Værsgo: Her er de 10 bedste strandhoteller!

Se vores rejserådgiveres favoritter her

Nævn de bedste strandhoteller, lød opgaven til vores rejserådgivere. Det burde være rimeligt enkelt, men der gik ikke længe, før euforien begyndte at brede sig, og forslagene var mange. For mange. Alt for mange. Dels er der jo vidunderlige strandhoteller overalt. Dels er vores rejserådgivere mennesker med markante holdninger til alt, der har med rejser at gøre. Og hvad der er bedst, er jo altid en individuel ting. Det er derfor, vi spørger så grundigt om dine ønsker og drømme, når du taler med os. Det, der gælder for dig, gælder nødvendigvis ikke for din nabo.

Vinderne i tilfældig rækkefølge er …

Til sidst lykkedes det at få barberet listen ned til 10 enestående strandhoteller spredt ud i verden og valgt ud fra stemning, komfort, beliggenhed og – selvfølgelig – stranden. Rejserådgiverne diskuterer nok stadig, og da de samtidig hele tiden finder nye perler ved verdens smukkeste strande, så er det bare et øjebliksbillede.

Se de 10 strandhoteller nedenfor og ring meget gerne for både at høre mere om de udvalgte og om mange andre. Så finder vi det bedste for dig.

#1 Finolhu, Maldiverne

Søger du Maldivernes kridhvide strande og turkise laguner med god snorkling? Er du samtidig til moderne bohemeliv, luksus og design? Så er Finolhu stedet for dig. Finolhu er en trendy og luksuriøs legeplads, hvor forkælelse og livsglæde går hånd i hånd. Nyd den lange sandtange, der strækker sig ud i lagunen og åbner for en perlerække af instamoments. Du kan sove en nat i en gennemsigtig boble ude på spidsen af tangen! Finolhu er medlem af Design Hotels.

Se rejse dertil

#2 Pangkor Laut Resort, Pangkor Laut, Malaysia

5 km ud for Malaysias vestkyst ligger den lille private tropeø Pangkor Laut. Stedet er et sandt paradis med tæt jungle med næsehornsfugle og smukke sandstrande. På øen er ét resort, Pangkor Laut Resort, der er en isoleret og vidunderlig verden af velvære, afslapning og spa. Du kan tage ud på snorkel- og dykkerture og kombinere med tehøjlandet Cameron Highlands, regnskoven i Taman Negara og storbyjunglen i Kuala Lumpur få timers kørsel derfra.

Se rejse dertil

#3 Denis Private Island, Seychellerne

Seychellerne har en række af verdens bedste strande. På de fleste af øerne flankeres strandene af skulpturelle klipper, men Seychellerne har også atoløer med guddommelig bountystemning. Det er på en af dem, du finder resortet Denis Private Island. Du er blot 30 minutters flyvning fra Mahé, men i en helt anden verden fyldt med romantik, uberørte hvide strande, frodige palmelunde, et rigt fugleliv og uovertruffen snorkling og dykning. Du har din egen villa i paradiset og livet krydres med skøn mad og lige så skønne spabesøg.

Se rejse dertil

#4 Eagles Palace, Halkidiki, Grækenland

I det nordlige Grækenland strækker Halkidiki sig ud i Det Ægæiske Hav med tre naturskønne halvøer. På den mest uspolerede, Athos-halvøen, ligger Eagles Palace omgivet af frodige haver oven for en privat, børnevenlig sandstrand med det klareste vand. Her er en skøn stemning, hvor det familieejede hotel møder dig med et varmt nærvær fra alle ansatte. Der er stor fokus på dit velbefindende, uanset om du er på romantisk parferie eller rejser med børn. Du kan krydre din ferie med gastronomiske oplevelser og smukke sejlture.

Se rejse dertil

#5 Gold Zanzibar Beach House & Spa

På den nordligste spids af Zanzibars hovedø, Unguja, ligger det eksklusive resort Gold Zanzibar Beach House & Spa ud til den kridhvide Kendwa-strand. Vi elsker resortet for det store poolområde, den tropiske have og skønne spa. Gold Zanzibar Beach House & Spa har samtidig en enestående beliggenhed. I modsætning til mange andre steder på Zanzibar, er der nemlig næsten ikke tidevandsforskel. Du kan derfor bade i havet hele dagen. Når Gold Zanzibar Beach House & Spa så også byder på nogle af Zanzibars bedste madoplevelser, var der ingen tvivl om, at resortet skulle med på top 10.

Se rejse dertil

#6 The Royal Sands, Koh Rong, Cambodja

45 minutters sejlads fra Sihanoukville i Cambodja ligger tropeøen Koh Rong. Øen er omkranset af bountystrande, og det kuperede indre er dækket af jungle. Her kan du nyde det stille strandliv med din egen villa på barfodsparadiset The Royal Sands. Når du løsriver dig fra solstolen, kan du snorkle, fiske, cykle, sejle i kajak og tage på udflugt til naboøernes uberørte strande. Glæd dig også til den fantastiske solnedgang. The Royal Sands er en perfekt afslutning på en rundrejse i Cambodja, hvor du kan starte med magiske Angkor Wat.

Se rejse dertil

#7 The Residence Maldives Dhigurah, Maldiverne

I Gaafu Alifu-atollen i det sydlige Maldiverne, hvor kun få kommer forbi, har vi fuldstændig har tabt vores hjerte til The Residence Maldives Dhigurah. Her nyder du det ægte Maldiverne. Du kan svømme fra stranden til at et enestående koralrev, og her er også et stort område med søgræs og utallige skildpadder. Du har all inclusive og får utroligt meget for pengene. Din poolvilla er på mindst 150 m2 enten på stranden eller på pæle over lagunen. En lang cykelbro bringer dig til et søsterresort, hvor du også har adgang til alle faciliteter.

Se rejse dertil

#8 Zannier Hotels Bai San Ho, Quy Nhon, Vietnam

Zannier Hotels er kendt for luksuriøse og autentiske hoteloplevelser med rod i den lokale historie og kultur. Zannier Hotels Bai San Ho i en fredfyldt bugt i det centrale Vietnam er ingen undtagelse. Villaerne er opført i naturmaterialer, og hotellet er omgivet af frodige bakker, rismarker og en lang sandstrand. Du er langt fra de store turiststeder og kan tage på spændende udflugter for at få indblik i det lokale liv. Men mest af alt kan du nyde det gode liv i de smukkeste omgivelser.

Se rejse dertil

#9 Devasom Khao Lak, Khao Lak, Thailand

I Thailand nord for Phuket ligger de lange strande i Khao Lak. Jo længere mod nord du kommer, jo finere sand og jo færre turister. Det er netop i nord, at du finder luksuriøse Devasom Khao Lak omgivet af skov og med bjergene som storslået baggrund. Med direkte adgang til Andamanhavet og en rolig lagune, der er perfekt til vandsport, er Devasom Khao Khao Lak ideelt for både par og børnefamilier. Her er kun 69 værelser, og du kan vælge en suite eller villa med egen pool. Måltiderne på Devasom er så lækre, at du kan høre englene synge. Devasom betyder da også "Englenes hjem".

Se rejse dertil

#10 The Sands at Nomad, Diani Beach, Kenya

Er du til god mad, vandsport og små luksuriøse boutiquehoteller? Så er du til The Sands at Nomad i Kenya! Det romantiske getaway ligger ud til den bredeste og fineste del af Diani Beach. Nyd den fine indretning med mange træk fra den traditionelle swahili-arkitektur. Lad tiden gå i stå under solens varme. Og forkæl dig selv med spa og en fusion af lokal og japansk gastronomi. Fra hotellet kan du tage på dykkereventyr og safari i Shimba Hills og Tsavo National Park. Du kan også vælge at slutte en større safarirejse i Kenya på The Sands at Nomad. Så kan du ikke gøre meget mere for din rejse. 

Se rejse dertil

Tal med din rejserådgiver om din strandferie

Ring 77 33 55 00 og tal med en af vores rejserådgivere om dine ønsker til en strandferie i særklasse. Vi kan vejlede dig til de bedste steder i verden. Og vi glæder os til at hjælpe. 

Kvinde Kigger På Ipad

Få inspiration i din indbakke

Skriv dig op til nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om at vinde et rejsegavekort på 5.000 kr. Læs vores konkurrencebetingelser.