Førsteklasses lodge med luksuriøse afrikansk inspirerede safaritelte, der ligger i idylliske og fredfyldte omgivelser midt i junglen ved øen Koh Andet
Koh Andet betyder ”flydende ø” på khmer, men øen er ikke flydende. Det er derimod 12 af lodgens store luksuriøse afrikansk inspirerede safaritelte, der ligger på pontoner på floden, og som forbindes til land med en lille gangbro. Fra teltene og terrassen er der en flot udsigt over floden og til den tætte grønne jungle. Og skulle du få lyst til en svømmetur, kan du hoppe i floden direkte fra pontonen. Derudover findes her fire store familietelte, som ligger på land under palmerne.
Alle telte er smagfuldt indrettet med trægulve, kurvemøbler i lyse farver. Her er tv, loftvifte og gulvventilatorer, værdiboks, gratis Wi-Fi og kaffe/te faciliteter. En chaiselong sofa kan fungere som ekstra seng, og teltet indeholder stort badeværelse med bruser samt møbleret terrasse. Familieteltene har desuden et ekstra værelse, så her er der plads til fem personer i alt.
Receptionsområdet med baren og restauranten består også af store telte. Her kan du nyde en kold øl, sodavand, et glas vin eller en drink, inden middagen serveres.
Morgenmad er inkluderet i opholdet. Til frokost og aftensmad kan der vælges retter fra a la carte med et udvalg af asiatiske og vestlige retter. Til aftensmaden tilbydes også en tre-retters fast menu, hvor der kan vælges mellem to hovedretter. Der er også mulighed for at vælge vegetarretter.
4-Rivers Floating Lodge tilbyder gratis udlån af kajak og fiskeudstyr, og der arrangeres aftenbådtur for at se fireflies. Derudover tilbydes der, mod betaling og med engelsktalende guide, bådtur til vandfald, solnedgangscruise, mangrovetur, vandreture i regnskoven, besøg hos de lokale naboer og vandretur i Cardemom Mountains eller Ta Kiew Mountains.
OBS! I perioden november til april skal udflugter bestilles mindst to dage i forvejen.
Kontakt os på
ferie@profilrejser.dkRejsekonsulenter, Profil Rejser
Vi kan hjælpe dig
Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.