Familie på strand - se rejser med børn

5 bedste familiehoteller - se dem her

Se unikke hoteller til rejser med børn

Når mange planlægger ferie med børn, så sker det efter devisen, at bare børnene er glade, så er alt godt. I Profil Rejser mener vi, at ALLE skal være glade på rejser med børn. Det skal være en ferie, hvor såvel store som små nyder hvert sekund. Den ferie er vi eksperter i at skræddersy til dig.

Rejser med børn for HELE familien

Det handler om at finde de hoteller, hvor der er plads til alle, og hvor børn er hjerteligt velkomne. At der er mange faciliteter for børn, behøver ikke betyde, at alle voksne er nødt til ligge med støjværn for at slappe af.  At der er fortrinlige restauranter behøver ikke betyde, at børnene skal sætte sig for at blive set, men ikke hørt. Er der samtidig opdelinger i familieområder og områder uden børn, er det en fordel for alle. Voksne uden børn kan trække til steder med fred, og du kan nyde, når en høj børnelatter ved poolen fortæller, at dine børn har en fest.

De 5 bedste familiehoteller


Vi kunne godt have lavet en top 10, 20, 30 eller mere. Men nu får du vores rejserådgiveres 5 favoritter udvalgt ud fra stemning, faciliteter, beliggenhed ved børnevenlig strand og muligheden for at få gode familieværelser. Du velkommen til at ringe og høre meget mere. For hvem siger, at børn kun kan komme med på ferier til stranden? Tal med en rejserådgiver om rundrejser med børn og krydstogter med børn. Og glæd dig så til de allerstørste oplevelse af alle på rejser med børn: At have tid til at være sammen og at betragte børnene opleve verden. 

Se tips til rejser med børn

#1 Paradis Beachcomber Golf Resort & Spa

På Paradis Beachcomber Golf Resort & Spa 5* kan du opleve Mauritius fra sin smukkeste side. Du nyder luksus og afslapning ud til en 5 km lang strand ved foden af det spektakulære Le Morne Brabant-bjerg, der er selve ikonet for Mauritius.

Børnevenligt fra strand til priser

Rejser du med børn til Paradis Beachcomber Golf Resort & Spa, er stemning, strand og priser meget børnevenlige. Her er børnepool, børneklub, børnevenlig strand og et utal af aktiviteter at kaste sig ud både til lands og til vands. Du har samtidig adgang til alle faciliteter på søsterresortet Dinarobin længere henne ad stranden. De voksne kan gå en tur i spaen, og naboen er en 18-hulschampionship golfbane. 

Børn under 18 år bor gratis i forældrenes værelse. Opgraderer de voksne til halvpension, gælder det i flere perioder også for børnene kvit og frit. Og børnene spises vel at mærke ikke af med en begrænset børnemenu.

Se rejse dertil

#2 The Ritz-Carlton, Abama, Tenerife

I den rolige del af Tenerife ligger The Ritz-Carlton, Abama 5* som et Maurisk slot med panoramaudsigt over havet og ind mod vulkanøens fantastiske natur. Du er i en verden af luksus og samtidig i et slaraffenland for familier. Som udganhgspunkt inkluderer vi både bil og hvalsafari, men rejsen skræddersys naturligvis til dine ønsker.

Overdådigt og intimt på samme tid

På The Ritz-Carlton, Abama er 7 opvarmede pools og 8 restauranter lige fra Michelin-stjerner til pizza. Du kan få fantastiske familieværelser og suiter også med separat soveværelse til de voksne. Stemningen er intim, for det store resort er delt op i mange små afdelinger. Haver med blomster og fugle afløses af skønne terrasser med springvand og fantastiske udsigter. Stranden kommer du til med et lille tog eller med kabelbane ned ad klipperne.

Se rejse dertil

#3 Pine Cliffs, a Luxury Collection Resort & Spa

På klipperne over en af Algarvekystens bedste strande, Praia Falesia, ligger et af Europas førende resorts, Pine Cliffs, a Luxury Collection Resort & Spa 5*. Resortet har vundet priser for bedste familiehotel og bedste luksus wellness center i Europa. Og det er netop denne mangfoldighed og bredde, der giver Pine Cliffs en helt naturlig plads på vores top 5 over bedste familiehoteller.

Sublim suite og strand på Algarvekysten

Til rejser med børn anbefaler vi især afdelingen ”Ocean Suites”. Her får du en moderne suite f.eks. med udsigt til pool eller med direkte adgang til haven. Det kunne være en 1 Bedroom Suite på 80 m2 med separat soveværelse og køkken. Der er også endnu større suiter med flere soveværelser.

Pine Cliffs har 6 poolområder og 9 restauranter både på resortet og nede på stranden. Her er stor børneklub samt tennis- og fodboldakademi. Hotellet har også sin egen 9-huls golfbane. Vi inkluderer en bil alle dage, for her er virkeligt mange udflugtsmuligheder fra skønne strande til charmerende byer og spektakulære klipper.

Se rejse dertil

#4 The Slate, Phuket i Thailand

Vi kan dårligt tale om unikke rejser med børn uden at nævne rejser til Thailand. Her er The Slate 5* på alle måder i en klasse for sig. Resortet er skabt i et råt industrielt design med rødder i Phukets gamle tinmineindustri, og du er omgivet af smuk strand, autentisk lokalmiljø og en tropisk have med masser af plads.

Unikt familiehotel på Phuket i Thailand

The Slate ligger ved en lille landsby med lokalt liv og skønne thai-restauranter. Kun en smal vej skiller resortet fra den dejlige Nai Yang-strand, og i de enorme tropiske haver er der god plads til alle. Resortet gør en stor indsats for, at børn skal føle sig hjemme og få en god oplevelse. Her er et godt legeområde og en børneklub med sjove aktiviteter hver dag. Der er også en stor pool til børnefamilier, og der er tilsvarende mange aktiviteter for de voksne fra tennis til yoga og spa.

Til familier anbefaler vi resortets D-Buk Family Suites (76m2) med privat terrasse og nem adgang til familiepoolen eller en stor villa med pool, jacuzzi, sauna og butlerservice.

Se rejse dertil

#5 Constance Ephelia, Seychellerne

På Seychellernes hovedø Mahé ligger stilfulde Constance Ephelia Resort 4+* omkranset af en vidunderlig frodighed. Resortet skråner blidt ned mod to strande, hvor billedsmukke og børnevevenlige North Beach ligger ud til marinenationalparken Port Launay. 

Paradisstrand på Seychellerne

På Constance Ephelia er store værelser og suiter og også villaer med egen pool og op til 3 soveværelser. Perfekt for familier. Du finder flere pools i de store haver, og når du vil være aktiv, er her fitness, tennis, squash, cykler, klatrevæg og zip line. Børneklubben tilbyder adskillige aktiviteter og faciliteter som børnepool, legeplads, Playstation og meget mere. Her er samtidig et stort udvalg af vandsport fra snorkling og kajakker til windsurfing, vandcykler og små katamaranbåde. Med fem restauranter er der noget for alle. I centrum af resortet er en stor mangroveskov med en 5000 m2 stor spa.

Se rejse dertil

Få mere inspiration hos din rejserådgiver

5 familiehoteller er ikke meget. Vi ved det. Derfor er din rejserådgiver klar til at fortælle dig om mange flere og til at hjælpe med at skræddersy en rejse til det helt rigtige for dig. Vil du have mere inspiration lige nu, så se også artiklen om vores rejserådgiveres 10 favorithoteller ved strande overalt i verden. Mange af dem tager hjerteligt mod børn. God fornøjelse.

10 bedste strandhoteller 

Rangali Finolhu Island Drone Shot

Få inspiration i din indbakke

Skriv dig op til nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om at vinde et rejsegavekort på 5.000 kr. Læs vores konkurrencebetingelser.