Færøerne rundt på 6 dage - med dansktalende guide

Færøerne - Øen Eysturoy, Øen Vágar
  • Nye datoer for 2019
  • Dansktalende guide  
  • Sejlads til fuglefjelde
  • Helpension (dog ej middag dag 2)

 

 

Nyd 6 dages rundrejse på Færøerne med skønne naturoplevelser, vandreture og sejladser.

Visit Faroe Islands har venligt stillet billederne fra denne rejse til rådighed. Alle fotos tilhører Visit Faroe Islands og fotograferne Adam Burton og Olavur Frideriksen.

På denne 6 dages grupperejse til Færøerne får I et godt indtryk af øgruppen og muligheden for at se det meste af, hvad de 18 øer har at byde på. Oplevelserne spænder fra Thorshavn til nordøerne, Bygden Gjógv i den nordlige del af øen Eysturoy. Fuglefjelde og helt unikke grønne fjelde, er blot en del af det vi byder på disse dage. 
I skal dog være fleksible i forhold til det omskiftelige vejr, hvilket kan betyde at vi evt. kan bytte om på rækkefølgen af turens udflugter om nødvendigt. 

Vi har sammensat denne pakke med dansktalende rejseleder, hvor fly, 5 nætters hotel- og guesthouseophold, de fleste måltider og fuldt udflugtsprogram er inkluderet.

Fysiske krav til rejsen
Udgangspunktet for alle vores rejser er, at man er fysisk selvhjulpen. Det vil sige, at man kan klare sig selv, komme ubesværet ind/ud af diverse transportmidler og bære sin egen bagage. Vores rejser er generelt ikke egnede for bevægelseshæmmede, da der oftest vil være trapper og længere gåafstande i lufthavne, skibshavne, ved udflugter og på selve rejsemålet (fx kan elevator ikke garanteres ved indkvartering). Har du spørgsmål til rejsens fysiske krav, beder vi dig venligst kontakte os.
Læs mere

Rejseoverblik

  • NOV
  • DEC
  • 2019
  • JAN
  • FEB
  • MAR
  • APR
  • MAJ
  • JUN
  • JUL
  • AUG
  • SEP
  • OKT

Færøerne

Øen Eysturoy, Øen Vágar

5 nætter / 6 dage

fra kr. 11.595

Dette er et rejseforslag, som du kan skræddersy efter dine ønsker.
Prisen er baseret ud fra kombinationen af billigste afrejsedato ved to personer, der rejser sammen.

Priser og forespørgsel
Lad drømmene begynde her

På de næste sider kan du frit og uforpligtende sammensætte din rejse, så den passer til dine behov.
Først vil vi gerne vide, hvornår du har lyst til at tage af sted - rejselængden på denne pakke er som udgangspunkt forudbestemt. Men husk på, at vi er til for at opfylde dine ønsker, så hvis noget ikke passer ind i dine rejseplaner, får du på de følgende sider rig mulighed for at tilpasse og kommentere, før du sender din uforpligtende rejseforespørgsel.

Rejsens Indhold

Overnatningsmuligheder

Øen Streymoy - 2 nætter

Hotel Streym
Se kort

Hotel Streym

Beliggenhed: Færøerne, Øen Streymoy

Streym er et pænt og moderne hotel, hvor mange af værelserne har havudsigt. Alle har privat bad samt wi-fi og satellit-tv.

Der er morgenmadsrestaurant med behagelige sofagrupper, hvor du også kan drikke en gratis kaffe. I hotellets reception er personalet behjælpeligt med at anbefale restauranter og seværdigheder. Det er ligeledes muligt at bestille lufthavnstransport til og fra Vágar Lufthavn.

Læs mere her

Øen Eysturoy - 2 nætter

Guesthouse Gjáargardur
Se kort

Guesthouse Gjáargardur

Beliggenhed: Færøerne, Øen Eysturoy

På Guesthouse Gjáargardur bor du midt i den smukke, færøske natur nær ved bygden Gjógv på Færøernes næststørste ø, Eysturoy. Omgivelserne er fredelige og ideelle til vandreture. Thorshavn by og Vágar Lufthavn ligger omkring en times kørsel derfra.

Værelserne er hyggelige og enkelt indrettet med eget bad med bruser. Der er gratis internet i hele ejendommen. 

På Gjaargardur Guesthouse kan du spise i den sæsonåbne restaurant. Øvrige faciliteter omfatter tv-stue, bordtennis og cykeludlejning.

 
Læs mere her

Øen Vágar - 1 nætter

Hotel Vágar
Se kort

Hotel Vágar

Beliggenhed: Færøerne, Øen Vágar

Der er blot et par minutters gang til Vágar Lufthavn, og hotellet ligger omkring 50 km fra Thorshavn.

Der er 25 værelser, og nogle af dem er 40 m2 store familieværelser med separat opholdsområde. Alle værelser har udsigt over landskabet, og der er gratis wi-fi, fladskærms-tv og te/kaffefaciliteter. 

I restauranten kan der bestilles pizza og kebab. Hotellet har et legeområde til børn, og der tilbydes gratis parkering. 

Læs mere her

Dagsprogram

Dag 1 - 6
Færøerne rundt med guide og udflugter

Dag 1 - 6

Færøerne rundt med guide og udflugter

Dag 1 - Ankomst

Fly fra København eller Billund til Færøerne
Ankomst til de smukke grønne øer hvor guiden venter på gruppen i lufthavnen. Vi kører bus til Færøernes hovedstad Tórshavn - og får undervejs gennemgået de næste dages program.

Efter check-in på Hotel Streym***/Hotel Tórshavn*** er der planlagt sightseeing tur i Tórshavn, hvor I bl.a. skal besøge en af Europas bedst bevarede "gamle bydele" á Reyni, fortet Skansin og verdens ældste parlament Tinganes, herefter går turen til Færøernes gamle kulturelle højborg Kirkjubøur og besøg i Roykstovan fra år 1050, Skt. Magnus Katedralen fra 1300-tallet og Færøernes ældste kirke fra år 1200.
Aftensmaden på restaurant i Tórshavn.
Forplejning: Aftensmad

Dag 2 - Vestmanna

Turen går med bus til bygden Vestmanna, hvor båden tager os med på en helt fantastisk tur under de tårnhøje Vestmannabjerge, hvor stilheden i grotterne vil blive overdøvet af de tusindvis af fugle der bor i disse klipper. Turen tager ca. 2 timer og derefter vil der blive serveret frokostbuffet i restauranten samme sted.
Om aftenen er der mulighed for at tilkøbe en lækker sammensat menu på fiskerestauranten Barbara i midbyen til en merpris af kr. 590,- pr. person.
Forplejning: Morgenmad/Frokostbuffet

Dag 3 - Sightseeing Streymoy og Eysturoy

I dag sættes kursen mod Gjógv. Undervejs fortæller guiden om steder og bygder vi kommer gennem.  Vi gør selvfølgelig også stop undervejs, og der bliver tid til at tage billeder af smukke udsigter. Vi gør stop ved hvalfangerstationen, við Air og besøger bygden Saksun og museet  Dúvugarður. Efter at have passeret Atlanterhavsbroen mellem Streymoy og Eysturoy går turen til Eiði og videre mod Gjógv, hvor bussen vi passerer udsigtspunktet til "kæmpen og kællingen" og efterfølgende Færøernes højeste fjeld Slættaratindur med sine 882 m.
Aftensmad på Guesthouse Gjáargarður.
Forplejning: Morgenmad/Madpakke/Aftensmad

Dag 4 - Sightseeing Nordøerne

I dag går turen tværs over Eysturoy til Borðoy, undervejs stopper vi ved bygdemuseet i Nes. Der er en undersøisk tunnel mellem øerne, bemærk osær belysningen længst nede, kunstværket har den berømte færøske kunstner Tróndur Patursson stået for. Efter en kort sightseeing tur i fiskerrigets hovedstad Klaksvík besøger vi øen Kunoy.
Aftensmad på hotellet.
Forplejning: Morgenmad/Frokost/Aftensmad

Dag 5 - Sightseeing Vága

Vi pakker sammen og sætter kursen mod vest. Check in på Hotel Vágar og efterfølgende tid til at udforske øen Vága; Barbara's hus Kálvalíð, krigsmuseet, den smukke kirke i Sandavágur og bygderne Bøur og Gásadalur. Turen sluttes med en sejltur med det mest ejendommelige fartøj Lakeside ud til vandfaldet Bøssdalafossur.
Aftensmad spises på den hyggelige Café Fjørðoy.
Forplejning: Morgenmad/Madpakke/Aftensmad

Dag 6 - Mød de lokale og hjemrejse

Rejsen sluttes af med et besøg hos de "lokale" - vi har sat en bonde fra Bøur i stævne og han fortæller om livet på øerne og i bygden, hvor han bor.
Frokost er i Café Fjørðoy i Sørvágur.
Så er det tid at sige farvel og tak for denne gang - og forhåbentlig "på gensyn".
Forplejning: Morgenmad/Frokost 

 

Læs mere

Afrejsedatoer, priser og forespørgsel

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Priser og forespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Merete, Mogens

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.

Relaterede rejser