Om rejsen
Det sydvestlige Island byder på noget af Islands smukkeste natur. Oplev det på en rejse med ekstra fokus på din komfort fra valg af bil til de håndplukkede hoteller, hvor vi vælger de bedste værelser til dig. Glæd dig til vulkaner, gletsjere, gejsere, varme kilder og det gode liv.
Den gyldne cirkel og masser af tips
I det sydvestlige Island finder du Den Gyldne Cirkel med nationalparken Thingvellir, smukke vandfald som Gullfoss og Seljalandsfoss, gejseren Geysir (der har givet navn til alle andre gejsere!) og smukke, sorte lavastrande med udsigt til den mægtige gletsjer Myrdalsjökull og vulkanen Hekla.
Vi anbefaler at opleve Island i lejet bil, for infrastrukturen er god, og der er ikke langt mellem de forskellige seværdigheder. Det bedste er, at du selv bestemmer tempoet og ruten. Vi sørger naturligvis for, at du får vores bedste tips til Island med i kufferten.