Når sanserne forkæler sjælen
Har du prøvet at komme forbi en gammeldags rose, sætte næsen helt hen til kronbladene og snuse dybt ind? Du kan mærke det i hele kroppen og sjælen. Duften af skønhed og velvære. Når du træder ind i en spa, fortæller dine sanser dig med det samme, at nu venter en beroligende og berigende oplevelse. Du hører lyden af stille musik. Dine øjne fanger bevidst eller ubevidst, hvordan detaljerne i indretningen skaber et samspil af skønhed og harmoni, der som regel har udgangspunkt i de fire elementer jord, luft, ild og vand og ofte tilsat et strejf af det spirituelle Østen for at understrege det meditative.