Se Færøernes storslåede natur på guidede vandreture

Færøerne - Øen Vágar, Øen Eysturoy, Øen Mykines, Torshavn, Klaksvik, Svinoy, Tjørnuvík
  • 8 nætter på B&B med morgenmad
  • 5 vandreture med guide
  • Inklusive lejebil med fri kilometer
  • Ture til bl.a. Mykines, Svinoy og Saksun

Tag på en 8 dages aktiv kør selv-ferie med guidede vandreture i den smukke færøske natur, hvor du følger ruter langs ældgamle bygdestier til stejle fuglefjelde og brusende vandfald. 

Den færøske natur er et sandt paradis for naturelskere, og på denne rejse vil du blive guidet på vandreture, samtidigt med at du helt selv bestemmer tempoet på din ferie i egen lejebil.

Oplev den friske luft, få vind i håret og nyd synet af de grønne fjelde, de hyggelige bygder med farvestrålende huse og de imponerende, stejle klipper. Vandreturene foregår med lokale guider. Vandreruterne har forskellig sværhedsgrad, fra let til svær og ofte i et ujævnt terræn, så husk gode vandresko samt varmt og praktisk tøj.

Det er vigtigt, at man som rejsende til Færøerne er fleksibel i forhold til det omskiftelige vejr.

Fysiske krav til rejsen
Udgangspunktet for alle vores rejser er, at man er fysisk selvhjulpen. Det vil sige, at man kan klare sig selv, komme ubesværet ind/ud af diverse transportmidler og bære sin egen bagage. Vores rejser er generelt ikke egnede for bevægelseshæmmede, da der oftest vil være trapper og længere gåafstande i lufthavne, skibshavne, ved udflugter og på selve rejsemålet (fx kan elevator ikke garanteres ved indkvartering). Har du spørgsmål til rejsens fysiske krav, beder vi dig venligst kontakte os.
Læs mere

Rejseoverblik

  • APR
  • MAJ
  • JUN
  • JUL
  • AUG
  • SEP
  • OKT
  • NOV
  • DEC
  • 2020
  • JAN
  • FEB
  • MAR

Færøerne

Øen Vágar, Øen Eysturoy, Øen Mykines, Torshavn, Klaksvik, Svinoy, Tjørnuvík

7 nætter / 8 dage

fra kr. 14.580

Dette er et rejseforslag, som du kan skræddersy efter dine ønsker.
Prisen er baseret ud fra kombinationen af billigste afrejsedato ved to personer, der rejser sammen.

Priser og forespørgsel
Lad drømmene begynde her

På de næste sider kan du frit og uforpligtende sammensætte din rejse, så den passer til dine behov.
Først vil vi gerne vide, hvornår du har lyst til at tage af sted - rejselængden på denne pakke er som udgangspunkt forudbestemt. Men husk på, at vi er til for at opfylde dine ønsker, så hvis noget ikke passer ind i dine rejseplaner, får du på de følgende sider rig mulighed for at tilpasse og kommentere, før du sender din uforpligtende rejseforespørgsel.

Vælg en anden dato
Se kalender med foreslåede rejsedatoer

Fandt du ikke, hvad du søger i kalenderen?

Fortæl os, hvornår du ønsker at rejse og hvor længe, så undersøger vores rejsekonsulenter det nærmere.

Rejsens Indhold
Dagsprogram
Dag 1
Ankomst til Vágar
Dag 2
Vandretur på Mykines
Dag 3
Vandretur på Svínoy
Dag 4
Vandretur ved Tjørnuvík
Dag 5
Vandretur til Slættaratindur
Dag 6
Vandretur ved Saksun
Dag 7
Dagen er på egen hånd
Dag 8
Hjemrejse

Dag 1

Ankomst til Vágar

Fly fra København eller Billund til Færøerne.

Lejebilen afhentes ved lufthavnen, og det er muligt at tage på en køretur til bygden Gásadalur, som var den sidste bygd, der fik vejforbindelse, inden der køres til retur til Vágar.

Der overnattes i Vágar på Bed & Breakfast eller på hotel.

Forplejning: Morgenmad

Læs mere

Dag 2

Vandretur på Mykines

I dag går turen til fugleøen Mykines, og dagen starter med en smuk sejltur fra Sørvágur og langs de majestætiske bjergvægge til Mykines. Undervejs kan man opleve de charmerende søpapegøjer med de farverige næb samt den store fugl, sulen, med vingefang på op til 2 meter, som yngler på holmen. Ved ankomst til Mykines bliver du mødt af den lokale guide, og dagens vandretur går ud til holmen og fyrtårnet. For at komme dertil skal man vandre over broen, som krydser Atlanterhavet. Fyrtårnet markerer det mest vestlige punkt på Færøerne, og herfra er der en fantastisk udsigt over klippesøjlerne nede ved havet, hvor sulerne bor, samt på klare dage også udsigt til både den vestlige og sydlige del af Færøerne.

Vandretur: Sværhedsgrad moderat/svær, 5 km

Der overnattes i Tórshavn på Bed & Breakfast eller på hotel.

Forplejning: Morgenmad
Læs mere

Dag 3

Vandretur på Svínoy

Der køres mod nordøst til Vidoy hvorfra færgen til Svinoy går, og her vil den lokale guide være klar til at tage dig med på dagens vandretur, en smuk og nem tur, som starter i bygden og fortsætter ud til bygden Dragin, hvor englænderne under 2. verdenskrig havde en udpost. Undervejs vil det være muligt at opleve mange forskellige fuglearter, så som småspover, gyldne hjejler, arktiske kjover og terner, edderfugle, engpiber og grågæs.Og på klippperne kan opleves mallemukker, søpapegøjer og topskarve. Og langs kysten mellem klipperne bygger de smukke tejster deres reder.

Vandretur: Sværhedsgrad let, 5 km

Der overnattes i Klaksvik på Bed & Breakfast eller på hotel.

Forplejning: Morgenmad

Læs mere

Dag 4

Vandretur ved Tjørnuvík

Dagen starter med en køretur fra Klaksvik til bygden Tjørnvik, som ligger på den nordligste del af øen Strymoy.

Dagens vandretur går til dalen i Torvadalur, hvor der vil være en lille pause med mulighed for at nyde den smukke natur og udsigten til Slættaratindur, som er Færøernes højeste bjerg. Turen fortsætter til Kambur og herfra mod vest til Skoradalsheyggjur, hvorfra der er en fantastisk udsigt over Sjeundir-bugten. Derfra går det videre ned til strædet i Stakssund, hvorfra man kan komme til Søstakken med den alternative svævebane. Når du er fremme på Søstakken, kan den medbragte frokost nydes med udsigten over bugten i Sjeyndir, forbjerget i Mýlingur og Kalsoyøerne mod øst.

Vandretur: Sværhedsgrad svær, 10 km

Der overnattes i Eysturov på Bed & Breakfast eller på hotel.

Forplejning: Morgenmad

Læs mere

Dag 5

Vandretur til Slættaratindur

Dagens vandretur går fra Eidisskard, bjergpasset, der ligger syd for Slættaratindur.

Slættaratindur, som er 882 meter højt, er det højeste bjerg i Færøerne og et must at bestige (sværhedsgraden er moderat). Og vel oppe på toppen, får du mulighed for at nyde en helt fantastisk udsigt over Færøerne.

Vandretur: Sværhedsgrad moderat, 5 km

Der overnattes i Eysturoy på Bed & Breakfast eller på hotel.

Forplejning: Morgenmad

Læs mere

Dag 6

Vandretur ved Saksun

Dagens vandretur tager udgangspunkt fra Tjørnuvík, som ligger omgivet af stejle bjerge og med en fanstastisk udsigt over de imponerende klippeformationer 'Kæmpen og Kællingen'. Undervejs kan de to imponerende fjelde Slættaratindur og Gráfelli beundres og fotograferes.

På turen fra Tjørnuvíksskard til landsbyen Saksun er der en enestående udsigt over den smukke lagune, som ligger omkranset af sand inden i fjorden. Og de høje fjelde giver hele området en ufattelig skønhed.

Vandretur: Moderat, 5 km

Der overnattes i Tórshavn på Bed & Breakfast eller på hotel.

Forplejning: Morgenmad

Læs mere

Dag 7

Dagen er på egen hånd

Dagen er på egen hånd, og der er mulighed for både vandreture, shopping og afslapning i Tórshavn. Gå en tur rundt i den gamle bydel Tinganes med de gamle, sortmalede træhuse med græstage. Her finder du også parlamentsbygningen, som er en af verdens ældste.

Og skal turen afsluttes med en sidste vandretur, så er det muligt at følge den gamle bygdesti til Kirkjubøur, hvor du undervejs kan nyde udsigten over øerne Sandoy, Hestur, Koltur og Vágar. I Kirkjubøur kan man blandt andet se ruinerne af St. Magnus-katedralen og Ólavs-kirken fra år 1111. Det er også en mulighed at tage på besøg i bygden Gjógv, som især er kendt for sin særlige naturhavn.

Der overnattes i Tórshavn på Bed & Breakfast eller på hotel.

Forplejning: Morgenmad

Læs mere

Dag 8

Hjemrejse

Turen er kommet til sin slutning, og bilen afleveres i lufthavnen, inden der rejses hjem.

Læs mere
Afrejsedatoer, priser og forespørgsel

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Priser og forespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Merete, Mogens

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.