, forskellige vandsportsaktiviteter som fx kajak, små sejlbåde og snorkelture. Ligeledes er der mulighed for at spille tennis og beachvolley eller at låne en cykel. Alle sportsaktiviteter er gratis mens der er et ekstra gebyr for at deltage i kokkeskolen.

Chen Seas 36 villaer er alle smagfuldt indrette og holdt i vietnamesisk stil med alle moderne faciliteter. Alle værelser indeholder fx aircondition, loftvifte, minibar, kaffe-/te faciliteter, satellit-tv, telefon, safetyboks, samt terrasse Hotellet tilbyder fire forskellige værelseskategorier.

Officiel hotelkategori: TBA

Læs mere her
Dagsprogram
Dag 1
Danmark - Siem Reap
Dag 2
Siem Reap
Dag 3 - 4
Siem Reap
Dag 5
Phnom Penh
Dag 6
Phnom Penh
Dag 7
Ho Chi Minh City
Dag 8
Ho Chi Minh City
Dag 9 - 14
Strandferie i Vietnam
Dag 15 - 16
Vietnam - Danmark

Dag 1

Danmark - Siem Reap

Afrejse fra Danmark

I flyver mod Cambodia. Mellemlanding og flyskifte undervejs.

 
Læs mere

Dag 2

Siem Reap

M, F, A = Morgenmad, frokost, aftensmad


Ankomst til Cambodia, transport til hotellet og afslapning

Efter indrejseformaliteterne bliver du mødt af vores lokale repræsentant og chauffør som vil køre dig til hotellet. 

Siem Reap er ganske nem at finde rundt i. Byen er gennemskåret af Siem Reap-floden, hvis venstre bred daner rammen om de gamle franske kolonihuse, et stort overdækket marked, fine haver og parker samt et væld af caféer og restauranter. Her er en hyggelig stemning, og byen tiltrækker mange besøgende, der som jer skal ud at se de store templer lidt uden for byen.

 
Læs mere

Dag 3 - 4

Siem Reap

Tilkøb af udflugter eller eventyr og oplevelser på egen hånd (M)

De næste par dage er til eventyr og oplevelser på egen hånd. Tag evt. med på en af vores spændende udflugter til tempelkomplekset Angkor Wat og besøg nogle af de flydende landsbyer på Tonle Sap søen.

Fx en skøn cykeltur omkring Angkor templerne uden for byen. Dagens cykeldistance er 28-38 km. Sværhedsgrad: Middel, fortrinsvis på grusvej og asfalt. 

Og en sejltur i traditionel træbåd til landsbyen May Chrey, der ligger på søen Tonle Sap. 

Se evt. den fulde beskrivelse af udflugterne på vores hjemmeside under ”udflugter”.

 
Læs mere

Dag 5

Phnom Penh

Flytransport til Phnom Penh og tilkøb af udflugt eller tid på egen hånd (M)

I dag sættes kursen mod Cambodias hovedstad Phnom Penh. En flyvetur på lidt under en time.

Ved ankomst til Phnom Penh bliver du mødt af vores lokale repræsentant og chauffør som vil køre dig til hotellet. 

Byen blev engang betragtet som en af de smukkest i Orienten, og på trods af sin turbulente historie, har den stadig bevaret en kolonial charme. Bybilledet er præget af bygninger fra kolonitiden og vinkelrette gader gennemskåret af større boulevarder med masser af liv, navnligt nede ved floden, hvor de franske caféer og restauranter lokker mange til. 

Dagen er til egne oplevelser. Tag evt. med på vores udflugt ”Phnom Penh set fra en cykeltaxi” til nogle af byens største og mest interessante seværdigheder. 

Om aften er der mulighed for på egen hånd at nyde middagen nede ved floden. Havnefronten med den smukke promenade, der gradvist glider over i små parker og by-strand, er det livligste sted i Phnom Penh. Her slæber folk rundt med kurve og kasser for at sælge, hvad de nu har at tilbyde, og langs vejen findes et stort udvalg af restauranter i alle prisklasser. 

Middagen kan fx nydes på Foreign Correspondents' Club (FCC), der var de udenlandske krigskorrespondenters samlingssted i byen, indtil de i 1975 blev udvist af Pol Pot-styret. Restauranten ligger lige ud til floden i en af byens smukkeste bygninger fra den franske kolonitid. Ønsker du at spise her, anbefaler vi, at der bestilles bord nogle dage før.

 
Læs mere

Dag 6

Phnom Penh

Tilkøb af udflugter eller eventyr og oplevelser på egen hånd (M)

Dagen er til eventyr og oplevelser på egen hånd. Tag evt. med på vores udflugt ”Udforsk Mekong øer på to hjul”. En fire timers let cykeltur som tager dig med et af de små landsbysamfund på en af Mekong-flodens små øer. 

Tilbage på hotellet er resten af dagen til egne oplevelser. Ønsker du at stifte bekendtskab med den mere dystre side af landets historie, er der mulighed for at tage med på udflugten ”Killing Fields og Tuol Sleng”. Udflugten byder på et grumt minde om den terror og det folkemord, der fandt sted i sidste halvdel af 1970’erne under det bestialske Khmer Rouge-styre og regime. 

Den første del af udflugten er præget af en lidt trykket stemning, men er også vigtig for at forstå, hvad der senere skete i landet samt det meget langvarige forsøg på at stille bødlerne til ansvar.

 
Læs mere

Dag 7

Ho Chi Minh City

Flytransport til Vietnams største byrundtur (M)

Det er ved at være tid til at sige farvel til Cambodia til fordel for Vietnams største by, Saigon – eller Ho Chi Minh City, som den hedder i dag. 

Saigon var hovedstad i Sydvietnam fra 1954 til 1975, hvor landet blev genforenet med Nordvietnam. Byen blev efter nordvietnamesernes sejr hovedstad for den provisoriske republik Sydvietnam, som styrede den sydlige del af landet, indtil nord og syd blev forenet den 2. juli 1976. Hanoi blev da hovedstad for hele landet. Byens navn blev straks ændret til Ho Chi Minh-byen til minde om Ho Chi Minh, som kommunisterne anser som den socialistiske republiks landsfader. 

I daglig tale bruger de fleste vietnamesere fortsat det gamle navn, og blandt modstandere af det kommunistiske regime holder man specielt hårdt på dette. HCMC, som den forkortes, er Vietnams største by og centrum for landets forretnings- og forlystelsesliv. 

Ved ankomst til Saigon bliver du mødt af vores lokale repræsentant og chauffør som vil køre dig til hotellet. 

Dagen er til egne oplevelser. Tilmeld dig evt. vores udflugt ”Halvdagstur i Ho Chi Minh City” som bl.a. tager dig med til Chinatown, det tidligere præsidentpalads for den gamle republik Sydvietnam, Ben Than markedet og krigsmuseet. 

 
Læs mere

Dag 8

Ho Chi Minh City

Tilkøb af udflugter eller eventyr og oplevelser på egen hånd (M)

Endnu en dag hvor du kan tage med på en af vores spændende udflugter, eller du kan søge dit helt eget eventyr.

Nyd livet og stemningen i storbyen eller tag med på med på en udflugt til de berømte Cu Chi tunneller eller en heldagstur til det frodige Mekong-deltag.

Om aftenen kan det varmt anbefales at tage med på vores Vespa tur hvor du vil opleve ”det rigtige” Saigon. Sæt dig til rette bag Vespaen og din chauffør vil bringe dig til steder som turister nærmest ikke kender. 

 
Læs mere

Dag 9 - 14

Strandferie i Vietnam

Transport til valgte stranddestination (M)

Efter morgenmad på hotellet er der transport til den valgte stranddestination. Skal I til tropeøen Phu Quoc flyver I direkte fra Saigon. Ved ankomst til Phu Quoc bliver I hentet og kørt til jeres hotel. Efter check in er resten af opholdet til, at I kan søge jeres helt eget eventyr på denne lille perle.

Skal I til strandende omkring Phan Thiet og Mui Ne ved det Sydkinesiske Hav venter der jer en ca. fem timer køretur. De bedste strande finder I ved Mui Ne som indbyder til en afslappet strandferie. Området er også kendt for sine enorme sandklitter, og lige uden for byen findes også en af landets bedste golfbaner. Efter check in er resten af opholdet på egen hånd.

 
Læs mere

Dag 15 - 16

Vietnam - Danmark

Tid til den sidste sol og hjemrejse (M)

Det er tid til at få de sidste oplevelser og købt de sidste souvenirs, for i dag starter hjemrejsen. Som på udrejsen er der mellemlanding og flyskifte undervejs. 

Dag 16 Ankomst til Danmark

 

Læs mere
Afrejsedatoer, priser og forespørgsel

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Priser og forespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Natascha, Mark, Nicoline, Rikke, Lars

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.

Relaterede rejser