Praktisk info

Praktisk information

Ankomst

Har du bestilt transport til hotellet vil du ved ankomst blive mødt af vores samarbejdspartner, som står med et skilt i ankomsthallen med enten ”Profil Rejser” eller dit/dine navn(e).

Check in på hotellerne er oftest først muligt først på eftermiddagen. Ankommer du før og værelset ikke er klart, kan bagagen opbevares i receptionen.

Hjemrejse

Har du bestilt transport til lufthavnen vil vores lokale samarbejdspartner hente dig på hotellet. Tidspunkt vil blive oplyst enten på ankomstdagen eller dagen før hjemrejsen.

Normalt har du værelset til sidst på formiddagen. Har du afrejse om aftenen og ønsker at beholde værelset, kan du betale for dette hjemmefra. Alternativ kan du spørge på hotellet, om det er muligt at beholde værelset til afrejse.

Pas og visum

Som dansk statsborger behøver du kun at medbringe billedlegitimation som fx pas, kørekort osv.  

Bemærk: Det er den rejsendes eget ansvar at tjekke op på reglerne for pas og visumregler, da dette kan ændre sig med kort varsel.

Vaccinationer

Der kræves ingen vaccinationer for rejser til Færøerne.

Rejseforsikring

Selv om du er på ferie, kan du blive syg eller der kan opstå andre situationer, hvor du får brug for hjælp.  

Det tilrådes derfor at tegne en rejseforsikring, der dækker såvel tyveri og beskadigelse af bagage samt udgifter i forbindelse med sygdom og hjemtransport.
 
Profil Rejser samarbejder med Europæiske Rejseforsikring, og har du endnu ikke tegnet en rejseforsikring, er vi gerne behjælpelige med dette.

Færøerne

Tidsforskel

Færøerne har, som Danmark, sommer- og vintertid. Tidsforskellen mellem Danmark er derfor den samme året rundt.  

Sommer: -1 time / Vinter: -1 time.

Klima

Færøerne har tempereret ø-klima, der er mildt og fugtigt med hyppige nedbør, storm og tåge.
 
Vejret er meget omskiftelig; det ene øjeblik skinner solen, og pludselig skifter det over i dis og tåge.  

Gennemsnitstemperaturen ligger på 3,5℃ om vinteren og 12℃ om sommeren. Dog kan det blive meget varmere på steder, der ligger i læ. Luften er altid ren og frisk uanset årstid.  

Valuta og kreditkort

Danske kroner kan benyttes på Færøerne, men de har også deres egen valuta som hedder færøske kroner. Pengesedlerne er de samme som de danske, men med færøske motiver.  

I pengeautomater, der findes hæveautomater i alle byer. Her kan du hæve kontanter på Dankort, VISA og Eurocard/Mastercard.  

Drikkepenge

Dette forventes ikke, men som i Danmark, er det god kutyme, at give drikkepenge hvis du har fået en god betjening og maden været god. Det er også velanset at give turguider drikkepenge, hvis du føler du har haft en god udflugt.

Elektricitet

Færøerne har 230 volt som i Danmark og benytter samme stiktyper.

Print her