Kombiner Færøerne og Island på én rejse

Færøerne - Torshavn, Reykjavik
  • Oplev to perler i Nordatlanten 
  • Nyd verdens mindste hovedstad, Tórshavn
  • Nyd Island med gourmet, natur og dyreliv
  • Inkl. overnatninger og billeje

Oplev Færøerne og verdens mindste hovedstad, Tórshavn, og fortsæt rejsen på Island i egen lejebil

På Færøerne er det nemt at komme rundt, 80 procent af øerne er forbundet med broer og tunneller. Vejret er kendt for at være omskifteligt, så I kan nemt ændre jeres rute fra syd til nord – hvis det viser sig, at vejret på dagen er bedre i den anden retning. Der er sjældent mere end en times transport mellem stederne, og det er let at finde rundt.

Det er jer selv (og vejret), der bestemmer tempoet og retningen på denne rejsen.

Færøerne er øer med historie...

Vi har sammensat pakken, så I får de bedste muligheder for at se de to lande – og hvad de byder på. Gå på opdagelse i verdens mindste og hyggeligste hovedstad Tórshavn. Se verdens ældste parlament "Tinganes", Europa's nok bedst bevarede, gamle bydel "á Reyni”, ruinerne af Skt. Magnus-katedralen fra 1300-tallet og Færøernes ældste kirke Ólav's-kirken fra 1200-tallet. Derudover byder naturen på Europas næsthøjeste forbjerg på 788 meter og Nólsoy, der har verdens største koloni af stormsvaler.

Fugle, får og uberørt natur...

Det skiftende vejr kan vi ikke gøre så meget ved – I skal være indstillede på, at man på én og samme dag kan opleve regn, dis, snevejr og solskin. Det giver dog nogle kontrastfulde naturoplevelser og specielle farvespil. I vil helt sikkert møde mange gæstfrie indbyggere – som selvfølgelig også er en væsentlig del af at opleve Færøerne.
Der er fugle og får, uberørt natur og isolerede bygder. Der er stilhed, der kun afbrydes af brusende vandfald og øredøvende brænding.

Herefter venter Island...

På rejsens femte dag flyver I videre til Island, hvor lejebilen venter jer i Keflavik Lufthavn. I Island kan I køre rundt som I har lyst, men hvis I aldrig har været på den store atlanterhavsø før, vil vi anbefale, at I vælger ruten Den Gyldne Cirkel, hvor I både ser gejserne, vandfaldet Gullfoss og Thingvellir Nationalpark. 
Fortsæt eventuelt turen mod syd og kør langs sydkysten, hvor I ser flere vandfald, gletsjere og sorte lavastrande. Måske har I lyst til en vandretur langs varme kilder, en ridetur på islandske heste eller at opleve en istunnel på Langjökull. Mulighederne er mange - spørg en af vores dygtige rejseeksperter til råds. 

Fysiske krav til rejsen
Udgangspunktet for alle vores rejser er, at man er fysisk selvhjulpen. Det vil sige, at man kan klare sig selv, komme ubesværet ind/ud af diverse transportmidler og bære sin egen bagage. Vores rejser er generelt ikke egnede for bevægelseshæmmede, da der oftest vil være trapper og længere gåafstande i lufthavne, skibshavne, ved udflugter og på selve rejsemålet (fx kan elevator ikke garanteres ved indkvartering). Har du spørgsmål til rejsens fysiske krav, beder vi dig venligst kontakte os.
Læs mere

Rejseoverblik

  • FEB
  • MAR
  • APR
  • MAJ
  • JUN
  • JUL
  • AUG
  • SEP
  • OKT
  • NOV
  • DEC
  • 2020
  • JAN

Færøerne

Torshavn, Reykjavik

8 nætter / 9 dage

fra kr. 11.325

Dette er et rejseforslag, som du kan skræddersy efter dine ønsker.
Prisen er baseret ud fra kombinationen af billigste afrejsedato ved to personer, der rejser sammen.

Priser og forespørgsel
Lad drømmene begynde her

På de næste sider kan du frit og uforpligtende sammensætte din rejse, så den passer til dine behov.
Først vil vi gerne vide, hvornår du har lyst til at tage af sted - rejselængden på denne pakke er som udgangspunkt forudbestemt. Men husk på, at vi er til for at opfylde dine ønsker, så hvis noget ikke passer ind i dine rejseplaner, får du på de følgende sider rig mulighed for at tilpasse og kommentere, før du sender din uforpligtende rejseforespørgsel.

Rejsens Indhold
Overnatningsmuligheder

Øen Streymoy - 3 nætter

Hotel Streym Hotel Føroyar
Billigste hotelmulighed
Se kort

Hotel Streym

Beliggenhed: Færøerne, Øen Streymoy

Streym er et pænt og moderne hotel, hvor mange af værelserne har havudsigt. Alle har privat bad samt wi-fi og satellit-tv.

Der er morgenmadsrestaurant med behagelige sofagrupper, hvor du også kan drikke en gratis kaffe. I hotellets reception er personalet behjælpeligt med at anbefale restauranter og seværdigheder. Det er ligeledes muligt at bestille lufthavnstransport til og fra Vágar Lufthavn.

Læs mere her
Hotel Streym Hotel Føroyar
Se kort

Hotel Føroyar

Beliggenhed: Færøerne, Øen Streymoy

Kulturcentret Nordens Hus ligger 10 minutters gang fra hotellet, og Tórshavns gamle bydel, Tinganes, ligger omkring 3,5 km derfra. Fra lufthavnen Vágar tager det omtrent en time at køre til hotellet.

Hotellet - med græs på taget i traditionel færøsk stil - er designet af de danske arkitekter Friis & Moltke. Stilen er moderne og enkel med interiør af Philippe Starck og Montana. De 106 værelser er indrettet i lyse og rolige nuancer med udsigt til fjorden og byen. Der er gratis wi-fi, satellit-tv, minibar og te- og kaffefaciliteter.

Nyd panoramaudsigten over fjorden fra hotellets restaurant, Gras. Her serveres traditionelle færøske og internationale retter. Hotel Føroyer tilbyder desuden gratis parkering på området.

 
Læs mere her

- 5 nætter

Overnatning på 3-stjernede hoteller

Overnatning på 3-stjernede hoteller

Beliggenhed: Island,

Overnatning foregår på Fosshoteller, eller lignende af 3-stjernet standard.

Værelserne har eget bad/toilet, og der er mulighed for 1 opredning. Enkelte hoteller tilbyder familieværelser for 2 voksne og 2 børn.

Morgenmadsbuffet er inklusiv, og hotellerne har fri wi-fi.

 

Læs mere her
Dagsprogram
Dag 1
Ankomst til Tórshavn
Dag 2 - 3
Kør-selv på Færøerne
Dag 4
Fly fra Færøerne til Island
Dag 5
Reykjavik
Dag 6 - 8
Kør-selv i Island
Dag 9
Hjemrejse fra Island

Dag 1

Ankomst til Tórshavn

Ankomst til Færøerne, bilen udleveres, og I kører til Tórshavn.

Læs mere

Dag 2 - 3

Kør-selv på Færøerne

Brug dagene i den skønne færøske natur. Det er en nemt at finde vej på Færøerne, I skal blot følge vejnumrene. Tag en tur til Gjógv, hvor I kører gennem Færøernes første undersøiske tunnel. Mellem Eiði og Gjógv køres under Færøernes højeste fjeld, Slættaratindur, med sine 882 meter. Videre mod nordøst kommer I til Klaksvík via den nyeste undersøiske tunnel til Klaksvík. Bemærk udsmykningen i bunden af tunnellen; glaskunst af kunstneren Trondur Patursson.

I kan også tage en afstikker til Vestmanna og en tur under de tårnhøje fugleklipper nord for Vestmanna - turen tager ca. 2 timer (dog kun muligt om sommeren). Fra Vestmanna kan man tage forbi Kvívík og besøge vikingebosættelsen.

 

Læs mere

Dag 4

Fly fra Færøerne til Island

Opholdet på Færøerne slutter, og bilen afleveres i lufthavnen. Der flyves til Keflavik fra Vagar, og her udleveres en ny bil i lufthavnen.
Kør til hotellet i Reykjavik, hvor der overnattes de næste 2 nætter på Fosshotel Baron el.lign.

Læs mere

Dag 5

Reykjavik

Brug dagen i Reykjavik, oplev blandt andet Hallgrimskirkja og Musikhuset Harpa

Læs mere

Dag 6 - 8

Kør-selv i Island

I forlader Reykjavik, og kører mod oplevelser ved for eksempel Den Gyldne Cirkel med Thingvellir Nationalpark, Gullfoss og Geyserne.

Fortsæt turen mod syd og kør en tur langs sydkysten med vandfald, gletsjere og sorte lavastrande. Og tag på vandretur langs varme kilder, ride på islandske heste, istunnel på Langjökull.
Overnatning disse 3 nætter er på Fosshotel Hekla eller tilsvarende.

 

Læs mere

Dag 9

Hjemrejse fra Island

Turen slutter og bilen afleveres i lufthavnen inden afrejse til Danmark. Der er mulighed for nyde et par timer i den Blå Lagune (tilkøb) inden afrejse.

 

Læs mere
Afrejsedatoer, priser og forespørgsel

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Priser og forespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Merete, Mogens

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.