Island Deluxe on the road

Island - Sydisland, Vestisland
  • Oplev Istunnellen på gletsjeren Langjökull
  • Vælg mellem 4-stjernede hoteller - bo på 3 forskellige undervejs
  • Inklusiv billeje med fri kilometer og CDW forsikring
  • Inklusiv morgenmad hver dag

Denne rejse er for dig der ønsker frihed til at rejse rundt i det spændende islandske landskab og gøre holdt ved de seværdigheder der interesserer dig. Desuden er der fokus på hoteller af høj standard.

Island er for alle, unge som gamle, og på denne rejse har vi valgt at fokusere på det sydvestlige hjørne, så I ikke skal køre så langt hver dag. Her er der rigtig mange oplevelser langs ruten i naturen, og derudover kan I vælge at krydre rejsen med en ridetur, opleve en gletsjer indefra, køre på snescooter og bade i varme kilder - og alt sammen foregår i jeres eget tempo.

Sydvestisland - store oplevelser året rundt

Turen kan gennemføres året rundt. Om sommeren viser Island sig fra sin farverige side med grønne marker og brusende vand. Vælger I at rejse på andre årstider, er oplevelserne lige så store - det er bare andre ting man lægger mærke til. Sidst, men ikke mindst, skal nævnes de lokale udendørs svømmebade varmet op af naturlige, varme kilder. De koster ikke ret meget, vandet er dejligt, og her møder man ofte lokale, der også nyder godt af de varme bade, der er en gammel islandsk tradition. 

Se hele dagsprogrammet og rejserute herunder

Bemærk!

Priserne er baseret på 2 personer der deler en bil. Børneprisen er ved et barn og to voksne i samme værelse. Rejser du alene eller er I flere end tre, der rejser sammen – så kontakt os for et tilbud.
Afrejse dagligt året rundt. Flere ugentlige afgange fra Billund maj – oktober

Fysiske krav til rejsen
Udgangspunktet for alle vores rejser er, at man er fysisk selvhjulpen. Det vil sige, at man kan klare sig selv, komme ubesværet ind/ud af diverse transportmidler og bære sin egen bagage. Vores rejser er generelt ikke egnede for bevægelseshæmmede, da der oftest vil være trapper og længere gåafstande i lufthavne, skibshavne, ved udflugter og på selve rejsemålet (fx kan elevator ikke garanteres ved indkvartering). Har du spørgsmål til rejsens fysiske krav, beder vi dig venligst kontakte os..
Læs mere

Rejseoverblik

  • APR
  • MAJ
  • JUN
  • JUL
  • AUG
  • SEP
  • OKT
  • NOV
  • DEC
  • 2020
  • JAN
  • FEB
  • MAR

Island

Sydisland, Vestisland

5 nætter / 6 dage

fra kr. 7.630

Dette er et rejseforslag, som du kan skræddersy efter dine ønsker.
Prisen er baseret ud fra kombinationen af billigste afrejsedato ved to personer, der rejser sammen.

Priser og forespørgsel
Lad drømmene begynde her

På de næste sider kan du frit og uforpligtende sammensætte din rejse, så den passer til dine behov.
Først vil vi gerne vide, hvornår du har lyst til at tage af sted - rejselængden på denne pakke er som udgangspunkt forudbestemt. Men husk på, at vi er til for at opfylde dine ønsker, så hvis noget ikke passer ind i dine rejseplaner, får du på de følgende sider rig mulighed for at tilpasse og kommentere, før du sender din uforpligtende rejseforespørgsel.

Vælg en anden dato
Se kalender med foreslåede rejsedatoer

Fandt du ikke, hvad du søger i kalenderen?

Fortæl os, hvornår du ønsker at rejse og hvor længe, så undersøger vores rejsekonsulenter det nærmere.

Rejsens Indhold
Overnatningsmuligheder

Reykjavik - 2 nætter

Hotel Reykjavik Natura Hotel Reykjavik Marina
Billigste hotelmulighed
Se kort

Hotel Reykjavik Natura

Beliggenhed: Island, Reykjavik

Hotellet ligger nær indenrigslufthavnen lidt uden for Reykjavik. De 225 værelser er flot indrettede og har tv, telefon, buksepresse, te/kaffe-faciliteter og hårtørrer. Foruden en god restaurant og bar har Hotel Reykjavik Natura som det eneste hotel i Reykjavik egen indendørs swimmingpool. Desuden er der boblebad, sauna og et lille fitnesscenter. Gratis parkering ved hotellet og mulighed for at leje cykler. Der kører gratis shuttlebus 5 gange om dagen mellem hotellet og centrum.
Læs mere her
Hotel Reykjavik Natura Hotel Reykjavik Marina
Se kort

Hotel Reykjavik Marina

Beliggenhed: Island, Reykjavik

Dette hotel er til dig, der vil opleve islændingenes funky og farverige liv. Hotel Reykjavik Marina åbnede i 2012 og har helt sit eget unikke udtryk. Som hotellet selv beskriver, kombinerer Hotel Marina byens gamle maritime historie med dens nutidige moderne liv. Hotellet ligger helt ned til den gamle havn og tæt på alle Reykjaviks attraktioner. Her er 108 værelser hvoraf 52 er standard, og resten er i kategorierne studio, deluxe, attic og 2 luksus suiter - alle er flot indrettede i nordisk stil. Hotellet har mange gode faciliteter såsom bar/lounge, café, motionsrum, hyggeligt område med åben pejs og en lille biograf. Desuden er hotellet handicapvenligt.
Læs mere her

Vestisland - 1 nætter

Icelandair Hotel Hamar
Se kort

Icelandair Hotel Hamar

Beliggenhed: Island, Vestisland

Icelandair Hotel Hamar er et afslappende hotel, der er perfekt som retreat. 

Hotellet er bygget på en 18 hullers golfbane i det vestlige Island, der har en rig historie med sine sagaer og naturlige skønhed. Udover golf er der mulighed for at dyrke mange, spændende udendørs aktiviteter hele året rundt. 

Hotellet tilbyder 44 værelser, der alle har trådløst internet (mod gebyr), tv, telefon, hårtørrer og er geotermisk opvarmet. Hotellet har en restaurant med en fantastisk udsigt over Borgarfjordur og tilbyder retter, der er tilberedt af hotellets egne grøntsager og lokale produkter. Baren tilbyder drinks, der også kan nydes på verandaen. Overfor hotellet ligger et destilleri, hvor der produceres islandsk vodka og schnapps, der kan smages i baren. 
Derudover er der mulighed for at nyde boblebadet i haven under midnatssolen eller nordlysene. I nærheden er der mulighed for at tage på hvalsafari, køre med snescooter eller tage på vandreture i den smukke natur.
Læs mere her

Sydisland - 2 nætter

Icelandair Hotel Fludir
Se kort

Icelandair Hotel Fludir

Beliggenhed: Island, Sydisland

Icelandair Hotel Flúdir er et populært hotel i det sydlige Island, der ligger i den charmerende landsby Flúdir med sine bakker, bække, geotermiske kilder, drivhuse og milde vejr. 

Hotel Flúdir ligger kun en times kørsel fra Reykjavík og er et ideelt stop undervejs, hvis man skal udforske den gyldne cirkel eller bare nyde områdets skønhed. 

Hotellet tilbyder 32 hyggelige værelser, der alle har egen adgang til haven, tv, telefon og hårtørrer. Hotellet har en restaurant, der kun serverer lokalt producerede frugter og grøntsager samt lokalt opdrættet oksekød. Fra restauranten kan man nyde en smuk udsigt til bakkerne og de snedækkede bjerge i baggrunden. Desuden er der en bar, der serverer gode vine, lokal og international øl og spiritus.
Derudover har hotellet en have med bar, hvor gæster kan nyde drinks og snacks hele dagen eller benytte boblebadet både sommer og vinter. Bare få minutter fra hotellet kan man nyde Islands mest fantastiske attraktioner, som vandfaldet Gullfoss og gejserne samt Thingvellir Nationalpark. 

Læs mere her
Dagsprogram
Dag 1
Reykjavik
Dag 2
Reykjavik
Dag 3
Reykjavik - Borgarnes
Dag 4
Reykholt - Fludir, Sydisland
Dag 5
Sydkysten
Dag 6
Hjemrejse

Dag 1

Reykjavik

Ankomst og Den Blå Lagune 

Udlejningsbilen står klar i lufthavnen, når I lander. Herfra er det ganske oplagt at køre de 15 minutter, det tager at komme til Den Blå Lagune, hvor det er fantastisk at slappe af i det varme vand oven på rejsen. Lagunen ligger ude midt på de golde lavamarker og er som en oase midt i ingenting. Bemærk, at entré skal bestilles på forhånd.

Fra Den Blå Lagune fortsætter I mod Reykjavik og indkvarteres på hotel i byen, 2 nætter.

Læs mere

Dag 2

Reykjavik

Reykjavik

Brug dagen i hovedstaden med besøg i Hallgrimskirkja, det smukke musikhus Harpa, og tag på hvalsafari ud fra havnen. Byen byder på moderne kunst, lækkert design og små hyggelige cafeer. Om aftenen anbefaler vi at I prøver en gourmetmiddag på en af byens mange restauranter. Udvalget er bredt, og kvaliteten er helt i top.

 

 
Læs mere

Dag 3

Reykjavik - Borgarnes

Turen går nordover, og I kører gennem Saga-dalen, Borgarfjördur og ankommer til Icelandair Hotel Hamar, hvor I skal bo i en nat.

Hotellet har blandt andet udendørs spabad, og ikke langt derfra kan I besøge vandfaldene Hraunfossar og Barnafoss. Tæt på Reykholt ligger også Islands næststørste gletsjer Langjökull. I 2015 åbnede man en 400 meter lang isgrotte, som der arrangeres ture til (tilkøb). Turen går fra kanten af gletsjeren med en 8-hjulet monstertruck op til isgrotten. Det er et helt unikt iseventyr på et par timer, som man sent vil glemme. Turen skal bestilles hjemmefra, hvis I vil sikre jer plads.

Læs mere

Dag 4

Reykholt - Fludir, Sydisland

I dag kører I sydpå. Afhængigt af vejrforholdene kan I enten køre via Kaldidalur, hvor området er temmelig goldt. Alternativt kan I tage turen gennem hvalfjorden, der også er ganske smuk. I ender ude på den anden side ved Thingvellir Nationalpark. Efterfølgende er det tid til at opleve Geysir og Gullfoss. En oplevelsesrig dag, hvor børnene kan gemme sig i sprækker mellem kontinentalpladerne og blive helt paffe over Strokkur-gejseren, som kaster en 20 meter høj vandsøjle op i luften.
Prøv at bade i Secret Lagoon med de naturligt varme kilder. Der overnattes to nætter på Icelandair Hotel Fludir.

Læs mere

Dag 5

Sydkysten

Tag en tur ud langs Islands sydkyst til byen Vik. I kommer blandt andet til Seljalandsfoss, som er et vandfald, man kan gå bagom. Skogarfoss passeres også, og vi anbefaler et besøg på Eyjafjallajökull Visitor Center, hvor man kan se en film fra 2010, dengang da vulkanen var i udbrud og lukkede hele luftrummet over Europa med sin askesky. I kan køre ud til den sorte strand ved Dyrholaey, videre til Reynisfjara og opleve en basaltgrotte tæt på stranden, og er I friske, anbefaler vi en snescootertur på gletsjeren Myrdalsjökull.

Læs mere

Dag 6

Hjemrejse

Turen slutter, og der køres retur til Kaflavik, hvor bilen afleveres inden afrejse. Undervejs kan der - hvis I har tid til overs - gøres et stop ved Den Blå Lagune (tilkøb).

 

Læs mere
Afrejsedatoer, priser og forespørgsel

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Priser og forespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Merete, Mogens

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.

Relaterede rejser