Ålesund er med sin placering ved Geirangerfjordens udmunding en helt eventyrlig havneby.
Ålesund er kendt for sin unikke art nouveau-arkitektur, også kaldt jugendstil, der blev anvendt ved genopbygningen af byen efter en forfærdelig brand i 1904. Således er byen karakteriseret af afrundede tårne, bugtede linjer og bladformede udsmykninger, der giver den en fortryllende atmosfære.
Oplev Jugendstilscentret, der dokumenterer byens unikke arkitektoniske historie. Her kan du dykke dybere ned i den fascinerende og spændende historie fra den voldsomme brand i 1904. Derudover byder Ålesund også på et fiskeri- og vikingemuseum foruden Atlanterhavsparken, der har et af Nordeuropas største saltvandsakvarier.
Gå heller ikke glip af en tur til Aksla-fjeldet. Bestig de 418 trin op til toppen og bliv belønnet med en uforglemmelig panoramaudsigt udover landskabet. Nyd også byens udvalg af restauranter, barer og caféer, der tilbyder alt fra gourmet-måltider til lækre konditorkager og opkvikkende kaffe.