Rundrejse med guide på tværs af Islands unikke landskaber

Island - Reykjavik, Nordisland, Østisland, Sydisland

  • Vandreture fuld af sagaer og smuk natur
  • Kontrasten mellem Reykjavik og Islands rå naturskønhed 
  • Højlandsruten Kjölur
  • Vandfald, vulkaner, varme kilder, gejsere og gletsjere
 

Kom helt tæt på Islands storslåede natur sammen med en erfaren vandreguide og udforsk nogle af landets verdenskendte og andre mindre kendte seværdigheder og vandreområder.

Den storslåede og unikke natur er klart den største oplevelse på en rejse til Island, og du skal ikke langt uden for Reykjavik, før stilheden og skønheden tager over med den dybt fascinerende natur, hvis lige ikke findes andet sted på kloden. En rejse til Island er dog også en rejse tilbage i tiden. Her er det nemlig lykkedes befolkningen at bevare det sprog, som blev talt af alle i Norden, dengang vikingerne drog på plyndringstogter.

På denne rejse kommer du til at opleve det hele, og mere til. Fra den pulserende hovedstad Reykjavik til Islands fantastiske natur med brusende vandfald, golde vulkaner, naturlige, varme kilder og gejsere, gletsjere, høje bjerge, dybe kløfter og fuglefjelde.Du får også tid til at besøge historiske mindesmærker og prisvindende museer og til spektakulære vandreruter og et møde med den venlige og gæstfrie islandske befolkning.

Der vil være vandreture de fleste dage, så turen anbefales ikke til gangbesværede. Turen ledes af en erfaren engelsktalende vandreguide med maksimum 17 deltagere i gruppen.

Læs mere

Rejseoverblik

  • FEB
  • MAR
  • APR
  • MAJ
  • JUN
  • JUL
  • AUG
  • SEP
  • OKT
  • NOV
  • DEC
  • 2019
  • JAN

Island

Reykjavik, Nordisland, Østisland, Sydisland

9 nætter / 10 dage

fra kr. 28.535

Dette er et rejseforslag, som du kan skræddersy efter dine ønsker.
Prisen er baseret ud fra kombinationen af billigste afrejsedato ved to personer, der rejser sammen.

Priser og forespørgsel

Rejsens Indhold

Overnatningsmuligheder

Reykjavik - 9 nætter

Overnatning på hoteller

Overnatning på hoteller

Beliggenhed: Island, Reykjavik

Alle værelser har eget bad og toilet, og hotellerne er af min. 3-stjernet standard.

  • 2 nætter, Reykjavik
  • 1 nat, Borgarfjördur-området
  • 2 nætter, Siglufjördur
  • 2 nætter, Mývatn-området
  • 2 nætter, Helle-området

 

 

 

Læs mere her

Dagsprogram

Dag 1
Reykjavik
Dag 2
Borgarfjördur
Dag 3 - 4
Siglufjördur
Dag 5 - 6
Mývatn
Dag 7 - 8
Hella
Dag 9 - 10
Reykjavik

Dag 1

Reykjavik

Ankomst og transport til hotellet

Du rejser med direkte fly fra København eller Billund til Island. Ved ankomst sørger vi for transport til hotellet i Reykjavik. 

Check-in og aftenen er på egen hånd. Nyd en god middag på en af de mange gode restauranter verdens mindste storby har at byde på.

 
Læs mere

Dag 2

Borgarfjördur

Storby, vandfald og varme kilder

Efter morgenmad på hotellet starter dagens udflugt med en kort orienteringstur i Reykjavik. 

Herefter forlader vi storbyen og sætter kursen nordpå til sagaernes dal, Borgarfjördur, som man kender fra Egill Skallagrimssons saga. Den første del af turen køres langs den naturskønne kystlinje ved Hvalfjördur Fjord, en af Islands længste og dybeste fjorde.

Dagens første stop er ved Glymur – Island højeste vandfald med et fald på 190 meter. Vi bruger lidt tid i området på vandreture og nyder den smukke udsigt over vandfaldet og den omkringliggende natur.

Senere udforsker vi Hraunfossar-vandfaldet og Islands største, varme kilde Deildartunguhvert tæt på byen Reykholt.   

Overnatning og middag på hotellet i Borgarfjördur-området.

Dagens vandretur
Distance: ca. 5 km
Varighed: ca. 4 timer
Sværhedsgrad: fra lidt hård til krævende (undervejs skal vi krydse en lille flod gennem vandet – det er ikke svært eller hårdt, men blot til info)

 
Læs mere

Dag 3 - 4

Siglufjördur

Dag 3 Alfer og trolde, skjulte vandfald, vulkankrater og landsby

Efter morgenmad på hotellet starter vi dagen med en lille forfriskende gåtur til Glanni-vandfaldet. Vandfaldet består af flere mindre fald, der ifølge rygter er hjem for alfer og trolde.

Senere besøger vi det 3.500 år gamle Grabrok-krater, som har vandrestier, der fører os toppen af kraterkanten, hvor vi har en flot udsigt til det mosbelagte lavalandskab. Turen op til kraterkanten er stejl.

Vi fortsætter den naturskønne rejse og krydser Holtavörduheidi-plateauet, porten mellem Nord- og Sydisland, til Vididalur-dalen og dens brusende flod. Her går vi gennem en klippe- og lavadal til et af landet skjulte vandfald.

Næste stop er i den charmerende lille landsby Hofsos, hvor vi tager den korte gåtur ned til kysten for at beundre en gruppe smukke, geometriske basaltklipper – en af naturens mange smukke kreationer formet gennem tusinder af år.

Hen på eftermiddagen når vi den lille charmerende fiskerlandsby Siglufjördur, hvor vi skal bo de næste to nætter.

Efter check-in er aftenen på egen hånd. Nyd en skøn middag på en af byens charmerende restauranter og slut dagen af med at genoplade krop og sjæl i hotellet geotermiske, varme pool med udsigt over havnen og fjorden. Så bliver det næsten ikke bedre.

Overnatning og middag i Siglufjördur. 

Dagens vandreture (fire i alt)
Distance: varierer afhængigt af ruter
Varighed: i alt ca. 2, 5 timer 
Sværhedsgrad: let til moderat (varierer efter hvilken rute der vælges de enkelte steder)

Dag 4 Besøg på maritimt museum, vandreture og middag hos lokale 

Siglufjördur er beliggende på Troll-halvøen, en skjult perle adskilt fra resten af landet med sin høje bjergkæde. Området er hjemsted for adskillige vandrestier, der tager dig med rundt i den spektakulære natur.

Denne morgen besøger vi det prisbelønnede Sild Era Maritime Museum, hvor havneatmosfæren i begyndelsen af det 20. århundrede er bragt til lige i tre historiske bygninger.

Om eftermiddagen skal vi på vandretur i det naturskønne område. Vores lokale ekspertguide planlægger ruten ud fra gruppens interesser og niveau, så den samlede vandretid og længde kan variere fra gang til gang. 

Ønsker du en ”fridag” kan du nyde stemningen i Siglufjördur, slappe af på hotellet eller tage med en guide på en let gåtur i området omkring byen.

Uanset om din dag har været aktiv eller ej, skal vi denne aften besøg hos en lokal familie til et ægte islandsk måltid med islandsk kødsuppe og lokale ingredienser.

Tilbage på hotellet kan du evt. nyde endnu en tur i hotellets varme pool.

Overnatning og middag i Siglufjördur. 

Dagens vandretur
Distance: varierer afhængigt af rute
Varighed: varierer afhængigt af rute
Sværhedsgrad: varierer afhængigt af rute

 
Læs mere

Dag 5 - 6

Mývatn

Dag 5 Østislands skønhed med ”storby”, vandfald, lavaformationer og varme kilder

Efter morgenmad på hotellet sættes kursen mod det østlige Island. Dagens mål er Mývatn, hvor du undervejs bl.a. kan nyde udsigten over Troll-halvøens bjerge og Eyjafjördur-fjorden. 

Undervejs gør vi et kort stop i Akureyri, den farverige ”hovedstad” i det nordlige Island. Turen fortsætter til det smukke vandfald Godafoss – ”Guds Vandfald”. Næste stop er ved Mývatn Naturreservat, der er et geologisk vidunder med vilde farvekontraster og Mount Hverfjall og Krafla-vulkanen som kulisse. Der hersker en vis ro over området, der er ideelt til lette vandreture.

Vi går bl.a. en tur op til Hverfjall-krateret, ser lavaformationerne ved Dimmuborgir og vandrer op til Mount Leirhnjukurs varme kilder og Námaskards boblende svovlkilder. Derudover ser vi Mývatns naturlige varme bade, hvor der er mulighed for en svømmetur i det varme vand (ikke inkl.) 

Overnatning og middag i Mývatn-området.

Dagens vandreture (tre i alt)
Distance: ca. 11-12 km
Varighed: i alt ca. 6 timer 
Sværhedsgrad: moderat til lidt hård (varierer fra rute til rute)

Dag 6 Gletsjere, ”Sleipners hovaftryk”, skovområder, dybe kløfter og vandfald

I dag starter dagens udflugt med en vandretur i den nordlige del af Vatnajökull National Park, den største nationalpark i Vesteuropa. Parken er opkaldt efter den enorme Vatnajökull Gletsjer, der dækker omkring 14% af Islands overflade.

Vi starter med en tur rundt om den fossilrige Tjörnes-halvø. Her ser vi bl.a. den enorme hesteskoformede kløft, Ásbyrgi, der ifølge den nordiske mytologi er et hovaftryk fra Odins ottebenede hest Sleipnir. 

Fra toppen følger vi en sti til bunden af kløften og fortsætter videre til klippeformationerne ved Hljödaklettar. Her bruger vi resten af eftermiddagen med at betragte de mange klippeformationer og at udforske den frodige vegetation og skovområder. 

Dagen slutter med et uforglemmeligt besøg ved det mægtige Dettifoss-vandfald, der er Europas og verdens tredje mest vandrige vandfald.

Overnatning og middag i Mývatn-området.

Dagens vandreture (to i alt)
Distance: ca. 11 km
Varighed: i alt ca. 5-6 timer 
Sværhedsgrad: moderat til lidt hård (varierer fra rute til rute)

Læs mere

Dag 7 - 8

Hella

Dag 7 Islands ubeboede højland, gejsere og vandfald

I dag sættes kursen mod Islands hjerte. Turen går ad Kjölur-ruten, der kan spores tilbage til vikingetiden. Det er en flot køretur gennem Islands flade og ubeboede højland, som omkranses af de to mægtige gletsjere Langjökull og Hofsjökull. 

Undervejs vil vi opleve nogle af Islands mest øde egne og noget af landet rå naturskønhed. Dette område af sorte sandørkener har mange naturskønne vandrestier undervejs og skjulte geotermiske skatte og grønne oaser. 

Vi vender tilbage til civilisationen, når vi ankommer til Gullfoss og Geysir-området. Her skal vi naturligvis se det majestætiske Gullfoss og kaldt ”det gyldne vandfald”, der er Islands mest kendte, og Strokkur-gejseren, der ca. hver femte minut, kaster en 20-meter høj vandsøjle op i luften.

Sidst på eftermiddagen ankommer vi til hotellet, hvor vi skal overnatte de næste to nætter.

Overnatning og middag i Hella-området.

Dag 8 Farvestrålende vildmark, kratersø, floder og smukke vandrestier 

Islands sydlige højland danner rammen for dagens eventyr. Vi besøger bl.a. den ubeboede vildmark Landmannalaugur og Fjallabak, der med sine flerfarvede, golde bjerge, grønne frodige sletter, små rislende vandløb og dampende søer vil tryllebinde de fleste.

Vores lokale ekspertguide planlægger ruten ud fra gruppens interesser og niveau, så den samlede vandretid og længde kan variere fra gang til gang. 

Turen slutter med at du kan nyde en forfriskende svømmetur i en af Islands mest naturskønne varme kilder.

Overnatning og middag i Hella-området.

Dagens vandretur
Distance: ca. 8,5 km
Varighed: ca. 5-6 timer
Sværhedsgrad: moderat til lidt hård 

 
Læs mere

Dag 9 - 10

Reykjavik

Dag 9 ”Thor’s legeplads”, fortryllende skjulte dale og "gå bag om"-vandfaldet

Enhver naturelsker bør have Thorsmörk Nature Reserve på sin liste over steder der skal besøges i verden. Denne fortryllende dal er beliggende mellem to gletsjere og beskyttet af floder og bjerge. Dalen er opkaldt efter den nordiske gud Thor og kaldes derfor også for ”Thor’s legeplads”. Her går vi ad markerede stier og nyder udsigten til grønne marker, træer og høje bjerge.

På vej til dalen stopper vi ved det smukke vandfald Seljalandsfoss, hvor du kan gå bag om vandfaldet – en ganske særlig oplevelse.

Sidst på eftermiddagen er vi tilbage i Reykjavik hvor aftenen er p egen hånd. 

Tag eventuelt en tur i Den Blå Lagune. Lagunen ligger ude midt på de golde lavamarker og er som en oase midt i ingenting. Her kan du slappe af i det opfriskende, mineralrige vand, som gør underværker for krop og sjæl. Vandet er usædvanlig rigt på mineraler, og temperaturen er konstant 37-39 grader (ikke inkluderet i prisen)

Overnatning på hotel i Reykjavik.

Dagens vandretur
Distance: ca. 5-6 km
Varighed: ca. 5-6 timer
Sværhedsgrad: moderat til lidt hård 

Dag 10 Transport til lufthavnen og hjemrejse til København eller Billund

 
Læs mere

Afrejsedatoer, priser og forespørgsel

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Priser og forespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Merete, Mogens

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.