Orangutanger og hovedjægere

Malaysia - Kuala Lumpur, Sarawak, Langkawi

  • Besøg hos Iban-folket med overnatning i langhus
  • Kontrasten mellem storbyliv og landsbyliv hos Iban-folket
  • Regnskovens orangutanger og mangfoldige dyre- og planteliv 
  • Flodsejladser og vandreture i regnskoven
  • Langkawis smukke palmestrande

Orangutanger, hovedjægernes langhuse og sejlture gennem regnskoven er blot nogle af de oplevelser, som venter jer på denne kontrastfyldte og spændende Borneo-rejse.

Selamat Datang – velkommen til historier og myter, fauna og flora, storby og landsby, fortid og nutid, mysterier, tropisk regnskov og lækre sandstrande. 

Højdepunktet på denne Borneo-rejse vil for de fleste af jer være, når I møder de kære orangutanger, men helt sikkert også når I, dybt inde i Borneos tætte regnskov, står ansigt til ansigt til med efterkommerne af de frygtede hovedjægere, Iban-folket. Her indkvarteres I i deres langhus og får det næste døgn en unik mulighed for at lære mere om Iban-folkets levevis før og nu, jagtmetoder, kultur og traditioner.

Inden mødet med landsbyens høvding, bor I et par nætter i Malaysias hovedstad, Kuala Lumpur, inden kursen sættes mod Borneo og provinshovedstaden Kuching. Fra de primitive omgivelser hos Iban-folket fortsætter turen til et skønt førsteklasseshotel beliggende på Batang Ai-søen, omgivet af Borneos regnskov. Jeres Borneo-eventyr slutter med endnu en nat i Kuching, inden I kan fordøje de mange nye og spændende indtryk under palmerne på den malaysiske tropeø Langkawi.


Læs mere

Rejseoverblik

  • JUN
  • JUL
  • AUG
  • SEP
  • OKT
  • NOV
  • DEC
  • 2019
  • JAN
  • FEB
  • MAR
  • APR
  • MAJ

Malaysia

Kuala Lumpur, Sarawak, Langkawi

13 nætter / 16 dage

fra kr. 25.635

Dette er et rejseforslag, som du kan skræddersy efter dine ønsker.
Prisen er baseret ud fra kombinationen af billigste afrejsedato ved to personer, der rejser sammen.

Priser og forespørgsel
Lad drømmene begynde her

På de næste sider kan du frit og uforpligtende sammensætte din rejse, så den passer til dine behov.
Først vil vi gerne vide, hvornår du har lyst til at tage af sted - rejselængden på denne pakke er som udgangspunkt forudbestemt. Men husk på, at vi er til for at opfylde dine ønsker, så hvis noget ikke passer ind i dine rejseplaner, får du på de følgende sider rig mulighed for at tilpasse og kommentere, før du sender din uforpligtende rejseforespørgsel.

Rejsens Indhold

Rejsemål

Kuala Lumpur Sarawak

Rejser til Kuala Lumpur

Hovedstaden i Malaysia er Kuala Lumpur. En spændende blanding af historisk og moderne arkitektur og hjemby for verdens højeste tvillingetårne, Petronas Towers.
Læs mere
Kuala Lumpur Sarawak Langkawi

Rejser til Sarawak

Selamat Datang – Velkommen til historier, mysterier, solskin og eksotisk regnskov. Og til næsehornsfuglens land.

Læs mere
Sarawak Langkawi

Rejser til Langkawi

Længst nordpå ud for Malaysias vestkyst, blot få kilometer fra den thailandske grænse, ligger en af Malaysias smukkeste øer, Langkawi. Her kan du slappe af på de smukke hvide sandstrande under svajende palmer, mens du nyder udsigten til de små, ubeboede øer, der ligger rundt om Langkawi.
Læs mere

Overnatningsmuligheder

Sarawak - 7 nætter

Overnatning på rundrejsen

Overnatning på rundrejsen

Beliggenhed: Borneo, Sarawak

  • Kuala Lumpur – Swiss Garden (Deluxe room)
  • Kuching – The Waterfront Hotel (Deluxe room)
  • Iban landsby – Iban gæstelanghus 
  • Batang Ai-søen – Aiman Batang Ai Resort & Retreat (Standard room)

Læs mere her

Langkawi - 6 nætter

Favehotel Berjaya Beach & Spa Resort
Billigste hotelmulighed
Se kort

Favehotel

Beliggenhed: Malaysia, Langkawi

Favehotel er bygget i ny og moderne stil med et lobbyområde, restaurant og café, swimmingpool med liggestole og parasoller. Hotellet er et ikke-ryger hotel, men der må ryges på udendørs områderne. 

Hotellet tilbyder desuden gratis WI-FI på hele hotellet, der er mulighed for spa behandlinger og at nyde en drink på tagterrassen. Morgenmaden er en kombination af Continental og asiatisk. 

Hotellet består af 97 forholdsvis små værelser. Alle værelser er holdt i lyse farver og er indrettet med trægulve, et lille bord med en stol, satellit tv, telefon, gratis WI-FI, værdiboks, aircondition og lille badeværelse med bruseniche.


Læs mere her
Favehotel Berjaya Beach & Spa Resort The Frangipani Langkawi Resort & Spa
Se kort

Berjaya Beach & Spa Resort

Beliggenhed: Malaysia, Langkawi

Berjaya Langkawi Beach & Spa Resort er skønt beliggende ned til stranden ved Baurau Bay. 

Hotellet er stort med sine 502 værelse men med sin lave chalet-arkitektur i ægte malay-stil synes og føles det ikke så stort. Alle chalets er bygget på pæle og ligger smukt i den omkringliggende regnskov. For lidt ekstra privacy, luksus og selvforkælelse anbefaler vi hotellets Premier Chalets der er bygget på pæle ude i vandet, lidt væk fra det store hotelområde.
 

Beliggenhed er perfekt for den, der bare skal slappe af og nyde de smukke omgivelser af hvid sandstrand og den frodige natur. Hotellet tilbyder en lang række aktiviteter, land- som vandbaserede, som er velegnet til par som familier, unge som lidt ældre.

Hotellet har et lækkert, stort poolområde helt ned til stranden og tilbyder desuden jacuzzi, tennis, fitness center og vandsportsaktiviteter.

Læs mere her
Berjaya Beach & Spa Resort The Frangipani Langkawi Resort & Spa The Andaman
Se kort

The Frangipani Langkawi Resort & Spa

Beliggenhed: Malaysia, Langkawi

Et rigtig hyggeligt hotel med en dejlig afslappet atmosfære og et højt serviceniveau. Ligger 15 min. fra lufthavnen ved en 400 meter lang hvid sandstrand i en stor tropisk have. De 139 pæne lyse værelser har alle aircondition, loftvifte, tv, telefon, hårtørrer og terrasse eller balkon. Hotellet har flere gode restauranter, bar, dejlig swimmingpool med poolbar, massage- og spacenter samt masser af vandsportsaktiviteter.
Læs mere her
The Frangipani Langkawi Resort & Spa The Andaman Meritus Pelangi Beach Resort & Spa
Se kort

The Andaman

Beliggenhed: Malaysia, Langkawi

Designet i traditionel malaysisk stil byder dette lækre resort på i alt 187 rummelige værelser og suiter, med udsigt enten til det smukke Andamaner hav eller den frodige regnskov. 
Hotellet byder på en række formidable restauranter og barer, og der er masser af muligheder for aktiviteter lige fra de traditionelle vandbaserede som snorkelling og windsurfing til golf på den nærliggende 18-hullers golfbane.
Læs mere her
The Andaman Meritus Pelangi Beach Resort & Spa
Se kort

Meritus Pelangi Beach Resort & Spa

Beliggenhed: Malaysia, Langkawi

Dejligt førsteklassehotel med en fantastisk atmosfære beliggende kun ti minutters kørsel fra lufthavnen i grønne, tropiske omgivelser lige ned til strand og hav. Værelserne er smukt indrettet i malajstil og har udsigt til enten haven, havet, søen eller en af de to store swimmingpools. De har mange moderne faciliteter såsom aircondition, tv, telefon, minibar, værdiboks, hårtørrer og kaffe/te faciliteter samt privat balkon eller terrasse.

Hotellet har tre restauranter, hvor du på den ene kan indtage måltiderne med fødderne i sandet samt bar, spa, tennis, volleyball, squash og mange vandsportsaktiviteter, hvoraf de fleste er gratis. Desuden butikker, frisør, skønhedssalon og wifi på hele hotellet. 5 minutters gang fra hotellet finder du masser af butikker, restauranter og det lokale natmarked.

Læs mere her

Dagsprogram

Dag 1 - 2
København – Kuala Lumpur
Dag 2
Kuala Lumpur
Dag 3
Kuala Lumpur
Dag 4
Kuching, Borneo
Dag 5
Kuching
Dag 6
Iban-landsby
Dag 7
Batang Ai-søen
Dag 8
Kuching
Dag 9 - 15
Langkawi
Dag 15 - 16
Langkawi - København

Dag 1 - 2

København – Kuala Lumpur

Afrejse fra Danmark

I flyver fra Københavns Lufthavn med kursen mod Malaysia. Mellemlanding og flyskifte undervejs.


Læs mere

Dag 2

Kuala Lumpur

M, F, A = Morgenmad, frokost, aftensmad

Ankomst til Malaysia og tid på egen hånd

Denne morgen ankommer I til Malaysias hovedstad Kuala Lumpur, som ligeledes er konge- og parlamentsbyen for hele Malaysia. 

Efter indrejseformaliteterne kører I til hotellet og resten af dagen er til afslapning og egne oplevelser. Normalt er det først muligt at tjekke ind efter frokost så for ligesom at få gang i kroppen igen efter den lange flyvetur kan I evt. tage på en lille udflugt til byens ”grønne hjerte” Lake Gardes. 

Her kan I gå en tur og nyder de smukke omgivelser i den 104 hektar store, botaniske have med søer, små kanaler, springvand, grønne træer og buske, farvestrålende blomster og smukke orkidéer.

Turen inkluderer også et besøg i sommerfugle- og fugleparken hvor I oplever et stort antal tropiske fugle og smukke sommerfugle (udflugt ikke inkl.).

KL som byen populært kaldes er en pulserende millionby, en inspirerende blanding af det ferske, pæne Singapore og det hektiske, kaotiske Bangkok. Men på en positiv måde er det lykkedes at forene det britiske ”colonial style”, ”China Town” og ”Little India” med de moderne skyskrabere i glas og stål, så alle stilarter og kulturer går op i en højere enhed. En by der skal ses, føles, smages og opleves. 


Læs mere

Dag 3

Kuala Lumpur

Eventyr og oplevelser på egen hånd eller tilkøb af udflugter (M)

Efter en god nattesøvn og morgenmad er dagen til eventyr på egen hånd i storbyen. Ønsker I at deltage på en guidet byrundtur er dette også muligt – en oplagt tur for førstegangsbesøgende.

Turen starter netop der, hvor byens tid begyndte – ved sammenløbet mellem to floder til kongens palads, nationalmuseet, det nationale monument og de flotte bygninger på uafhængighedspladsen. Byrundturen bringer jer også til den smukke Sultan Abdul Samad-bygning og byens vartegn Petrona Towers, der med en højde på 452 meter engang var verdens højeste bygning, men som i dag må nøjes med titlen som verdens højeste tvillingetårne. I ser tårnene udefra (udflugt ikke inkl.)


Læs mere

Dag 4

Kuching, Borneo

Flytransport til Borneo og byrundtur i Kuching (M)

Efter morgenmad bliver I hentet på hotellet og kørt til lufthavnen hvorfra I flyer til Kuching, der er hovedstad i Borneo-delstaten Sarawak.

Ved ankomst til Kuching møder I jeres lokalguide som skal vise jer rundt på Borneo. Straks ved ankomst tager I hul på udflugtsprogrammet og starter med en ca. fire timers byrundtur til byens mest interessante seværdigheder med bl.a. China Town, byens ældste kinesiske tempel, Sarawak Museet, Civic Center og den gamle bydel med markeder og krydderiboder. Byrundturen inkluderer også en skøn sejltur på Sarawak River.

Efter check in på hotellet er resten af dagen til oplevelser på egen hånd.


Læs mere

Dag 5

Kuching

Tid til egne oplevelser eller tilkøb af udflugter (M)

Hele dagen er på egen hånd, hvor I har tid til at søge jeres helt eget eventyr. Tag evt. med på en heldags udflugt til Bako Nationalpark beliggende ca. 1½ time fra Kuching. Turen dertil foregår først med bil og senere med langbåd. 

Ved ankomst til nationalparken tager I på vandretur med naturguide i den smukke natur og opleve vegetationen og måske nogle af dyrene. Her er mange forskellige fuglearter, næseaber, vildsvin, kæmpefirben og mange andre dyrearter, som I kan være heldige at se. Naturen spænder fra mangrove-sump til strandområder og tæt jungle. Undervejs spiser I den medbragte frokost. 

Ønsker I en lidt mere afslappende udflugt kan I fx besøge Sarawak kulturlandsby ved foden af bjerge Santubong. Sarawak kulturlandsby er et levende museum, hvor I får et godt indblik i landets syv stammefolk, der har hver sin kultur, farvestrålende klædedragt og byggestil. Turen sluttes med et imponerende show opført af de forskellige stammer.


Læs mere

Dag 6

Iban-landsby

Borneos orangutanger, flodsejlads og hovedjægere (M, F, A)

I dag venter en af turens helt store oplevelser når I skal besøge og overnatte langhus hos Iban-folket. 

Men dagen byder først på endnu en at turens store højdepunkter – nemlig besøget på Semengoh Orangutang-rehabiliteringscenter. Her går I rundt i området og får forhåbentlig mulighed for at se de kære orangutanger, når de kommer til centeret for at spise. Orangutangerne som lever her er semi-vilde så der gives ingen garanti for at se dem, da de lever i den frie natur. For at komme til fodringsplatformene skal I gå ca. 20 minutter hver vej gennem regnskoven. 

Turen fortsætter med bil gennem den smukke natur med peber- og gummiplantager, rismarker og små landsbyer. Undervejs spiser I frokost og besøger et lille marked hvor der er mulighed for at købe nogle små gaver til aftenens værter.

Efter frokost når I frem til floden, hvor den ventende longtail-båd skal bringe jer gennem junglen til Iban-stammens langhuse. En skøn sejltur ad hvor I undervejs sikkert vil møde nogle af de lokale som bor langs floden, børn som leger i vandet, koner som vasker tøj og mænd som fisker. 

Ved ankomst til langhuset bliver I modtager af efterkommere af de tidligere hovedjægere, som heldigvis er mere venligtsindet end deres forfædre.
I bliver vist rundt, møder beboerne, hører om deres kultur og hverdag. Om aftenen spiser I i langhuset, hovedjægerne underholder og I får mulighed for at smage på deres lokale ris brændevin inden sengetid. 

Overnatningen foregår i et gæstelanghus med madrasser på gulvet med moskitonet over, og hvor der er adgang til toilet og badefaciliteter. Der er meget begrænset varmt vand. Faciliteterne er primitive, men opvejes klart af oplevelsen af at bo hos hovedjægerne og i langhuset ved floden.

OBS! Ønsker I ikke at overnatte i langhuset, er der mulighed for at opgradere med en ekstra nat på Batang Ai-søen. Ring og hør nærmere.


Læs mere

Dag 7

Batang Ai-søen

Formiddag i landsbyen, livet langs floden og transport til Batang Ai-søen (M, F)

I spiser morgenmad med jeres værter, hvorefter I får en demonstration i kunsten at skyde med pusterør, der er Iban-folkets foretrukne jagtredskab. I skal også på en lille vandretur i området, hvor I hører om stammens traditionelle udnyttelse af skovens ressourcer. Hvis vejret tillader det, nyder I frokosten ved flodbredden. Maden er et rigtigt Iban-måltid hvor alle ingredienserne er tilberedt i et friskhugget bambusrør over åben ild.

Det er tid at sige farvel til jeres nye venner og sætte kursen mod Batang Ai-søen, hvor der venter jer lidt luksus oven på det sidste døgns primitive omgivelser. 

Turen tilbage går samme vej, som I kom. Først ad floden og så med bil og båd til jeres skønne hotel, som er smukt beliggende midt i søen. 

Det sidste af eftermiddagen kan evt. nydes ved poolen med udsigt til regnskoven. 


Læs mere

Dag 8

Kuching

Gennem Borneos landområde til Kuching (M, F)

Efter morgenmad forlader I de idylliske omgivelser og sætter kursen tilbage mod Kuching. Undervejs spiser I frokost i en af de små landsbyer I passerer. Sidst på eftermiddagen ankommer I til hotellet. Aftenen er på egen hånd.


Læs mere

Dag 9 - 15

Langkawi

Flytransport til tropeøen Langkawi (M)

I forlader Borneos tætte regnskov til fordel for Langkawi smukke palmestrande. I mellemlander og skifter fly i Kuala Lumpur undervejs. Ved ankomst til Langkawi kører I direkte til hotellet. Ovenpå en begivenhedsrig rundrejse på Borneo er resten af ferien til afslapning under palmerne, eller I kan tage med på nogle af vores ekstra udflugter. 


Læs mere

Dag 15 - 16

Langkawi - København

Tid til den sidste sol og hjemrejse (M)

Det meste af dagen er afsat til, at I kan få den sidste sol og gøre de sidste souvenirindkøb, inden hjemrejsen kan begynde. 

Dag 16 Danmark

I lander i Københavns Lufthavn, og med sindet – og kufferten – fuld af minder kan I se tilbage på en begivenhedsrig rejse til Malaysia. 

Læs mere

Afrejsedatoer, priser og forespørgsel

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Priser og forespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Natascha, Mark

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.