Vandring blandt Østislands hemmeligheder

Island - Østisland
  • Vandring i den unikke natur
  • Lokal guide på alle udflugter
  • Fuld pension på hele turen
  • Oplev den smukke fjord i Borgarfjördur Eystri

Denne lille unikke perle ligger langt væk fra hovedvejen, dybt inde i fjorden, omkranset af farverige fjelde og er et paradis for folk, der ønsker at vandre.

Vores kollega Merete boede i den lille by Borgarfjördur Eystri for godt 20 år siden, så enhver der taler med hende om en rejse til Island, får knap lov til at smutte uden om dette unikke og smukke sted.

Fra maj til start august kan man komme ganske tæt på en stor koloni af søpapegøjer. Vandringen foregår i et middel tempo og er en forholdsvis let vandring på 10-16 km om dagen. Der er på forhånd planlagt forskellige vandreruter, disse kan dog ændres afhængigt af vejret, så rækkefølgen kan være en anden end dagsprogrammet foreskriver. Har man lyst til at blive hjemme en dag og bare slappe af, er der også mulighed for det. Rejsen gennemføres med 1-12 deltagere.

OBS: Intet enkeltværelsestillæg ved afrejse i september.

Afrejse fra Billund er ej muligt i september, med mindre I tilkøber en ekstra nat i Island ved ankomst – dermed afrejse fredag.

Fysiske krav til rejsen
Udgangspunktet for alle vores rejser er, at man er fysisk selvhjulpen. Det vil sige, at man kan klare sig selv, komme ubesværet ind/ud af diverse transportmidler og bære sin egen bagage. Vores rejser er generelt ikke egnede for bevægelseshæmmede, da der oftest vil være trapper og længere gåafstande i lufthavne, skibshavne, ved udflugter og på selve rejsemålet (fx kan elevator ikke garanteres ved indkvartering). Har du spørgsmål til rejsens fysiske krav, beder vi dig venligst kontakte os.
Læs mere

Rejseoverblik

  • OKT
  • NOV
  • DEC
  • 2019
  • JAN
  • FEB
  • MAR
  • APR
  • MAJ
  • JUN
  • JUL
  • AUG
  • SEP

Island

Østisland

6 nætter / 7 dage

fra kr. 0

Dette er et rejseforslag, som du kan skræddersy efter dine ønsker.
Prisen er baseret ud fra kombinationen af billigste afrejsedato ved to personer, der rejser sammen.

Priser og forespørgsel
Lad drømmene begynde her

På de næste sider kan du frit og uforpligtende sammensætte din rejse, så den passer til dine behov.
Først vil vi gerne vide, hvornår du har lyst til at tage af sted - rejselængden på denne pakke er som udgangspunkt forudbestemt. Men husk på, at vi er til for at opfylde dine ønsker, så hvis noget ikke passer ind i dine rejseplaner, får du på de følgende sider rig mulighed for at tilpasse og kommentere, før du sender din uforpligtende rejseforespørgsel.

Rejsens Indhold

Overnatningsmuligheder

Østisland - 5 nætter

Hotel Àlfheimar
Se kort

Hotel Àlfheimar

Beliggenhed: Island, Østisland

Hotel Àlfheimar er et hyggeligt countryhotel i den afsidesliggende bygd Borgarfjördur Eystri. Her driver hele familien hotellet, serverer lam til aftensmad fra fødegården og guider fantastiske vandreture i området. En afstikker fra hovedvejen ud til en af de smukkeste og mest farverige fjorde i Island. Det er i den grad et pænt 3-stjernet hotel med en hjemlig atmosfære, fri wi-fi og dejlig morgenmad.

Læs mere her

Dagsprogram

Dag 1
Reykjavik
Dag 2 - 7
Borgarfjördur Eystri

Dag 1

Reykjavik

Lørdag: Ankomst - Den Blå Lagune – Reykjavik

Fly fra Billund eller København direkte til Island. Individuel transfer til Reykjavik og indkvartering på hotel. Vi anbefaler at tage et smut i Den Blå Lagune (tilkøb) på vej til Reykjavik, og nyde et afslappende dejligt varmt bad i den verdensberømte, mineralholdige, blå kilde. Aftenen på egen hånd i den moderne by med mange spændende restauranter. Vi kan bestemt anbefale at prøve menuen “Around Iceland” på Restaurant Fish Company eller den populære fiskebuffet på Restaurant Reykjavik. 


Læs mere

Dag 2 - 7

Borgarfjördur Eystri

Dag 2 (søndag): Så går det østpå

(12 km vandring, 400 højdemeter)

Fly fra Reykjavik til Egilsstadir om morgenen, hvor I bliver mødt af jeres lokale guide. Herfra transfer til Borgarfjördur Eystri, der ligger en times kørsel fra Egilsstadir - første strækning er helt fladt ud mod havet, men de sidste 20 kilometer skal I op over et bjergpas - utrolig smukt. Indkvartering på Àlfheimar Guesthouse - et hyggeligt familiedrevet countryhotel.

Vi starter med en let vandretur rundt i bygden, hvor vi blandt andet oplever et lille unikt tørvehus, den lokale fiskefabrik, forsamlingshuset og den gamle stenfabrik. Det er en hyggelig tur rundt i bygdens historie blandt lokale. Efter frokost kører vi længere ind i fjorden og vandrer op i Dimmudalur (den mørke dal) og Jökuldal (gletsjerdalen), hvor vi får en tur for foden af det store fjeld i mystisk landskab. Tilbage i byen ”bestiger” vi Àlfaborg, alfedronningens borg - en lille høj i bygden, hvortil der hører sjove historier.

Dag 3 (mandag): Stapavik – Njardvik

(11 km vandring, 415 højdemeter)

Vi kører tilbage over fjeldet til gården Unaós, der ligger lige for foden på modsatte side. Her starter vi dagens vandretur til Stapavik. Det er den gamle fårerute, man fulgte, når man drev fårene hjem i efteråret. Vi følger den gamle riderute over bjergpasset Gönguskörd, som blev benyttet for at komme til Borgarfjördur Eystri i over 1000 år. Den nye vej hertil åbnede først i 1955.

Dag 4 (tirsdag): Østislands hemmelighed – Stórurð

(16 km vandring, 500 højdemeter)

OBS: En lidt mere krævende vandretur, hvor 15 % af turen foregår på skråninger og i grus.

Den bedst bevarede hemmelighed i Østisland er Stórurð, et helt unikt vandreparadis med store klipper og turkisblå søer. I bliver kørt op til startpunktet på toppen af fjeldet Vatnskarð (431 m). Her starter vandreturen over til Geldingafjall (640 m) og videre ind i en dal. Herfra er der fantastisk udsigt i flere retninger. I kan se den lille fjord Njardvik, sletten Fljótsdalsherad og den sorte sandstrand ved Heradsfloi. I klart vejr kan man se både Snæfell og Vatnajökull - Islands største gletsjer. Heroppe kommer I til Stórurð, hvor I vandrer mellem enorme sten og klipper blandt turkisblå søer. En helt unik dag, som ingen vil glemme.

Dag 5 (onsdag): Breidavik

(15 km vandring, 400 højdemeter)

I dag går turen til Breidavik - en af de små dale, hvor får og heste græsser om sommeren. Vandreturen foregår på grusveje forbi søer op over fjeldryggen beklædt af rød-gule skærver ned gennem dalen og helt ud til den sorte lavastrand, hvor Sibirks drivtømmer ligger i smuk kontrast til den kulsorte strand. Tilbage går turen op over fjeldet med en flot udsigt over byen Bakkagerdi i Borgerfjördur Eystri.

Dag 6 (torsdag): Brunavik

(16 km vandring, 700 højdemeter)

Dagen starter med transfer ud til den lille naturhavn, hvor der fra maj til starten af august er en koloni af søpapegøjer. Så går turen op over fjeldet via Brunavik-passet (345 m) og ned til stranden. Her går også får hele sommeren og græsser - ellers kommer her stort set ingen. Nyd at sætte dig på stranden og lytte til bølgerne skvulpe, fuglene kvidre og fårene bræe.

Turen tilbage går over Hofstrandskard (321 m) i den farverige dal tilbage til bygden.

Dag 7 (fredag): Retur til Reykjavik/Danmark

Transfer tilbage til Egilsstadir. Fly til Reykjavik og transfer videre til Keflavik, hvor flyet går retur til Danmark. Det er også muligt at leje en bil fra Egilsstadir og tage et par nætter enten syd eller nordom øen til Reykjavik. Vælger I turen nordom, kan I blandt andet opleve Myvatn, og vælger I turen sydom, kan I komme ganske tæt på mange af Islands gletsjere og vulkaner. Forhør jer om pris for forlængelse af rejsen.


Læs mere

Afrejsedatoer, priser og forespørgsel

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Priser og forespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Merete, Mogens

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.

Relaterede rejser